Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger foretaget i Skt. Petersborg

Sagsnummer:231/2013
Dato:05-02-2014
Ankenævn:Kari Sørensen, Lani Bannach, Jesper Claus Christensen, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger foretaget i Skt. Petersborg
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger på MasterCard og Visa/Dankort foretaget i Skt. Petersborg.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et Visa/Dankort og et MasterCard.

Klageren var på rejse til Skt. Petersborg fra den 27. maj 2012 til den 30. juli 2012. Klageren har oplyst, at han var på en markedsplads den 10. juli 2012, hvor han brugte begge kort til køb af souvenirs. Købet skete ved brug af en håndholdt terminal. Kortet var ude af hans syne i ca. 20 sekunder, hvor ekspedienten vendte ryggen til ham og gik ca. 2 meter væk.

Klageren har fremlagt en oversigt fra Nets over ikke vedkendte hævninger. Det fremgår heraf, at der i perioden fra den 13. til den 18. juli blev gennemført 14 ikke vedkendte hævninger på i alt 134.000,00 RUB (russiskerubler) med klagerens MasterCard. I perioden fra den 13. til den 24. juli blev der gennemført 12 ikke vedkendte hævninger på i alt 106.000,00 RUB med klagerens Visa/Dankort. Hævningerne blev foretaget i pengeautomater ved aflæsning af chip og anvendelse af korrekt pinkode.

Klageren har oplyst, at han blev opmærksom på de ikke vedkendte hævninger den 28. juli 2012, hvor han talte med sin mor, der gennemgik hans post i Danmark. Dagen efter blev begge kort spærret efter klagerens telefoniske anmodning til banken.

Klageren indgav efterfølgende tro- og loveerklæringer til banken med indsigelse mod de 12 ikke vedkendte hævninger med hans Visa/Dankort og mod 13 af de ikke vedkendte hævninger med hans MasterCard samt de tilhørende kontanthævningsgebyrer. Klageren oplyste i erklæringerne, at begge kort var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner.

Den 14. august 2012 afviste banken klagerens anmodning om tilbageførsel med henvisning til, at klageren havde oplyst, at kortene hele tiden havde været på klagerens hotelværelse, og at ingen andre havde haft adgang til kortene. Banken henviste endvidere til, at hævningerne var sket med ved aflæsning af chip og anvendelse af pinkode.

Banken har oplyst, at klageren tidligere har haft to indsigelsessager vedrørende kontanthævninger i pengeautomater i 2010 og i 2011 på i alt 58.613,08 kr. i Skt. Petersborg, og at banken i begge tilfælde godtgjorde klageren de ikke vedkendte hævninger. Sagen i 2010 vedrørte hævninger gennemført med kortets magnetstribe og korrekt pinkode. Ved sagen i 2011 opdagede klageren ved hjemkomsten til Danmark, at kortet var bortkommet.

Parternes påstande

Den 10. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de ikke vedkendte hævninger.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hans kort blev misbrugt, da han var på sprogkursus i Skt. Petersborg. Han har også tidligere været på sprogkursus i Rusland.

Han havde ca. 20.000 kr. med på rejsen. Han hævede 12.000 kr. forinden og hævede 3.000 kr. på afrejsedagen i lufthavnen.

Der kan være sket noget, da ekspedienten på markedspladsen vendte ryggen til ham.

Banken har ikke dokumenteret, at det er teknisk umuligt at foretage kopiering af kortene. Betalingskort med chip har også en magnetstrimmel, og muligheden for kopiering kan derfor ikke kategorisk afvises.

Sagen er ikke anmeldt til politiet.

Danske Bank har blandt andet anført, at forudsætningen for, at banken skal tilbageføre de ikke vedkendte hævninger, er, at hævningerne ikke er foretaget eller godkendt af klageren. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de ikke vedkendte hævninger skyldes tredjemandsmisbrug.

Hævningerne blev foretaget ved anvendelse af chip, der ikke kunne kopieres, og anvendelse af korrekt kode, der ikke er videregivet til andre. De rigtige kort har derfor været anvendt. Kortene har hele tiden været i klagerens besiddelse på hans hotelværelse.

Banken har siden oktober 2010 kun udstedt kort med såkaldt DDA chip, der ved hjælp af stærke kryptokoder danner en unik autorisationsforespørgsel ved hvert nyt tilfælde af brug af kortet. Begge klagerens kort, der er udstedt henholdsvis 9. juni 2011 og den 11. maj 2012, har DDA chips. Hvis en chip faktisk blev kopieret, ville en autorisationsforespørgsel til indløser blive afvist som ”duplicated transaction”. Banken har fået oplyst, at der på verdensplan ikke har været konstateret tilfælde, hvor en chip er kopieret og kortholders kort efterfølgende misbrugt. Banken har endvidere af MasterCard fået oplyst, at chippen ikke kan kopieres, da den overholder den internationale EMV-standard.

Da kortene hele tiden har været i klagerens besiddelse på hans hotelværelse, skulle en misbruger fjerne kortene fra værelset, hæve penge og derefter lægge kortene tilbage på værelset gentagne gange i en periode på 10 dage uden, at klageren opdagede det. Misbrugeren skulle samtidig have fået adgang til pinkoden.

Klageren har trods bankens opfordringer ikke nærmere redegjort for, hvordan han tror, at misbruget har fundet sted. Klageren har samtidig i sin klage anført, at misbruget har fundet sted på markedspladsen. Banken har hverken registreringer af brug eller forsøg på brug af kortene denne dag. Det er i øvrigt ikke klart om begge kortene blev forsøgt brugt på markedspladsen, da klageren både henviser til ”kortet” og ”begge kort”. Hvis det teoretisk lægges til grund, at kort (og chip) kunne kopieres, skulle kopieringen være sket i løbet af de 20 sekunder. Dette er ganske usandsynligt.

Det er således ikke sandsynliggjort, at der skulle være sket et misbrug på markedspladsen eller på andre tidspunkter.

Dette bestyrkes af, at det forekommer ganske usandsynligt, at klageren skulle være udsat for misbrug samme sted tre år i træk, jf. klagerens tidligere indsigelsessager.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har oplyst, at hans MasterCard og Visa/Dankort var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte hævninger, der fandt sted i perioden fra den 13. til den 23. juli 2012.

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens MasterCard og Visa/Dankort blev aflæst ved de ikke vedkendte hævninger. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt PIN-kode blev indtastet ved samtlige hævninger.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.