Klage vedrørende anpartsselskabs engagement afvist.

Sagsnummer:85/2002
Dato:14-05-2002
Ankenævn:Peter Blok, Mette Frøland, Karen Frøsig, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Klage vedrørende anpartsselskabs engagement afvist.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er direktør for et anpartsselskab, indbragte den 20. februar 2002 en klage til Ankenævnet.

Det fremgik, at der i henhold til tilbud af 27. november 2000 fra indklagede var etableret en investeringskredit for selskabet mod sikkerhed i et værdipapirdepot og en tilknyttet afkastkonto.

Ved skrivelse af 20. februar 2002 afviste sekretariatet klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private, selv om det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privatkundeforhold.

Parternes påstande.

Ved skrivelse af 2. marts 2002 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klageren realitetsbehandles.

Klagerens argumenter.

Klageren har anført, at sagen drejer sig om en investeringskredit for privat opsparing placeret i et selskab.

Han klager ikke på virksomhedens vegne, men som privatperson, idet det er hans økonomiske tab, der lægges til grund for kravet - herunder misligholdelse af en stop-loss-aftale, der skulle afdække hans personlige lån til selskabet.

"Virksomheden" er skatteteknisk ikke anerkendt som erhverv.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen angår et investeringsengagement indgået mellem indklagede og et anpartsselskab, i hvilket klageren er direktør og anpartshaver. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber finder Ankenævnet herefter, at det engagement, som klagen angår, må betragtes som erhvervsmæssigt, uanset at engagementet også har betydning for klagerens privatøkonomi. Ankenævnet tiltræder derfor, at klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.