Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring.

Sagsnummer:210/2015
Dato:10-02-2016
Ankenævn:Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Poul Erik Jensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring i forbindelse med hjemtagelse af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Lån Spar Bank. I marts 2015 rettede klageren henvendelse til banken, da hun ønskede at optage et realkreditlån i sit sommerhus.

Den 7. april 2015 rettede klageren henvendelse til sin rådgiver i banken, R, pr. e-mail. Samme dag modtog klageren et autosvar, hvoraf fremgik, at R ikke var på kontoret fra den 3. april 2015, og at hun først var tilbage den 14. april 2015.

Banken har anført, at den under et telefonmøde den 13. april 2015 orienterede klageren om muligheden for kurssikring. Klageren har bestridt dette. Klageren har anført, at hun alene drøftede optagelsen af realkreditlån med R, som var på ferie den pågældende dag.

Den 13. april 2015 udskrev banken et lånetilbud på et 2 % fastforrentet 30-årigt realkreditlån på 528.000 kr. med en tilbudskurs på 98,12. Den 14. april 2015 sendte banken lånetilbuddet, et dokument om samtykke og fuldmagt, ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”, en boligkontoaftale og en låne- og pantsætningsaftale til klageren.

Lånetilbuddet indeholdt bl.a. følgende:

”… Beregningerne er baseret på kurserne den 13. april 2015. … Kursen fastsættes først endeligt ved indgåelse af aftale om kurssikring eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændring i kursen har … indflydelse … på provenuet.

Formidlende pengeinstitut kan oplyse hvilke muligheder, der er for kursikring …

Anslået beløb til udbetaling … 500.121 kr. …”

I ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom” var bl.a. anført:

”… Om min erfaring med at optage lån:

Nogen erfaring. … Jeg har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange indenfor de sidste 10 år. …

Risikovillighed

Jeg ønsker, at ydelsen på lånet ikke påvirkes af renteændringer. …

Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet

Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Jeg er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres. …”

Af boligkontoaftalen fremgik bl.a.:

”… Vi gør opmærksom på at det tilbudte realkreditlån er baseret på obligationer, og at der kan være sket en kursudvikling i forhold til det foreliggende lånetilbud. Provenuet af obligationslån, eller rente og ydelse ved kontantlån, kan derfor blive mindre eller større end oplyst i lånetilbuddet. …

X Der indgås ikke fastkursaftale pt. Jeg er rådgivet om muligheden herfor. …

Rådgivning

Undertegnede erklærer, at vi i forbindelse med denne aftales indgåelse er rådgivet om valg af finansiering, konsekvenser ved valg af lånetype, løbetid, udbetalingstidspunkt samt om muligheder for og konsekvenser ved kurssikring. I øvrigt henvises til separat rådgivningsskema. …”

Klageren underskrev de fremsendte dokumenter den 20. april 2015. Banken har oplyst, at den modtog dokumenterne retur den 29. april 2015.

Den 20. maj 2015 blev lånet hjemtaget til kurs 92,75 og udbetalt med et provenu på 490.406,96 kr.

Klageren rejste efterfølgende indsigelse mod den manglende kurssikring.

Den 20. maj 2015 overførte banken 10.000 kr. til klageren som en kurstabsgodtgørelse. Den 4. juni 2015 godskrev banken klageren sit gebyr for lånesagen på 3.500 kr.

Klageren havde endvidere i foråret 2015 købt en ejendom i hvilken forbindelse banken stillede en garanti på 200.000 kr. Banken har oplyst, at bankens sædvanlige gebyr for en ”købersag” er 5.500 kr., og at banken nedsatte dette gebyr til 1.000 kr., der blev trukket på klagerens boligkonto.

Parternes påstande

Den 29. juni 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal godtgøre hende ca. 15.000 kr.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun hverken telefonisk eller skriftligt på noget tidspunkt blev orienteret eller rådgivet om muligheden for kurssikring.

Hun drøftede med R, at kursen skulle være god, så hun kunne få så meget som muligt ud af lånet. Hun ville have indgået en aftale om kurssikring, hvis hun havde fået oplysning om muligheden for kurssikring.

Hun henvendte sig til R pr. e-mail den 7. april 2015 vedrørende lånet, men fik et autosvar om, at R ikke var til stede fra den 3. til og med den 13. april 2015. Det er ikke korrekt, at banken kontaktede hende telefonisk og oplyste om muligheden for kurssikring. R holdt jo netop ferie på det tidspunkt.

Dokumenterne fra banken var krydset af på forhånd. Hun er ikke klar over baggrunden for afkrydsningen. Banken burde have rådgivet hende om mulighederne for kurssikring i stedet for at sende på forhånd afkrydsede dokumenter om, at hun ikke havde mulighed for at kurssikre sig.

Hun henvendte sig straks til R, da hun blev klar over, at provenuet var mindre end angivet. R beklagede dybt, at hun på grund af ferie og mange møder ikke havde oplyst om muligheden for kurssikring. R tilbød hende straks 5.000 kr. og to biografbilletter som et plaster på såret. Banken har således erkendt at have begået en fejl. Det virker påfaldende, at banken ventede med at hjemtage lånet, til kursen var den lavest tænkelige.

Hun er uforstående overfor bankens påstand om, at hun har fået en rabat på 4.500 kr. vedrørende ”købersag”. Bankens gebyrliste omfatter ikke ”købersag”. Banken har efterfølgende oplyst, at en købersag omfatter dokumenter, købesumsgaranti, evt. kurskontraktsdepot og hjemtagelse af realkreditlån mv. Hun har ikke fået disse ydelser, men alene en garanti på 200.000 kr. Købet af ejendommen skulle ikke blandes ind i hendes lån, men da lånesagen trak ud, måtte hun have en bankgaranti på 200.000 kr.

Banken har indsat 10.000 kr. og 3.500 kr. på hendes konto og bør betale yderligere 15.000 kr. til dækning af kurstabet.

Lån har anført, at klageren foretrak et fastforrentet lån. I overensstemmelse med bankens faste rutiner ved rådgivning om fastforrentede realkreditlån obligationslån orienterede banken klageren om muligheden for at indgå en fastkursaftale og betydningen heraf.

Banken kan ikke genkende klagerens fremstilling af sagen. Bankens medarbejder har givet udtryk for, at hun er ”100 % sikker på at have nævnt muligheden for kurssikring da vi snakkede lånetyper ved den første dialog.” Det skriftlige materiale i sagen underbygger dette.

Klageren bekræftede ved sin underskrift på dokumenterne den 20. april 2015, at hun blev orienteret om muligheden for at indgå en fastkursaftale.

Klageren fravalgte herefter at indgå en fastkursaftale.

Klageren blev ikke påført et tab, men blev skuffet i sine forventninger til størrelsen af provenuet.

Banken har pr. kulance godtgjort klageren 10.000 kr. i forbindelse med lånesagen og har tilbageført sit gebyr på 3.500 kr. samt givet klageren en rabat på 4.500 kr. i gebyret vedrørende klagerens køb af ejendommen. Banken har således godtgjort klageren i alt 18.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Det påhvilede Lån Spar Bank at rådgive klageren om muligheden for kurssikring i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet. Der er modstridende forklaringer mellem parterne om, hvorvidt banken rådgav klageren om dette. Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, herunder om bankens ekspeditionstid var for lang, efter at parterne har afgivet mundtlige forklaringer, samt efter at der er foretaget afhøring af relevante vidner. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.