Spørgsmål om opsigelse af kreditaftale var berettiget.

Sagsnummer:195/2010
Dato:07-10-2011
Ankenævn:Henrik Bitsch, Kjeld Gosvig Jensen, Søren Geckler, Niels Bolt Jørgensen og Karin Ladegaard
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Udlån - opsigelse
Ledetekst:Spørgsmål om opsigelse af kreditaftale var berettiget.
Indklagede:Roskilde Bank (FS Finans)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Sagen vedrører, om banken var berettiget til at opsige klagerens kreditaftale.

Sagens omstændigheder.

Den 13. december 2005 sendte direktøren for et selskab ("DE ApS"), T, på vegne klageren diverse oplysninger til brug for Roskilde Banks vurdering af en mulig kredit til klageren. Kreditten skulle anvendes til finansiering af restkøbesummen for en vindmølle i Tyskland. Prisen for vindmøllen var ca. 2,8 mio. EURO, hvoraf ca. 65 % var finansieret gennem en tysk bank. Vindmøllen var placeret i et tysk kommanditselskab og havde været i drift siden 2003.

Den 29. december 2005 underskrev klageren en kreditaftale ("Kredit – Erhverv") med banken om oprettelse af en kredit på 7.100.000 kr. med variabel rente, for tiden 3,634 % p.a. til finansiering af vindmøllen. Kreditaftalen indeholdt bl.a. følgende:

"Særlige betingelser

Kreditten er gældende [indtil videre]. Tages op en gang årligt i.f.b. med indlevering af økonomiske oplysninger. Første gang 30.04.2007. Der henvises til vedhæftet tillæg og likviditetsbudget for [navn på vindmøllen]. [og baseret på vedlagt budget og afvikles således over 11 til 13 år.]*

* [tilføjet med håndskrift og overstreget]

Som en del af kreditaftalen underskrev parterne samme dag et tillæg, hvoraf bl.a. fremgik:

"… Kreditten afvikles over ca. 11 år jf. vedhæftet likviditetsbudget side 6 til 14, udarbejdet af [DE ApS] for [vindmøllen].

Endvidere bekræfter undertegnede [klageren], at Roskilde Bank, for min regning kan anmode Advokat [CS] Hamburg, Tyskland om udarbejdelse af sikkerheds dokumenter. …"

Budgettet vedhæftet kreditaftalen indeholdt bl.a. en oversigt over afvikling af et banklån på 759.000 EURO med en årlig ydelse på 95.000 EURO i perioden fra 2006 til 2015, og til en rente på 4,25 % p.a.

Af Roskilde Banks "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter", som var en del af kreditaftalen, fremgik bl.a.:

"…

De almindelige bestemmelser gælder kun i det omfang, andet ikke er særligt aftalt for lånet/kreditten.

1. Opsigelse

Roskilde Bank og kunden kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel, med mindre andet særskilt er aftalt.

12. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I følgende særlige situationer er Roskilde Bank berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

a)Hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet og kunden ikke har betalt 8 dage efter, at Roskilde Bank har sendt rykkerbrev til kunden på den af Roskilde Bank senest kendte adresse. Ved kreditter gælder dette tillige, hvis kunden overtrækker kredittens maksimum uden Roskilde Banks tilladelse.

g) Hvis kunden ikke på Roskilde Banks forlangende indleverer selvangivelse, årsopgørelse og eventuelt regnskab. …"

Ved e-mail af 1. juli 2009 meddelte banken på forespørgsel fra T, at overtrækket på klagerens kredit var på 37.769,80 kr. Ved e-mail af 2. juli 2009 meddelte T, at han på vegne klageren ville overføre 75.000 kr. til kreditten.

I e-mail af 6. august 2009 til T anførte banken bl.a. følgende:

"… I forlængelse af vore telefonsamtaler … skal vi have aftalt en afvikling af kreditten.

Vi beder dig derfor foranledige, at banken modtager et forslag til afvikling senest den 31/10-2009, gerne indeholdende et ekstraordinært afdrag i 4. kvartal 2009 af en betydelig størrelse, der afspejler, at kreditten ikke er blevet afdraget i de første år, selv om der formodes at have været betydelige skattefordele forbundet med denne 100 % finansiering af vindmøllen [vindmøllens navn]. Og derudover et forslag til afvikling af den resterende kredit gerne hurtigt eller hurtige end den oprindeligt aftalte afviklingsperioden på godt 10 år.

Samtidigt med forslaget anmoder vi om at få tilsendt indkomst- og formueopgørelse for [klageren].

Jeg beder dig videresende denne mail til [klageren], og for god ordens skyld bede [klageren] anerkende modtagelsen af denne mail ved en kort svarmail …"

I e-mail af 5. november 2009 til T rykkede banken for svar. I e-mail af samme dag oplyste T, at banken ville modtage en tilbagemelding senest den 12. november 2009.

Ved anbefalet brev af 13. november 2009 til klageren opsagde banken kreditten "til fuld indfrielse uden varsel med 10 dages betalingsfrist" med henvisning til, at banken ikke fra T havde modtaget forslag til afvikling af kreditten den 12. november 2009. Den skyldige saldo var opgjort til 7.096.143,18 kr. med tillæg af renter fra den 1. oktober 2009.

Ifølge bankens proformaopgørelse af 13. november 2009 var den negative saldo på kontoen pr. 23. november 2009 opgjort til 7.161.708,53 kr.

Ved e-mail af 16. november 2009 rejste klageren indsigelse mod opsigelsen og anførte, at kreditaftalen løb i 11 år. Klageren meddelte endvidere, at han den 9. juli 2009 havde fremsendt sin indkomst- og formueopgørelse for 2008 til banken.

Banken fastholdt opsigelsen ved anbefalet brev af 18. november 2009.

Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Ved stævning af 22. december 2009 nedlagde banken påstand om, at klageren skulle betale 7.161.708,53 kr. med tillæg af rente 6,2 % p.a. fra den 24. november 2009.

Den 18. marts 2010 henviste retten i Helsingør sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.

Ved e-mail af 31. maj 2010 rettede klageren henvendelse til en tidligere ansat i banken, M, der efter det oplyste havde udarbejdet kreditaftalen. I e-mailen anførte klageren bl.a.:

"… I fortsættelse af telefonisk samtale dato vedrørende kreditaftale vedhæfter jeg aftalen indgået 29/12-2005 med Roskilde Bank. Jeg er imponeret over din hukommelse i forbindelse med etablering af kreditten og vores aftale om kredittens afvikling.

I forlængelse heraf beder jeg dig venligst bekræfte, at baggrunden for, at der på aftalens side 1 under særlige betingelser er sket udstregning af ordene indtil videre sammenholdt med den individuelle tilføjelse "Tillæg kassekredit […] 28-2" … var den, at jeg i forbindelse med optagelse af kreditten gjorde det klart, at jeg ønskede at sikre mig, at låneaftalen blev udfærdiget som en uopsigelig og at der således var enighed om, at lånet først skulle afdrages i takt med møllens indtjening, når blot gælden kunne afvikles over ca. 11 år. …"

I e-mail af samme dato anførte M bl.a.:

"… Den første kan man jo altid huske bedst!

Jeg kan bekræfte baggrunden/hensigten med aftalen, idet der kunne være usikkerhed om hvordan vinden blæste hvert år. …

… hils [T], hvis han stadig er hos dig. …"

Banken har fremlagt et sammenskrevet resume pr. 9. maj 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for et aktieselskab, der ifølge banken var moderselskab til DE ApS. Af resuméet fremgik bl.a., at T blev registeret som direktør i selskabet den 27. marts 2009 og samme dag fratrådte som økonomidirektør i selskabet. Endvidere fremgik, at klageren var indtrådt i selskabets bestyrelse den 10. april 2008 og udtrådt den 19. marts 2010.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans A/S) skal anerkende, at banken var uberettiget til at opsige kreditaftalen.

Roskilde Bank (FS Finans A/S) har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at det klart fremgik af aftalen, at kreditten var uopsigelig. Kreditten var aftalt at skulle løbe over ca. 11 år, jf. kreditaftalen. Det fremgik af aftalen, at "indtil videre" var slettet.

Det må herefter lægges til grund, at kreditten alene kunne opsiges i misligholdelsestilfælde, jf. også hans brev til banken af 20. november 2009. Han havde ikke misligholdt aftalen, hvilket heller ikke er gjort gældende af banken. Banken kunne derfor ikke opsige aftalen uden varsel som sket.

Denne forståelse af aftalen understøttes også af bankens e-mail af 6. august 2009, hvori banken alene anmodede om en aftale om en hurtigere afvikling af kreditten, herunder evt. betaling af ekstraordinært afdrag samt af den efterfølgende e-mail fra M.

Banken kunne ikke uden særskilt skriftlig fuldmagt og i øvrigt uden varsel afgive påbud om ophævelse af kreditten.

T havde ikke stillingsfuldmagt eller anden fuldmagt. T var ikke befuldmægtiget til at modtage varsler eller til at agere på hans vegne vedrørende kreditaftalen.

T forestod løbende kommunikationen med banken. Han var bekendt med, at T var i kontakt med banken, men var ikke orienteret om enkelthederne i korrespondancen, som var af ekspeditionsmæssig karakter. Han var ikke forud for opsigelsen den 13. november 2009 blevet gjort bekendt med indholdet af korrespondancen mellem banken og T.

Banken burde derfor forud for opsigelsen den 13. november 2009 have givet ham mulighed for at komme med en stillingtagen til indholdet af bl.a. den korrespondance, der førtes mellem T og banken. Kontakten mellem banken og T legitimerede ikke, at banken afgav påbud overfor andre end ham. Også på denne baggrund var banken uberettiget til at opsige kreditten.

Sagen bør realitetsbehandles af Ankenævnet. Det forhold, at finansieringen vedrørte en vindmølle placeret i et tysk kommanditselskab bevirker ikke, at sagen er erhvervsmæssig. Møllens drift var primært afhængig af vindforholdene og ikke af hans indflydelse. Investeringen var ikke et led i hans erhverv, men en passiv, privatøkonomisk investering, der ham gav skattemæssige fradragsmuligheder. Det forhold, at han skattemæssigt anvendte virksomhedsordningen bevirker ikke, at sagen skal afvises som erhvervsmæssig.

Der er ikke behov for bevisførelse vedrørende T’s rolle. T’s ansættelse som direktør i selskaber, hvor også klageren havde tillidshverv, legitimerede på ingen måde T til at fungere som fuldmægtig for klageren som privatperson. Banken må godtgøre, at T havde fuldmagt, og må, når der ikke er tale om en stillingsfuldmagt, fremlægge skriftlig dokumentation. Eksistensen af et fuldmagtsforhold har ikke støtte i de fremlagte dokumenter.

Roskilde Bank (FS Finans A/S) har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at det følger af de almindelige bestemmelser i kreditaftalen, at såvel banken som klageren kunne bringe kundeforholdet til ophør uden varsel, medmindre andet var særskilt aftalt.

Hverken kreditaftalen eller tillægget, der var vedhæftet kreditaftalen, indeholdt anden særskilt aftale, der fraveg de almindelige bestemmelser om adgang til opsigelse af kundeforholdet.

Det er et uomtvisteligt faktum, at kreditten ikke blev afviklet i overensstemmelse med det i tillægget anførte. Klageren betalte således ikke de afdrag, som der i henhold til det vedhæftede budget skulle have været indbetalt for at afvikle kreditten i henhold til den anslåede afviklingsprofil.

Det må derfor lægges til grund, at banken ved e-mail af 6. august 2009 med rette gav klageren et passende varsel til at fremsætte et revideret forslag til afvikling af kreditten. Varslet blev siddet overhørigt af klageren.

Bankens opsigelse var på baggrund heraf fuldt ud hjemlet i de almindelige bestemmelser, ligesom der var tale om en saglig og berettiget opsigelse, idet klageren forud for opsigelsen havde fået et passende og rimeligt varsel, som blev siddet overhørigt.

Opsigelsen blev sendt direkte til klageren.

Det forudgående varsel kunne med rette sendes til T, da al korrespondance gennem hele forløbet skete mellem T og banken. Det må have formodningen imod sig, at T ikke gjorde klageren bekendt med bankens varsel om fremsendelse af revideret forslag til afvikling af kreditten.

Roskilde Bank (FS Finans A/S) har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig. Aftalen blev oprettet som en erhvervskreditaftale. Klageren har på intet tidspunkt gjort indsigelse herimod. Kreditaftalen blev anvendt til finansiering af klagerens vindmølle, der juridisk var placeret i et tysk kommanditselskab. Det må antages, at klageren via sit ejerskab af møllen/det tyske kommanditselskab bestemte, hvem der skulle ansættes til at varetage driften af møllen. Engagementet blev skattemæssigt behandlet efter virksomhedsskatteordningen.

Banken har endvidere anført, at sagens afgørelse forudsætter en bevisførelse, der ikke kan finde sted ved Ankenævnet.

Banken og klageren er uenige om fortolkning af aftalen. Fortolkning af aftalen forudsætter en bevisførelse. Klageren har henvist til en ensidigt indhentet e-mailkorrespondance med M. Denne korrespondance kan ikke lægges til grund. Banken har ikke haft mulighed for at stille modspørgsmål. Fremlæggelsen af e-mailen viser, at der er behov for en bevisførelse.

Spørgsmålet om T’s rolle samt klagerens påstand om, at han ikke var bekendt med indholdet af korrespondancen mellem banken og T, herunder det fremsendte varsel, forudsætter en bevisførelse, bl.a. i form af en vidneafhøring af T.

T var gennem hele forløbet bankens kontaktperson for klageren. Al korrespondance blev fremsendt til T. T kontaktede i første omgang banken for at ansøge om kreditten til klageren. T forestod dispositioner i form af inddækning af renter i perioden op til opsigelsen af engagementet. T og klageren deltog begge i ledelsen af moderselskabet til DE ApS.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ifølge tillæg til kreditaftalen skulle kreditten på 7,1 mio. kr. afvikles over ca. 11 år i årene fra 2006 til og med 2015. På tidspunktet for bankens opsigelse af kreditten i november 2009 udgjorde den skyldige saldo fortsat ca. 7,1 mio. kr. Ankenævnet finder, at banken var berettiget til med passende varsel at fremsætte krav om en løbende afvikling af kreditten indenfor den forudsatte løbetid.

Den 6. august 2009 anmodede banken T om senest den 31. oktober 2009 at sende et forslag til afvikling af gælden samt indkomst og formueopgørelser for klageren. Banken henviste til forudgående telefonsamtaler med T.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af T’s rolle, af klagerens evt. kendskab til korrespondancen med T og under hensyn til, at banken efter det oplyste havde forudgående telefoniske drøftelser med T inden opsigelsen, finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.