| Sagsnummer: | 279/2025 |
| Dato: | 10-10-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. Tredjemand havde fået fjernadgang til klagerens computer. Godkendelse med MitID. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. Tredjemand havde fået fjernadgang til klagerens computer. Godkendelse med MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank, hvor han blandt andet havde en konto og netbankadgang. Klageren havde derudover MitID.
Den 29. april 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 3.750 euro, svarende til 28.461,51 kr., inklusiv omkostninger på 400 kr., fra klagerens konto i banken til en tredjemandskonto i et udenlandsk pengeinstitut.
Banken har oplyst, at en logbog fra bankens datacentral viser, at der den 29. april 2025 kun blev logget ind på klagerens netbank fra klagerens normale IP-adresse. Banken har endvidere oplyst, at transaktionen blev godkendt med klagerens MitID og en bekræftelseskode, som blev sendt med en SMS-besked til klagerens telefonnummer. Transaktionen er korrekt registreret og bogført, og der er ikke noteret tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hans computer ikke virkede, og at et telefonnummer til support kom frem på skærmen, som han ringede til for at få hjælp til at få computeren til at virke igen. Personen i røret fik herefter via et fjernadgangsprogram fuld kontrol over computeren. Personen oplyste over for klageren, at han via klagerens netbank kunne se, at nogen var i gang med at overføre 28.061,51 kr. fra klagerens konto. Klageren fik derefter besked om at godkende en overførsel med MitID, hvor indeståendet på kontoen blev overført til en konto oplyst af personen. Beløbet ville blive tilbageført til klagerens konto. Han fik at vide, at han ikke måtte røre computeren, før de havde talt sammen igen. Personen ringede igen senere på dagen og næste morgen. Klageren slettede fjernadgangsprogrammet og anmeldte forholdet til politiet umiddelbart efter, at han havde opdaget svindlen.
Ved tro- og loveerklæring af den 30. april 2025 gjorde klageren indsigelse mod transaktionen. Klageren oplyste blandt andet, at han ikke havde foretaget eller godkendt transaktionen. Han var i besiddelse af sin mobiltelefon på tidspunktet for den ikke-godkendte transaktion. Han oplyste endvidere, at han ikke videregav sin adgangskode til MitID, men godkendte det, han blev bedt om af personen i telefonen. Svindleren hackede sig ind på klagerens computer med MitID. Han modtog ikke en mail med et link, hvor han skulle indtaste sine MitID-oplysninger, ligesom han heller ikke modtog SMS-bekræftelsesbeskeder. Klageren oplyste endvidere de telefonnumre, hvorfra svindleren ringede til ham.
Den 9. maj 2025 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at overførslen skete med både klagerens viden og samtykke, og at der derfor ikke var tale om en uautoriseret betaling omfattet af betalingslovens hæftelses- og ansvarsregler. Banken oplyste, at den havde kontaktet det pengeinstitut, hvor beløbet blev overført til, men at det ikke havde været muligt at få beløbet tilbageført.
Den 13. maj 2025 klagede klageren til banken.
Den 18. maj 2025 svarede banken, at den fastholdt sin afvisning af klagernes indsigelse.
Parternes påstande
Den 18. juni 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal erstatte ham 28.461,51 kr.
Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han betragter transaktionen som uautoriseret, da han blev snydt til at gennemføre den. Han blev tvunget til at godkende transaktionen af svindleren, som havde adgang til hans netbank. Svindleren hackede sig ind på hans computer med MitID. Han handlede i god tro og troede, at han fik hjælp og ikke blev bedraget. Han modtog ikke en mail med et link, hvor han skulle indtaste sine MitID-oplysninger, ligesom han heller ikke modtog SMS-bekræftelsesbeskeder.
Banken kunne desuden have gjort mere for at få beløbet tilbageført. Den havde alle oplysninger om svindleren, herunder adresse og bankoplysninger.
Banken burde have opdaget, at der var uregelmæssigheder på kontoen og stoppet transaktionen og advaret ham, så han ikke blev snydt.
Han føler sig uskyldig i denne sag og mener ikke, at han er blevet korrekt behandlet.
Arbejdernes Landsbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at selvom klageren måtte have installeret en skærmdelingsapp og i øvrigt have givet tredjemand adgang til sin computer, ville overførslen ikke kunne være blevet gennemført uden brug af klagerens MitID-oplysninger og den fremsendte SMS-kode, som kun klageren havde adgang til.
Besiddelse af ovenstående oplysninger, som alene klageren har haft adgang til, var en forudsætning for, at overførslen kunne gennemføres. Ud fra de oplysninger, banken har, herunder klagerens beskrivelse af hændelsesforløbet, er det således ikke sandsynligt, at overførslen skete uden klagerens medvirken og samtykke. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at der skulle være tale om et tredjemandsmisbrug, der er omfattet af betalingslovens § 100. Banken hæfter derfor ikke for overførslen.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en yderlige afklaring af sagens faktiske omstændigheder, herunder om der måtte være tale om tredjemandsmisbrug, vil kræve en parts- og vidneforklaring og eventuelle tekniske undersøgelser af klagerens computer. Sagen er derfor ikke egnet til behandling for Ankenævnet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at der blev installeret et fjernstyringsprogram på klagerens computer.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank, hvor han blandt andet havde en konto og netbankadgang. Klageren havde derudover MitID.
Den 29. april 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 3.750 euro, svarende til 28.461,51 kr., inklusiv omkostninger på 400 kr., fra klagerens konto i banken til en tredjemandskonto i et udenlandsk pengeinstitut.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hans computer ikke virkede, og at et telefonnummer til support kom frem på skærmen, som han ringede til for at få hjælp til at få computeren til at virke igen. Personen i røret fik herefter via et fjernadgangsprogram fuld kontrol over computeren. Personen oplyste over for klageren, at han via klagerens netbank kunne se, at nogen var i gang med at overføre 28.061,51 kr. fra klagerens konto. Klageren fik derefter besked om at godkende en overførsel med MitID, hvor indeståendet på kontoen blev overført til en konto oplyst af personen.
Ved tro- og loveerklæring af den 30. april 2025 gjorde klageren indsigelse mod trans-aktionen, hvori han blandt andet oplyste, at han ikke havde foretaget eller godkendt transaktionen. Han var i besiddelse af sin mobiltelefon på tidspunktet for den ikke-godkendte transaktion. Han oplyste endvidere, at han ikke videregav sin adgangskode til MitID, men godkendte det, han blev bedt om af personen i telefonen. Svindleren hackede sig ind på klagerens computer med MitID. Han modtog ikke en mail med et link, hvor han skulle indtaste sine MitID-oplysninger, ligesom han heller ikke modtog SMS-bekræftelsesbeskeder.
Den 9. maj 2025 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at overførslen skete med både klagerens viden og samtykke.
Klageren har blandt andet anført, at han blev tvunget til at godkende transaktionen af svindleren, som havde adgang til hans netbank. Svindleren hackede sig ind på hans computer med MitID. Han handlede i god tro og troede, at han fik hjælp og ikke blev bedraget.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, eller hele tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.