Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende kaution for et af klageren ejet selskab.

Sagsnummer:345/2019
Dato:19-11-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Finn Borgquist
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende kaution for et af klageren ejet selskab.
Indklagede:BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende kaution for et af klageren ejet selskab.

Sagens omstændigheder

Klageren og anpartsselskabet S blev kunder i BankNordik i 2012, da BankNordik overtog resterne af Amagerbanken.

Banken har fremlagt en udskrift vedrørende S fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf fremgår, at klageren er eneanpartshaver, direktør og eneste bestyrelsesmedlem i S samt stifter af S.

Den 8. november 2013 underskrev klageren en kautionserklæring for S’s engagement i BankNordik. Erklæringen erstattede en kautionserklæring over for Amagerbanken.

I juli 2019 gjorde banken kautionen gældende med 563.955,95 kr. over for klageren.

Klageren gjorde indsigelse mod kautionen og indgav den 18. september 2019 en klage over BankNordik til Ankenævnet.

Ved brev af 4. oktober 2019 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold.

Parternes påstande

Den 7. oktober 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

BankNordik har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sagen omhandler et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og stk. 5. Sagen vedrører ikke S, men ham som privatperson. Han underskrev selvskyldnerkautionen som privat bankkunde og ikke som direktør for S. BankNordik vil stævne ham personligt som lønmodtager for et stort pengebeløb. Da BankNordik valgte at opkræve hele gælden hos ham personligt, er der intet erhvervsrelateret til denne sag.

Han blev oprindeligt kontaktet som privatkunde af Amagerbanken, der ønskede at yde ham en investeringskredit på 500.000 kr. Han ønskede ikke en sådan kredit. Til sidst blev han overtalt til at få en investeringskredit på 350.000 kr. med en indbygget stop loss klausul på 30 %, så risikoen maksimalt ville være 105.000 kr. I forbindelse med underskrivelse af aftalen trak Amagerbanken en selvskyldnererklæring frem og bad ham underskrive denne som ekstra sikkerhed og formalitet. Banken oplyste, at han ikke behøvede at bekymre sig om dette. Han modtog ingen rådgivning eller advarsler om, hvad kautionen indebar. Han havde ingen ide om, hvor omfattende personlige økonomiske konsekvenser dokumentet kunne have. Han blev lokket til at underskrive under falske forudsætninger med garanti om, at risikoen ikke kunne overstige 30 % af investeringskreditten.

I 2011 var gælden vokset til ca. 1.000.000 kr. Han har afdraget næsten 500.000 kr. siden 2012.

Han underskrev selvskyldnerkautionen i 2013 under tvang. Hvis han ikke underskrev ville BankNordik sende ham til inkasso med deraf følgende personlig konkurs.

Han har gjort indsigelse mod både renter og gælden mange gange, men er hver gang blevet afvist med henvisning til kautionen og en trussel om, at banken ville få ham erklæret personligt konkurs. Havde banken ikke havde haft en klemme på ham via kautionen, ville banken have begrænset sit tab til maksimalt 105.000 kr., da der ikke var andre værdier i S. Banken har flere gange bekræftet dette.

Kautionen bør annulleres, subsidiært bør kautionsforpligtelsen nedsættes til 105.000 kr. og mere subsidiært til 350.000 kr.

BankNordik har anført, at klageren både legalt og reelt har en ejerandel på 100 % af S og besidder 100 % af stemmerettighederne.

Klageren har siden stiftelsen i juli 2000 været direktør for og bestyrelsesmedlem i S. Klageren har siden stiftelsen kunnet tegne S alene. Klageren har siden stiftelsen af S haft en bestemmende indflydelse på S.

Sagen angår derfor et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Sagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen angår klagerens kaution for et anpartsselskab, som klageren var ejer af. På den baggrund finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, som ikke kan sidestilles med et privat kundehold.

Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.