Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagsnummer:655/2023
Dato:17-01-2025
Ankenævn:Kristian Korfits Nielsen, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -764 og adgang til netbank.

Den 19. maj 2023 blev der via klagerens netbank foretaget en overførsel fra klagerens konto:

Dato

Beløb i kr.

Fra konto

Til konto

19-05-2023

50.000

-764

-720

Banken har oplyst, at overførslen blev godkendt med klagerens MitID -895, der i følge MitID-log var installeret på klagerens telefon den 18. marts 2022.

Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren har oplyst, at hun talte med en person, P, fra udlandet, som skulle sætte penge ind på hendes konto, men at P i stedet overførte pengene til sin egen konto. Hun opdagede det ganske kort efter samtalen med P. Hun kontaktede straks banken og fik sit kort spærret. 

Banken har oplyst, at den henvendte sig til modtagerbanken med anmodning om en tilbageførsel, men at det ikke lykkedes at få beløbet retur fra modtagerbanken, hvilket banken oplyste klageren om den 24. maj 2023. 

Banken har endvidere oplyst, at klageren den 26. maj 2023 ringede til banken og var utilfreds med afvisningen. Banken henviste klageren til at klage.

Klageren har anmeldt sagen til politiet.

Den 30. oktober 2023 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Klageren oplyste i klagesagen, at hun havde daglige betalingsbegrænsninger på mellem 6.000 kr. og 10.000 kr. og anførte:

”… Kan oplyse jeg allerede havde begrænsninger på overførsler pr. dag. Var ikke klar over det, men kontaktet banken hvad jeg havde og hvordan jeg kan sikre mig en anden - men fandt ud af jeg allerede havde begrænsninger på overførslen …”

Klageren har fremlagt et udateret skærmprint vedrørende beløbsgrænse på 6.000 kr.  i netbank. 

Banken har oplyst, at den i sine systemer kan se, at klageren havde standardbeløbsgrænserne på tidspunktet for den omtvistede overførsel. Standardbeløbsgrænserne pr. dag samt pr. transaktion var på daværende tidspunkt henholdsvis 200.000 kr. i mobilbanken og 1.000.000 kr. i netbanken. Banken har endvidere oplyst, at klagerens beløbsgrænse i netbanken første gang blev ændret den 3. juni 2023 til 200.000 kr. og senest blev nedsat fra 6.000 kr. til 5.000 kr. den 1. februar 2024.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal betale 50.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at P skulle sætte penge ind på hendes konto, men at P i stedet overførte pengene til sin egen konto.

Hun opdagede overførslen hurtigt og kontaktede banken fem til ti minutter efter, og i den forbindelse spærrede hun sin konto, men de 50.000 kr. blev hævet fra kontoen efterfølgende. 

Hun havde allerede begrænsninger på overførsler pr. dag på mellem 6.000 kr. og 10.000 kr.

Banken opfordrede hende til at politianmelde sagen. Hun politianmeldte sagen i juli 2023.

Hun har flere gange gjort indsigelse over for banken i forbindelse med overførslen på 50.000 kr. og et andet forhold.

Hun har krav på at vide, hvem pengene er overført til på kontonummer -720. Hun har forgæves forsøgt at få dette at vide af modtagerbanken.

Danske Bank har anført, at klageren selv foretog og godkendte kontooverførslen, hvorfor overførslen er en autoriseret overførsel. Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Overførslen er ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.

Kontooverførslen er autoriseret med klagerens MitID-app og dermed godkendt med stærk kundeautentifikation. MitID-app’en var installeret på klagerens telefon, der var i hendes besiddelse på tidspunktet for godkendelse af betalingen. 

Klageren hæfter dermed selv for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

På tidspunktet for overførslen den 19. maj 2023 havde klageren standardbeløbsgrænsen for overførsler i netbanken pr. dag på 1.000.000 kr. Klagerens beløbsgrænse i netbanken blev første gang ændret den 3. juni 2023 til 200.000 kr. og senest nedsat fra 6.000 kr. til 5.000 kr. den 1. februar 2024.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -764 og netbank adgang.

Den 19. maj 2023 blev der via klagerens netbank foretaget en overførsel på 50.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto.

Banken har oplyst, at netbankoverførslen blev godkendt med MitID.  

Klageren har oplyst, at hun talte med en person, P, fra udlandet, som skulle sætte penge ind på hendes konto, men at P i stedet overførte pengene til sin egen konto.

Banken har oplyst, at den henvendte sig til modtagerbanken med anmodning om en tilbageførsel, men det lykkedes ikke at få beløbet retur fra modtagerbanken.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at klageren på tidspunktet for overførslen den 19. maj 2023 alene havde bankens daværende standardbeløbsgrænse på 1.000.000 kr. for daglige overførsler i netbank.

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, eller hele tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.