Spørgsmål vedrørende ophør af PBS betaling af terminer på pantebreve ved kreditorskifte.

Sagsnummer:434/1994
Dato:07-04-1995
Ankenævn:Peter Blok, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Pantebreve - administreret af pengeinstitut
Betalingsservice - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål vedrørende ophør af PBS betaling af terminer på pantebreve ved kreditorskifte.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I forbindelse med køb af en ejerlejlighed udstedte klagerne i april 1986 to private pantebreve på henholdsvis 71.200 kr. og 90.441,66 kr. i ejendommen med kvartårlige terminer 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.

Ifølge pantebrevene var ejerlejligheden klagernes bopæl, og af de almindelige bestemmelser fremgik bl.a.:

"1. Betalinger efter dette pantebrev skal ske portofrit på kreditors bopæl, som er anført på side 1, eller på et andet sted inden for landets grænser, der opgives af kreditor.

...

4. Debitor har pligt til at underrette kreditor om bopælsforandring. Sådan underretning kan ikke ske på en betalingsblanket, såfremt det af blankettens tekst fremgår, at meddelelser til betalingsmodtageren ikke må gives på denne. Påkrav fra kreditor, herunder opsigelse, kan afsendes til eller fremsættes på den af debitor senest oplyste bopæl uanset bopælsforandring, medmindre kreditor er bekendt med debitors nye bopæl. Bliver kreditor opmærksom på, at en opsigelse som følge af bopælsforandring ikke er kommet frem til debitor, skal kreditor straks give debitor meddelelse om opsigelsen, såfremt debitors nye bopæl fremgår af folkeregisteret eller anden let tilgængelig kilde."

Efter overtagelsen blev ejerlejligheden udlejet, og klagerne tog ophold i Hong Kong.

Terminerne blev til og med oktoberterminen 1992 betalt via PBS og trukket på klagernes konto hos indklagede 2, hvor de var kunder. Betalingerne tilgik indklagede 1's Holstebro afdeling for så vidt angår pantebrevet på 71.200 kr. og Bikuben for så vidt angår pantebrevet på 90.441,66 kr., idet de nævnte pengeinstitutter administrerede pantebrevene på vegne to selskaber, der var kreditorer i henhold til pantebrevene.

Ved transport af 7. september 1992 erhvervede indklagede 1's Silkeborg afdeling pantebrevet på oprindelig 71.200 kr. Indklagede 1 fremsendte den 12. oktober 1992 en skrivelse til klagerne på den i pantebrevet angivne adresse, hvoraf bl.a. fremgik:

"Vi meddeler Dem herved, at ovennævnte pantebrev beror hos os. Som følge heraf kan enhver betaling på pantebrevet kun med frigørende virkning ske til os.

Indbetaling kan foretages gennem PBS eller ved et af banken fremsendt indbetalingskort.

Betalingstilladelse kan oprettes ved henvendelse til Deres pengeinstitut."

Januarterminen 1993 blev betalt ved fremsendelse af check fra indklagede 2 til indklagede 1's Silkeborg afdeling den 8. februar 1993. Af en meddelelse vedhæftet checken, fremgik klagernes adresse i Hong Kong, og der var tilføjet "debitors adresse bedes ændret".

Aprilterminen 1993 blev betalt ved træk på klagernes konto hos indklagede 2 den 26. april 1993. I en meddelelse af samme dato til klagerne adresseret til Hong Kong anførte indklagede 2, at pantebrevet var flyttet fra Holstebro afdeling til Silkeborg afdeling, hvorfor det havde fået nyt nummer.

Den 15. januar 1993 fremsendte Amtssparekassen Fyn på vegne kreditor påkrav vedrørende januarterminen 1993 på pantebrevet på oprindelig 90.441,66 kr. til klagerne på en adresse i England. Da betaling ikke indgik, rejste Amtssparekassen ved skrivelse af 5. februar 1993 på kreditors vegne krav overfor indklagede 1's Silkeborg afdeling i henhold til en garanti udstedt af denne indklagede.

Indklagede 1 indfriede pantebrevet og indtrådte ved transport af 8. februar 1993 som kreditor i henhold til pantebrevet.

Ved skrivelse af 3. marts 1993 til klagerne fremsendt til ejerlejlighedens adresse meddelte indklagede 1 bl.a.:

"Ovennævnte pantebrev er overført til [indklagede 1's] inkassoafdeling, idet den forfaldne terminsydelse pr. 1.1.93 endnu ikke er betalt trods tidligere fremsendt anbefalet påkravsskrivelse."

I november/december 1993 blev begge pantebreve af indklagede 1 overgivet til inkasso hos en advokat, idet klagerne var i restance med betaling af fire terminer for så vidt angår pantebrevet på oprindeligt 90.441,66 kr. og to terminer for så vidt angår pantebrevet på oprindeligt 71.200 kr., hvortil kom morarenter, gebyrer, inkassohonorar m.v. I en skrivelse af 6. december 1993 fra indklagede 1's advokat til indklagede 2 er det samlede krav vedrørende de to pantebreve pr. 9. december 1993 opgjort til 19.642,51 kr. Advokaten anmodede om indbetaling af dette beløb, idet inkassosagen herefter ville blive afsluttet. Af det nævnte beløb på 19.642,51 kr. var 876,44 kr. morarenter og påkravsgebyr vedrørende pantebrevet på oprindelig 90.441,66 kr., 235,04 kr. morarenter og påkravsgebyr vedrørende pantebrevet på oprindelig 71.200 kr. og 3.406,03 kr. inkassohonorar, fogedgebyr og mødesalær m.v.

Klagerne indfriede pantebrevene i april 1994.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede 1 og/eller indklagede 2 tilpligtes at betale de omkostninger, der var en følge af de manglende terminsbetalinger, ialt 4.517,51 kr.

Indklagede 1 og indklagede 2 har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de ikke blev gjort bekendt med kreditorskifte på pantebrevene og kreditorernes afmelding af PBS-betalingerne. Deres lejer havde kvitteret for modtagelse af en rykkerskrivelse af 14. januar 1993 vedrørende pantebrevet på 71.200 kr. fra indklagede 1's Silkeborg afdeling, som de modtog ca. én måned senere. De anmodede straks indklagede 2 om at betale terminsydelsen, at genoprette betalingen i PBS og samtidig meddele indklagede 1 deres adresse i Hong Kong. Deres adresse havde indtil da været c/o indklagede 2. I påsken 1993 udleverede lejeren endnu en rykkerskrivelse fra indklagede 1 vedrørende pantebrevet på oprindelig 71.200 kr. Endnu engang blev indklagede 2 anmodet om betaling af terminen og genoprettelse i PBS. Vedrørende pantebrevet på oprindeligt 90.441,66 kr. var det ikke muligt at få oplyst, hvortil betaling skulle ske. Efter modtagelse af skrivelse om tvangsauktion den 25. november 1993 fra indklagede 1's advokat så de sig nødsaget til at indfri begge pantebreve.

Indklagede 1 har vedrørende pantebrevet på oprindeligt 71.200 kr. anført, at klagerne må bære risikoen for, at betalingen af terminsydelserne når frem til kreditor. Da ydelserne ikke blev betalt, var man berettiget til at tage de forfaldne ydelser til inkasso og til at opkræve inkassoomkostninger og morarenter. For så vidt angår pantebrevet på oprindeligt 90.441,66 kr. var man garantistiller og ikke kreditor, hvorfor spørgsmålet om inkassoomkostninger og morarenter vedrørende dette pantebrev er et problem mellem klagerne og kreditor, idet man alene som garantistiller har indfriet pantebrevet overfor kreditor.

Indklagede 2 har anført, at man efter klagernes henvendelse vedrørende manglende betaling af terminsydelse den 8. februar 1993 konstaterede, at betalingerne var slettet i PBS af betalingsmodtagerne, da pantebrevene var solgt. Man påtog sig at undersøge, hvortil betaling nu skulle foretages. Om pantebrevet på oprindelig 90.441,66 kr. var det ikke muligt at få oplyst, hvem der nu ejede dette, og hvortil terminsydelserne skulle betales, hvilket blev meddelt klagerne telefonisk. For så vidt angår pantebrevet på oprindelig 71.200 kr., blev det oplyst, at pantebrevet var flyttet fra indklagede 1's Holstebro afdeling til indklagede 1's Silkeborg afdeling. Samtidig med betaling af januar terminen ved check af 8. februar 1993 blev indklagede 1 anmodet om at ændre debitors adresse. Man var uden indflydelse på afmeldingen af betalingerne, ligesom man er uden ansvar for, at indklagede 1 ikke noterede sig klagernes adresse. Klagerne burde have kontrolleret, om betaling af terminsydelser fandt sted.

Ankenævnets bemærkninger:

Der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at pålægge indklagede 2 erstatningsansvar over for klagerne.

Det lægges til grund, at klagerne i overensstemmelse med skrivelsen af 6. december 1993 fra indklagede 1's advokat har betalt det opgjorte beløb på 19.642,51 kr.

Indklagede 1 modtog vedrørende pantebrevet på 71.200 kr. den 8. februar 1993 fra indklagede 2 oplysning om klagernes adresse i Hong Kong. Indklagede 1's påkravsskrivelser vedrørende dette pantebrev burde herefter have været fremsendt til denne adresse, jf. pantebrevsformularens pkt. 4. Inden fremsendelsen af begge pantebreve til inkasso til samme advokat burde indklagede 1 endvidere være blevet opmærksom på, at påkravsskrivelserne vedrørende pantebrevet på 90.441,66 kr. heller ikke var blevet fremsendt til den nævnte adresse. På denne baggrund finder Ankenævnet, at klagerne ikke var forpligtet til at godtgøre indklagede 1 de afholdte inkassoomkostninger på ialt 3.406,03 kr. For så vidt angår pantebrevet på oprindelig 90.441,66 kr. bemærkes, at det af indklagede 1 anførte om, at man alene var indtrådt som garantistiller, ikke kan føre til et andet resultat, efter som det var indklagede 1, der overgav sagen til inkasso.

Efter en samlet vurdering findes der derimod ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede 1 at godtgøre klagerne de påløbne morarenter og påkravsgebyrer.

Som følge heraf

Indklagede 1 bør inden fire uger betale 3.406,03 kr. til klagerne. Den over for indklagede 2 indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.