Indsigelse om manglende levering af hotelophold betalt med Visakort

Sagsnummer:276/2020
Dato:01-10-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Indsigelse om manglende levering af hotelophold betalt med Visakort
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende levering af hotelophold betalt med Visakort.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde et Visa/dankort.

Den 22. februar 2020 købte klageren et hotelophold til den 24.- 26. april 2020 for 1.924,42 kr. via en bookingportal, O. Betalingen skete med visa-delen af kortet og blev trukket den 25. februar 2020.

I marts 2020 blev klageren opmærksom på, at hotelopholdet var annulleret. Annullationen skyldtes corona restriktioner. Klageren har oplyst, at han over længere tid var i kontakt med O, der tilbød ham en voucher, hvilket han ikke var interesseret i. I en e-mail til klageren af 28. april 2020 anførte O:

”… the payment department will do their best complete the refund as soon as possible. … it may take a minimum 60 days for the refund to reflect on your statement because of heavy transaction traffic …”

Klageren modtog ikke beløbet retur fra O. Den 12. juli 2020 kontaktede klageren banken og spurgte om muligheden for at gøre indsigelse over for banken.  

Den 14. juli 2020 indsendte klageren en indsigelsesblanket til banken i kategorien vare/ydelse ikke leveret. Klageren anførte blandt andet, at O havde meddelt at ”it may take a minimum 60 days for the refund to reflect on your statement”. Den 21. og 24. juli 2020 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte, at klageren havde gjort indsigelse for sent, idet klageren ifølge bankens brugerregler for Visa skulle ”gøre indsigelse senest 14 dage efter, at du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav”. Banken har i klagesagen oplyst, at bankens afvisninger af 21. og 24. juli 2020 skete med en forkert begrundelse, og at bankens afvisning er begrundet i, at der var tale om en forudbetaling, som banken ikke er forpligtet til at tilbageføre.

Banken har oplyst, at klagerens indsigelse blev forelagt Visa via Nets, som meddelte, at indsigelsen var fremsat for sent i forhold til Visa’s frister. Banken har oplyst, at følgende fremgår af bankens sagssystem om bankens henvendelse til Nets:

”2007/sij talt med [….] hos NETS - sagen er desværre forældet - den er mere end 75 dage fra den 26.04. - som er det tidspunkt kunden skulle overnatte

2107/sij talt med [….] - sagen afvises - sendt mail til kunden

2707/sij Klageansvarlig har sendt afvisning til kunden.”

Parternes påstande

Den 25. juli 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre betalingen til ham.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han efter O’s meddelelse af 28. april 2020 ikke havde grund til at betvivle, at han ville modtage refusion. Han ventede derfor tålmodigt de to måneder.

I bankens brugerregler for Visa/dankort er anført, at man så vidt muligt skal gøre indsigelse 14 dage efter, at man er eller burde være blevet opmærksom på sit mulige krav. Han blev først opmærksom på sit mulige krav to uger før, at indsigelsen blev sendt. I løbet af de to måneder, havde han ingen grund til at tvivle på, at han ville få refunderet sine penge. Det er svært at definere, hvornår ”mindst 60 dage” er gået. Han vurderede, at det var to uger efter tidsfristen og rettede henvendelse til Spar Nord den 12. juli 2020. Uanset hvilket tidsrum ordet "mindst" dækker over, vil det være inden for de to uger, som Visa bestemmelserne omtaler.

Banken har ikke redegjort for, på hvilket grundlag den mener, at han skulle have gjort indsigelse, når O skriftligt havde meddelt, at der vil gå mindst 60 dage. Indsigelsesblanketten indeholdt oplysning om forløbet med O. Banken bør oplyse, om Nets blev orienteret herom, og om at han ikke så nogen grund til at betvivle bekræftelsen fra O. I bekræftende fald må banken oplyse, hvornår Nets mente, at han skulle gøre indsigelse. Hvis banken ikke orienterede Nets herom i sin forespørgsel, er Nets’ svar om, at indsigelsen ikke kunne accepteres, fuldt forståeligt.

I efteråret købte og betalte han for en sofa i en fysisk forretning og fik at vide, at den ville blive leveret inden for to måneder. Han fik sofaen 75 dage efter købet. Mener banken også, at han skulle have gjort indsigelse senest 14 dage efter købet af sofaen? Man kan ikke på forhånd vide, om et køb forløber som planlagt.

Banken begrundede oprindeligt afvisningen med, at indsigelsen var indgivet for sent. Da banken ikke længere kan bruge den forklaring, finder banken nogle andre paragraffer at henvise til. Han forstår ikke bankens nye begrundelse for afvisningen.

Spar Nord Bank har anført, at sagen drejer sig om, hvorvidt banken efter betalingslovens § 112 er forpligtet til at tilbageføre beløbet til klageren. Dette er ikke tilfældet. Der er tale om forudbetaling af en tjenesteydelse. Betalingsmodtager trak efter aftale med klageren beløbet, inden den aftalte ydelse, hotelopholdet, skulle leveres. I sådanne tilfælde finder betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, om charge back ved manglende levering ikke anvendelse.

Banken henviser til lovforarbejderne til § 112, hvori det er anført, at ”Når en betalingsmodtager i forbindelse med et fjernsalg modtager forudbetaling, er der en risiko for, at betalingsmodtager efterfølgende ikke kan levere på grund af insolvens eller konkurs. Udgangspunktet vil i en sådan situation være, at betaler ikke skal stilles dårligere end den køber, som har betalt kontant. Har en betalingsmodtager i strid med aftalen trukket beløbet inden, der er sket levering, for eksempel fordi varen er i restordre, vil betaleren have krav på tilbageførsel i tilfælde af konkurs eller anden insolvenssituation reguleret af konkursloven. I denne situation vil betaleren ellers være dårligere stillet, end hvis der var betalt pr. efterkrav i forbindelse med leveringen. Er der derimod tale om, at der er indgået en udtrykkelig aftale om forudbetaling af en vare eller tjenesteydelse, enten fordi der er tale om et tilvirkningskøb eller af anden årsag, har betaler ikke krav på tilbageførsel af betalingen i tilfælde af konkurs eller lignende, inden der sker levering. I disse tilfælde vil betaleren ikke være dårligere stillet end i den situation, hvor betaleren i den fysiske handel har indgået en aftale om kontant forudbetaling.”

I forhold til § 112, stk. 1, nr. 3 bemærkes, at der i henhold til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12 ikke er en lovbestemt fortrydelsesret ved køb af hotelophold.

Banken er ikke forpligtet til at godtgøre beløbet til klager i medfør af betalingslovens 112 eller andre regler i betalingsloven. Der er heller ikke andet grundlag for, at banken skulle tilbageføre beløbet.

Det er derved uden betydning for bankens forpligtelse, hvornår klageren gjorde indsigelse over for banken.

Kortselskaberne accepterer i visse tilfælde og inden for visse frister charge back uden at være retligt forpligtede til det, og selvom charge back ikke kan ske efter betalingsloven. Banken afsøgte denne mulighed. Indsigelsen blev forelagt Visa via Nets, men indsigelsen var fremsat for sent i forhold til Visas frister, og der kunne derfor ikke opnås dækning gennem Visa.

Banken kan ikke pålægges at redegøre for kortselskabernes kulancemæssige praksis, herunder hvilke frister der måtte gælde.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde et Visa/dankort.

Den 22. februar 2020 købte klageren et hotelophold til den 24.- 26. april 2020 for 1.924,42 kr. via en bookingportal, O. Betalingen skete med visa-delen af kortet og blev trukket den 25. februar 2020. Hotelopholdet blev efterfølgende aflyst som følge af coronarestriktioner. Klageren rettede henvendelse til O, der den 28. april 2020 meddelte, at der ville gå mindst 60 dage, før klageren ville modtage refusion. Den 12. juli 2020 kontaktede klageren banken. Den 14. juli 2020 indsendte klageren en indsigelsesblanket til banken.

Banken har oplyst, at klagerens indsigelse blev forelagt Visa via Nets, som meddelte, at indsigelsen var fremsat for sent i forhold til Visa’s frister.

Betalingsmodtageren O var formidler af hotelopholdet. Ankenævnet lægger til grund, at O leverede den bestilte ydelse ved at gennemføre bookingen.

Ankenævnet finder ikke, at klageren kan gøre et krav gældende mod banken som kortudsteder i henhold til betalingslovens § 112 eller på andet grundlag som følge af, at hotelopholdet blev aflyst.

Det bemærkes herved, at klageren ikke er blevet dårligere stillet, end hvis han i en fysisk handel havde indgået en aftale om kontant forudbetaling, eller hvis han havde købt hotelopholdet kontant ved kontooverførsel.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.