Interessentskab.

Sagsnummer:182/1994
Dato:31-01-1995
Ankenævn:Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Interessentskab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren og dennes ægtefælle ejer et interessentskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed inden for teleområdet.

I juli 1992 blev interessentskabets kassekredit hos indklagede på grund af overtræk omlagt til et lån på 558.000 kr. Lånet blev ydet til interessentskabet v/klageren. Til sikkerhed for lånet påtog ægtefællen sig selvskyldnerkaution, og indklagede fik herudover håndpant i et ejerpantebrev på 350.000 kr. med pant i klagerens mors ejendom.

Interessentskabet havde herudover en lønkonto hos indklagede.

Den 17. juni 1993 blev det samlede engagement opsagt af indklagede. Lånet blev senere nedskrevet med værdien af ejerpantebrevet.

Ved stævning af 21. september 1993 påstod indklagede klageren og dennes ægtefælle tilpligtet at betale restgælden på ca. 130.000 kr.

Ved svarskrift af 17. januar 1994 påstod klageren frifindelse, idet han gjorde et modkrav på ca. 246.000 kr. gældende.

I forberedende retsmøde den 10. februar 1994 blev sagen henvist til Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Ved skrivelse af 30. juni 1994 afviste Ankenævnets sekretariat sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, jf. § 6, idet interessentskabet var erhvervsdrivende, og klagen vedrørte virksomheden og klart adskilte fra klager vedrørende privatkundeforhold.

Klageren har indbragt afvisningen for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles. Vedrørende realiteten har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere rente, bevillingsprovision og gebyrer samt erstatte indirekte omkostninger til gæld til egne kreditorer i perioden 1990-1994.

Indklagede har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har overfor indklagedes afvisningspåstand anført, at begge interessenter i en periode var beskæftiget med lønarbejde i en anden virksomhed, uden at der skete ændringer i engagementet. Virksomhedens og hans private økonomi har ikke været adskilt.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagens oplysninger, at såvel klagerens gæld til indklagede som det modkrav, der er gjort gældende af klageren, i hvert fald i alt væsentligt angår et erhvervsmæssigt engagement. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af sekretariatet, tiltræder Ankenævnet, at klagen falder uden for nævnets kompetence.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.