Spørgsmål om omstændighederne ved etableringen af sikkerhedsstillelse for ægtefælles engagement. Spørgsmål om fejl i forbindelse med tegning af forsikring.

Sagsnummer:419/1999
Dato:05-09-2000
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Tredjemandspant - stiftelse
Forsikring - gruppeforsikring
Ledetekst:Spørgsmål om omstændighederne ved etableringen af sikkerhedsstillelse for ægtefælles engagement. Spørgsmål om fejl i forbindelse med tegning af forsikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører (I) klagerens indsigelser vedrørende håndpantsætningserklæringer samt en kautionserklæring vedrørende sin ægtefælles engagement med indklagede samt (II) manglende etablering af gruppelivsforsikring for ægtefællen.

Sagens omstændigheder.

I september 1995 overflyttede klageren og dennes dalevende ægtefælle M deres engagement til indklagedes Randers afdeling.

Klageren driver selvstændig virksomhed som damefrisør; M var autoopretter samt drev handel med biler.

I

Den 28. september 1995 underskrev M aftale om kassekredit, hvorefter indklagede ydede M en kassekredit på 250.000 kr. Kredittens maksimum skulle nedskrives med 5.000 kr. månedligt fra 1. marts 1996. Til sikkerhed håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i parrets bolig, der tilhører klageren, og som klageren havde fået overdraget i forbindelse med M's konkurs i 1990.

Indklagede har anført, at det i forbindelse med tinglysningen af ejerpantebrevet på 100.000 kr., der var nyudstedt, kom frem, at der forud hæftede et ejerpantebrev på 275.000 kr., som havde ligget til sikkerhed for klagerens og M's engagement med deres tidligere pengeinstitut. Ved overførslen af engagementet blev ejerpantebrevet på 275.000 kr. frigivet, hvorfor det aftaltes, at indklagede også skulle have sikkerhed i dette.

Under sagen er fremlagt kopi af håndpantsætningserklæring af 9. februar 1996, hvorefter klageren til sikkerhed for M's forpligtelser af enhver art over for indklagede håndpantsatte ejerpantebrevene på 100.000 kr. og 275.000 kr. Saldoen på kassekreditten var denne dag 335.149,78 kr. (negativ). Klageren har forbeholdt sig at gøre falskindsigelse gældende vedrørende håndpantsætningserklæringen.

Indklagede har anført, at i maj 1996 udviste M's kassekredit et overtræk, ligesom der fremkom et utilfredsstillende årsregnskab for 1995 for M's virksomhed. Man stillede derfor krav om yderligere sikkerhedsstillelse som betingelse for videreførelse af engagementet.

Under sagen er fremlagt kopi af kautionserklæring af 6. maj 1996, hvorefter klageren til sikkerhed for M's forpligtelser af enhver art over for indklagede indestår som selvskyldnerkautionist vedrørende M's kassekredit, hvis maksimum er anført med 240.000 kr. Saldoen på kassekreditten var denne dag 272.438,19 kr. (negativ). Klageren forbeholder sig at gøre falskindsigelse gældende vedrørende kautionserklæringen.

Den 24. juli 1996 underskrev klageren løsøreejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i en Audi. Pantebrevet blev håndpantsat til indklagede til sikkerhed for M's engagement. Indklagede har anført, at baggrunden for sikkerhedsstillelsen var, at indklagede samme måned havde ydet M et billån på 175.000 kr. til køb af bilen, som skulle registreres i klagerens navn. Ifølge klageren var baggrunden for pantsætningen, at M skulle bruge yderligere kapital i sin virksomhed.

Under sagen er fremlagt kontoudtog vedrørende et billån til M; lånet er udbetalt 19. juli 1996 med 175.000 kr.

Omkring årsskiftet 1997/1998 gennemførte klageren en omprioritering af sin ejendom. I denne forbindelse blev de to ejerpantebreve på 100.000 kr. og 275.000 kr. sammenlagt til et ejerpantebrev på 375.000 kr.

Den 12. januar 1998 underskrev klageren håndpantsætningserklæring, hvoraf fremgår, at hun til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som M havde eller måtte få over for indklagede, håndpantsatte ejerpantebrevet på 375.000 kr. samt løsøreejerpantebrevet på 150.000 kr.

Den 2. november 1998 døde M.

Indklagedes engagement med M udgjorde ved M's død ca. 505.000 kr., heraf kassekreditten ca. 391.000 kr.

Efter at indklagede havde rejst krav over for klageren i henhold til de stillede sikkerheder samt klagerens kautionserklæring, rettede klageren henvendelse til advokat.

Under en korrespondance mellem klagerens advokat og indklagedes advokat bestred klageren at være forpligtet over for indklagede ud over håndpantsætningen af ejerpantebrevet på 100.000 kr. samt løsørepantebrevet i bilen. Klageren gjorde endvidere gældende, at der ved en fejl fra indklagedes side ikke var tegnet en livsforsikring for M, som ville være kommet til udbetaling med 326.000 kr. (klagepunkt II). Med fradrag af 326.000 kr. i indklagedes anmeldelse i boet på 506.000 kr. resterede der et beløb på 180.000 kr., som klagerens advokat den 6. september 1999 fremsendte til indklagede.

II

I forbindelse med etableringen af klagerens og M's engagement hos indklagede blev der på mødet den 28. september 1995 drøftet mulighederne for tegning af livsforsikring i form af gruppelivsforsikring.

Under sagen er fremlagt forsikringsbegæring vedrørende tilslutning til en gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring i PFA Pension på 313.000 kr. I samme forbindelse er fremlagt afkrydsningsskema vedrørende helbredsoplysninger. Begge er udfærdiget i klagerens navn, men underskrevet af M den 29. september 1995. En rubrik vedrørende begunstigelse er ikke udfyldt.

Indklagede har anført, at der efter mødet den 28. september 1995 hos indklagede blev udfyldt forsikringsbegæringer for klageren og M; begæringerne blev samme dag fremsendt til klageren og M til underskrift. M vendte tilbage med oplysning om, at hans helbredsoplysninger efter hans opfattelse var til hinder for tegning af en livsforsikring, men at der ikke var problemer med klagerens helbredsoplysninger. Det aftaltes derfor, at der alene skulle tegnes en livsforsikring på klagerens liv. Man modtog efterfølgende den underskrevne forsikringsbegæring udfyldt med afkrydsning vedrørende helbredsoplysninger.

Klageren har anført, at hun kun indgik på pantsætning af huset, fordi der samtidig blev tegnet en livsforsikring for M med hende som begunstiget. På mødet den 28. september 1995 blev M af afdelingens direktør stillet spørgsmål vedrørende helbredsoplysninger, og pågældende afkrydsede rubrikkerne om helbredsoplysningerne. Hun stiller sig derfor uforstående over for, hvorfor forsikringspapirerne er dateret den 29. september 1995.

M tegnede i januar 1996 gennem Tryg-Baltica en livsforsikring. Den i denne forbindelse afgivne helbredserklæring er fremlagt. Ved M's død blev der udbetalt knap 261.000 kr. fra forsikringen.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er forpligtet af sin underskrift på selvskyldnerkautionserklæringen af 6. maj 1996 eller af underskrifterne på pantsætning af ejendommen ud over pantsætningen den 28. september 1995 samt at betale 334.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse for så vidt angår klagepunkt I og afvisning for så vidt angår klagepunkt II, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

I

Klageren har anført, at ud fra den forudsætning, at hendes underskrifter på udvidelsen vedrørende pantsætningen af ejendommen samt kautionserklæringen er ægte, klager hun over indklagedes fremgangsmåde og mangel på rådgivning.

Hun har kun været til møde hos indklagede i forbindelse med etableringen af M's engagement den 28. september 1995. Ellers har hun kun været på korte besøg i forbindelse med kasseekspeditioner. Hun har på intet tidspunkt været indkaldt til underskrift af yderligere dokumenter.

Underskrift af pantsætningsdokumentet i forbindelse med pantsætningen af bilen skete i forbindelse med, at M medbragte dokumenterne hjem. På samme måde underskrev hun i januar 1998 rykningspåtegning og håndpantsætningserklæring uden nærmere at hæfte sig ved disse. M oplyste blot, at indklagede havde rådet til en omprioritering af ejendommen, hvorfor der skulle underskrives nogle papirer.

Hun finder, at fremgangsmåden ved underskrivelsen af de omhandlede dokumenter strider mod de etiske regler for pengeinstitutter, idet hun ikke har modtaget vejledning, rådgivning eller forklaring på dokumenternes betydning.

Udvidelsen af sikkerhedsstillelserne blev ikke modsvaret af en tilsvarende udvidelse af M's engagement.

M's konkurs i 1990 kom som et chok for hende, idet hun intet kendte til M's økonomiske situation, og hun ønskede derfor pantsætningen af ejendommen begrænset til 100.000 kr. Kun én gang senere hørte hun om M's økonomi og forretning, hvilket var i forbindelse med pantsætningen af bilen. Øvrige aftaler om supplerende sikkerhed og kaution er ikke indgået mellem hende og indklagede.

Indklagede har anført, at klagerens underskrift af pantsætningserklæringer samt kautionserklæringen enten er sket ved, at dokumenter er fremsendt til underskrift, underskrevet hos indklagede eller afhentet hos indklagede til underskrift.

Med hensyn til pantsætningen af ejerpantebrevet på 275.000 kr. var baggrunden at sikre indklagede den tilsagte prioritetsstilling efter foranstående kreditforeningslån, men pantsætningen var også begrundet i, at M's kassekredit på pantsætningstidspunktet - februar 1996 - var overtrukket med ca. 58.000 kr., samt at M i slutningen af 1995 blev bevilget en kredit på 31.000 kr. til brug for indbetaling på kapitalpension.

Det bestrides, at pantsætningen af bilen skete, fordi M skulle bruge likviditet til sin virksomhed. Pantsætningen skete samtidig med etableringen af et billån på 175.000 kr.

Pantsætningen af det sammenlagte ejerpantebrev i ejendommen samt løsørepantsætningen med hensyn til bilen blev gentaget ved pantsætningserklæringen af 12. januar 1998, hvor klageren ved sin underskrift bekræftede og anerkendte pantsætningen.

Indklagede har ikke forsømt en forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning i tilknytning til underskriftsituationerne. Indklagede har ikke haft nogen forpligtelse til at anvende en underskriftsprocedure, som var afvigende fra, hvad der konkret var tilfældet, idet denne underskriftsprocedure må anses for sædvanlig for engagementer og sikkerhedsstillelser som i denne sag.

Klageren, som lagde afgørende vægt på en adskillelse mellem hendes og M's økonomi, har udvist egen skyld ved at underskrive pantsætningsdokumenter. Udvidelsen af sikkerhedsstillelserne skete samtidig med en reel udvidelse af M's engagement. Subsidiært skete udvidelsen til imødegåelse af et berettiget krav fra indklagede om indfrielse af engagementet. Kravet om sikkerhed var også af denne grund sagligt begrundet.

II

Klageren har anført, at hun efter M's konkurs sørgede for at holde sin økonomi skarpt adskilt fra M's. Hun indgik kun på pantsætningen af ejerpantebrevet på 100.000 kr., fordi der samtidig blev oprettet en forsikring på M's liv med hende som begunstiget.

På mødet den 28. september 1995 udfyldte indklagedes direktør skema om helbredsoplysninger vedrørende M's helbred.

Indklagede begik fejl i forbindelse med tegningen af forsikringen, idet denne blev tegnet for hende og ikke for M. Hun mener uden dog at være sikker herpå, at der blev drøftet tegning af en forsikring for hende.

Indklagede bør derfor erstatte hende det beløb på 334.000 kr., som ville være kommet til udbetaling ved M's død.

Indklagede har anført, at der med hensyn til spørgsmålet om tegning af livsforsikring er en sådan uenighed mellem parterne om sagens faktiske forløb, at denne bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der ikke er begået ansvarspådragende eller tabsforvoldende fejl, idet det fremgår af forsikringsbegæringen, at der var tale om en forsikring tegnet på klagerens liv. Det kan ikke bebrejdes indklagede, at begæringen er underskrevet af M bl.a. henset til, at underskriften umiddelbart kunne fremstå som afgivet af klageren.

Klageren og M bør identificeres, således at der foreligger egen skyld, idet klageren/M modtog kopi af forsikringsbegæringen.

Klageren har ikke godtgjort, at der er en årsagssammenhæng mellem en mulig fejlekspedition og det påståede tab, da det ikke kan anses for dokumenteret, at der kunne tegnes en forsikring på M's liv.

Det kan ikke tillægges betydning, at forsikringspræmierne blev hævet på M's kassekredit, da det ikke er usædvanligt, at en ægtefælle betaler præmier på en livsforsikring tegnet på den anden ægtefælles liv.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til dette klagepunkt forudsætter en bevisførelse bl.a. med hensyn til, i hvilket omfang klageren var bekendt med M's økonomiske situation på tidspunkterne for underskrivelsen af håndpantsætningserklæring af 9. februar 1996 og kautionserklæring af 6. maj 1996, herunder klagerens kendskab til baggrunden for den yderligere sikkerhedsstillelse. Da en sådan bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet derfor behandlingen af dette klagepunkt i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

II

Der består mellem parterne uenighed om de faktiske omstændigheder af betydning for sagen, hvis afklaring forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor også behandlingen af dette klagepunkt i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.