Indsigelse mod ægtefælles adgang til bankboks efter, at samlivet var ophævet. Spørgsmål om fjernelse af kontantbeløb og uberettiget fjernelse af smykker.

Sagsnummer:380/2016
Dato:05-05-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen
Klageemne:Boks - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod ægtefælles adgang til bankboks efter, at samlivet var ophævet. Spørgsmål om fjernelse af kontantbeløb og uberettiget fjernelse af smykker.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod ægtefælles adgang til bankboks efter, at samlivet var ophævet. Spørgsmål om fjernelse af kontantbeløb og uberettiget fjernelse af smykker.

Sagens omstændigheder

Klageren havde lejet en bankboks i en filial af Nordea Danmark.

Af ”Aftale om kundeboks” underskrevet af klageren den 3. september 2014 fremgik blandt andet:

”…

  1.     Anvendelse

Boksen kan bruges til opbevaring af værdipapirer og andre dokumenter og værdier.

Der må højst opbevares værdier på indtil 300.000 kr. i boksen, herunder højst 50.000 kr. i kontant beløb. Lejeren bærer selv ansvaret for ethvert tab over de fastsatte grænser.

  1.     Nøgler og adgangskort

Der udleveres to ens nøgler, hvis nummer er anført ovenfor, samt adgangskort. Nøgler og adgangskort er bankens ejendom. Ved lejemålets ophør skal nøglerne gives tilbage til banken i uskadt stand. Nøgler og adgangskort må ikke kopieres.

Boksen åbnes uden medvirken af banken. Banken er derfor ikke ansvarlig for tab som følge af, at boksen åbnes af en uberettiget, der er i besiddelse af nøgler.

5. Force majeure

Ovenstående bestemmelser fritager dog ikke banken for erstatningsansvar for fejl og forsømmelser fra bankens side.

…”

Den 18. maj 2016 omkring kl. 11 mødte klagerens daværende ægtefælle, H, op i bankens filial og bad om at få adgang til klagerens boks i bankens boksanlæg.

Banken har oplyst, at klageren og H på daværende tidspunkt var gift, og at H medbragte boksnøglen, og at den på den baggrund gav hende adgang til boksanlægget, hvor hun betjente sig selv.

Senere samme dag kl. 14 blev banken kontaktet af klageren, der oplyste, at det ikke var efter aftale med ham, at H havde fået adgang til boksen, og at hun havde fjernet værdier fra boksen, der ikke tilhørte hende. Han rejste i den forbindelse et erstatningskrav mod banken.

Banken kontaktede umiddelbart herefter H, som oplyste, at hun udelukkende havde fjernet smykker fra boksen, som tilhørte hende, og at hun derfor ikke var enig i, at hun havde stjålet genstande fra boksen.

For at få en afklaring af, om der var begået en strafbar handling, foretog banken i juni 2016 en politianmeldelse af forholdet.

Den 8. august 2016 meddelte politiet banken, at der ikke var grundlag for at indlede en efterforskning mod H og anførte blandt andet:

”…

Begrundelse

Begrundelsen for min afgørelse er, at politiet kun efterforsker sager, hvor der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Det mener jeg ikke, at der er i dette tilfælde.

For så vidt angår mistanken om tyveri har jeg især lagt vægt på, at Deres kunde og [H] var ægtefæller på daværende tidspunkt, idet de først blev skilt efterfølgende, jf. Statsforvaltningen. Der er ikke oplysninger om særeje i ægteskabet. Endvidere har jeg lagt vægt på, at [klageren], som vil være den forurettede ved et tyveri fra boksen, ikke selv har anmeldt noget tyveri til politiet. På den baggrund af disse oplysninger er det min vurdering, at der ikke er tilstrækkelig formodning for, at et tyveri i straffelovens forstand har fundet sted fra boksen.

Jeg har herefter vurderet, om der var en rimelig mistanke om, at [H] eventuelt kan have overtrådt andre, strafbare bestemmelser ved at have formået Deres medarbejder til at bistå hende med at få adgang til den værdiboks, som hun selv medbragte rette nøgle til. Efter en gennemgang af Deres sagsforløb og de til anmeldelsen vedlagte bilag har jeg dog ikke fundet tilstrækkelig formodning herfor, således at der er grundlag for at indlede en efterforskning mod hende.

…”

Ved et brev af 30. august 2016 orienterede banken klageren om, at politiet ikke fandt, at der var grundlag for at indlede en efterforskning i sagen, og banken afviste at erstatte klagerens ”i øvrigt udokumenterede krav”.

Klageren indbragte via sin advokat politiets afgørelse for statsadvokaten, og i et brev af 21. november 2016 til klagerens advokat meddelte statsadvokaten blandt andet:

”…

Begrundelse

Begrundelsen for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning for, at der er begået noget strafbart. Jeg er altså enig i politiets vurdering af sagen.

Ved min afgørelse har jeg lagt vægt på det samme som politiet.

Jeg har især lagt vægt på, at det ikke er muligt med fornøden sikkerhed at fastslå, hvad der lå i boksen, idet banken ikke har en registrering af værdier i bankboksen. [H] har nægtet at have fjernet noget fra bankboksen, der ikke tilhørte hende, og det vil således være påstand mod påstand, hvad der blev fjernet fra bankboksen, og hvem det tilhørte.

Deres klient og [H] har ansøgt om skilsmisse, og der foreligger ikke oplysninger om særeje under ægteskabet. Det er derfor min opfattelse, at tvist om fordeling af genstande fra ægteskabet skal søges løst civilretligt.

Erstatning

Hvis Deres klient har et erstatningskrav, har Deres klient mulighed for selv at anlægge sag mod [H] (civil retssag). …”

Den 24. november 2016 sendte klageren via sin advokat en opgørelse til banken over, hvad han havde haft i bankboksen. Af opgørelsen fremgik, at klageren havde haft 287.000 DKK, 50.000 NOK, 15.000 EUR og 1.700 GBP liggende i boksen. Herudover havde der ligget forskellige guldsmykker til en værdi af ca. 58.000 EUR svarende til ca. 435.000 DKK.

Banken afviste på ny klagerens erstatningskrav.

 Parternes påstande

Den 14. december 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige skal erstatte de værdigenstande, som blev fjernet fra hans bankboks, og som fremgår af opgørelsen af 24. november 2016.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken er ansvarlig for, at H fjernede de værdigenstande fra hans bankboks, som fremgår af den fremlagte opgørelse.

For at komme ind til boksanlægget skal man både have det nødvendige personlige adgangskort med tilhørende kode og nøglen til boksen. Der er således tale om en dobbeltsikring for at hindre, at en uberettiget stjæler en nøgle og får adgang til boksen. H var ikke i besiddelse af hans adgangskort og kode, men alene af hans nøgle.

Banken handlede ansvarspådragende ved at lukke H ind til boksanlægget alene på baggrund af, at hun var i besiddelse af hans nøgle til boksen.

H havde på daværende tidspunkt ophævet samlivet med ham. Hun havde stjålet nøglen til hans bankboks. Hun mødte op i banken sammen med sin far og stjal værdigenstandene i hans bankboks.

Han har på baggrund af kvitteringer med videre sandsynliggjort, hvilke værdigenstande, der var i boksen. Bankens afvisning af erstatningskravet på grund af bevisspørgsmål er uberettiget. Det er netop formålet med at have en bankboks, at værdier skal kunne opbevares sikkert og uden, at bokslejerens omgivelser skal have kendskab til indholdet.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har anført, at H var i besiddelse af boksnøglen og fik på den baggrund adgang til boksanlægget. Banken var ikke bekendt med, at klageren og H havde ophævet samlivet.

Af boksaftalens punkt 2 fremgår, at boksen åbnes uden medvirken af banken, og at banken derfor ikke er ansvarlig for tab som opstår som følge af, at boksen åbnes af en uberettiget, der er i besiddelse af nøglen.

Selv om Ankenævnet måtte nå frem til, at banken har handlet ansvarspådragende, bestrider banken, at klageren har lidt et økonomisk tab.

Klageren har bevisbyrden for, at der var værdigenstande i bankboksen svarende til den fremlagte opgørelse, og at disse værdigenstande blev fjernet. Denne bevisbyrde er ikke løftet ved, at klageren har fremlagt et større antal kvitteringer på varekøb og kontanthævninger samt diverse familiefotos.

H bestrider, at der er fjernet genstande fra boksen, som tilhørte klageren.

Politiet har i august 2016 besluttet, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, da politiet ikke har en rimelig formodning for, at der er begået noget strafbart. Statsadvokaten har ved brev af 21. november 2016 til klagerens advokat erklæret sig enig i politiet afgørelse.   

Ankenævnets bemærkninger

Klageren lejede en bankboks i Nordea Danmark.

Den 18. maj 2016 henvendte klagerens daværende ægtefælle, H, sig i banken og bad om at få adgang til bankens boksanlæg. Klageren og H var på daværende tidspunkt gift, og H medbragte nøglen til klagerens bankboks.

Ankenævnet lægger til grund, at H ikke medbragte et adgangskort og en tilhørende kode til boksanlægget, og at bankens medarbejder gav hende adgang til boksanlægget, hvor hun betjente sig selv.

Ankenævnet finder, at banken begik en ansvarspådragende fejl ved at give H adgang til boksanlægget og dermed til klagerens bankboks uden at sikre sig, at hun havde fornøden fuldmagt hertil fra klageren.

H har over for politiet oplyst, at hun udelukkende fjernede smykker fra boksen, der tilhørte hende, og hun har bestridt, at hun har stjålet genstande fra boksen. Det er i den forbindelse uoplyst, hvorvidt klageren har rejst et erstatningskrav over for H i anledning af det passerede, herunder om der er sket en bodeling mellem klageren og H i forbindelse med skilsmissen, og om der i givet fald under bodelingen er medtaget et krav vedrørende fjernelse af genstande fra bankboksen.

Hertil kommer, at Ankenævnet finder, at klagerens opgørelse over værdigenstande, som han angiver at have opbevaret i boksen, ikke kan anses for tiltrækkelig dokumentation for hans tab.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at en stillingtagen til sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.  

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.