Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i forskellige butikker i Danmark. Bortkomne kort.

Sagsnummer:58/2020
Dato:09-02-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, George Wenning, Ida Marie Moesby, Jørn Ravn
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i forskellige butikker i Danmark. Bortkomne kort.
Indklagede:Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i forskellige butikker i Danmark.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Alm. Brand Bank (nu Sydbank), hvor han havde en basiskonto -616 med et tilknyttet Visa/dankort -232, en budgetkonto -606 med et tilknyttet Visa/dankort -036 og netbankadgang.

Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 1. januar 2020 til den 14. januar 2020 var i Thailand. Inden rejsen til Thailand benyttede han senest kort –036 med tilhørende pinkode den 27. december 2019 kl. 18:22 i en ATM og kort -232 med tilhørende pinkode den 30. december 2019 kl. 12:29 til parkering. Ifølge det oplyste havde klageren samme pinkode til kort -232 og -036.

Af transaktionslister fra Nets fremlagt af banken fremgår, at der i perioden fra den 4. januar 2020 til den 6. januar 2020 blev foretaget 26 transaktioner med kort -036, og at der i perioden fra den 5. januar 2020 til den 6. januar 2020 blev foretaget 10 transaktioner med kort -232. Det fremgår ligeledes, at der i samme periode med begge kort blev foretaget nogle forsøg på betalinger, som blev afvist.

Transaktionerne foretaget med kort -036 i perioden fra den 4. januar 2020 til den 6. januar 2020 var betalinger til forskellige butikker samt til taxakørsel. Betalingerne var varierende størrelsesmæssigt, idet de største betalinger udgjorde henholdsvis 35.486 kr. og 24.824 kr., og de mindste udgjorde 30 kr. og 15 kr. Den 6. januar 2020 blev der foretaget flere forsøg på betaling af 73.885 kr., hvilket blev afvist, idet beløbet oversteg maksimum beløb/limit. Der blev foretaget transaktioner for i alt 114.274,15 kr. med kort -036, som klageren ikke kan vedkende sig. Heraf har banken modtaget 74.957,30 kr. retur fra Nets, hvorefter det resterende beløb udgør 39.316,85 kr.  

Transaktionerne foretaget med kort -232 i perioden fra den 5. januar 2020 til den 6. januar 2020 var betalinger til forskellige butikker samt til taxakørsel. Betalingerne var varierende størrelsesmæssigt, idet de største betalinger udgjorde henholdsvis 18.498 kr. og 11.499 kr., og de mindste betalinger udgjorde 195 kr. og 87,50 kr. Den 6. januar 2020 blev der foretaget flere forsøg på betaling af 10.300 kr., hvilket blev afvist blandt andet med henvisning til ”kode 130 – Transaktion afvist – mistanke om misbrug”. Der blev foretaget transaktioner for i alt 63.387,50 kr. med kort -232, som klageren ikke kunne vedkende sig. Heraf har banken modtaget 37.111 kr. retur fra Nets, hvorefter det resterende beløb udgør 26.276,50 kr.

Den 7. januar 2020 rettede klageren henvendelse til banken og bad om at få spærret sine kort, idet han oplyste, at han opholdt sig i Thailand, og at der var foretaget transaktioner på hans konti, som han ikke kunne vedkende sig. Banken spærrede herefter klagerens kort.

Den 16. januar 2020 indgav klageren en anmeldelse til politiet og sendte en kopi af anmeldelseskvitteringen til banken.

Ved indsigelsesblanketter med tro- og loveerklæringer modtaget af banken den 26. januar 2020 gjorde klageren indsigelse mod de i alt 36 transaktioner foretaget med kort -036 og kort -232 i perioden fra den 4. januar 2020 til den 6. januar 2020. Klageren oplyste, at han havde mistet sine kort. Han oplyste endvidere, at han opbevarede de to kort i sin pung, at han huskede pinkoden til kortene i sit hoved, og at andre ikke havde haft adgang til kortene eller pinkoden. Yderligere oplyste klageren følgende om sagsforløbet:

”Jeg finder ud af d. 7 januar 2020, mens jeg er på ferie i Thailand, at der har været misbrug på mine dankort. Jeg skulle tjekke mine konti, og her finder jeg ud af misbruget og beder straks banken om spærring af de to kort det vedrøre. Jeg havde valuta med på ferien, derfor har jeg ikke bemærket at mine kort var bortkomne.

Jeg ved ikke hvor mine kort er blevet stjålet, men jeg brugte dem sidse [gang] d. 30 december.”

Under behandling af klagerens indsigelsessag konstaterede banken, at klageren den 7. januar 2020 kl. 01.36 og kl. 01.45 loggede ind i sin netbank fra en dansk IP-adresse.

Banken bad den 30. januar 2020 klageren om at redegøre for, hvordan det kunne lade sig gøre, at klagerens log in i netbanken var foretaget fra en dansk IP-adresse, imens klageren befandt sig i Thailand. Klageren oplyste, at han loggede ind i netbanken fra en dansk arbejdstelefon, og at denne måtte have haft en dansk IP-adresse.

Den 5. februar 2020 afviste banken at tilbageføre de omtvistede transaktioner.

Den 13. februar 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet godtgjort klageren otte transaktioner foretaget med kort -036 på i alt 637 kr. og to transaktioner foretaget med kort -232 på 282,50 kr., som blev gennemført som kontaktløse betalinger. Der resterer herefter transaktioner for 38.679,85 kr.  foretaget med kort -036 og transaktioner for 25.994 kr. foretaget med kort -232, i alt 64.673,85 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner for 64.673,85 kr.

Sydbank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omtalte transaktioner.

Han fandt den 7. januar 2020, mens han var på ferie i Thailand, ud af, at der havde været misbrug på hans kort. Han skulle tjekke sine konti, og her opdagede han misbruget og bad straks banken om spærring af de to kort.

Han ved ikke, hvordan hans kort er blevet stjålet, men han brugte dem sidst den 30. december 2019. Han havde valuta med på rejsen til Thailand.

Han har efter bedste evne givet alle oplysninger til banken, som efter en måneds tid med lange korrespondancer vendte tilbage og afviste hans krav med den begrundelse, at der var tale om et atypisk forbrugsmønster.

Han er hverken kriminel eller bankansat og står uforstående over for denne påstand. Han er dybt chokeret over bankens tilgang og anklager mod ham mellem linjerne. 

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, og at sagen derfor bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at alle de omtvistede transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98.

De omtvistede transaktioner blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode, som blev indtastet korrekt i første forsøg.

Det er uvist, hvornår og under hvilke omstændigheder klageren mistede sine betalingskort, og klageren har ikke kunnet redegøre nærmere herfor.

Klageren har oplyst, at han rejste til Thailand den 31. december 2019, og at han først den 7. januar 2020 opdagede, at han ikke var i besiddelse af sine to betalingskort.

Den 7. januar 2020, hvor klageren oplyste at befinde sig i Thailand, loggede han ind i sin netbank fra et netværk med dansk IP-adresse.

Klageren har oplyst, at kun han kendte pinkoden, at han opbevarede kortene i sin pung, og at ingen andre havde adgang til hans kort eller pinkode.

Tredjemand kan således kun være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring, og afluring kan senest være sket ved klagerens anvendelse af kort -036 den 27. december 2019 kl. 18:22 eller kort -232 den 30. december 2019 kl. 12:29, det vil sige henholdsvis seks og otte dage før den første af de omtvistede transaktioner.

Hvis det lægges til grund, at kortene først blev stjålet umiddelbart før den første af de omtvistede transaktioner, forekommer det usandsynligt, at tredjemand skulle have afluret koden den 27. eller 30. december 2019, men først have stjålet kortet umiddelbart før den første af omtvistede transaktioner den 4. og 5. januar 2020.

Sammenfattende er det således bankens opfattelse, at såfremt det lægges til grund, at klageren var på ferie i Thailand i perioden, er de omtvistede transaktioner blevet foretaget af en person, som klageren bemyndigede hertil.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har ved indsigelsesblanketter af 26. januar 2020 over for Alm. Brand Bank (nu Sydbank) gjort indsigelse mod i alt 36 transaktioner foretaget med kort -036 og kort -232 i perioden fra den 4. januar 2020 til den 6. januar 2020. 

Under sagens forberedelse i Ankenævnet har banken godtgjort klageren otte transaktioner foretaget med kort -036 på i alt 637 kr. og to transaktioner foretaget med kort -232 på 282,50 kr., som var foretaget som kontaktløse betalinger.

Ankenævnet lægger til grund, at de resterende 26 ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortenes chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet har herved lagt vægt på sagens omstændigheder, herunder det forhold, at klageren har oplyst, at han befandt sig i Thailand fra den 1. januar 2020 til den 14. januar 2020, at han den 7. januar 2020 loggede på sin netbank fra et netværk med dansk IP-adresse, og at der gik otte dage fra klagerens seneste brug af kort -036 med tilhørende pinkode den 27. december 2020 til den første ikke vedkendte transaktion den 4. januar 2020, og seks dage fra klagerens seneste brug af kort -232 med tilhørende pinkode den 30 december 2020 til den første ikke vedkendte transaktion den 5. januar 2020. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.