| Sagsnummer: | 40/2025 |
| Dato: | 28-10-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Udlån - rente Rådgivning - låneomlægning Forsikring - øvrige spørgsmål Forsikring - dækning ved pengeinstitutskifte |
| Ledetekst: | Krav om erstatning grundet mangelfuld rådgivning om omlægning og hjemtagelse af realkreditlån og manglende forsikringsdækning ved kritisk sygdom samt godtgørelse af rentedifference på et billån og udgifter som følge af udløbet af en kassekredit. Krav om udstedelse af betalingskort. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning grundet mangelfuld rådgivning om omlægning og hjemtagelse af realkreditlån og manglende forsikringsdækning ved kritisk sygdom samt godtgørelse af rentedifference på et billån og udgifter som følge af udløbet af en kassekredit. Krav om udstedelse af betalingskort.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og H, var kunder i pengeinstitut P.
Klagerne ejede en ejendom, ejendom A, der var finansieret ved et variabelt forrentet F5-realkreditlån i realkreditinstitut R.
Klagerne har fremlagt et brev fra pensionsselskab PS1 af 25. februar 2004, hvoraf fremgår, at M havde en livsforsikring, hvorved et engangsbeløb på 384.000 kr. ville blive udbetalt ved M’s død.
Klagerne har endvidere fremlagt et brev fra pensionsselskab PS1 af september 2009, hvoraf fremgår, at pensionsselskab PS1 ændrede vilkårene for M’s livsforsikring, så udløbstidspunktet blev ændret fra M’s 60. til 67. år. M kunne herved beholde sin livsforsikring i yderligere syv år.
Den 22. maj 2019 skiftede klagerne pengeinstitut til Spar Nord Bank, hvortil M fik overført betalingskonti, kapital- og ratepensionskonti, tilknyttede depoter og M’s livsforsikring/børnerente -067.
Ved kreditaftale af 27. maj 2019 indgik klagerne en aftale om en kredit på 40.000 kr. med banken. Trækningsretten på kreditten bortfaldt den 1. juni 2024, hvor et eventuelt skyldigt beløb skulle indbetales.
Ved e-mail af 14. juni 2019 anmodede klagerne banken om omlægning af deres eksisterende realkreditlån i ejendom A til et 30-årigt, 1 %, fastforrentet realkreditlån uden afdragsfrihed.
Den 18. juni 2019 sendte banken klagerne et tilbud på omlægning af realkreditlånet. Af tilbuddet med bilag fremgår blandt andet, at klagernes F5-realkreditlån på tilbudstidspunktet havde en restgæld på 1.876.000 kr., og at det skulle indfries til kurs 101,70. Det fremgår endvidere af tilbuddet, at klagerne skulle betale 750 kr. i indfrielsesgebyr, 2.859 kr. i kurtage og 1.006 kr. i obligationsfradrag for at indfri deres eksisterende realkreditlån og 17.854 kr. i oprettelsesomkostninger, hvoraf 2.900 kr. udgjorde tinglysningsafgift til staten.
Banken har oplyst, at F5-realkreditlånet ved indfrielse til kurs 101,70 kunne indfries til 1.910.359 kr. inklusive omkostninger eller ved indfrielse til kurs 100 til 1.912.916,87 kr. inklusive obligationsrenter for opsigelsesperioden samt gebyrer. Banken har endvidere oplyst, at det blev aftalt med klagerne at indfri realkreditlånet til kurs 100, da der kunne opnås fradrag for renterne i opsigelsesperioden. Banken har anført, at det efter skat var den billigste løsning for klagerne.
Banken har oplyst, at klagernes 1 % fastforrentede realkreditlån ved en fejl blev udbetalt for tidligt, og at både M og H stod som debitorer på realkreditlånet, selvom det alene var H, der skulle stå som debitor.
Banken har oplyst, at den registrerede H som debitor på realkreditlånet, da den blev bekendt med fejlen. Banken har fremlagt H’s årsopgørelser for 2019 og 2020. Af årsopgørelsen for 2020 fremgår blandt andet, at H var enelåntager på det 1 % fastforrentede realkreditlån.
Banken har fremlagt dokumentet ”Tab på ekspeditionsfejl” af 7. oktober 2019, hvoraf fremgår, at banken indsatte 24.271,40 kr. på klagernes konto. Banken har herudover fremlagt dokumentet ”Korrektion af rente og gebyrer i lånet”, hvoraf fremgår, at banken lavede en debetrentekorrektion på 558,66 kr. og en korrektion af overtræksprovision på 93,13 kr., som blev indsat på klagernes konto.
Klagerne ønskede i sommeren 2021 at købe en ejendom, ejendom B, og anmodede banken om at forestå finansieringen heraf.
Banken har anført, at klagerne i forbindelse med rådgivningen oplyste, at de ønskede en midlertidig finansiering af ejendom B, da salget af ejendom A ville give et provenu, som klagerne ville bruge til en ombygning af ejendom B, hvilket ville give ejendom B en højere værdi, og dermed ville klagerne få mulighed for en bedre samlet endelig finansiering, når salget og ombygningen var gennemført.
Af bankens anbefaling af lån af 1. juni 2021 fremgår, at banken rådgav klagerne på baggrund af klagernes personlige og finansielle situation samt præferencer og målsætninger. Det fremgår herudover:
”…
Spar Nord Kassekredit
På baggrund af dine oplysninger har vi vurderet, at følgende forhold er væsentlige for dig:
Andre væsentlige forhold
Finansieringen af [ejendom B] med boligkredit i banken uden afvikling. Der hjemtages endelig finansiering når nuværende hus er solgt og den endelige pris kendes på køb/salg og evt. ombygning.
…”
Ved kreditaftale af 1. juni 2021 indgik klagerne en aftale om en friværdikredit på 825.000 kr. med banken. Købet af ejendom B blev finansieret ved kreditten. Renten var variabel og udgjorde for tiden 2,5 %. Trækningsretten på kreditten ville bortfalde den 1. juni 2031, hvor et eventuelt skyldigt beløb skulle indbetales. Som sikkerhed for kreditten fik banken underpant for 600.000 kr. i et ejerpantebrev tinglyst på ejendom B.
Banken har anført, at finansieringen økonomisk var mest hensigtsmæssig, da kreditrammen var uden afvikling og derfor likviditetsbesparende for klagerne. Endvidere var omkostningerne til finansieringen lavere, end hvis finansieringen var sket via et realkreditlån med 80 % belåning med tilhørende boliglån.
Klagerne har anført, at de oplyste banken om, at kreditten skulle have en rente tilsvarende renten på et F1-realkreditlån, som på tidspunktet var negativ, og at banken oplyste dem om, at kreditten ville have samme vilkår som et F1-realkreditlån. Banken gav dem ikke en kredit med den lovede rente og vilkår.
Den 23. juni 2022 beregnede banken finansieringen af ejendom B ved et 30-årigt, 4 %, fastforrentet realkreditlån og afdragsfrihed i ti år.
Banken har oplyst, at trækket på friværdikreditten, som ejendom B var finansieret ved, blev indfriet. Af brev af 11. juli 2022 fremgår, at realkreditinstitut R udbetalte et 30-årigt, 4 % fastforrentet realkreditlån uden afdragsfrihed med en hovedstol på 1.010.000 kr. Omkostningerne ved optagelsen af lånet udgjorde 18.730 kr.
Banken har oplyst, at realkreditlånet som ejendom A var finansieret ved, blev omlagt fra et 1 % realkreditlån til et variabelt forrentet realkreditlån. Ved breve af 12. og 13. juli 2022 meddelte realkreditinstitut R, at det pr. 12. juli 2022 havde indfriet H’s 1 % realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.960.000 kr. ved modtagelse af obligationer for nominelt 1.786,020,23 kr. og et kontantbeløb på 2.805 kr., og at det pr. 13. juli 2022 udbetalte et 30-årigt, variabelt forrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.439.000 kr. med afdragsfrihed i ti år, samt at omkostningerne ved optagelse af lånet udgjorde 19.908,87 kr.
Klagerne har oplyst, at ejendom A blev solgt. Ved brev af 6. marts 2023 meddelte realkreditinstitut R, at det pr. 3. marts 2023 havde indfriet H’s variabelt forrentede realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.439.000 kr. ved modtagelse af obligationer for nominelt 1.439.000 kr. og et kontantbeløb på 2.685,04 kr. Klagerne betalte 750 kr. i gebyr for indfrielse af realkreditlånet.
Den 17. juli 2024 afholdt banken og klagerne et møde. Banken har oplyst, at de på mødet drøftede et byggeprojekt på ejendom B. Samme dag sendte banken et ikke-udfyldt skema til klagerne vedrørende byggeprojektets anslåede byggeudgifter, som banken anmodede klagerne om at udfylde.
Ved kreditaftale af 22. juli 2024 indgik banken og klagerne en aftale om en kredit på 40.000 kr.
I perioden fra den 17. juli til 19. september 2024 drøftede banken og klagerne vurderingen af ejendom B og finansieringen af byggeprojektet.
Banken har oplyst, at banken den 5. august 2024 bestilte en vurdering af ejendom B ved realkreditinstitut R af ejendommens forventede værdi efter byggeprojektet. Banken modtog i den forbindelse en vurdering på 1.995.000 kr. Da vurderingen ikke var høj nok i forhold til de anslåede omkostninger ved byggeprojektet, indskrænkede klagerne byggeprojektet, hvorefter der blev lavet en ny vurdering ved realkreditinstitut R på 1.700.000 kr.
Den 19. september 2024 sendte banken en vejledende beregning på omlægning af et fastforrentet 4 % realkreditlån til et tilsvarende med et beløb til udbetaling og et vejledende budget til H. Samme dag oplyste banken klagerne om følgende:
”…
Jeg skal også bruge restgæld på [lån i pengeinstitut 3]
…”
Banken har oplyst, at den samlede finansiering inklusive klagernes eksisterende billån gav en samlet restgæld på 1.692.811 kr., som udgjorde klagernes maksimale lånemuligheder i banken og realkreditinstitut R.
Ved e-mail af 27. september 2024 til klagerne meddelte banken, at den eller realkreditinstitut R ikke kunne yde yderligere finansiering end foreslået, og at en måde at opnå finansiering på var ved salg af blandt andet klagernes båd.
Samme dag gjorde klagerne indsigelse mod forløbet og bankens rådgivning.
Samme dag fastholdt banken, at den ikke kunne yde den ønskede finansiering.
Banken har oplyst, at klagerne ikke kunne gennemføre byggeprojektet på ejendom B med den af banken tilbudte finansiering, hvorfor klagerne var nødsaget til at beholde deres eksisterende realkreditlån og optage et nyt boliglån på 475.000 kr. Ved gældsbrev af 15. oktober 2024 erklærede klagerne at skylde banken 475.000 kr. Gælden skulle afvikles med 5.000 kr. om måneden og første gang den 1. november 2024. Der blev opkrævet stiftelsesprovision og et dokumentgebyr på 1.200 kr. i forbindelse med etableringen af lånet. Den 6. december 2024 godtgjorde banken klagerne disse gebyrer.
Banken har fremlagt et brev af 23. september 2024 til M, hvoraf fremgår, at banken meddelte, at M’s pensionsaftale i pensionsselskab PS1 ville ophøre, og at han fra 1. januar 2025 ville få en ny forsikring i pensionsselskab PS2, som var tilsvarende hans oprindelige pensionsaftale i pensionsselskab PS1. Ved overgangen til pensionsselskab PS2 ville prisen på forsikringen falde fra 1.578 kr. til 1.104 kr. om året. Hvis M ikke ønskede at få oprettet en ny forsikring i pensionsselskab PS2, skulle M meddele banken dette senest den 30. november 2024.
Den 24. januar 2025 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Klagerne har oplyst, at pensionsselskab PS1 oplyste dem om, at banken havde opsagt M’s livsforsikring pr. 2. februar 2025 og flyttet den til pensionsselskab PS2.
Klagerne har fremlagt vilkår for livsforsikring i pensionsselskab PS2 af 5. februar 2025, hvoraf fremgår, at M havde en livsforsikring, som sikrede M’s nærmeste pårørende en udbetaling på 550.000 kr. i tilfælde af M’s død.
Ved e-mail af 19. februar 2025 til banken gjorde klagerne indsigelse mod, at banken ikke i forbindelse med deres bankskifte medtog eller oprettede en forsikring ved kritisk sygdom.
Klagerne har oplyst, at M i september 2024 bestilte et betalingskort i banken, da han havde mistet sit gamle kort. Klagerne har anført, at M flere gange anmodede banken om et nyt kort, men at intet skete.
Banken har anført, at den flere gange havde sendt betalingskort til M, men at betalingskortene blev spærret, da M ikke inden for den tidsramme, der er for at aktivere betalingskortene, havde gennemført den sikkerhedsmæssige aktivering.
M har oplyst, at han den 10. oktober 2025 modtog et betalingskort.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Spar Nord Bank skal
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at man skal overholde sine aftaler. Banken sagde én ting til dem, men gjorde noget andet. Det var aftalt med banken, at de ved hver omlægning skulle betale 12.500 kr. Banken skal godtgøre dem udgifter til omlægning udover dette beløb.
Vedrørende omlægningen af F5-realkreditlånet i 2019 skal banken holde dem skadesløse, da banken begik fejl. Banken har ikke holdt dem omkostningsfri. Banken skal godtgøre dem i alt 36.580 kr. herfor.
Vedrørende finansieringen af ejendom B burde banken have rådgivet dem om, at de kunne have hjemtaget et F1-realkreditlån med en negativ rente i stedet for at optage en kredit med en kreditramme på 825.000 kr. og en debitorrente på for tiden 2,5 %. Banken skal betale dem rentedifferencen herfor.
Da de stoppede deres byggeprojekt og lagde alle udgifter sammen, udgjorde disse 483.000 kr. De modtog et lånedokument med et lån på 475.000 kr. Dette var ikke aftalt. Det aftalte beløb var 483.000 kr. Banken oplyste dem om, at den ville godtgøre dem omkostninger på 2.500 kr., men dette skete aldrig. Banken overholdt ikke god bankskik.
Vedrørende aftalen om kassekredit af 27. maj 2019 meddelte banken dem, at de ville få besked om udløbet af kreditten én måned forinden udløbet. Banken forsømte at give dem besked om udløbet af kassekreditten, hvorved de blev pålagt udgifter, da kreditten bortfaldt. Banken skal godtgøre dem disse.
Det blev vedrørende M’s livsforsikring/børnerente -067 i forbindelse med pengeinstitutskiftet til banken aftalt, at klagerne skulle have en livsforsikring og en forsikring ved kritisk sygdom. Det var alene H, der fik etableret en livsforsikring og en forsikring ved kritisk sygdom. M gjorde ikke. M flyttede blandt andet sit engagement til banken, så han kunne få forsikring ved kritisk sygdom. M opdagede først, at han ikke var forsikret ved kritisk sygdom, da han blev alvorligt syg. Banken flyttede M og H til sit eget pensionsselskab uden deres samtykke.
Vedrørende finansieringen af ombygningen af ejendom B var de flere gange i dialog med banken herom. Banken var involveret i hele processen. De var herudover i dialog om, hvorvidt de skulle købe en ejendom til deres datter eller købe et sommerhus. På intet tidspunkt blev de gjort opmærksom på, at der kunne være problemer med at opnå finansiering, eller at de skulle reducere omfanget af deres byggeprojekt. Banken meddelte dem aldrig, at deres kreditværdighed var et problem. Da banken meddelte dem dette, var de allerede i gang med byggeprojektet. Bankens besked om, at den ikke kunne finansiere ombygningen, kom som en stor overraskelse for dem. Bankens rådgivning var mangelfuld.
I henhold til bankens hjemmeside skal man betale 3,2 % i rente på et billån. De betaler 5,5 %. Banken skal stille dem som om, at de havde et billån med 3,2 % i rente.
M bestilte i september 2024 et betalingskort, da han mistede sin pung. Han har siden da flere gange anmodet banken om et nyt betalingskort. Banken har ikke sendt et nyt betalingskort til M. Han har dermed ikke haft adgang til sin lønkonto i ti måneder.
M modtog den 10. oktober 2025 et betalingskort.
Spar Nord Bank har for så vidt angår den del af klagen, der vedrører omlægningen af F5-realkreditlånet i 2019 anført, at banken uden omkostninger rettede fejlen og registrerede H som debitor på lånet.
Vedrørende den førtidige udbetaling blev det aftalt med klagerne, at banken kompenserede herfor ved korrektion af rente og overtræksprovision på henholdsvis 558,66 kr. og 93,13 kr. samt betaling af 24.271,40 kr. Kompensationen udgjorde efter aftale med klagerne en udtømmende erstatning for ekspeditionsfejlen i anledning af omlægningen.
Omkostningerne i forbindelse med indfrielsen af F5-realkreditlånet og hjemtagningen af 1 %-realkreditlånet fremgår af tilbud på omlægning af lån med bilag af 18. juni 2019.
Klagerne har ikke i forbindelse med denne omlægning lidt yderligere tab, hvorfor der ikke længere er et økonomisk mellemværende, som klagerne kan kræve sig kompenseret for. Omlægningen fandt sted i 2019, hvilket betyder, at forældelsesfristen med hensyn til at gøre yderligere erstatningskrav gældende i anledning af ekspeditionsfejlen er indtrådt i 2022, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører omlægningen af det 1 %-fastforrentede realkreditlån af juli 2022, har banken fremlagt dokumentation i form af dokumenterne vedrørende obligationsnota af 30. juni 2022, udbetaling af lån af 12. juli 2022 og indfrielse af lån af 13. juli 2022.
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører finansieringen af ejendom B ved et 4 %, fastforrentet realkreditlån har banken fremlagt dokumentation i form af kreditaftale af 1. juni 2021 og dokumentet vedrørende udbetaling af lån af 11. juli 2022. Banken skal ikke betale kompensation til klagerne herfor.
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører godtgørelse af gebyrer grundet udløbet af kassekreditten den 1. juni 2024, opstod der først efter kreditaftalens udløb et overtræk på kontoen, som banken opkrævede overtræksrente for i overensstemmelse med aftalen om kundeforholdet.
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører M’s livsforsikring/børnerente -067, som var tegnet gennem pengeinstitut P, blev denne overført til banken i forbindelse med bankskiftet fra pengeinstitut P. Livsforsikringen, der efterfølgende blev erstattet af en ny livsforsikring hos pensionsselskab PS2, er den eneste forsikring, som klagerne har i banken. Banken har aldrig tegnet forsikring ved kritisk sygdom på vegne af hverken H eller M, og klagerne har ikke efterspurgt forsikring ved kritisk sygdom. Opsigelse og efterfølgende erstatning af livsforsikringen er varslet til M. M har ikke udtrykt ønske om ikke at få forsikringsdækning ved pensionsselskab PS2 i forbindelse hermed. Banken har ikke glemt at tegne forsikring ved kritisk sygdom på M eller H.
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører finansieringen af en ombygning af ejendom B havde klagerne og banken en længere korrespondance vedrørende det potentielle byggeprojekt, størrelsen heraf og vurderingen af ejendommen efter byggeprojektet. Ejendommen blev vurderet af realkreditinstitut R af to omgange med to forskellige forslag til byggeprojekter, idet det var svært at få de anslåede omkostninger i forbindelse med byggeprojektet og den mulige finansiering til at stemme overens. I mellemtiden påbegyndte klagerne byggeprojektet, og da det endelige tilbud om finansiering forelå, var finansieringen ikke tilstrækkelig til det pågældende byggeprojekt.
Der foreligger aldrig en tilkendegivelse fra banken om omfang af eller type af finansiering, og det fremgår tydeligt af korrespondancen mellem klagerne og banken, at det endelige tilbud om finansiering først kunne fremlægges efter en nærmere gennemgang af klagernes budget og vurderingen fra realkreditinstitut R. Klagerne må selv bære risikoen for at have startet det pågældende byggeprojekt uden at kende til den finansiering, som banken kunne tilbyde.
Banken tilbød en samlet finansiering bestående af et fastforrentet 4 % realkreditlån på 1.368.000 kr. og et boliglån på 200.000 kr. Både realkreditlånet og boliglånet skulle delvist bruges til indfrielse af eksisterende gæld, hvilket gav et samlet låneprovenu på ca. 100.000 kr. samt friværdien af klagernes campingvogn og båd. Klagerne har aldrig accepteret tilbuddet. Klagerne beholdt deres eksisterende realkreditlån og indgik aftale om optagelse af et boliglån på 475.000 kr. Banken har ikke i strid med aftalen opkrævet gebyrer på 2.500 kr. Banken opkrævede 2.000 kr., hvilket den godtgjorde klagerne den 6. december 2024, efter den blev opmærksom på fejlen.
Klagerne har ikke dokumenteret, at de har lidt et økonomisk tab, eller at banken har handlet ansvarspådragende. Klagerne er blevet kompenseret for de opkrævede gebyrer og er blevet tilbudt den maksimale belåning, som banken kunne tilbyde i forbindelse med det ønskede byggeprojekt.
Banken har ad flere omgange bestilt nye betalingskort til M, men betalingskortene blev spærret igen, da M ikke inden for de tidsrammer, der er for at aktivere betalingskortene, gennemførte den sikkerhedsmæssige aktivering. Banken har genbestilt et nyt betalingskort til M. M har normal adgang til sin netbank og rådighed over sin lønkonto.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, M og H, var kunder i pengeinstitut P.
Klagerne ejede ejendom A, der var finansieret ved et variabelt forrentet F5-realkreditlån i realkreditinstitut R.
Den 22. maj 2019 anmodede klagerne om et bankskifte fra pengeinstitut P til Spar Nord Bank, hvorefter M fik overført betalingskonti, kapital- og ratepensionskonti, tilknyttede depoter og M’s livsforsikring/børnerente -067.
Ved kreditaftale af 27. maj 2019 indgik klagerne en aftale om en kredit på 40.000 kr. med banken. Trækningsretten på kreditten ville bortfalde den 1. juni 2024, hvor et eventuelt skyldigt beløb skulle indbetales.
Ved e-mail af 14. juni 2019 anmodede klagerne banken om omlægning af deres eksisterende realkreditlån i ejendom A til et 30-årigt, 1 % fastforrentet realkreditlån uden afdragsfrihed.
Den 18. juni 2019 sendte banken klagerne et tilbud på omlægning af realkreditlån. Af tilbud på omlægning med bilag fremgår blandt andet, at klagernes F5-realkreditlån havde en restgæld på 1.876.000 kr. Det fremgår af tilbuddet, at klagerne skulle betale 750 kr. i indfrielsesgebyr, 2.859 kr. i kurtage og 1.006 kr. i obligationsfradrag for at indfri deres eksisterende realkreditlån og 17.854 kr. i oprettelsesomkostninger, hvoraf 2.900 kr. udgjorde tinglysningsafgift til staten.
Banken har oplyst, at F5-realkreditlånet blev indfriet til kurs 100 til 1.912.916,87 kr. inkl. obligationsrenter for opsigelsesperioden samt gebyrer, da der kunne opnås fradrag for renterne i opsigelsesperioden.
Banken har oplyst, at klagernes nye 1 % fastforrentede realkreditlån ved en fejl blev udbetalt for tidligt, og at både M og H stod som debitorer på realkreditlånet, selvom det alene var H, der skulle stå som debitor på realkreditlånet. Banken godtgjorde i den forbindelse klagerne 24.271,40 kr., lavede en debetkorrektion på 558,66 kr. og en korrektion af overtræksprovisionen på 93,13 kr., som blev indsat på klagernes konto. Banken registrerede H som enedebitor på realkreditlånet.
Klagerne ønskede i sommeren 2021 at købe ejendom B og anmodede banken om at forestå finansieringen heraf. Købet af ejendom B blev finansieret ved en friværdikredit med en kreditramme på 825.000 kr. og en debitorrente på for tiden 2,5 %.
Trækket på friværdikreditten, som ejendom B var finansieret med, blev i juli 2022 indfriet ved optagelse af et 30-årigt, 4 % fastforrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.010.000 kr. uden afdragsfrihed. Det fremgår heraf blandt andet, at omkostningerne ved optagelsen af lånet udgjorde 18.730 kr.
Realkreditlånet i ejendom A blev i juli 2022 omlagt fra et 1 % realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.960.000 kr. til et 30-årigt, variabelt forrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.439.000 kr. med afdragsfrihed i ti år. Omkostningerne ved optagelsen af realkreditlånet udgjorde 19.908,87 kr.
Klagerne har oplyst, at ejendom A blev solgt.
Ved brev vedrørende indfrielsen af realkreditlånet i ejendom A af 6. marts 2023 meddelte realkreditinstitut R, at det pr. 3. marts 2023 havde indfriet H’s variabelt forrentede realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.439.000 kr. ved modtagelse af obligationer for nominelt 1.439.000 kr. og et kontantbeløb på 2.685,04 kr. Klagerne betalte 750 kr. i gebyr for indfrielse af lånet.
Den 17. juli 2024 afholdt banken og klagerne et møde. Banken har oplyst, at de på mødet drøftede et byggeprojekt på ejendom B.
I august 2024 blev ejendom B’s forventede værdi efter byggeprojektet vurderet til 1.995.000 kr. af realkreditinstitut R. Da vurderingen ikke var høj nok i forhold til de anslåede omkostninger ved byggeprojektet, indskrænkede klagerne byggeprojektet, hvorefter der blev lavet en ny vurdering ved realkreditinstitut R på 1.700.000 kr. Den 19. september 2024 sendte banken en vejledende beregning på omlægning af lån med beløb til udbetaling og et vejledende budget til H. Samme dag oplyste banken klagerne om, at en del af provenuet skulle bruges til indfrielse af kreditten, at boliglånet skulle bruges til indfrielse af to kreditter på i alt 97.000 kr., hvorefter der ville være ca. 100.000 kr. samt friværdien af klagernes campingvogn og båd tilbage.
Banken har oplyst, at den samlede finansiering inkl. klagernes eksisterende billån gav en samlet restgæld på 1.692.811 kr., som udgjorde klagernes maksimale lånemuligheder i banken og realkreditinstitut R.
Banken har oplyst, at klagerne ikke kunne gennemføre byggeprojektet med den af banken tilbudte finansiering, hvorfor klagerne var nødsaget til at underskrive et nyt boliglån på 475.000 kr. Ved gældsbrev af 15. oktober 2024 erklærede klagerne at skylde banken 475.000 kr. Gælden skulle afvikles med 5.000 kr. om måneden og første gang den 1. november 2024.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne og banken har aftalt, at udgiften til låneomlægninger skulle udgøre 12.500 kr. Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at de pålagte udgifter til omlægning af lån kan tilsidesættes som ugyldige, hvorfor klagerne ikke får medhold i denne del af klagen.
Da omlægningen af F5-realkreditlånet til et fastforrentet 1 % realkreditlån skete i sommeren 2019, og banken i oktober 2019 godtgjorde klagerne 24.271,40 kr., 558,66 kr. og 93,13 kr., sammenholdt med at klagerne først den 24. januar 2025 indbragte klagen for Ankenævnet, finder Ankenævnet, at klagernes eventuelle krav om yderligere erstatning i denne henseende er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Ankenævnet finder, at det beror på bankens forretnings- og kreditmæssige vurdering, om den ønsker at tilbyde klagerne et billån med en rente på 3,2 %. Klagerne har ikke godtgjort at have indgået en aftale om et billån med en rente på 3,2 % med banken, hvorfor klagerne ikke er berettiget til godtgørelse af renter for billån. Klagerne får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Ankenævnet lægger til grund, at M i sit tidligere kundeforhold i pengeinstitut P havde en livsforsikring/børnerente -067, som blev overført, da klagerne skiftede pengeinstitut til banken. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at M på overførselstidspunktet havde en forsikring ved kritisk sygdom, eller at klageren havde anmodet banken om, at den skulle formidle ham en forsikring ved kritisk sygdom. Ankenævnet finder herudover, at M ikke har gjort indsigelse mod at få sit engagement overført til pensionsselskab PS2 i henhold til bankens brev af 23. september 2024. Ankenævnet finder derfor, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med M’s forsikringsforhold, hvorfor klagerne ikke er berettiget til 165.000 kr. i erstatning.
Det fremgår af aftale om kassekredit af 27. maj 2019, at kreditten ville bortfalde den 1. juni 2024, hvor et eventuelt skyldigt beløb skulle indbetales. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne og banken havde indgået en aftale om, at banken skulle orientere klagerne om kredittens bortfald. Ankenævnet finder derfor ikke, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med kassekredittens bortfald den 1. juni 2024. Klagerne får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Klagerne har anført, at banken ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med finansieringen af ejendom B ved optagelse af en friværdikredit med en kreditramme på 825.000 kr. i sommeren 2021, og at banken i stedet burde have rådgivet dem om at optage et F1-realkreditlån, som på daværende tidspunkt havde en negativ rente.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Et eventuelt rådgivningsansvar for bankens rådgivning i sommeren 2021 var derfor forældet ved klagernes indbringelse af klagen for Ankenævnet af 24. januar 2025. Klagerne får derfor allerede af denne grund ikke medhold i denne del af klagen.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Da M under sagens forberedelse for Ankenævnet har modtaget et betalingskort, får klagerne klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.