Indsigelse om uberettiget modregning af låneydelse i kontanthjælpsydelser

Sagsnummer:62/2020
Dato:07-09-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Peter Stig Hansen, Ida Marie Moesby og Finn Borgquist
Klageemne:Modregning - trangsbeneficium
Ledetekst:Indsigelse om uberettiget modregning af låneydelse i kontanthjælpsydelser
Indklagede:BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om uberettiget modregning af låneydelse i kontanthjælpsydelser.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i BankNordik, hvor han havde en lønkonto -452 og netbankadgang.

Den 22. marts 2018 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån -444, hvori han erkendte at skylde BankNordik 94.187,81 kr. Renten var variabel på for tiden 9,25 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. de første tre måneder og herefter med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Ydelsen skulle trækkes på klagerens lønkonto -452.

Det fremgik af gældsbrevet, at en tredjemand til sikkerhed for klagerens forpligtelser over for banken i henhold til lån -444 havde afgivet selvskyldnerkaution begrænset til 43.000 kr.

Den 24. januar 2020 sendte banken klageren en besked i netbanken, hvor den bad om oplysninger om klagerens økonomiske forhold.

Den 27. januar 2020 skrev klageren følgende besked til banken i netbanken:

”Jeg er blevet oplyst om, at banker ikke [må] modregne i kontanthjælp. Dette fremgår da også af BankNordik’s regler. Jeg har i hele periode været på kontanthjælp.

Igennem de sidste mange år har jeg betalt 2.000 kr./måned som afdrag på mit lån. Jeg har ved telefonisk henvendelse adskillige gange bedt om reduktion eller pause i min indbetaling, da min økonomi som kontanthjælpsmodtager ikke er god. Dette er dog stadigvæk, uberettiget, ifølge mine nye oplysninger, afvist af banken, dog [har] jeg i en kortere periode tilladt at betale 1.000 kr./måned.

Jeg har vedhæftet årsopgørelse for 2018 (2019 er ikke klar), dokumentation for indkomst, budget for 2020. Gældsoversigt, renter mv. har i jo allerede oplysninger på.

Endnu en gang beder jeg om at banken forholde[r] sig til min situation og sætter lånet på pause. Jeg mener også, at vi bør tale om en eventuel tilbageførsel af et antal måneder.

…”

Af klagerens årsopgørelse for 2018 fremgik, at hans personlige indkomst udgjorde 178.966 kr.

Af det af klageren vedlagte budget for 2020 fremgik, at klagerens månedlige indtægter bestod af en udbetalt kontanthjælpsydelse på 9.850 kr. og boligsikring på 633 kr., i alt 10.483 kr. Det fremgik endvidere, at klageren havde månedlige udgifter på i alt 11.350 kr., herunder husleje på 5.097 kr., mad og drikke på 2.000 kr. og ydelse på lån -444 på 2.000 kr. Budgettet viste et månedligt underskud på 867 kr.

Banken afviste at stoppe med at trække den månedlige ydelse på lån -444 på klagerens lønkonto.

Den 18. februar 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt posteringsoversigter for lønkonto -452 fra 1. januar 2018 til 20. februar 2020 og har oplyst følgende om posteringerne på kontoen:

Klageren fik i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 indsat i alt 252.959,83 kr. på sin konto, heraf udgjorde kontanthjælp 114.958,00 kr. De resterende 138.001,83 kr. var hovedsaglig overførsler via MobilePay og derudover andre overførsler. Der var et sammenfald mellem de personer, der overførte penge via MobilePay til klageren, og dette skete med jævne mellemrum på relativt store beløb.

Klageren havde i gennemsnit 21.079,99 kr. til rådighed hver måned i 2018. I henhold til budgettet for 2020 havde klageren udgifter for i alt 9.350 kr. medregnet betaling til banken, fratrukket udgifter til mad. Hvis der tages udgangspunkt i budgettet for 2020, havde klageren i 2018 i gennemsnit omkring 11.729,99 kr. til rådighed efter betaling af alle udgifter.

Klageren anvendte ikke alle sine indtægter for 2018 til betaling af regninger, leje, mad eller lignende. Klageren hævede i 2018 i alt 75.300 kr. i pengeautomater.

Klageren fik i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 indsat i alt 230.861,97 kr. på sin konto, heraf udgjorde kontanthjælp 118.200 kr. De resterende 112.661,97 kr. var igen hovedsagligt MobilePay overførsler og andre overførsler. Ligesom i 2018 fik klageren mange MobilePay indbetalinger på relativt store beløb og fra grundlæggende samme personkreds. Endvidere hævede klageren 90.600 kr. i pengeautomater.

Klageren havde i gennemsnit 19.238,50 kr. til rådighed hver måned i 2019. Hvis der igen tages udgangspunkt i udgifterne, som er oplistet i budgettet for 2020, havde klager i 2019 i gennemsnit omkring 9.888,50 kr. til rådighed efter betaling af alle udgifter.

Klageren fik fra 1. januar 2020 til 20. februar 2020, dvs. på mindre end to måneder, indsat i alt 28.611,00 kr. på kontoen, hvor kontanthjælp kun var blevet udbetalt for januar 2020, da kontanthjælp betales ultimo hver måned. Kontanthjælp udgjorde 9.857 kr., og de resterende 18.754 kr. var hovedsagelig MobilePay indbetalinger fra samme personkreds som omtalt ovenfor. Klageren hævede 20.300 kr. i pengeautomater.

Klageren modtog i januar 2020 i alt 27.253 kr., og hvis udgifterne i henhold til budgettet for 2020 fratækkes, havde klageren et rådighedsbeløb på 17.903,00 kr. i januar 2020.

Det fremgår af posteringsoversigterne, at klageren i perioden 1. januar 2018 til 20. februar 2020 sammenlagt foretog overførsler via MobilePay for i alt 48.134,85 kr. og i samme periode modtog MobilePay indbetalinger på i alt 182.776 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at BankNordik skal stoppe med modregne i hans kontanthjælpsydelser og tilbageføre de penge, som den uberettiget har trukket, mens han har været på kontanthjælp.

BankNordik har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke har været berettiget til at foretage modregning i hans kontanthjælp.

Han har været på kontanthjælp i flere år. På grund af sit lave rådighedsbeløb har han flere gange, senest den 27. januar 2020, bedt banken stoppe med at trække det månedlige afdrag på 2.000 kr. på hans lån.

Banken bør stå ved sit ansvar og følge Finanstilsynets afgørelse og sine egne regler og dermed stoppe med at modregne i hans sociale ydelse.

De overførsler til hans konto, som banken henviser til, er lånte penge og kan ikke medregnes i hans budget. Han forstår ikke, hvad banken mener med, at det ikke er sådan, man normalt låner penge. I hans optik er det helt normalt, at der overføres penge via MobilePay, når man låner privat. Han har været nødt til at låne penge, da hans budget ikke hænger sammen.

Det er langt ude at mene, at hans kontanthævninger har noget med det at gøre. Han har ikke råd til at betale banken i denne periode af sit liv.

BankNordik har anført, at klageren var på kontanthjælp på tidspunktet for optagelsen af lån -444 i marts 2018, og kontanthjælpsydelsen ser ud til at have været på samme niveau som i 2020. På daværende tidspunkt vurderede klageren således, at han havde mulighed for at afdrage med 2.000 kr. på trods af, at han var på kontanthjælp.

Klagerens rådighedsbeløb har på intet tidspunkt været så lavt, at klageren ikke har kunne opretholde en beskeden levefod. Tværtimod har klageren haft væsentligt flere penge til rådighed end oplyst i sin årsopgørelse og sit budget for 2020.

Klagerens gennemsnitlige rådighedsbeløb i perioden 1. januar 2018 til 31. januar 2020 har været højere end selve kontanthjælpsydelsen. Banken har derfor ikke modregnet i klagerens kontanthjælpsydelse, men i andre indtægter, og kontanthjælpsydelsen har derfor været til klagerens rådighed.

Det af klageren anførte om, at de overførsler, som banken henviser til, var lånte penge og derfor ikke skal medregnes i budgettet, bestrides. Over en periode på 26 måneder er der sket indbetalinger på forskellige tidspunkter og i forskellige beløbsstørrelser hver måned, som ikke er almindeligt ved lån af penge.

Klageren har ikke godtgjort, at der reelt var tale om lånte penge.

Uanset om der var tale om lånte penge, var banken ikke afskåret fra at modregne.

Ankenævnets bemærkninger

I marts 2018, hvor klageren ifølge det oplyste var på kontanthjælp, underskrev han et gældsbrev vedrørende et lån -444, hvori han erkendte at skylde BankNordik 94.187,81 kr. Renten var variabel på for tiden 9,25 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. de første tre måneder og herefter med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Ydelsen skulle trækkes på klagerens lønkonto -452.

Klageren har anført, at han flere gange bad banken om at stoppe med at trække låneydelserne på hans lønkonto, og at banken uberettiget modregnede i hans kontanthjælp. Han lånte løbende penge privat, da hans budget ellers ikke hang sammen.

På baggrund af de fremlagte posteringsoversigter for konto -452 i perioden 1. januar 2018 til 31. januar 2020 finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren fik stillet de sociale ydelser, der indgik på konto -452 fra marts 2018 og fremefter til rådighed. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at de MobilePay overførsler mv., som ifølge klagerens oplysninger var private lån, var af en sådan beskaffenhed, at banken var afskåret fra at foretage modregning heri.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.