Spørgsmål om opgørelse af fordring overgivet til inkasso.

Sagsnummer:404/2003
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, PoulErik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Forældelse - udlån
Ledetekst:Spørgsmål om opgørelse af fordring overgivet til inkasso.
Indklagede:DAI Fordringer
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav om betaling af en gæld stiftet af klagerens dalevende ægtefælle forud for august 1990.

Sagens omstændigheder.

I et retsmøde den 31. august 1990 blev der mellem klageren henholdsvis dennes dalevende ægtefælle M og et kontokortselskab indgået to forlig, hvorefter klageren erkendte at skylde 9.500 kr. med tillæg af renter og omkostninger til kontokortselskabet, mens M erkendte at skylde 10.500 kr. forrentet med 26,53% p.a. fra den 15. november 1989 og sagens omkostninger med 1.800 kr. Gælden skulle afvikles med 500 kr. månedligt, første gang den 1. oktober 1990.

I 1994 indfriede klageren sin gæld til kontokortselskabet ved betaling af 16.839,76 kr.

M døde den 21. november 1998. Kontokortselskabet anmeldte sit krav i M's dødsbo.

Efter det oplyste overtog klageren boet efter sin ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22.

Den 28. maj 2003 rettede indklagede, der er et selskab ejet af et pengeinstitut, henvendelse til klageren og oplyste, at kontokortselskabet havde overdraget sit krav til indklagede. Indklagede anmodede om betaling af tilgodehavendet, som blev opgjort til 10.500 kr. med tillæg af renter 17.421,67 kr. og med fradrag af indbetalinger på 2.000 kr. eller i alt 25.921,67 kr. Indklagede anmodede klageren om at rette henvendelse for at aftale en afvikling. Klageren besvarede ikke henvendelsen.

I september 2003 blev klageren på indklagedes anmodning tilsagt til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg. Ved en fogedforretning den 9. oktober 2003 tilbød klageren at betale 16.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Ved skrivelse af 30. oktober 2003 afviste indklagedes advokat klagerens tilbud.

Den 5. november 2003 indgav klageren sagen til Ankenævnet.

Den 2. februar 2004 blev sagen på ny foretaget i fogedretten. Af udskrift fremgår, at klageren bekræftede, at hun hæftede for det oprindelige beløb på 10.500 kr. med tillæg af renter i fem år og omkostninger eller i alt opgjort til 27.408,25 kr. Klageren tilbød at betale 22.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Den for indklagede mødte advokat ville forelægge forslaget for indklagede.

Ved skrivelse af 22. februar 2004 anmodede klageren fogedretten om genoptagelse af fogedsagen, idet hun havde været indisponeret ved mødet den 2. s.m. som følge af sin mors død. Klageren anførte samtidig, at hun i perioden oktober 1990 -marts 1994 havde indbetalt 4.750 kr., for hvilke betalinger hun medsendte kvitteringer. Ved skrivelse af 15. marts 2004 til fogedretten protesterede indklagedes advokat mod sagens genoptagelse. Advokaten anførte, at der på den gæld, der oprindelig vedrørte klagerens ægtefælle, var indbetalt 2.500 kr., mens der på klagerens egen oprindelige gæld var indbetalt 2.259 kr.

Under sagen har klageren fremlagt kopi af en række postkvitteringer vedrørende betalinger til indklagedes advokat i perioden 1990-1993.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand for Ankenævnet således, at hun ønsker, at indklagede skal anerkende, at indklagedes krav kan opgøres således:

"Hovedstol

kr.

10.500,00

Betalinger

kr.

4.750,00

Rest

kr.

5.750,00

Rente 26,53% i 5 år

kr.

7.627,40

kr.

13.377,40

Sagsomkostninger, retsafgift, salær + moms

kr.

2.980,00

I alt

kr.

16.357,40

"

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Under sagens forberedelse har indklagede opgjort sit krav således:

"Hovedstol

kr.

10.500,00

Renter 26.53% (5 år)

kr.

13.928,25

Fogedgebyr

kr.

430,00

Tilkendte omkostninger

kr.

1.800,00

Mødesalær excl. moms

kr.

600,00

I alt

kr.

27.258,25

Indbetalinger

kr.

-2.250,00

Saldo pr. 24.02.2004

kr.

25.008,25

"

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kontokortselskabet intet gjorde for at inkassere sit krav hos M.

Først efter M's død i 1998 henvendte firmaet sig til boet og fremsatte krav. Efter boets udlevering til hende rettede firmaet flere gange henvendelse. Hun ønskede ikke at underskrive frivilligt forlig og besvarede ikke henvendelserne og reagerede heller ikke, da firmaet tiltvang sig adgang til hendes bopæl og efterlod en skrivelse om, at de ikke havde fundet hende hjemme.

I maj 2000 henvendte hun sig til skifteretten med spørgsmål om, hvorvidt kontokortselskabet kunne beregne sig renter af gælden. Skifteretten oplyste, at der efter M's død intet lovgrundlag var for yderligere rentetilskrivning.

Da kontokortselskabet ikke foretog sig noget over for M i årene 1990 til 1998 for at inddrive gælden, mener hun, at indklagede, der har erhvervet kravet, kun kan beregne sig renter i fem år fra 1990 til 1995.

Hun bestrider opgørelsen af indklagedes krav, da indklagede ikke har taget højde for alle hendes indbetalinger.

Indklagede har anført, at klagerens gældsforpligtelse er underlagt den 20-årige forældelse og derfor fortsat består. Hverken gælden eller renteforpligtelsen er bortfaldet ved passivitet fra kontokortselskabets eller indklagedes side. Indklagede henviser til et fremlagt kontoudtog, hvoraf gældens opgørelse fremgår, herunder renteberegningen.

I indklagedes krav er der ikke medtaget renter, der har været forfaldne i mere end fem år.

Selvom indbetalingerne fra 1990 - 1993 er anvendt til afskrivning på dengang ikke forældede renter, har man under sagens forberedelse valgt at nedsætte kravet mod klageren med 2.250 kr., som klageren nu anfører vedrører indbetalinger på gælden oprindeligt vedrørende hendes ægtefælle. De øvrige fremlagte girokvitteringer vedrører betalinger på klagerens egen oprindelige gæld på 9.500 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved retsmødet den 31. august 1990 erkendte klagerens dalevende ægtefælle M at skylde indklagede 10.500 kr., som skulle forrentes med 26,53% p.a. fra den 15. november 1989 samt sagsomkostninger med 1.800 kr.

Ved M's død i 1998 overtog klageren M's forpligtelser og således også M's forpligtelse over for kontokortselskabet. Kontokortselskabet har senere overdraget sit krav til indklagede.

Indklagedes krav er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og er ikke forældet, mens renter, der har været forfaldne i mere end fem år som erkendt af indklagede, er forældede efter forældelsesloven af 1908.

Det rentekrav, som indklagede nu gør gældende over for klageren, er renter, der ikke har været forfaldne i mere end fem år. Herved bemærkes, at forældelsen af indklagedes rentekrav må anses for afbrudt bl.a. i forbindelse med indklagedes indgivelse af sagen til fogedretten i september 2003.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte indklagedes krav mod klageren til et mindre beløb end opgjort af indklagede pr. 24. februar 2004.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.