Spørgsmål om misbrug i forbindelse med 67 hævninger foretaget over 14 måneder.

Sagsnummer:27/1996
Dato:29-08-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om misbrug i forbindelse med 67 hævninger foretaget over 14 måneder.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 3. og 8. december 1992 oprettede klageren hos indklagede henholdsvis en højrentekonto og en lønkonto med tilknyttet dankort. Den 10. s.m. indsatte klageren 140.467 kr. på højrentekontoen. Det blev aftalt, at indklagede i tilfælde af overtræk på lønkontoen skulle overføre et beløb til inddækning heraf fra højrentekontoen.

Ved skrivelse af 22. oktober 1994 til indklagede oplyste klageren, at hun gennem 5-6 uger ikke havde modtaget post fra indklagede, og anmodede om at modtage tidligere af hende bestilte kontoudskrifter samt et checkhæfte. Den 24. s.m. fremsendte indklagede kontoudskrifter for højrentekontoen og lønkontoen med posteringer til 24. oktober 1994 samt et checkhæfte til lønkontoen. Checkhæftet blev taget i brug den 1. november 1994. Ifølge klageren fremsendtes af kontoudskrifter alene udskrift nr. 27. for perioden 27. september til 24. oktober 1994.

Efter modtagelse af kontoudskrift fremsendt den 14. marts 1995 kontaktede klageren telefonisk indklagede og meddelte, at hun ikke kunne anerkende hævninger af 22. februar og 1. marts 1995 på henholdsvis 1.600 kr. og 800 kr. på lønkontoen. Efter aftale med klageren spærrede indklagede lønkontoen.

Herefter undersøgte indklagede tidspunkt og sted for de pågældende hævninger og meddelte den 23. marts 1995, at hævningerne var foretaget i en intern pengeautomat i Unibank i Vejen, hvor klageren da havde bopæl. På baggrund af klagerens oplysning om, at hun aldrig havde hævet penge i interne pengeautomater, aftaltes det, at indklagede skulle undersøge antallet af udbetalinger fra kontoen.

Ved telefax af 23. marts 1995 modtog klageren fra indklagede kontoudskrifter for lønkontoen for perioden 17. september 1993 til 22. marts 1995 samt kopi af Unibanks transaktionsmeddelelser vedrørende benyttelsen af dankortet.

Ved skrivelse af 24. marts 1995 til indklagede meddelte klagerens advokat, at der på klagerens konto enten var sket fejlposteringer eller foretaget uretmæssige hævninger på ca. 70.000 kr. Advokaten anmodede indklagede om at holde klageren skadesløs for dennes tab herved.

Ved skrivelse af 6. april 1995 meddelte indklagede advokaten, at man efter en gennemgang af sagen ikke kunne konstatere fejlposteringer, og at man på det foreliggende grundlag ikke kunne tage stilling til anmodningen om at holde klageren skadesløs, ligesom indklagede anmodede om en nærmere redegørelse for forholdet. Af en redegørelse af 28. april 1995 fra klagerens advokat fremgik det, at de hævninger, som klageren ikke kunne anerkende, var foretaget i tidsrummet 18. januar 1994 til 16. marts 1995 og udgjorde i alt 70.300 kr. Ved skrivelse af 8. maj 1995 afviste indklagede at holde klageren skadesløs herfor.

Ved skrivelse af 12. juni 1995 meddelte politimesteren i Ribe, at påtale mod klagerens tidligere samlever i anledning af et af klageren anmeldt tyveri af hendes dankort var opgivet. Afgørelsen blev ved skrivelse af 23. s.m. af klagerens advokat indbragt for statsadvokaten, der den 14. juli 1995 tiltrådte politimesterens afgørelse.

Klageren har ved klageskema af 7. februar 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale på 70.300 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Klageren har anført, at der på lønkontoen er trukket 70.300 kr., som hun ikke selv har trukket. Hun har ikke overladt hverken kort eller PIN-kode til nogen (med undtagelse af en enkelt gang til sin tidligere samlever i begyndelsen af december 1994). Der foreligger en fejl, som indklagede er ansvarlig for, jf. lov om betalingskort kap. 5. Hun har aldrig selv trukket penge i en pengeautomat. På grund af aftalen om, at overtræk på kontoen skulle inddækkes ved overførsel fra hendes højrentekonto, og da hun ikke modtog kontoudskrifter, gik der meget lang tid, inden hun opdagede de omstridte hævninger. Hun blev først opmærksom herpå i marts 1995, da hun modtog kontoudskrifterne. Da hun den 24. oktober 1994 modtog kontoudskrifter fra indklagede, bemærkede hun ikke tre anførte hævninger fra automat. Hun har ikke modtaget andre kontoudskrifter før den 23. marts 1995. Hun kan dokumentere, at hun ikke kunne være til stede på de tidspunkter, hvor det er oplyst, at der er hævet i Unibanks pengeautomat. De øvrige tider og steder kan hun ikke få fastlagt, således at hun kan undersøge, hvor hun var på disse tidspunkter, idet indklagede kræver et beløb, som hun ikke er i stand til at betale, for oplysninger om, hvor og hvornår de øvrige træk i automater er foretaget.

Indklagede har anført, at klageren ikke har gjort indsigelser mod posteringer på kontoudskrifter efter, at indklagede havde fremsendt kontoudskrifter frem til 24. oktober 1994. Først efter at have modtaget kontoudskrift udskrevet og fremsendt pr. 14. marts 1995 gjorde klageren indsigelse mod to posteringer. I perioden 24. oktober 1994 til 22. marts 1995 er der fremsendt 10 kontoudskrifter til klageren. Såfremt klageren ønsker oplyst det nøjagtige tidspunkt for de hævninger, som hun ikke kan anerkende, vil indklagede opkræve et gebyr på 3.500 kr., da der er tale om et betydeligt arbejde, der ikke vil kunne udføres på under 10 arbejdstimer. Sagen er ikke tilstrækkelig oplyst til afgørelse ved Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at de omhandlede hævninger er foretaget under anvendelse af klagerens dankort, og sagens afgørelse beror herefter på, hvorvidt der er tale om misbrug eller om hævninger foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke. På denne særlige baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen ville forudsætte yderligere bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.