Spørgsmål om ansvar for hævninger, som klager ikke kunne vedkende sig.

Sagsnummer:310/1996
Dato:11-02-1997
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for hævninger, som klager ikke kunne vedkende sig.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 24. april kl. 10.51, den 15. maj kl. 12.05 og den 6. juni 1996 kl. 10.55 blev der foretaget 3 hævninger à 2.000 kr. via en pengeautomat opstillet hos Lån Spar Bank, Ryesgade i Århus. Hævningerne er debiteret klagerens konto hos indklagede. Hævningerne er gennemført ved anvendelse af PIN-koden til klagerens dankort tilknyttet klagerens konto hos indklagede.

Den 30. maj 1996 meddelte indklagede klageren, at hans dankort var spærret. Ved en fejl fra indklagedes side blev spærringen ikke gennemført, hvorfor indklagede efterfølgende godtgjorde klageren 2.000 kr. vedrørende hævningen den 6. juni 1996. Klageren har den 2. maj og 7. juni 1996 underskrevet tro og love-erklæringer om, at hverken han selv eller andre med hans samtykke har benyttet hans dankort til at foretage hævningerne den 24. april og 15. maj 1996.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 4.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han er studerende. Undervisningsstedet ligger tæt ved den pengeautomat, hvorfra hævningerne er sket. På de pågældende dage havde han undervisning fra kl. 9-12, frokost fra kl. 12-13 og undervisning igen fra kl. 13-16. Den 24. april 1996 havde han bedt en nær veninde hæve 100 kr., idet han havde givet hende dankortet og oplyst koden. Hun forsøgte at hæve mellem kl. 12 og 12.30, men kom tilbage og oplyste, at automaten meddelte, at der ikke kunne udbetales mere den pågældende dag. Dette hæveforsøg ligger tidsmæssigt efter den første omstridte hævning. Han har ikke oplyst koden til andre. Kortet har aldrig været væk; han bar det altid på sig, eller det var låst inde i et skab på skolen, til hvilket kun han selv havde nøgle.

Indklagede har anført, at klageren ikke har overholdt reglerne for dankort, idet han har videregivet oplysning om PIN-koden til tredjemand. Han bør derfor selv bære tabet for så vidt angår hævningerne foretaget den 24. april og 15. maj 1996.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at de omhandlede transaktioner er korrekt registreret og bogført, og at den til klagerens dankort hørende PIN-kode har været anvendt. Klageren hæfter herefter under alle omstændigheder for 1.200 kr. af det hævede beløb, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 1. En stillingtagen til, om klageren hæfter for hele det hævede beløb, enten fordi der ikke er tale om misbrug, eller fordi der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klagerens hæftelse ikke er begrænset til 1.200 kr., ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.