Krav om tilbageførsel af transaktioner, der skete med henblik på investering.

Sagsnummer:339/2019
Dato:08-06-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Michael Reved, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af transaktioner, der skete med henblik på investering.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af transaktioner, der skete med henblik på investering.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto nr. -581.

Klageren har i sagen fremsat krav om tilbageførsel af transaktioner på i alt 29.600 USD (194.273 DKK) foretaget i perioden fra marts til maj 2018 til et firma, F, med henblik på investering. Banken har anført, at den ikke kan genkende de anførte transaktioner på klagerens konto i banken.

Ved en netbankoverførsel den 9. marts 2018 blev der overført 10.000 USD fra klagerens konto nr. -581 til en bankkonto i Hong Kong med posteringsteksten ”invest”. Transaktionen blev trukket med 60.708,50 DKK på konto nr. -581 den samme dag. Banken har oplyst, at banken tilbagekaldte overførslen mod et anmodningsgebyr den 21. marts 2018. Klageren fik herefter tilbageført 59.461,63 DKK den 23. marts 2018. Banken har oplyst, at beløbsdifferencen skyldtes kursudsving.

Ved en netbankoverførsel den 28. marts 2018 blev der overført 9.000 EUR fra konto nr. -581 til en bankkonto i Warszawa med posteringsteksten ”invest”. Samme dag blev transaktionen trukket med 67.170,15 DKK på konto nr. -581.

Den 11. august 2018 fremsatte klageren en indsigelse om tredjemandsmisbrug overfor banken vedrørende en korttransaktion af 6. august 2018 på ”7.400” uden angivelse af valuta og betalingsmodtager. Klageren anførte endvidere, at han havde handlet med et trading firma online og havde et tilgodehavende på 31.000 EUR, som han havde forsøgt at få tilbage. Den 31. august 2018 afviste banken indsigelsen og meddelte, at Visa anså levering for sket, når der var investeret penge, og disse kunne ses på en konto. I en e-mail af 5. september 2018 fastholdt klageren indsigelsen og anførte, at firmaet, F, ikke havde den fornødne licens og dermed ikke kunne levere den lovede og bestilte ydelse, og at F’s handelsplatform var fiktiv. Banken har oplyst, at den i en e-mail af 6. september 2018 tilbød at sende klageren en indsigelsesblanket, men at klageren ikke vendte tilbage på bankens meddelelse.

I sagen er fremlagt et brev af 30. juni 2019 fra klageren til banken. Banken har oplyst, at den ikke modtog brevet. Af brevet fremgik:

“Back on March 09, 2018, and thru 18 May, 2018, I fell victim to a Forex / Binary Options / CFDs scam company – " [F] "; Several wire transfers were instructed from my bank account, in total amount of 194,273 DKK (29,600 USD).

I have enclosed copies of the statements for ease of reference.

As no services or investments were supplied to me, [F] rejected outright any request to withdraw money from the "trading platform" and then simply disappeared from the network, I also have reasons to believe that my details have been misappropriated by a third party, I request to file a dispute regarding the transactions and I demand that you recall the wire transfers.

Attached, are regulator bulletins, and additional proofs that the recipients of these transactions ([F]) are scam and that the banking community in the EU was alerted to this during the relevant time period. Additionally, as they are scam, purporting to offer investment services, they can't be regarded as a service or investment made.

I will also add that in accordance with the bylaws of the regulators comprising CFR, before allowing a company or merchant to accept transfer payments there must be a physical inspection of the listed business premises. As I have proofs that there is nothing at the listed premises of this company that means that this condition was not met as well. …

Yours faithfully

[klageren]

Account number: …-420”

Banken har oplyst, at klageren ikke har en konto …-420 hos banken.

Parternes påstande

Den 11. september 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre 29.600 USD (194.273 DKK) til ham.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at der i perioden fra marts til maj 2018 blev foretaget flere overførsler fra hans konto i banken på i alt 29.600 USD (194.273 DKK) til F.

Han blev senere klar over, at F var et svindelforetagende inden for handel med binære optioner, valuta og CFD’ere, men var ikke klar over dette, da han autoriserede netbankoverførslerne og kortbetalingerne.

F investerede ikke hans penge, men stjal dem blot.

Han anmodede F om at tilbageføre beløbene. F forhindrede dette og afviste hans anmodninger.

Han har ikke modtaget svar fra banken trods adskillige henvendelser vedrørende kravet. Han indgav indsigelse for lang tid siden og anmodede banken om at tilbageføre beløbene. Han indgav en ny indsigelse i juni 2019.

F er et svindelforetagende, som ikke kan anses for at være et investeringsfirma. Han har efterfølgende fundet ud af, at der var udsendt adskillige advarsler mod F såvel fra det engelske finanstilsyn FCA som af andre myndigheder i EU. Han forstår ikke, hvordan et svindelforetagende som F kan anses for at være et investeringsfirma eller en ærlig forretning. Han undrer sig over, om banken ville acceptere en overførsel til en terrororganisation, hvis denne etablerede en hjemmeside og udgav sig for at være et investeringsfirma/en ærlig forretning.

Det følger af de internationale SWIFT regler, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Denne betingelse er ikke opfyldt, idet der ikke er en forretning på de anførte adresser (angiveligt i EU).

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og afhøringsforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Klageren bør afgive forklaring om blandt andet sin motivation for overførslerne, sit kendskab til F, sine undersøgelser af F inden første overførsel, antal overførsler, udbetalinger, sin kontakt med F, hændelsesforløbet mellem den første overførsel og indsigelsestidspunktet, og hvorfor der blev foretaget flere indbetalinger, hvis klageren mente, at der var sket en fejl.

Banken er endvidere i tvivl om, hvorvidt den er rette indklagede. Transaktioner svarende til klagerens påstand om tilbageførsel af 29.600 USD (194.273 DKK) kan ikke genfindes på klagerens konto nr. -581. Klageren henviser endvidere til en konto nr. -420, som ikke er en konto hos banken. Klageren nævner yderligere svindel i perioden fra den 9. marts til den 18. maj 2018, i hvilken periode banken kun kan identificere overførslen på 10.000 USD/60.708,50 DKK, som blev tilbageført.

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken subsidiært gør gældende, at der ikke foreligger et ansvarsgrundlag, som medfører et erstatningsansvar for banken. Klageren foretog selv netbankoverførslen på 10.000 USD. Der er derfor ikke tale om en uautoriseret betaling.

Klageren har endvidere ikke lidt et tab, da kurstabet ved overførsel og tilbageførsel af de 10.000 USD er for klagerens egen regning og risiko.

Ifølge betalingslovens § 112 har en betaler ved betalinger iværksat ved et betalingsinstrument ret til at få godtgjort en betaling, hvis den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret. Efter bankens opfattelse er der ikke tale om brug af et betalingsinstrument, da der blev foretaget en konto-til-kontooverførsel.

Mere subsidiært gøres det gældende, at klageren modtog den bestilte vare den bestilte vare eller tjenesteydelse, da klageren bestilte, betalte og modtog en investeringskonto hos F.

Endelig gøres det gældende, at klageren gjorde indsigelse for sent. Klageren gjorde ikke indsigelse snarest muligt efter, at han blev bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt, som krævet efter betalingslovens § 112, stk. 4. Klageren har oplyst, at han blev udsat for svindel i perioden fra den 9. marts til den 18. maj 2018. Banken modtog først indsigelse i klagen til Ankenævnet. Selv hvis brevet af 30. juni 2019 forudsættes modtaget, skete indsigelsen for sent og mere end 13 måneder efter, hvilket ikke kan siges at være snarest muligt.

Heller ikke i forbindelse med klagerens indsigelse i august 2018 fandt banken overensstemmelse mellem de angivne transaktioner og beløb.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank.

Klageren har anført, at der i perioden fra marts til maj 2018 blev foretaget transaktioner fra hans konto i banken på i alt 29.600 USD (194.273 DKK) til et investeringsfirma, F, der efterfølgende viste sig at være et svindelforetagende.

Banken har oplyst, at klageren ikke har en konto i banken med det af ham i brev af 30. juni 2019 anførte kontonummer, og at den ikke kan genfinde de af klageren nævnte transaktioner på den konto han har i banken, idet den alene kan identificere en transaktion på 10.000 USD, der blev foretaget som en konto til konto overførsel, og som klageren efterfølgende fik tilbageført.

Ankenævnet finder efter det anførte, at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, om Nykredit Bank er rette indklagede, at sagen ikke er egnet til behandling i nævnet. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.