Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falske udenlandske checks.

Sagsnummer:423/2009
Dato:30-08-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Søren Geckler, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen og Astrid Thomas.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Check - udenlandsk check
Check - falsk check
Ledetekst:Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falske udenlandske checks.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren i forbindelse med returnering af falske checks, som klageren modtog som betaling ved salg af hunde.

Sagens omstændigheder.

Den 17. marts 2009 indløste klageren en udenlandsk check på 5.000 EUR (check I) i Jyske Bank. Omregnet til danske kroner udgjorde checkbeløbet 37.231,50 kr., som blev indsat på klagerens Totalkonto i banken. Klageren fik udbetalt 5.000 kr. af checkbeløbet. For de resterende 32.231,50 kr. udstedte banken en check til "Shippingfirmaet". Efterfølgende henvendte klageren sig til banken og fik checken til "Shippingfirmaet" omvekslet til kontanter.

Klageren har anført, at hun modtog checken på 5.000 EUR i forbindelse med, at hun solgte en hund til en udenlandsk køber. Der skulle i den forbindelse overføres et beløb til et shippingfirma, hvilket var baggrunden for oprettelsen af bankchecken på 32.231,50 kr. Overførslen til shippingfirmaet skulle imidlertid ske via Western Union. I forbindelse med bankens omveksling af checken forhørte hun sig derfor om Western Union, som banken imidlertid ikke kendte. Jyske Bank har anført, at bankens medarbejder, som omvekslede checken til kontanter, ikke har nogen erindring om, at klageren skulle have oplyst, at pengene skulle overføres til udlandet via Western Union.

Den 19. marts 2009 betalte klageren til Western Union 32.000 kr. til dækning af en betalingsoverførsel inklusiv omkostninger til en betalingsmodtager, B, i udlandet.

Den 26. marts 2009 indløste klageren en udenlandsk check på 5.000 EUR (check II). Checkbeløbet, som omregnet til danske kroner udgjorde 37.194 kr. blev indsat på Totalkontoen og straks herefter udbetalt til klageren. Samme dag betalte klageren 25.000 kr. til Western Union til dækning af en betalingsoverførsel inklusiv omkostninger til B.

Den 30. marts 2009 blev check I tilbageført på grund af falsk. Banken kontaktede klageren telefonisk om tilbageførslen og oplyste i den forbindelse fejlagtigt, at tilbageførslen vedrørte check II.

Den 6. april 2009 indløste klageren en udenlandsk check på 7.000 EUR (check III). Checkbeløbet, som omregnet til danske kroner udgjorde 52.067,40 kr., blev indsat på klagerens Totalkonto.

Henholdsvis den 15. og 21. april 2009 blev check II og III tilbageført på grund af falsk. Efter tilbageførelserne var der et overtræk på ca. 80.000 kr. på klagerens konto.

Den 30. april 2009 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet.

Den 6. maj 2009 overførte banken klagerens aktuelle overtræk, som nu udgjorde 72.263,09 kr., til en separat konto.

Af Jyske Banks almindelige forretningsbetingelser fremgår blandt andet:

"…

Forbehold ved indbetalinger

Indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold af, at banken modtager beløbet. Dette gælder også for indbetalinger ved checks trukket på konti i banken. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.

Modregning

Banken kan uden forudgående meddelelse til dig modregne ethvert forfaldent eller uforfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos banken, medmindre andet aftales. For forbrugerforhold kan modregning dog kun finde sted vedrørende forfaldne tilgodehavende. Banken modregner dog ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som må anses som nødvendigt til at dække almindelige leveomkostninger. Banken modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning og/eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning.

…"

Parternes påstande.

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Jyske Bank skal betale 80.000 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Jyske Bank som følge af dårlig rådgivning bør dække overtrækket på 80.000 kr. i forbindelse med de omhandlede checks.

Hun fortalte banken, at checkene stammede fra to udenlandske købere, der hver ønskede sig en hund. Banken blev også informeret om, at hun skulle returnere penge til et shippingfirma, hvilket ikke som først antaget kunne ske ved check men skulle ske ved Western Union overførsler.

Banken udbetalte checkbeløbene uden at give hende nogen form for information. Det bestrides, at hun som anført af banken skulle have fået mulighed for at få checkene tjekket.

Hun fortalte alt, som det var i håb om at få et råd, men det fik hun ikke.

Checken på 7.000 EUR (check III) skulle dække den check, som viste sig at være falsk.

Bankens medarbejder har efterfølgende erkendt, at banken vidste, at der var falske checks i omløb, og at alarmklokkerne burde have ringet, da hun fortalte, hvad checkene skulle bruges til.

Banken tog 13.000 kr. på hendes budgetkonto til nedbringelse af overtrækket men accepterede dog at betale hendes husleje og at udbetale 5.000 kr. til mad. Efterfølgende tog banken hovedparten af hendes SP-opsparing til dækning af renter.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med indløsning af de omhandlede checks.

Klageren blev informeret om, at der kunne gå op til 5 dage og ved udenlandske checks endnu længere tid, før checken blev clearet, hvorved det bliver undersøgt om der på checkudsteders konto er dækning for checken. Klageren blev også informeret om, at det aldrig er muligt at sikre sig mod falske checks, og at der ikke er nogen endelig frist for eventuelle indsigelser om falsk. Klageren blev gjort opmærksom på, at alternativet var at sende checken til inkasso. I så fald ville checkbeløbet ikke blive indsat på klagerens konto, før trassatbanken havde bekræftet gyldigheden af checken, og at der var dækning for checken på checkudstederens konto, hvilket kunne tage op til en måned. Klageren ønskede ikke at benytte sig af denne fremgangsmåde. Da de formelle krav til udformningen af checkene var overholdt, blev de indløst, og beløbene blev indsat på klagerens konto.

Checkindløsning i Jyske Bank foregår ved en kasseekspedition, hvor der dagligt indløses danske og udenlandske checks. Der ydes normalt ikke rådgivning i forbindelse med sådanne transaktioner, da omstændighederne ikke tilsiger, at der er behov herfor, medmindre kunden anmoder herom, hvilket ikke anses at være tilfældet her. De ekspederende medarbejdere i den konkrete sag var ikke bekendt med, hvad checkene udgjorde betaling for, og hvad pengene skulle bruges til. Hverken før eller efter denne sag har afdelingen haft sager med falske udenlandske checks. Ingen af bankens medarbejdere havde nærmere kendskab til Western Unions forretningsmodel og kunne derfor ikke rådgive herom.

Klageren hæfter for betaling af checkene overfor banken jf. checklovens § 18.

Det følger af bankens almindelige forretningsbetingelser, at kontoindbetalinger, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold af, at banken modtager beløbet.

Klageren har udvist egen skyld, idet hun burde have indset, at det ikke er normalt at sælge hunde til udlandet mod at modtage udenlandske checks, som har en pålydende værdi, der er højere end salgsprisen, og hvor checkmodtager efterfølgende selv skal overføre et beløb til udlandet.

Banken har ikke modregnet i strid med princippet i retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet. Banken tilbød klageren et lån til dækning af det ubevilgede overtræk, hvilket klageren afviste. Overtrækket blev herefter ifølge aftale med klageren isoleret på en særskilt konto. Modregningen i SP udbetalingen skete til dækning af et nyt overtræk på klagerens konto, der opstod den 1. juli 2009, hvor der blev tilskrevet renter.

Til støtte for afvisningspåstanden har Jyske Bank anført, at sagen bør afvises på baggrund af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, da sagens afgørelse vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1. Vi stemmer derfor for, at klagen afvises.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle denne sag.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.