Spørgsmål om bankens rådgivning af klagerne i forbindelse med omlægning af lån var ansvarspådragende.

Sagsnummer:401/2010
Dato:30-09-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Maria Hyldahl, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om bankens rådgivning af klagerne i forbindelse med omlægning af lån var ansvarspådragende.
Indklagede:Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om bankens rådgivning af klagerne i forbindelse med omlægning af klagernes lån var ansvarspådragende.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H er kunder i Ringkjøbing Landbobank, hvor igennem de i 2007 optog et 5 % fastforrentet afdragsfrit realkreditlån hos Totalkredit med en hovedstol på 1.587.000 kr. Klagerne havde herudover et boliglån i banken.

Ved e-mail af 27. juni 2008 kontaktede banken klagerne vedrørende muligheden for at omlægge deres realkreditlån. Af bankens e-mail fremgår bl.a. følgende:

"…

Som I sikkert har hørt i diverse medier, så er der nu åbnet op for en fastrente 7 %.

Det betyder, at jeres nuværende 5 % lån er faldet en del i kurs, og at I lige nu kan indfri lånet med ca. 89 kr. pr. 100 i skylder.

Det vil sige, at I på nuværende tidspunkt kan skære op til ca. 156.000 kr. af jeres gæld, hvis I indfrier og optager et nyt realkreditlån. Det nye vil naturligvis blive en smule dyrere rentemæssigt, men da det skal betales af et langt mindre beløb, vil det gå lige op med jeres nuværende ydelse. – og så kan vi låne de ekstra penge, og indfri noget af den dyre bankgæld.

…"

Sammen med e-mailen fremsendte banken en sammenligning af vejledende beregninger på omlægningen af lånet med tre forskellige forslag til optagelse af nyt lån: et fastforrentet 7 % obligationslån, et 5,15 % renteloftslån og et såkaldt BoligXlån med rentetilpasning hvert 10. år (herefter X10 lånet).

Den vejledende beregning for X10 lånet viste en nedskrivning af hovedstolen med 156.000 kr. i forhold til deres eksisterende lån.

Banken fremsendte den 6. august 2008 et tilbud på optagelse af et 30-årigt X10 lån med en hovedstol på 1.548.000 kr. til en vejledende kurs på 90,92 og med afdragsfrihed frem til den 31. marts 2018.

Af et informationsblad fremsendt af banken sammen med lånetilbuddet fremgik, at lånet var inkonverterbart og finansieredes med obligationer med kortere løbetid end selve lånet, hvorfor lånet skulle refinansieres hvert 10. år.

Det fremgik videre af informationsbladet, at renten var foreløbig ansat, idet den endelige rente først kunne fastsættes, når man kendte salgskursen på obligationerne.

Klagerne underskrev den 7. august 2008 lånedokumenterne, heriblandt en regaranti, hvori klagerne svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt de havde modtaget rådgivning om kurssikring. Klagerne underskrev endvidere dokumentet "rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom", hvoraf det fremgik, at klagerne havde meget erfaring med at optage lån, og at de således havde optaget lån med pant i fast ejendom mere end tre gange i løbet af de sidste 10 år.

Lånet blev udbetalt den 13. august 2008, og nyt pantebrev blev tinglyst på klagernes ejendom den 5. september 2008.

Ved e-mail af 5. maj 2009 henvendte klagerne sig til banken, da deres økonomiske situation var dårlig. H skrev blandt andet til banken:

"…

Først vil jeg lige høre dig om muligheden for låneomlægning af vores lån, som vi jo fik lavet om til et 7% lån sidste sommer, da jeg har en kollega, som har lagt deres om til et 3% flexlån, og derved fået flere penge fri hver måned. Har du nogle forslag vedr. en sådan løsning?

…"

Ved e-mail af 6. maj 2009 gjorde banken klagerne opmærksom på, at der ikke var tale om et 7 % lån, men at klagerne i august 2008 havde optaget et rentetilpasningslån, hvor renten var låst i syv år til ca. 5,1 %. Banken informerede samtidig klagerne om, at det ville koste dem 100.000 kr. at indfri lånet, hvorfor det ikke ville kunne svare sig for klagerne.

Ved brev af 17. marts 2010 til klagerne fremsendte et andet pengeinstitut en vejledende beregning for omlægning af klagernes X10 lån til et X1 lån med en hovedstol på 1.722.000 kr. til kurs 101,36.

Klagerne tog kontakt til en advokat, der ved brev af 30. marts 2010 til banken klagede over omlægningen af klagernes hidtidige lån til X10 lånet. Klagernes advokat kom ikke til enighed med banken, hvorfor advokaten på klagernes vegne efterfølgende indgav en klage til Ankenævnet.

Parternes påstande.

Klagerne har den 12. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal betale 187.208 kr.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i forbindelse med låneomlægningen har modtaget mangelfuld rådgivning.

Da de første gang blev præsenteret for bankens beregninger, fik de at vide, at der ville være en kontant udbetaling ved omlægningen på ca. 150.000 kr.

På tidspunktet for underskriften var beløbet på grund af rentefald mindsket til omkring 85.000 kr. Dette gav imidlertid ikke anledning til anden rådgivning fra banken.

Ved gennemførslen af låneomlægningen var provenuet grundet kurssving faldet til 65.000 kr. De blev hverken oplyst om risiko for kurssving eller muligheden for kurssikring i forbindelse med låneoptagelsen.

De er ikke blevet tilstrækkelig vejledt om, at lånet er inkonverterbart samt ulemperne herved, ligesom de har modtaget forkerte oplysninger om rente og løbetid for lånet.

Det må være op til banken at dokumentere, at de har modtaget tilstrækkelig information.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at klagerne, ved at indfri det oprindelige lån med en skattefri kursgevinst og hjemtage ny maksimal belåning af deres hus, kunne opnå en rentebesparelse ved at anvende provenuet til at nedbringe deres bankgæld.

Klagerne blev i forbindelse med rådgivningen præsenteret for alternative muligheder. Klagerne valgte den lånetype, der bedst opfyldte deres ønsker på det pågældende tidspunkt. Blandt alternativerne var et 7 % fastforrentet obligationslån, der imidlertid blev fravalgt af klagerne, da dette lån ville indebære en højere ydelse.

Muligheden for at kurssikre blev drøftet med klagerne. Klagerne ønskede ikke at benytte denne mulighed, da obligationskurserne hidtil havde artet sig i positiv retning. Da klagerne i 2007 optog kreditforeningslån i forbindelse med købet af deres ejendom, indgik klagerne netop aftale om kurssikring. Klagerne var således bekendt med muligheden for at kurssikre.

Der er ikke givet forkerte oplysninger om rente eller løbetid.

Klagerne er i adskillelige dokumenter blevet orienteret om, at lånet er inkonverterbart, og klagerne har med deres underskrift tiltrådt indholdet af rådgivningsdokumenterne fra Totalkredit. Herudover er klagerne i forbindelse med rådgivningen mundtligt blevet informeret om, at lånet er inkonverterbart. Klagerne er således blevet grundigt vejledt om indfrielsesvilkårene.

Klagerne valgte et X10 lån, hvilket gav dem sikkerhed for, at ydelsen på lånet ikke ville stige i 10 år. Valget af låntype blev foretaget på grundlag af de ønsker og forventninger låntagerne havde på tidspunktet for etableringen af lånet. Banken kan ikke garantere, at den valgte løsning efterfølgende viser sig at være den mest fordelagtige.

Der er ikke begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen, og der er dermed heller ikke grundlag for udbetaling af erstatning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Det fremgik af de vejledende beregninger samt af lånedokumenterne, at der var tale om et såkaldt X10 lån, ligesom det fremgik flere steder af lånedokumenterne, at lånet var inkonvertertbart. Klagerne har med deres underskrift i dokumentet "rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom" vedkendt sig og accepteret opsigelses og indfrielsesvilkårene.

Vi finder det i øvrigt ikke godtgjort, at klagerne har modtaget ukorrekt information om renter og løbetid for lånet.

For så vidt angår spørgsmålet om kurssikring fremgår det af regarantien, der er underskrevet af klagerne den 7. august 2008, at klagerne ikke modtog rådgivning om kurssikring. Banken har modstridende anført, at muligheden for at kurssikre blev drøftet med klagerne, men at kurssikring blev fravalgt, da obligationskurserne hidtil havde artet sig i positiv retning. Endvidere har banken anført, at klagerne i forbindelse med tidligere optagelse af realkreditlån indgik aftale om kurssikring, hvorfor de var bekendt med denne mulighed.

Vi finder ikke, at en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne i forbindelse med låneoptagelsen modtog tilstrækkelig rådgivning om kurssikring, kan foretages uden yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske ved Ankenævnet, jf. nævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Rut Jørgensen – udtaler herefter:

Det er ubestridt, at banken kontaktede klagerne i juni 2008 med tilbud om at omlægge deres eksisterende lån, hvorved, de efter bankens overslag, ville kunne spare ca. 156.000 kr. Til hjælp med beslutningen om valg af ny lånetype, modtog klagerne et sammenligningsskema dateret den 26. august 2008, hvori der var regnet på omlægning af det eksisterende lån til et 7 % fastforrentet lån, et 5,15 % fastforrentet lån og et X10 lån. Intet sted i sammenligningen er det angivet, at X10 lånet, i modsætning til de to andre opstillede muligheder, er inkonverterbart, ligesom det heller ikke fremgår af de derpå følgende vejledende beregninger på X10 lånet, pr. 17. juli 2008 og 6. august 2008. Det ligges således til grund, at denne væsentlige karakteristik ved lånet ikke har været forelagt klagerne til brug for deres overvejelser om hvilket lån, klagerne skulle vælge ved omlægningen. Vi finder det dermed godtgjort, at klagerne ikke er blevet rådgivet tilstrækkeligt om, at det endeligt optagede lån var inkonverterbart.

Vi finder det ligeledes ubestridt, at klager ikke har modtaget rådgivning om kurssikring, da klagerne i den underskrevne udbetalingsaftale netop har afkrydset, at de ikke kan bekræfte, at de har modtaget rådgivning om kurssikring. Den manglende kurssikring i forbindelse med låneomlægningen er netop betydende for, at det overskud ved konvertering, som bankede nævnte som muligt ved sin henvendelse til klagerne, var reduceret kraftigt på tidspunktet for låneoptagelsen.

Vi finder, at banken i forbindelse med klagernes omlægning af deres realkreditlån var forpligtet til at gøre klagerne opmærksomme på, at det var muligt at kurssikre, og ikke mindst, hvad en afståelse herfra kunne få af betydning for det kalkulerede provenu ved omlægningen. Vi stemmer således for, at banken ved at have undladt dette har pådraget sig et erstatningsansvar for klagernes tab som følge af manglende kurssikring.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge for så vidt angår spørgsmålet om bankens rådgivning om selve lånet.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet, om klagerne har modtaget tilstrækkelig rådgivning om kurssikring.