| Sagsnummer: | 260/2024 |
| Dato: | 20-09-2024 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Bo Østergaard i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: | Udlån - hæftelse Formandsafgørelse - Formandsafgørelse Afvisning - Ankenævnets kompetence, § 2, stk. 1 |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Spørgsmål om Ankenævnets kompetence. |
| Indklagede: | Basisbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c. Spørgsmål om Ankenævnets kompetence.
Sagens omstændigheder
I november 2017 optog klageren et lån med en hovedstol på 16.200 kr. hos Basisbank formidlet af en kreditformidler. Lånet samt renter og gebyrer skulle tilbagebetales som et annuitetslån med en månedlig ydelse på 425,81 kr. i 72 måneder. Den pålydende rente udgjorde pr. måned 1,95 % og debitorrenten udgjorde 26,08 %.
Af en kontoudskrift fra klagerens konto i Basisbank fremgår, at banken beregnede sig en løbende månedsopkrævning på 33 kr. fra lånets opstart, og at der ved klagerens betalinger af ydelser via fælles indbetalingskort (FIK) blev opkrævet et opkrævningsgebyr på 20 kr.
Ved optagelsen af lånet tegnede klageren også en Tryghedsforsikring, der dækkede indfrielse af restgælden i tilfælde af dødsfald eller varig total uarbejdsdygtighed som følge af ulykkestilfælde eller akut sygdom, eller månedlige betaling af ydelser i op til 12 måneder ved midlertidig total uarbejdsdygtighed eller ufrivillig arbejdsløshed.
I juli 2020 kom klageren under værgemål hos sin mor, der også repræsenterer ham i nærværende sag.
Klagerens mor har oplyst, at klageren har været førtidspensionist i over 20 år på grund af en hjerneskade, der opstod ved fødslen. Klageren er ekstremt god til at indlære ting, der kan kopieres og læres udenad, men har udfordringer, når han ikke bare skal gentage noget, han har lært. Han forstår ikke, hvordan låneomkostninger opstår og skal afvikles, ligesom han ikke forstår et budget. Klageren har ud over sin hjerneskade også en psykiatrisk lidelse, som løbende behandles med medicin. Klageren har tidligere haft en stor gæld og fik for cirka 20 år siden bevilget gældssanering. I en årrække var han forhindret i at optage lån på grund af registrering hos RKI, men registreringen blev slettet efter en årrække, hvilket klageren opdagede i 2017.
Klagerens mor har endvidere oplyst, at klageren i hovedparten af sit voksenliv har haft bolig i bofællesskaber/psykiatriske behandlingstilbud.
Den 22. juni 2022 indleverede Basisbank sin banklicens, hvorefter den ikke længere drev pengeinstitutvirksomhed. Lowell Danmark A/S overtog Basisbanks krav mod klageren.
Ved brev af 1. november 2023 opgjorde Lowell sit krav mod klageren således:
|
Krav pr. 13-11-2017 |
kr. |
16.200,00 |
|
Renter 2,075 % pr. md. |
kr. |
30.780,54 |
|
Domsrenter |
kr. |
0,00 |
|
Skyldige omkostninger |
kr. |
2.673,00 |
|
Indbetalinger i alt |
kr. |
-10.986,13 |
|
I alt |
kr. |
38.667,41 |
Klagerens mor har oplyst, at hun har forelagt sagen for Lowell Danmark A/S’ klageansvarlige, der har foreslået klagerens indbetaling af 27.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen, hvilket hun har afvist.
Den 30. april 2024 indbragte klagerens mor sagen for Ankenævnet.
Den 8. maj 2024 afviste sekretariatet klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, da sekretariatet fandt, at klagen faldt udenfor Ankenævnets kompetence.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Basisbank og/eller Lowell Danmark A/S skal frafalde renter og gebyrer på hans lån, så han alene skal tilbagebetale hovedstolen på lånet med fradrag af allerede betalte ydelser.
Parternes argumenter
Klagerens repræsentant har blandt andet anført, at Basisbank ydede klageren lånet på baggrund af en mangelfuld kreditværdighedsvurdering med manglende fokus på en stor boligbetaling i botilbud samt en stor gældspost på årsopgørelsen. Banken burde have afvist klagerens låneansøgning.
Ved en kreditvurdering er indkomstforholdene væsentlige, men låntagers tilbagebetalingsevne er i meget stor grad betinget af, hvor store udgifter, låntager i øvrigt har, herunder også låntagers mentale tilstand og evne til at forstå låneforpligtelsen. Låntagers gældsforhold er også afgørende.
Banken bad ikke klageren om dokumentation for udgifter, herunder hans husleje. Klageren betaler ”boligbetaling i botilbud”, der er et samlet beløb, han betaler til den anbringende kommune. Det er en kompliceret udregning, som er sammensat af mange andre forhold end selve huslejen og en betydelig udgift. Huslejebetalingen skete i praksis ved en direkte overførsel fra kommunen til bostedet, så klageren ville have haft meget svært ved at fremskaffe dokumentation for sin boligudgift. Hvis banken havde anmodet om dokumentation for udgifterne, ville det have afsløret, at klagerens boligsituation er ualmindelig, at han er anbragt i et behandlingstilbud, og banken ville have fået information om, at klageren ikke er normaltfungerende, og forhåbentlig derfor også givet afslag på hans låneansøgning.
Hvis banken havde krævet kopi af klagerens årsopgørelse, ville den have modtaget årsopgørelsen for 2016, hvoraf fremgår, at der er en skattefri pensionsydelse på 49.100 kr., hvilket er en gæld til kommunen. Af bankens beslutningsgrundlag for at yde lånet fremgår, at banken (på basis af for lave boligudgifter mv.) beregnede et anbefalet kreditmaksimum på 43.377 kr. Klageren havde altså i forvejen en gæld, som oversteg det, som banken beregnede, at han maksimalt kunne servicere, og banken burde derfor have givet et afslag, hvis den havde set årsopgørelsen.
Tryghedsforsikringen blev tegnet uden helbredsoplysninger. Havde banken efterspurgt klagerens helbredsoplysninger, ville forsikringen være blevet afvist, da hans helbred er virkelig dårligt. Desuden burde den omstændighed, at klageren modtager førtidspension, hvilket fremgår af årsopgørelsen, have advaret banken om, at her var beslutningsgrundlaget for en forsikring mod tab af erhvervsevne problematisk. Det må betragtes som juridisk ansvarspådragende for den, der tegner forsikringen, at disse usikkerheder ikke nærmere blev undersøgt, for hvis sagen var korrekt belyst, ville forsikringen aldrig være blevet tegnet.
Rentesatsen er for høj, og der er opkrævet gebyrer væsentligt over markedsniveau. Allerede ved lånets etablering var rentesatsen meget høj på 26,08 %, hvilket indikerer, at Basisbank udmærket var klar over, at lånet var stærkt risikobehæftet.
Der blev opkrævet dobbeltgebyrer for betalingsservice på 33 kr. samt indbetalingskort på 20 kr. gennem længere tid. Der er klart tale om uacceptable dobbeltgebyrer, hvor begge betalingsformers gebyrer har en størrelse væsentligt over de faktiske omkostninger på de anvendte betalingstyper.
Forbrugerombudsmanden har afgjort flere sager om mangelfulde kreditværdighedsundersøgelser, hvor låntager kun skal tilbagebetale det lånte beløb uden tillæg af renter og omkostninger. Klagerens lånebeløb var på 15.000 kr., og han har indbetalt 10.986 kr., hvorfor det skyldige beløb må være 4.014 kr.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter, § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
I november 2017 optog klageren et lån med en hovedstol på 16.200 kr. hos Basisbank.
I juli 2020 kom klageren under værgemål hos sin mor, der også repræsenterer ham i nærværende sag.
Den 22. juni 2022 indleverede Basisbank sin banklicens, hvorefter den ikke længere drev pengeinstitutvirksomhed. Lowell Danmark A/S overtog Basisbanks krav mod klageren.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, behandler Ankenævnet klager over danske pengeinstitutter. Da Basisbank har indleveret sin banklicens i sommeren 2022 og dermed ikke længere er et pengeinstitut, og da Lowell Danmark A/S ikke er et pengeinstitut, finder Ankenævnet, at klager over Basisbank og Lowell Danmark A/S falder uden for Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.