Spørgsmål om anmodning om betalingsoverførsel måtte anses for tilbagekaldt. Ekspedition af betalingsoverførsel trods manglende anførsel af kontonummer og utilstrækkelig dækning.

Sagsnummer:71/1996
Dato:09-09-1996
Ankenævn:Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen
Klageemne:Betalingsoverførsel til udlandet - gennemførelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om anmodning om betalingsoverførsel måtte anses for tilbagekaldt. Ekspedition af betalingsoverførsel trods manglende anførsel af kontonummer og utilstrækkelig dækning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Under et ophold på Gran Canaria underskrev klageren og dennes ægtefælle den 9. december 1995 en kontrakt om køb af en timeshare lejlighed på Gran Canaria. Til betaling af depositum på 10.800 kr. underskrev ægtefællen en telefaxordre til indklagedes Sakskøbing afdeling med anmodning om overførsel af beløbet ved swift telex til sælgers konto. På telefaxordren, der er dateret den 9. december 1995, var ægtefællens personnummer, men ikke ægtefællens kontonummer anført.

Kl. ca. 9 mandag den 11. december 1995 kontaktede klageren indklagede telefonisk. Klageren har oplyst, at hun efter telefonsamtalen var af den overbevisning, at sælgeren ikke havde mulighed for at trække noget beløb på hendes eller ægtefællens konti. Indklagede har oplyst, at man forstod på klageren, at hun og ægtefællen havde overvejet og fortsat overvejede at købe en timeshare lejlighed.

Ca. ½ time senere samme dag modtog indklagede telefaxordren, hvorefter betalingsoverførslen blev gennemført. Beløbet blev trukket på ægtefællens konto, som derved kom i overtræk med 3.040 kr.

Den 14. december 1995 annullerede klageren og ægtefællen kontrakten over for sælgeren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre beløbet på 10.800 kr. og at holde hende og ægtefællen skadesløs for eventuelle yderligere krav fra sælger i forbindelse med handelen.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har anført, at hun ringede til indklagede for at sikre sig, at indklagede ikke overførte penge til sælgeren. Hun oplyste, at hun og ægtefællen havde underskrevet en kontrakt vedrørende køb af en timeshare lejlighed, men at de på grund af omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse var usikre på, om sælgeren optrådte reelt, hvorfor de ikke havde opgivet ægtefællens kontonummer til sælger. De var endvidere blevet opmærksomme på, at indeståendet på ægtefællens konto ikke var tilstrækkeligt til betaling af depositumet. På hendes gentagne forespørgsler forsikrede indklagedes medarbejder hende om, at der ikke kunne hæves på ægtefællens konto, idet de ikke havde oplyst kontonummer og kode. Koden var en "nøgle" til kontoen, og oplysning om koden og kontonummeret var en forudsætning for, at der kunne hæves. Hun stolede herefter på, at der ikke kunne overføres penge til sælger, og efter forespørgsel hos en advokat annullerede de kontrakten, hvilket de var berettiget til efter spansk lovgivning. Først da hun og ægtefællen kom hjem fra ferie, konstaterede de, at depositumet var overført. Sælger har forbeholdt sig at inddrive resttilgodehavendet på 60-70.000 kr. i henhold til kontrakten. På baggrund af telefonsamtalen burde indklagede have indset, at de ikke ønskede at overføre beløbet til sælger. I hvert fald burde indklagede have kontaktet dem f.eks. via deres søn eller sælgeren med henblik på en bekræftelse inden gennemførelse af betalingsoverførslen.

Indklagede har anført, at klageren ved henvendelsen til afdelingen forespurgte, om der var andre, der kunne hæve på hendes eller ægtefællens konto, hvis hævekortets nummer blev oplyst. Medarbejderen besvarede dette spørgsmål benægtende. Klageren oplyste endvidere, at hun og ægtefællen ikke kunne huske deres kontonummer, og at de overvejede at købe en timeshare lejlighed, men at de endnu ikke havde besluttet sig. Klageren anmodede ikke om spærring af hendes eller ægtefællens konti. Senere på formiddagen modtog afdelingen telefaxordren. Denne var udstedt til afdelingen og forsynet med ægtefællens navn, CPR-nr. og underskrift. Afdelingen kontrollerede, at underskriften var i overensstemmelse med underskriftkortet på ægtefællens konto. Det blev konkluderet, at klageren og ægtefællen nu var blevet enige om at købe en timeshare lejlighed, og at det var hensigten, at beløbet skulle overføres. Den manglende dækning på kontoen gav ikke anledning til særlige overvejelser, idet afdelingen var indstillet på at bevilge det nødvendige overtræk.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagede burde have afslået at efterkomme overførselsanmodningen, såfremt det af den forudgående telefonsamtale med klageren var fremgået, at klageren ikke ønskede, at overførsel af beløbet skulle finde sted. Klageren og indklagede har modstridende opfattelser af indholdet af telefonsamtalen. Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.