Spørgsmål om salg af klagerens værdipapirer var aftalt med klageren, om investeringer lå inden for rammerne af formueplejemandater, om bankens overførsel af beløb fra klagerens konto til SKAT var sket med frigørende virkning og om dele af klagerens krav var forældet.

Sagsnummer:30/2013
Dato:06-09-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Lani Bannach, Kjeld Gosvig Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Forældelse - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - formuestyring
U - Udlæg
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om salg af klagerens værdipapirer var aftalt med klageren, om investeringer lå inden for rammerne af formueplejemandater, om bankens overførsel af beløb fra klagerens konto til SKAT var sket med frigørende virkning og om dele af klagerens krav var forældet.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Jyske Bank begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med, at klagerens værdipapirinvesteringer blev solgt i august 2009, at banken overførte et beløb fra klagerens konto til SKAT i forlængelse af et udlæg og om et eventuelt krav i anledning heraf er forældet.

Sagens omstændigheder

Den 24. august 2007 underskrev klageren en aftale med Jyske Bank om Jyske Låneinvestering – Dynamisk, hvorefter klageren indskød 250.000 kr. og lånte yderligere 312.500 kr., der blev anvendt til køb af værdipapirer (depot nr. -024). Aftalen gav banken bemyndigelse til løbende at købe og sælge værdipapirer for midlerne omfattet af aftalen. Op til 50 % af porteføljen kunne investeres i "alternative investeringer".

Klageren modtog i december 2007 knap 900.000 kr. i erstatning i anledning af en arbejdsskade. Beløbet blev indbetalt på en konto i banken tilhørende klageren.

Den 9. juni 2008 fik klageren tilsendt en investeringsplan, som banken havde udarbejdet på baggrund af en samtale med klageren samme dato. I investeringsplanen var klagerens risikoprofil betegnet som "dynamisk" på baggrund af klagerens svar på en række spørgsmål, herunder at hans holdning til risiko kunne betegnes som "moderat" og at han kunne acceptere et afkastudsving på minus 30 % i et enkelt år. Hans tidshorisont var angivet til 7 – 10 år.

Den 12. juni 2008 underskrev klageren en aftale med banken om Jyske Pengepleje – Dynamisk, hvorefter klageren indskød 400.000 kr., der blev anvendt til køb af værdipapirer (depot nr. -049). Aftalen gav banken bemyndigelse til løbende at købe og sælge værdipapirer for midlerne omfattet af aftalen. Op til 20 % af porteføljen kunne investeres i "alternative investeringer". På et ikke oplyst tidspunkt indgik klageren en tilsvarende aftale med et indskud på 900.000 kr. (depot nr. -120).

Klageren var til et møde i banken den 18. august 2008 med deltagelse af klagerens sædvanlige rådgiver, R, fra banken og en medarbejder, M, fra Jyske Global Asset Management (JGAM), der er et fondsmæglerselskab ejet af banken. Anledningen var efter det oplyste, at klageren planlagde at flytte til USA, hvor banken ikke havde tilladelse til at yde investeringsrådgivning.

Det fremgår af afkastoversigter, at klageren i perioden 1. januar 2009 til 19. august 2009 tabte i alt 370.755 kr. på sine investeringer, herunder ca. 41.000 kr. på investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer. Banken har oplyst, at det nævnte værdipapir på investeringstidspunktet udgjorde mindre end 5 % af klagerens depoter.

SKAT foretog den 7. august 2009 udlæg i en række af klagerens konti hos banken for en restskat på 177.879 kr. fra 2007. Samme dag underrettede SKAT banken om udlægget og oplyste, at betaling med frigørende virkning af 179.555 kr. (udlægget tillagt gebyr og afgift) kun kunne ske til SKAT. Banken har fremlagt en udateret kvittering for, at et beløb på 179.559 kr. er hævet på klagerens konto"Til inddækning af udlæg til Skat".Kvitteringen fremstår som underskrevet af klageren.

Den 12. august 2009 blev der afholdt endnu et møde hos banken med deltagelse af R og M samt endnu en medarbejder, R2 fra banken. M præsenterede klageren for selskabets produkter, herunder porteføljeplejeaftale, som banken har oplyst var tilpasset amerikanske forhold. Banken har videre oplyst, at de investeringer, der ville være indeholdt i porteføljeplejeaftalen, ikke ville være de samme som lå i hans aftaler med banken, og at han derfor ville være nødsaget til at sælge sine gamle investeringer, hvis han ønskede at indgå en porteføljeplejeaftale med JGAM.

Banken har oplyst, at klageren på mødet underskrev en porteføljeplejeaftale med JGAM og at det blev aftalt, at R skulle foranledige klagerens aftaler med banken opsagt og de tilknyttede værdipapirer solgt, hvilket skete den 14. august 2009. Klageren har bestridt at have godkendt salget af sine værdipapirer.

Banken har fremlagt breve af henholdsvis den 13. og 14. august 2009 adresseret til klageren om opsigelse af Jyske Pengepleje og Jyske Låneinvestering. Det fremgår heraf, at banken bekræfter en aftale om opsigelse af aftalerne med virkning fra 12. august 2009 og at klagerens værdipapirer ville blive solgt. Banken har ligeledes fremlagt et antal fondsnotaer af 14. august 2009 adresseret til klageren, hvoraf fremgår, at klagerens værdipapirer var blevet solgt.

Klageren flyttede til USA i efteråret 2009. Provenuet fra salget af klagerens værdipapirer blev stående på en konto i banken og blev ikke overført til JGAM.

Klageren har oplyst, at han først ultimo maj 2010 blev klar over, at hans værdipapirer var blevet solgt.

Den 31. juli 2010 skrev klageren til R og bad om at blive ringet op for at drøfte en række forhold vedrørende den information, som han havde fået på mødet i august 2009. Klageren havde fundet ud af, at det ikke havde været nødvendigt at sælge investeringerne i forbindelse med, at han flyttede til USA. Han ønskede at blive holdt skadesløs for de tab, han måtte have lidt og få refunderet de udgifter, der var forbundet med genetablering af investeringerne.

Den 26. august 2010 fik han følgende svar fra R2:

"Jeg kan ikke følge dine argumenter i din henvendelse!

Vi holdt møde inden du flyttede til US i Kolding i august 2009.

Rådet fra mig dengang var at du skulle få lavet en korrekt fraflytning fra DK (ved Skat.dk + borgerservice) – dvs at få opgjort tab og gevinster på dine investering – og det gøre, bedst ved salg og qua at du også skiftede skattestatus fra DK til udlandet var disse investering med velegnet for skattepligtige i DK.

Når du skifter skattestatus i dit tilfælde fra DK til US af dit afkast – og derfor kunne det være hensigtsmæssigt at ændre din investering så de matcher de gældende love i US.

Derfor blev du henvist til at kontakte JGAM [M] for at få dem til at rådgive og forvalte dine midler på de er licens til at rådgive og forvalte kunder bosiddende i US.

Forhold om de amerikanske regler bedes rettet mod JGAM og/eller din adviser i US."

Den 30. september 2011 skrev klageren en mail til R, hvoraf blandt andet fremgår:

"…

Sidst vi talte sammen spurgte jeg i relation til, at jeg først hen i 2010 blev klar over, at mine investeringer var blevet solgt to dage efter mødet, hvilket jeg ikke havde nogen forudgående viden om, endsige havde givet tilsagn til eller godkendt. I den forbindelse spurgte jeg om initiativet var [M]’s? Du trak lidt på det…at det nok delvist var dig, fordi provenuet af min investering skulle gøres klar til at blive overtaget af JGAM. Min undren går på, at jeg under mødet, da [M] nævnte to ting, han skulle have fra mig: ET officielt brev stilet til mig i USA (f.eks. fra gas selskabet) samt mit amerikanske social security number. Hertil svarede jeg, at det første var intet problem. Hvad angik mit SS, ville det tage mellem et halvt til ¾ år, før jeg fik det. Her kommer min undren ind: Salgspapirerne af mine investeringer viser, at det kunne gennemføres fra dag til dag. SÅ forstår jeg nok ikke helt hastværket, når resultatet direkte ville betyde et minimum rentetab i den tid, beløbet så blot henstod på en almindelig anfordring, der stort set ikke giver noget udbytte. I dette halve til ¾ år kunne kurserne også have bevæget sig, til min fordel eller det modsatte…."

Efter drøftelse med klageren afviste banken den 1. februar 2012 klagerens krav.

Klageren har oplyst, at han har indgivet en klage over JGAM til Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber.

Parternes påstande

Den 17. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale 857.740 kr., subsidiært 545.240 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har godkendt salget af hans værdipapirer i august 2009.

På mødet oplyste M fejlagtigt, at hans værdipapirer ikke kunne blive i regi af Jyske Bank, da det ville være i strid med de amerikanske tilsynsregler. Værdipapirerne kunne ikke blot overføres til JGAM, da JGAMs modelportefølje var forskellig fra bankens. Et salg af værdipapirerne var også nødvendigt af skattemæssige grunde.

Senere har det vist sig, at alle de nævnte udsagn er forkerte.

Først i maj 2010 blev han klar over, at salget var sket. Det skyldes, at alle hans private papirer blev sendt til USA i en særskilt container, som blev fejlplaceret og aldrig nåede frem til hans bopæl. Han blev derfor nødt til at rekonstruere så meget, som muligt. Dels via aktindsigt og dels via hans bankrådgiver.

Han har ikke på noget tidspunkt etableret noget kundeforhold med JGAM. Det skyldes, at han i USA fik undersøgt og afkræftet de oplysninger, han havde modtaget fra M om, at det var nødvendigt at sælge hans investeringer i Danmark. JGAM var heller ikke i stand til at investere de midler, han havde stående på en kreditorbeskyttet konto på en måde, så kreditorbeskyttelsen blev opretholdt.

I alle tilfælde var der ingen grund til at sælge værdipapirerne allerede i august 2009. Det var klart, at han først på et langt senere tidspunkt ville være i stand til at investere via JGAM, da det krævede et amerikansk social security nummer og en bekræftelse af hans bopæl. Dette meddelte han banken og JGAM på mødet.

Salget har betydet, at han har realiseret et tab på værdipapirerne, som han ellers ikke ville have realiseret. Det giver ikke mening at sælge værdipapirer under en recession. Hans investeringshorisont er 7 – 9 år.

SKATs krav om betaling af 179.559 kr. er uberettiget.

R har i samarbejde med en inkassochef hos SKAT udarbejdet det dokument, som er fremlagt i sagen. Det skal give det indtryk, at han har godkendt overførslen af beløbet hos SKAT, hvilket han ikke har. På det tidspunkt, hvor han angiveligt skulle have underskrevet dokumentet i banken, var han til møde hos SKAT i en anden by.

Banken var ikke berettiget til at investere hans midler i hedgefonde.

Jyske Bank har anført, at klagerens krav i anledning af salget af hans værdipapirer er forældet, da salget skete i august 2009.

Banken solgte klagerens værdipapirer efter klagerens instruks på mødet den 12. august 2009. Dette blev bekræftet over for klageren ved fremsendelse af fondsnotaer for samtlige handler samt ophørsbreve, som klageren ikke reagerede på før ultimo 2010.

Salget af værdipapirerne har ikke i sig selv medført noget tab for klageren.

Krav i anledning af bankens overførsel af klagerens midler til SKAT er forældet, da overførslen blev foretaget i august 2009. Banken efterkom SKATs meddelelse om udlæg af 7. august 2009 ved at overføre det omhandlede beløb til SKAT, hvilket banken har pligt til uanset klagerens holdning hertil.

Banken indhentede klagerens underskrift på overførselskvitteringen og det bestrides, at banken skulle have forfalsket klagerens underskrift.

Klageren har ikke lidt noget tab ved overførslen, da der var tale om inddækning af et udlæg foretaget af SKAT til inddækning af en skatterestance.

Krav i anledning af investeringerne i henhold til aftalerne om Jyske Låneinvestering og Jyske Pengepleje er forældet. Samtlige investeringer er foretaget inden august 2009, hvor værdipapirerne blev solgt, og klageren har løbende modtaget fondsnotaer og årsopgørelse for de investeringer, der er foretaget.

Banken og klageren indgik fuldmagtsaftaler om Jyske Pengepleje og Jyske Låneinvestering. Investeringen af klagerens midler er sket inden for de rammer, som fremgår af aftalerne.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærker Ankenævnet, at et eventuelt krav i anledning af de investeringer, som Jyske Bank foretog på vegne af klageren i henhold til de indgåede formueplejeaftaler i perioden indtil august 2009, hvor aftalerne ophørte, må anses for at være forældet efter forældelsesfristen på tre år, jf. forældelseslovens § 3.

I forbindelse med, at klageren skulle flytte til USA var han den 12. august 2009 til møde i Jyske Bank, hvor han havde et antal formueplejeaftaler med tilknyttede værdipapirdepoter. På mødet deltog en repræsentant fra et fondsmæglerselskab, der havde tilladelse til at yde investeringsrådgivning til kunder bosat i USA, hvilket banken ikke havde.

Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejdere fra banken i dette møde kom med fejlagtige oplysninger om skatteforhold m.v., eller understøttede sådanne oplysninger fra fondsmæglerselskabets repræsentant, der gav klageren den opfattelse, at det var nødvendigt at sælge værdipapirerne for at geninvestere midlerne, når han kom til USA, og om Jyske Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at klagerens værdipapirer blev solgt på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var muligt at geninvestere provenuet via fondsmæglerselskabet vil forudsætte en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afvises denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnet bemærker, at i tilfælde af, at banken er erstatningsansvarlig i anledning af salget, vil det erstatningsberettigede tab udgøre forskellen mellem salgsprovenuet og det beløb, som klageren skulle anvende til at generhverve de solgte værdipapirer på det tidspunkt, hvor klageren blev eller burde være blevet klar over, at værdipapirerne var solgt uden hans tilladelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt denne del af kravet er forældet beror i øvrigt på bevisførelse om, hvorvidt klageren tidligere end tre år før sagen blev rejst i Ankenævnet den 28. januar 2013 var eller burde være klar over, at værdipapirerne var solgt, jf. forældelseslovens § 3.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i august 2009 begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med SKATs udlæg i klagerens indlånskonti og den efterfølgende overførsel af 179.559 kr. til SKAT. Banken havde således efter lovgivningen pligt til at efterkomme SKATs udlæg uanset om klageren måtte have godkendt overførslen af beløbet til SKAT. Et eventuelt erstatningskrav må i øvrigt anses for at være forældet, jf. forældelseslovens § 3.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen om salget af klagerens værdipapirer. Klageren får ikke i øvrigt medhold i klagen.