Realisation af pant. Bil, pantebrev. Delvist afvist jf. § 7.

Sagsnummer:325/1993
Dato:21-12-1993
Ankenævn:Niels Waage, Søren Geckler, Allan Pedersen, Peter Stig Hansen
Klageemne:Pant - realisation
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Realisation af pant. Bil, pantebrev. Delvist afvist jf. § 7.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved skrivelse af 25. oktober 1991 rykkede indklagedes Kolding afdeling klageren for restancer og overtræk på i alt 157.965 kr. på hans engagement med afdelingen. Til sikkerhed for engagementet havde klageren og klagerens ægtefælle håndpantsat et løsøreejerpantebrev på 275.000 kr. med pant i klagerens Mercedes Benz 300D og et pantebrev på oprindelig 100.000 kr. Debitor ifølge dette pantebrev var klagerens ægtefælle. Pantebrevet var udstedt til et andet pengeinstitut, men var blevet indfriet af ægtefællen i juli 1991 efter det oplyste til kurs 100. Det var i pantsætningserklæringens bestemmelser vedrørende tvangsrealisation anført:

".........

I de nævnte tilfælde kan værdipapirer o.l. sælges ved en sparekasse, bank eller noteringsberettiget vekselerer eller ved offentlig auktion eller indkræves;"

Den 28. februar 1992 overgav indklagede sagen til inkasso, på hvilket tidspunktet restancerne androg 229.423 kr. Den 8. april 1992 blev der i fogedretten på indklagedes anmodning foretaget udlæg i klagerens Mercedes Benz 300D, i klagerens værdipapirer og pantebreve. På et møde hos indklagedes advokat den 9. april 1992 aftaltes det, at engagementet skulle nedbringes ved salg af værdipapirer samt indbetaling af et ekstraordinært afdrag på 160.000 kr., ligesom der blev indgået en afviklingsaftale. Det aftaltes endvidere, at de tidligere håndpantsatte effekter fortsat skulle ligge til sikkerhed for engagementet.

Den 20. maj 1992 meddelte advokaten klageren, at han havde anmodet fogedretten i Kolding om autorisation med henblik på bortsalg af bilen ved tvangsauktion.

Den 14. juni 1992 underskrev klageren en salgsfuldmagt, ifølge hvilken bilen kunne bortsælges bedst muligt, således at provenuet forlods blev afskrevet på indklagedes tilgodehavende hos klageren. Samme dag underskrev klagerens ægtefælle uigenkaldelig salgsfuldmagt vedrørende sælgerpantebrevet, således at dette kunne sælges bedst muligt.

Den 5. august 1992 afleverede klageren bilen til advokaten, og den 14. august 1992 solgtes bilen for 160.000 kr. Den 21. august 1992 realiserede indklagede ægtefællens pantebrev til kurs 90 ved køb til sin egen beholdning. Provenuet heraf blev afskrevet på gælden den 24. august 1992.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hans tab i forbindelse med realisationen af bilen og pantebrevet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at det realiserede pantebrev kort forinden var købt til kurs 100. I forbindelse med realisationen aftaltes det, at indklagede skulle fremlægge flere købstilbud, således at klageren havde mulighed for at kontrollere, at pantebrevet blev solgt bedst muligt. Indklagede købte imidlertid pantebrevet til sin egenbeholdning til kurs 90, hvorfor klageren formoder, at indklagede ikke har indhentet øvrige tilbud, men derimod selv har haft en kursgevinst i forbindelse med købet. For så vidt angår salget af bilen aftaltes det med indklagedes advokat, at inden et salg skulle tilbudet forelægges klageren. Indklagede har ikke solgt bilen til som anført i salgsfuldmagten bedst mulige pris. Klageren købte i 1990 bilen for 350.000 kr. I en kort periode blev bilen serviceret hos den oprindelige forhandler og fra sommeren 1990 til bilens salg i 1992, blev bilen serviceret hos en anden autoriseret forhandler. Indklagede burde have rettet henvendelse til disse forhandlere i stedet for at sælge bilen til en uautoriseret forhandler. Klageren har endvidere kort forinden indklagede realiserede bilen fra den oprindelige forhandler modtaget et tilbud, ifølge hvilket klageren ville modtage 145.000 kr. kontant samt en Mazda 626 til en værdi af 56.900 kr. Dette tilbud forelagde klageren indklagedes advokat, der imidlertid valgte at sælge bilen for 160.000 kr.

Indklagede har anført, at det fremgår af salgsfuldmagten, at indklagedes advokat bemyndigedes til at sælge bilen bedst muligt uden nogen former for forbehold. Bilen, der var en frikørt taxa, der på tidspunktet for klagerens køb havde kørt 252.000 km, havde ikke den store interesse hos bilforhandlere, hvorfor det ikke var muligt for indklagedes advokat at opnå et tilbud på mere end 160.000 kr. kontant. Klageren havde forinden afhændelsen af bilen rettet henvendelse til advokaten med alternative forslag, herunder at hans bil indgik som led i en byttehandel. Advokaten meddelte i den forbindelse, at man ikke ønskede at erstatte pantet med en ældre og billigere model, idet man ønskede at realisere bilen kontant og bedst muligt. Klageren har endvidere selv haft gode muligheder for at realisere bilen på egen hånd.

Ankenævnets bemærkninger:

Det håndpantsatte pantebrev på oprindelig 100.000 kr. er uanset den af klagerens ægtefælle afgivne salgsfuldmagt til indklagede solgt til indklagedes egenbeholdning. Ankenævnet finder, at indklagede har været uberettiget til denne realisationsmåde, idet en sådan fremgangsmåde strider mod almindelige regler om fuldmagtsforhold. Ankenævnet finder ikke på det foreliggende grundlag, at indklagedes kursfastsættelse har været åbenbart urimelig, men en nærmere fastlæggelse af, om klageren har lidt noget tab i anledning af indklagedes handlemåde findes at måtte bero på en bevisførelse formentlig gennem indhentelse af syn- og skønserklæring om værdien af pantebrevet på afregningstidspunktet. En sådan bevisførelse findes ikke at burde foretages for Ankenævnet, men i forbindelse med en retssag ved udmeldelse af syn og skøn. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

For så vidt angår salget af bilen finder Ankenævnet ikke, at det er godtgjort, at indklagedes fremgangsmåde ved realisationen er i strid med salgsfuldmagten, eller at indklagede har optrådt ansvarspådragende i forbindelse med salget. Denne del af klagerens påstand tages herefter ikke til følge.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens indsigelse mod indklagedes realisation af pantebrev nom. 100.000 kr. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.