| Sagsnummer: | 74/2024 |
| Dato: | 19-08-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark, hvor de havde en fælles konto -411 og adgang til netbank.
Den 18. juli 2023 blev der via klagernes netbank foretaget en overførsel fra klagernes konto til tredjemands konto:
|
Dato og tid |
Beløb i kr. |
Fra konto |
Til konto |
|
18-07-2023 kl. 17:12:02 |
90.000 |
-411 |
-926 |
Om baggrunden for overførslen har klagerne oplyst, at M blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra politiets IT-afdeling. Personen oplyste, at M’s MitID var blevet misbrugt til at optage et forbrugslån på 75.000 kr. Personen spurgte ind til, hvilken bank og hvilket indestående klagerne havde, så vedkommende kunne undersøge, om der var foretaget transaktioner. Personen oplyste, at der var blevet foretaget to køb på cirka 13.000 kr. i en butik og cirka 7.500 kr. hos en spiludbyder. Klagerne blev efterfølgende ringet op af en anden person, der udgav sig for at være fra Nordeas sikkerhedsafdeling i forbindelse med MitID. Denne person oplyste M om, at de skulle overføre penge til en midlertidig sikker konto, mens M’s MitID blev reetableret for at undgå angreb på deres bankkonti. Personen oplyste, at pengene ville stå på den sikre konto i 6-8 timer og derefter blive tilbageført.
M har endvidere oplyst, at de blev mistænksom for sent og kontaktede banken, som derefter spærrede deres betalingskort og MitID.
Banken har oplyst, at overførslen blev godkendt af M med brugernavn og adgangskode samt med MitID.
Banken har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslen blev sendt en SMS til M’s telefonnummer, hvortil der skulle svares ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres. Banken har fremlagt en SMS-log, hvoraf det fremgår, at der inden overførslen blev sendt en SMS med følgende tekst til M’s telefonnummer:
”Bekræft overførsel af 90.000,00 kr. til konto ... … 926. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”
Det fremgår endvidere, at SMS-beskeden blev besvaret med ”ja”.
Banken har oplyst, at den har konstateret, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Det lykkedes ikke banken at få nogle af pengene tilbage fra det modtagende pengeinstitut.
Ved en tro- og loveerklæring gjorde klagerne over for banken indsigelse mod overførslen. I forbindelse med indsigelsen har klagerne krydsede følgende punkt af:
|
|
Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse fra Nordea. |
|
|
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner med henblik på investering af midlerne |
|
X |
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne |
Parternes påstande
Den 5. februar 2024 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte det fulde tab, subsidiært dække delvist.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at M blev narret til at overføre 90.000 kr. til personer, som udgav sig for at være fra politiet og Nordea.
Klagerne har endvidere anført, at M ikke mener at have modtaget SMS-advarsel fra banken.
Nordea Danmark har anført, at overførslen er en autoriseret overførsel.
Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klagerne anerkendte i tro- og loveerklæringen i forbindelse med indsigelsen, at M selv har foretaget den ovenstående transaktion på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslen. Klagerne anerkendte derfor, at banken ikke kan ansvarliggøres for overførslen, samt at overførslen skete af egen fri vilje.
Teksten i SMS´en var tydelig omkring, hvad det omhandlede, og med klagernes ”JA”, godkendte klagerne overførslen.
Overførslen var på den baggrund autoriseret, og banken er på den baggrund ikke
forpligtet til at godtgøre klagerne transaktionen.
Klagerne kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100. Det bemærkes, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i dette tilfælde, da klagerne selv har foretaget overførslerne via sin netbank.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne var kunder i Nordea Danmark, hvor de havde en fælles konto -411 og adgang til netbank.
Den 18. juli 2023 blev der via klagernes netbank foretaget en overførsel fra klagernes fælles konto på 90.000 kr. til tredjemands konto.
Banken har oplyst, at overførslen blev godkendt af klagerne med brugernavn og adgangskode samt med MitID.
M har oplyst, at han blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra politiets IT-afdeling. Personen oplyste, at M’s MitID var blevet misbrugt til at optage et forbrugslån på 75.000 kr. Personen spurgte, hvilken bank og hvilket indestående M havde, så vedkommende kunne undersøge, om der var foretaget transaktioner. Personen oplyste, at der var blevet foretaget to køb på cirka 13.000 kr. i en butik og cirka 7.500 kr. hos en spiludbyder.
Klagerne blev efterfølgende ringet op af en anden person, der udgav sig for at være fra bankens sikkerhedsafdeling i forbindelse med MitID. Denne person oplyste, at klagerne skulle overføre penge til en midlertidig sikker konto, mens M’s MitID blev reetableret for at undgå angreb på deres bankkonti. Personen oplyste, at pengene ville stå på den sikre konto i 6-8 timer og derefter blive tilbageført. Klagerne har endvidere oplyst, at de blev mistænksom for sent og kontaktede banken, som derefter spærrede deres betalingskort og MitID.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard og Jimmy Bak – udtaler:
Ud fra klagernes egne oplysninger om, at M selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klagerne, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klagerne blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagernes tab.
Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klagerne er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klagerne har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klagerne har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klagerne bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klagerne skal have 82.000 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.