Spørgsmål om aftalt, at en del af overført beløb til konto for garantkapital skulle indsættes på almindelig konto.

Sagsnummer:198/2009
Dato:29-03-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om aftalt, at en del af overført beløb til konto for garantkapital skulle indsættes på almindelig konto.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i anledning af, at et indbetalt beløb ikke ifølge klageren blev fordelt som aftalt mellem en konto for garantkapital og en almindelig indlånskonto tilknyttet konto for garantikapital (g-konto).

Sagens omstændigheder.

Klageren rettede i juni måned 2008 henvendelse til Sparekassen Spar Mors med henblik på oprettelse af en konto.

Klageren har anført, at hun oplyste sparekassens medarbejder A om, at hun primo 2009 skulle betale et beløb på 50.000 kr. i boafgift. A oplyste, at hvis hun oprettede et garantbevis på 1.000 kr., kunne hun opnå 4,75 % i rente på en g-konto. Det aftaltes med A, at af beløbet på 50.000 kr. skulle 1.000 kr. indskydes som garantkapital, mens de 49.000 kr. skulle indsættes på g-kontoen.

Ved e-mail af 10. juni 2008 orienterede sparekassen klageren om, hvilken legitimation der skulle anvendes ved oprettelse af konto. Af mailen fremgår:

"Hvis du sender det, skal jeg sørge for der hurtigst muligt, vil blive oprettet en Garantbeviskonto samt en g-konto til dig."

Ved en senere e-mail oplyste sparekassen, at der var oprettet en g-konto samt en garantbeviskonto; kontonumrene var anført, ligesom det fremgik, at garantbeviskontoen blev forrentet med 5,5 %, mens g-kontoens rente var 4,75 %.

Den 13. juni 2008 overførte klageren via Morsø Banks Herning afdeling 50.000 kr. til garantbeviskontoen i Sparekassen Spar Mors.

Morsø Bank har fremlagt meddelelse af 13. juni 2008 til klageren, hvoraf fremgår, at der den 13. juni 2008 er overført 50.000 kr. fra klagerens konto i Morsø Bank til kontonummeret svarende til kontoen for garantkapital i Sparekassen Spar Mors.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Overdragelsen omfattede ikke forpligtelserne vedrørende garantkapital. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til Morsø Bank og anførte, at Sparekassen Spar Mors havde fejlekspederet beløbet på 50.000 kr., idet hele beløbet var indsat på kontoen for garantkapital og ikke fordelt som aftalt.

Ved brev af 3. december 2008 til klageren bekræftede Morsø Bank et samme dag afholdt møde med klageren. I brevet anførte banken, at klageren ved mødet havde givet udtryk for, at hun "kendte til risikoen for de 1.000 kr., som skulle placeres på garantkontoen". Klageren blev opfordret til at bekræfte referatet på en kopi af brevet eller tilrette dette. Ved brev af 9. s.m. meddelte klageren, at "samtalen er forløbet som du beskriver, men jeg vil endnu en gang …".

Ved brev af 6. januar 2009 meddelte Morsø Bank klageren, at man ikke kunne imødekomme klagerens krav, idet hun var bekendt med risikoen for garantkapital og havde overført de 50.000 kr. til kontoen for garantkapital.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 49.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved henvendelsen til sparekassen anførte, at beløbet på 50.000 kr., der vedrørte boafgift, skulle placeres med 1.000 kr. på garantbevis og 49.000 kr. på en anden konto.

Hun modtog ved henvendelsen ingen rådgivning om risikoen ved garantbeviser. Det har formodningen imod sig, at hun ville indsætte hele beløbet som garantkapital, såfremt hun var blevet rådgivet om risikoen ved et sådan indskud. Det er sparekassen, der har bevisbyrden for, at hun blev rådgivet.

Hun modtog ikke kvittering for, hvordan beløbet på 50.000 kr. blev placeret i sparekassen, ligesom hun heller ikke modtog kontoudtog fra sparekassen. Hun havde derfor ikke mulighed for at reagere på fejlen vedrørende placeringen af beløbet.

Hun var ikke bekendt med garantikapitalens status, da hun foretog indbetalingen, men blev først efterfølgende klar herover. På mødet den 3. december 2008 i Morsø Bank var hun derfor bekendt med risikoen.

Morsø Bank har anført, at sparekassens medarbejder A har oplyst, at der i forbindelse med oprettelsen af kundeforholdet blev ydet rådgivning, hvor også risikoen ved indskud på garantbeviser blev gennemgået.

Klageren har i øvrigt erkendt at være bekendt med risikoen for indskud på garantbeviser, jf. herved mødereferatet af 3. december 2008 og klagerens tiltræden heraf.

A erindrer ikke, at der blev indgået aftale med klageren om, at der skulle foretages omposteringer, når kapitalindskuddet var foretaget. A har heller ikke foretaget notater herom.

Klageren havde forinden overførslen af beløbet modtaget oplysning om kontonumrene for henholdsvis garantkapital og den tilknyttede g-konto.

Over for banken er det oplyst, at sparekassen ikke fremsendte kvitteringer til kunder, når en overførsel som her skete via et andet pengeinstitut. Begrundelsen herfor er, at det ekspederende pengeinstitut rutinemæssigt udsteder kvittering, hvorved kunden er sikret en kvittering for transaktionen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagerens påstand om, at hun med sparekassens medarbejder A aftalte, at sparekassen skulle fordele indbetalingen fra hende mellem de to konti.

To medlemmer – Carsten Holdum og Hans Daugaard – udtaler:

Vi stemmer for at give klageren medhold i sin påstand, idet vi lægger hendes forklaring om, at hun ønskede en fordeling af indskuddet med 1.000 kr. på garantbeviskontoen og 49.000 kr. på den anden konto til grund.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.