Krav om erstatning for manglende overførsel af værdipapirer i henhold til gavebrev inden gavegivers død.

Sagsnummer:335/2018
Dato:05-03-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Mikkel Prehn, Troels Hauer Holmberg og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Overførsel - depot
Ledetekst:Krav om erstatning for manglende overførsel af værdipapirer i henhold til gavebrev inden gavegivers død.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for manglende overførsel af værdipapirer i henhold til et gavebrev inden gavegivers død.

Sagens omstændigheder

Klagerens nu afdøde mor var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og et værdipapirdepot -362.

Den 10. februar 2015 anmodede klageren banken om at overføre værdipapirer fra depotet til klageren og hans bror, S2, i henhold til et gavebrev underskrevet af klagerens mor samme dag. I gavebrevet anførte klagerens mor følgende:

”Undertegnede [navn, adresse og cpr. nummer] ønsker hermed, at der fra mit depot nr. [-362] overføres 450 styk Nordea Invest Verdens Obligationsmarked som gave til hver af mine sønner [klageren og S2]. Mit depot kan derefter nedlægges.”

Den 11. februar 2015 kontaktede banken klageren for at få oplyst modtagernes depotnumre og fik svar samme dag.

Banken har oplyst, at det fremgik af en intern registrering i banken den 13. februar 2015, at banken afventede en meddelelse fra S2.

Herefter blev overførslen af værdipapirerne til S2 gennemført.

Den 18. februar 2015 afgik moderen ved døden.

Den 19. februar 2015 iværksatte banken overførslen af værdipapirerne til klageren.

Den 20. februar 2015 fik banken meddelelse om moderens død.

Den 23. februar 2015 fik banken meddelelse om, at overførslen af værdipapirerne til klageren var mislykkedes. Klageren blev orienteret herom den 2. marts 2015.

Af en mail af 4. marts 2015 fra banken til skifteretten, som klageren fik kopi af, fremgik følgende:

”Til Skifteretten

Jeg kan oplyse, at jeg har modtaget en henvendelse fra [klagerens mor] og hendes sønner den 10.02.2015 og der er indleveret et dokument hvor hun beder os om at overføre hendes værdipapirer ligeligt imellem hendes sønner [klageren og S2] (se vedhæftede). I den forbindelse har [S2] fået overført hans andel, idet han er kunde i Nordea.

Problemstillingen er, at [klageren] ikke har fået overført hans andel (kunde i et andet pengeinstitut], idet denne er fejlet i vores system og dermed er overførslen ikke gennemført. Dette har vi gjort den 19.02.2015 og jeg har modtaget besked om fejlen den 23.02.2015. Vi har således modtaget anmodningen om overførsel inden dødsdagen og forsøgt overførsel inden vi fik besked om at kunden var død.

[Klageren] har anmodet jer om, at disse værdipapirer ikke indgår i boet og jeg vil afvente jeres afgørelse inden jeg overfører dem til [klageren].”

Af et udkast til boopgørelse udsendt til arvingerne den 15. november 2017 fremgik, at boet var udleveret som solvent bobestyrerbo til en bobestyrer, der var advokat. Endvidere fremgik, at klagerens mor sad i uskiftet bo efter klagerens far, at de afdøde efterlod sig tre fællesbørn, klageren, S2 og S3. S3 var efter tidspunktet for klagerens mors død afgået ved døden. Moderen havde oprettet et testamente vedrørende den del af fællesboet, der faldt i arv efter hende. Fællesboet skulle fordeles med 19/48 til klageren, 19/48 til S2 og 10/48 til S3’s dødsbo.

Af udkastet til boopgørelse fremgik, at bobeholdningen til fordeling til arvingerne udgjorde 107.888,45 kr., heraf 42.705,84 kr. til klageren, 42.705,84 kr. til S2 og 22.476,77 kr. til S3’s dødsbo.

Af udkastet til boopgørelse fremgik endvidere følgende:

Overdragelse af værdipapirer

Nordea A/S blev den 10. februar 2015 anmodet om at overføre [klagerens mors] værdipapirbeholdning (900 stk. Nordea Invest verdens Obligationsmarkede) med halvdelen til hver af sønnerne [klageren og S2] (450 stk. til hver). [S2], der er kunde i Nordea A/S fik overført sin halvdel. Som følge af en fejl i Nordea A/S’ system blev overførslen ikke gennemført til [klageren], der var kunde i et andet pengeinstitut, førend dagen efter [klagerens mors] dødsfald – men forinden Nordea A/S fik meddelelse om dødsfaldet. Der henvises til mail af 4. marts 2015 fra Nordea A/S til Skifteretten (bobilag 6).

Efter [klagerens og S2’s] opfattelse skal den halvdel af værdipapirbeholdningen, som ikke blev overført til [klageren] ikke indgå i boets beholdning, idet manglende gennemførelse af transaktionen skyldes fejl fra bankens side. Advokat [navn], har på vegne arvinger i boet efter [S3] anført, at 900 stk. Nordea Invest Verdens Obligationsmarked – subsidiært 450 stk. Nordea Invest Verdens Obligationsmarked skal indgå i boet.

Værdien af omstridte værdipapirbeholdning udgør kr. 51.345,00 svarende til kursværdi pr. dødsdag (bobilag 7).

Bobestyrer har ved cirkulæreskrivelse af 19. juni 2015 (bobilag 8) meddelt boets arvinger, at dersom enighed mellem arvingerne om spørgsmålet ikke kan opnås, må tvisten i henhold til dødsboskiftelovens § 89 indbringes for Skifteretten.

Der er ikke fremsat anmodning om spørgsmålets indbringelse for Skifteretten.

På det foreliggende grundlag og henset til, dels at bobeholdning alene udgør kr. 107.888,45, og dels at Nordea ved ovennævnte skrivelse af 4. marts 2015 har erkendt, at der er sket en fejl fra Nordeas side i forbindelse med overførelse af værdipapirerne, vurderer bobestyrer – også af omkostningsmæssige hensyn – at tab, som [klageren] måtte lide ved, at gennemførelse af transaktionen med overførelse af værdipapirer ikke er sket forinden dødsfaldet, bør afgøres direkte mellem [klageren] og Nordea A/S og ikke som en del af bobehandlingen.”

Klageren rejste i november 2017 et erstatningskrav mod banken, der afviste kravet.

Den 9. juli 2018 anmodede bobestyreren banken og at sælge værdipapirerne.

Bobestyreren udfærdigede herefter en ny korrigeret boopgørelse med skæringsdag den 15. november 2017, hvoraf fremgik, at bobeholdningen til fordeling til arvingerne var 107.779,06 kr., heraf 42.662,54 kr. til klageren, 42.662,54 kr. til S2 og 22.453,98 til S3’s bo. Arven blev herefter udbetalt til arvingerne og boet blev afsluttet.

Den 25. oktober 2018 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.    

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den i forbindelse med behandlingen af ankenævnssagen fra bobestyreren og skifteretten har fået oplyst, at klageren klagede over boopgørelsen dateret den 15. november 2017 først til skifteretten og efterfølgende til landsretten. Begge retter fastslog ifølge det oplyste, at en tvist om værdipapirerne måtte afgøres ved et civilt søgsmål anlagt af klageren mod boet og ikke i forbindelse med en klage over boopgørelsen. Klageren fik ifølge bankens oplysninger en frist til at anlægge en sag mod boet, men klageren undlod dette.

Klageren har ikke imødekommet en opfordring fra banken om at fremlægge afgørelserne fra skifteretten og landsretten i forbindelse med ankenævnssagen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal betale 35.235,82 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at overføre værdipapirerne i overensstemmelse med gavedokumentet. Han bad banken overføre værdipapirerne otte dage inden sin mors død, og han rykkede banken telefonisk to gange, uden at den foretog sig noget.

S2 fik med få dages varsel banken til i overensstemmelse med gavedokumentet at overføre en tilsvarende værdipapirbeholdning til sig.

Gavedokumentet var helt i overensstemmelse med moderens vilje, som det bl.a. også fremgik af hendes testamente. Grunden til, at den advokat, der repræsenterede S3’s bo, ikke anlagde sag for at få gavedokumentet omstødt, var, at det ikke var muligt at bevise dokumentets ugyldighed, når man kendte moderens testamente og tidligere dispositioner, herunder at hun tidligere havde givet milliongaver til S3.

Banken havde flere gange tidligere ifølge gavedokumenter fra hans mor overført gaver til S2 og ham.

Banken har i mailen af 4. marts 2015 til skifteretten indrømmet og beklaget fejlen.

Banken har efterfølgende fralagt sig ansvaret med den begrundelse, at han skulle have anlagt en civil retssag for at få bobestyreren til at overføre værdipapirerne fra moderens dødsbo til ham. Bobestyreren behandler de værdier, der er i boet på dødsdagen, og muligheden for at ændre på dette på grund af en fejl, der er sket inden dødsdagen, er minimale, hvilket den advokat, der repræsenterede boet efter S3, også skønnede.

Bankens afvisning svarer til, at man ved en fejl udbetaler 50.000 kr. fra hans konto til en anden og derefter siger, at det er hans problem, og hvis han ønsker at få de 50.000 kr. tilbage, så må han selv anlægge sag mod modtageren af beløbet. En absurd tanke, at man således skal kunne fralægge sig ansvaret for sine egne fejl og blot sende aben videre til skadelidte.

Det bestrides, at han ikke har klaget til skifteretten. Han klagede først til skifteretten og senere til landsretten over, at hans værdipapirer indgik i boet. Bobestyreren gjorde ikke noget forkert ved at træffe denne beslutning. Hun tog blot konsekvensen af, ”at der lukkes skodder ned i forbindelse med et dødsfald”.

Det bestrides endvidere, at hans krav mod banken er bortfaldet på grund af passivitet og forældelse. Han tog allerede i december 2015 over for banken forbehold om at rejse kravet over for banken, såfremt skifteretten ikke godkendte overførslen af værdipapirerne til ham.

Nordea Danmark har anført, at klageren alene har lidt et tab, som kan kræves erstattet, hvis han kan løfte bevisbyrden for, at han havde ret til at få værdipapirerne overført. 

Såfremt det blev fastslået i en retsafgørelse, at klageren havde ret til at få værdipapirerne overført, havde det ingen betydning for klagerens retsstilling over for moderen/boet, om værdipapirerne rent faktisk nåede at blive overført til klageren inden dødsfaldet.

Klageren burde således have anlagt sag mod boet for at få udleveret værdipapirerne, men klageren undlod at forfølge sit krav mod boet på trods af oplysninger og opfordringer hertil fra både bobestyreren og domstolene.

Ethvert krav mod banken er under alle omstændigheder bortfaldet på grund af manglende bevis for et tab og/eller efter erstatningsretlige principper om pligten til at begrænse sit tab og om egen skyld.

Banken havde alene kundeforhold med klagerens mor, og det var hendes værdipapirer. Hverken klagerens mor (inden hendes død) eller hendes senere dødsbo har klaget over bankens håndtering af sagen i februar 2015.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken et erstatningsansvar over for klageren efter reglerne om erstatning uden for kontrakt (culpa). Banken bestrider, at der er sket ansvarspådragende fejl i sagsbehandlingen, eller at der foreligger årsagssammenhæng og påregnelighed.

Ethvert krav mod boet er bortfaldet efter reglerne om forældelse, idet der på tidspunktet for klagens indgivelse til Ankenævnet var gået mere end tre år fra tidspunktet for bankens ekspeditioner i februar 2015, og fra juni 2015, hvor boet gjorde klageren opmærksom på, at boet ikke ville udlevere værdipapirerne uden videre og opfordrede ham til forfølge sit krav via skifteretten.

Ethvert krav mod banken er endvidere bortfaldet ved passivitet, idet der er gået mere end to år fra de to ovenfor anførte tidspunkter, og indtil klageren rettede et erstatningskrav mod banken første gang i november 2017.   

Ankenævnets bemærkninger

Den 10. februar 2015 anmodede klageren Nordea Danmark om fra sin mors værdipapirdepot i banken at overføre 900 stk. værdipapirer til ham og hans bror, S2, med halvdelen til hver, i henhold til et gavebrev underskrevet af moderen samme dag.

Banken gennemførte overførslen af 450 stk. værdipapirer til S2, der ligeledes var kunde i banken.

Den 18. februar 2015 afgik moderen ved døden. Banken har oplyst, at den, inden den fik besked om dødsfaldet, den 19. februar 2015 forsøgte at gennemføre overførslen til klageren, der var kunde i et andet pengeinstitut, men at overførslen ikke blev gennemført, idet den fejlede i bankens systemer.

Klageren blev ved kopi af bankens mail af 4. marts 2015 til skifteretten orienteret om, at overførslen af værdipapirerne den 19. februar 2015 fejlede i bankens systemer.

Klageren havde på dette tidspunkt tilstrækkeligt kendskab til baggrunden for, at overførslen ikke var blevet gennemført til, at han kunne vurdere, om banken havde handlet ansvarspådragende.

Klagerens eventuelle erstatningskrav mod banken var derfor forældet, da han den 25. oktober 2018 indbragte sagen for Ankenævnet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.