| Sagsnummer: | 379/2023 |
| Dato: | 07-05-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Klaus Tougaard Kristensen, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Indlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Den 23. maj 2023 fik klageren oprettet en basal indlånskonto med et tilknyttet betalingskort hos Sparekassen Sjælland-Fyn.
Af sparekassens Almindelige forretningsbetingelser – privatkunder fremgår blandt andet:
”…
13. Kundeforholdets ophør
…
Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis.
Ved opsigelse fra sparekassens side har du krav på en begrundelse.
…”
Sparekassen har oplyst, at den i forbindelse med oprettelsen af kontoen gennemførte en kundekendskabsprocedure, hvor den modtog legitimation fra klageren og noterede, at klageren kun havde behov for at være delkunde i sparekassen, da han havde sin NemKonto i et andet pengeinstitut, P.
Klageren har oplyst, at han ved oprettelse af kontoen meddelte sparekassen, at han ønskede, at kontoen skulle fungere som hans NemKonto, og at han gentagne gange rykkede sparekassen for at flytte sin NemKonto til sparekassen.
Sparekassen har endvidere oplyst, at den blev opmærksom på mistænkelige forhold vedrørende transaktioner foretaget på klagerens konto i perioden fra 24. maj til 26. maj 2023, og at den derfor straks lukkede kontoen.
Ved e-mail af 26. maj 2023 skrev sparekassen til klageren, at den havde spærret hans betalingskort og lukket hans konto grundet uønskede transaktioner på kontoen.
Ved e-mail af 26. maj 2023 gjorde klageren indsigelse mod sparekassens lukning af kontoen. Klageren anførte blandt andet, at han hverken havde modtaget et varsel eller en begrundelse for lukningen af kontoen.
Ved e-mail af 12. juni 2023 rykkede klageren sparekassen for svar på indsigelsen.
Ved e-mail af 13. juni 2023 afviste sparekassen indsigelsen med henvisning til, at den ikke var betrygget i de bogførte transaktioner på klagerens konto, hvorfor sparekassen havde lukket kontoen i henhold til sparekassens almindelige forretningsbetingelser og hvidvasklovgivningen.
Ved e-mail af samme dag svarede klageren, at han ønskede en uddybende forklaring på, hvorfor transaktionerne var mistænkelige, at sparekassen kunne have kontaktet ham for at få klarhed over transaktionerne, inden den lukkede hans konto uden varsel, og at han ved oprettelsen af kontoen havde meddelt, at han ønskede, at den skulle fungere som hans NemKonto.
Parterne korresponderede videre, og sparekassen skrev blandt andet, at den fortsat manglede klarhed over klagerens brug af kontoen, og at han var velkommen til at sende yderligere dokumentation i form af eksempelvis kontoudtog, kvitteringer eller lignende, som kunne skabe klarhed over de foretagne transaktioner. Klageren svarede, at transaktionerne skyldtes hans salg af brugt kameraudstyr, som han ikke længere skulle bruge, og han sendte i den forbindelse et kontoudtog fra sin konto hos P. Sparekassen fandt imidlertid fortsat ikke, at den havde tilstrækkelig klarhed over klagerens brug af kontoen og fastholdt lukningen heraf.
Parternes påstande
Den 5. juli 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal anerkende, at opsigelsen af hans kundeforhold var usaglig, at kundeforholdet skal genetableres, og at sparekassen skal godtgøre ham for hans tidsforbrug på sagen.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen uretmæssigt opsagde hans kundeforhold.
Ud af det blå modtog han en e-mail fra sparekassen om, at hans konto var lukket på grund af ”uønskede transaktioner”, selvom han på ingen måde havde ageret i strid med de aftaler, han underskrev ved oprettelsen af kontoen.
Sparekassen bad ham ikke om specifikke oplysninger eller dokumentation, men lukkede blot hans konto fra den ene dag til den anden. Sparekassen gav ham ikke en skriftlig begrundelse for opsigelsen af kontoen eller det varsel, han havde krav på efter de almindelige forretningsbetingelser, og den gav ham heller ikke klagevejledning.
Sparekassen kunne kun lukke hans konto, hvis en af betingelserne i lov om betalingskonti § 13 var opfyldt, hvilket ikke var tilfældet.
Da han klagede over opsigelsen af hans konto, måtte han rykke sparekassen for svar, da den ikke svarede inden for de 14 dage, som den havde lovet.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at sparekassen er forpligtet til at forstå klagerens brug af sparekassen og være i stand til at godtgøre dette, jf. hvidvaskloven § 11.
Idet det ikke var muligt for sparekassen at blive betrygget i kundekendskabet til klageren, opsagde sparekassen i henhold til hvidvasklovens § 14, stk. 5, klagerens kundeforhold, da betingelserne i henhold til hvidvasklovningens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kunne opfyldes.
De mistænkelige forhold på klagerens konto er underlagt sparekassens tavshedspligt.
I forbindelse med klagebehandlingen forsøgte sparekassen at få tilstrækkelig klarhed over og dokumentation for klagerens brug af sparekassen i forhold til de usædvanlige transaktioner på hans konto i perioden 24. maj til 26. maj 2023. Sparekassen modtog kontoudtog fra klagerens konto hos P og en begrundelse for de usædvanlige transaktioner, men sparekassen vurderede fortsat, at den ikke havde tilstrækkelig klarhed over og dokumentation for klagerens brug af sparekassen.
Ankenævnets bemærkninger
Den 23. maj 2023 fik klageren oprettet en basal indlånskonto med et tilknyttet betalingskort hos Sparekassen Sjælland-Fyn.
Sparekassen har oplyst, at den i forbindelse med oprettelsen af kontoen noterede, at klageren kun havde behov for at være delkunde, da han havde sin NemKonto i et andet pengeinstitut, P. Klageren har oplyst, at han ved oprettelsen af kontoen meddelte sparekassen, at han ønskede, at kontoen skulle fungere som hans NemKonto.
Ved e-mail af 26. maj 2023 skrev sparekassen til klageren, at den havde spærret hans betalingskort og lukket hans konto grundet uønskede transaktioner på kontoen.
Samme dag gjorde klageren indsigelse mod sparekassens lukning af hans konto, som skete uden varsel og begrundelse. Under klagesagsbehandlingen i sparekassen fik klageren mulighed for at dokumentere de transaktioner, som sparekassen fandt mistænkelige. Sparekassen fandt sig dog stadig ikke betrygget i klagerens brug af sparekassen, og sparekassen afviste klagerens indsigelse mod lukningen af kontoen med henvisning til, at den ikke havde tilstrækkelig klarhed over klagerens brug af denne.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter det oplyste lægger Ankenævnet til grund, at sparekassen ikke bad klageren om oplysninger om og dokumentation for de transaktioner, som sparekassen fandt mistænkelige, inden sparekassen lukkede klagerens konto. Ankenævnet finder, at sparekassen dermed uden varsel og uden en saglig begrundelse lukkede kontoen uden at have iværksat forudgående kundekendskabsprocedurer efter hvidvasklovens § 14, stk. 5, jf. § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3.
Under den efterfølgende klagesagsbehandling i sparekassen fik klageren imidlertid mulighed for at indsende oplysninger om og dokumentation for de omtvistede transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i pengeinstituttet. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, uagtet at sparekassen først under klagebehandlingen indhentede oplysninger om de omtvistede transaktioner. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at sparekassens lukning af klagerens konto var uberettiget.
Ankenævnet bemærker, at klageren kun havde den ene konto i sparekassen, og at sparekassens lukning af kontoen derfor de facto var en opsigelse af kundeforholdet. Ankenævnet finder, at sparekassen handlede i strid med sine almindelige forretningsbetingelser, da sparekassen uden varsel og begrundelse opsagde kundeforholdet. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at klageren har godtgjort at have lidt et erstatningsberettiget tab på grund af sparekassens manglende varsel af og begrundelse for lukning af kontoen. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge sparekassen at betale erstatning til klageren.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Ankenævnet finder herudover ikke, at klageren er berettiget til kompensation eller erstatning for sit tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for nævnet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.