Indsigelser mod blandt andet opgørelse af krav i forbindelse med konkurs, realisation af sikkerheder forud indgåelse af akkordaftale i 2016 og gebyr for at finde oplysninger frem.

Sagsnummer:366/2018
Dato:06-02-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Gebyr - fremfinding af oplysninger
Akkord - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelser mod blandt andet opgørelse af krav i forbindelse med konkurs, realisation af sikkerheder forud indgåelse af akkordaftale i 2016 og gebyr for at finde oplysninger frem.
Indklagede:Skjern Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser fra klageren mod blandt andet Skjern Banks opgørelse af krav i forbindelse med konkurs, mod realisation af sikkerheder forud indgåelse af akkordaftale i 2016, og mod gebyr for at finde oplysninger frem.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor han havde et privat- og et erhvervsengagement. Klageren drev erhvervsvirksomhed via et selskab.

I sommeren 2012 blev klageren ramt af en hjerneskade, og den 18. oktober 2012 blev klagerens bror beskikket som klagerens værge. Værgemålet var begrænset til at angå økonomiske forhold.

Den 27. september 2012 sendte banken en fondsafregning vedrørende salg af en aktiepost for cirka 4,6 mio. kr., som blev indsat på en konto nr. -307. Den under sagen fremlagte udskrift af fondsafregningen var stilet til klagerens selskab ”under konkurs”, ved kurator.

Den 27. november 2012 sendte banken en redegørelse for klagerens engagement til Statsforvaltningen. Det fremgik, at klageren via kaution for selskabet havde erhvervsgæld på i alt cirka 15 mio. kr. (konto nr. -307 og nr. -598), og at klageren havde privatgæld på cirka 2,5 mio. (konto nr. -304). Klageren ejede via selskabet tre ejendomme, der var vurderet til i alt cirka 10 mio. kr., og privat tre ejendomme, der var vurderet til i alt cirka 8,5 mio. kr. Banken anførte endvidere blandt andet:

”…

Som det fremgår af ovennævnte opstilling, er der tale om et engagement, som i de seneste år har været under stram styring fra bankens side. På grund af bankens sikkerheder, kan [d]er ikke hæves på konti, sælges ejendomme osv. uden bankens godkendelse.

…”

Den 23. juni 2016 underskrev klageren sammen med broderen/værgen og en advokat en aftale med banken om ”Akkordaftale/saldokvittering”. I aftalen blev klagerens gæld til banken personligt og som kautionist for selskabet pr. den 1. januar 2016 opgjort til afrundet i alt 14.547.419,35 kr. (1,7 mio. kr. vedrørende konto nr. -304, 12.547.419,35 kr. vedrørende konto nr. -598 og 300.000 kr. vedrørende konto nr. -162) med tillæg af renter fra den 1. januar 2009. Betinget af nærmere angivne provenuer ved salg af to privatejendomme, ville banken udstede saldokvittering til klageren for den resterende gæld. Af aftalen fremgik i øvrigt blandt andet:

”…

Skjern Bank A/S meddeler herved saldokvittering.

Akkordaftalen og saldokvitteringen er betinget af, at hverken [klageren] som debitor, [broderen] som værge eller advokat [navn] som juridisk rådgiver for [klageren og broderen/værgen] anfægter den af Skjern Bank A/S foretagne realisering af aktiver, tilhørende [klageren] og/eller [selskabet].

Samtidig erklærer [klageren] at værgemålet er varetaget tilfredsstillende af [broderen/værgen] i forbindelse med realiseringen og nedbringelse af bankengagementet.

Såfremt der sker påberåbelse af ovennævnte, bortfalder nærværende akkordaftale/saldokvittering i sin helhed.

…”

I december 2016 blev klagerens fætter beskikket som værge for klageren i stedet for broderen. I marts 2017 ophørte værgemålet.

Ved et brev dateret den 13. september 2018 til bankens klageansvarlige anmodede klageren om dokumentation for dispositioner vedrørende engagementet samt om redegørelser for og svar på spørgsmål vedrørende engagementet.

Den 14. november 2018 indgav klageren en klage over Skjern Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen blandt andet fremlagt:

  1. en oversigt over kontobevægelser på klagerens konto nr. -673 i banken for perioden fra den 22. april 2013 til den 2. september 2016, hvor kontoen ophørte,
  2. en oversigt over kontobevægelser på klagerens konto nr. -304 i banken for perioden fra den 19. oktober 2012 til den 12. oktober 2017, hvor kontoen ophørte
  3. en oversigt over kontobevægelser på klagerens selskabs konto nr. -598 i banken for perioderne henholdsvis den 2. januar 2007 til den 30. januar 2007 og den 11. juni 2015 til den 27. september 2016, hvor kontoen ophørte,
  4. dokumenter vedrørende en anmodning fra klageren via et forsikringsselskab om overførsel af klagerens pensionsopsparinger i banken til en nærmere angivet konto i pengeinstituttet P.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Skjern Bank uden omkostninger skal fremlægge dokumentation, redegørelser og svar som anført i hans brev af 13. september 2018 til bankens klageansvarlige.

Skjern Bank har nedlagt påstand om dels afvisning, dels frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Ankenævnet ikke bør afvise sagen. De private og erhvervsmæssige forhold var blandet sammen. Således omfattede akkordaftalen både private og erhvervsmæssige forhold, ligesom der blev solgt privatejede aktiver til nedbringelse af selskabets gæld.

Han gik fra den ene dag at være selvstændig erhvervsdrivende til den næste dag at være hjerneskadet. Da omfanget af denne skade flere år senere reelt gik op for ham, var hans virksomhed i mellemtiden gået konkurs, hans ejendomme solgt, og hans private indbo, kunst og bil forsvundet. Banken bør medvirke til, at han kan få afklaret, hvad der skete og hvornår.

Banken hævede på hans Nemkonto, hvorpå hans førtidspension blev indbetalt. Hævningerne blev anvendt til dækning af omkostninger vedrørende udlejningsejendomme og ejendomme, der var til salg. Beløbene skulle have været hævet på hans erhvervskredit.

Af oversigten over kontobevægelser på konto nr. -673, fremgår at der i 2013 og 2014 blev overført 27.600 kr., i alt 55.200 kr. til aldersopsparing. Banken bør redegøre for, hvorfor og på hvis anmodning overførslerne skete. I 2015 blev aldersopsparingen hævet, men pengene tilgik ikke hans konto. Banken har ikke ønsket at hjælpe med opklaring heraf.

I december 2014 blev der indsat 25.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr., i alt 100.000 kr. på konto nr. -598. Banken bør oplyse, hvem der indbetalte beløbene, og hvad de dækkede. Banken var ifølge hvidvasklovgivningen forpligtet til at undersøge og notere formålet med større kontantindbetalinger, samt hvem der er indbetaler heraf.

Banken bør oplyse, hvem der gav ordre om aktiesalget, og hvordan der blev forholdt med provenuet.

Banken bør dokumentere hans personlige gæld pr. konkursdagen den 1. januar 2016 på i alt 14.547.419,35 kr. (1,7 mio. kr. på konto nr. -304, 12.547.419,35 kr. på konto nr. -598 og 300.000 kr. på konto nr. -162) ifølge akkordaftalen. Beløbene stemmer ikke med de fremlagte kontoudtog. På konto -304 var der således ikke som anført i akkordaftalen en gæld på 1,7 mio. kr., men tværtimod et positivt indestående på knap 30.000 kr. På konto -598 var der ikke som anført i akkordaftalen en gæld på cirka 12,5 mio. kr., men en væsentlig mindre gæld på cirka 0,5 mio. kr. Banken bør fremlægge en kontoudskrift, der viser gælden på konto nr. -162.

Banken bør dokumentere, at de beløb, der er indkommet ved realisation af hans ejendomme og øvrige aktiver, er fragået bankens tilgodehavende.

Mens han var under værgemål medvirkede banken til salg af fire ejendomme, der var ejet af ham personligt og tre ejendomme, der var ejet af selskabet. Banken bør oplyse, på hvilket retligt grundlag ejendommene blev solgt, og hvem der foranledigede salgene. Hvis salgene skete som følge af bankens opsigelse af engagementet, bør banken fremlægge opsigelsen. Banken bør fremlægge statsforvaltningens godkendelse af salgene af privatejendommene samt mæglervurderinger eller lignende som dokumentation for, at ejendommene blev solgt til markedspris. En af køberne havde en relation til en ansat i banken.

Banken medvirkede til, at 16 malerier, som han ejede privat, blev solgt. Banken bør oplyse det retlige grundlag for salgene. Banken bør endvidere dokumentere, at malerierne blev solgt til markedsværdien, og at provenuet blev afskrevet på bankens tilgodehavende.

Bankens krav om en timepris på 1.000 kr. for at fremskaffe og udlevere det ønskede materiale er urimeligt.

Skjern Bank har anført, at alle salg af klagerens aktiver skete på korrekt måde og efter aftale med enten klagerens værge og/eller Statsforvaltningen, som blandt andet godkendte salg af klagerens ejendomme. Værgen fik udleveret de tilhørende dokumenter. Som følge af værgemålet skulle klageren ikke give accept til salg.

Klagerens engagement var op til tidspunktet for værgemålet under skarp styring. Herefter skete der salg af klagerens ejendomme og andre aktiver, hvilket skete for at banken kunne få realiseret sine sikkerheder i blandt andet klagerens ejendomme og på den måde få dækket udlån til selskabet, som klageren kautionerede for, og udlån til klageren personligt.

Efter selskabets konkurs blev der arbejdet på en løsning omkring saldokvittering for et restbeløb svarende til 14.547.419,35 kr. Fordelt med 1.700.000 kr. for klageren privat og 12.847.419,35 for selskabet.

Efter saldokvitteringen hørte banken ikke fra klageren eller værgen før i sommeren 2018, hvor klageren begyndte at forlange, at få udleveret det materiale, som fremgår af klagen. Banken afviste dette, da materialet var blevet udleveret tidligere.

Overordnet set beskyldes banken for ikke at have handlet korrekt i forbindelse med klagerens værgemål, konkurs og salg af klagerens aktiver. Endvidere beskyldes banken for at have stjålet og bedraget i samme ombæring. Dette er forhold, der kræver parts- og vidneforklaringer, hvorfor Ankenævnet bør afvise klagen.

Den del af klagen, der angår de erhvervsmæssige forhold bør også afvises, idet Ankenævnet ikke kan bedømme disse.

Materialet vedrørende privatkundeforholdet er tidligere udleveret til klageren eller klagerens værge. Klageren har ikke præciseret, hvilke dokumenter vedrørende privatkundeforholdet, som han ønsker. Banken kan for klagerens regning i henhold til bankens prisbog fremfinde de dokumenter, han ønsker. Prisen udgør 1.000 kr. pr. påbegyndt time. Timeantallet til at finde det ønskede materiale frem vurderes efter det foreliggende til 15 - 25 timer, hvilket giver en samlet pris på 15.000 - 25.000 kr.

Klagerens Nemkonto blev flyttet fra banken i 2015.

Beløbene i saldokvitteringen var den akkumulerede gæld og var ikke at sidestille med saldoen pr. den 1. januar 2016 på de nævnte konti. To af kontiene vedrørte selskabet, og forhold vedrørende disse bør afvises af Ankenævnet som erhvervsmæssige.

Beløbene, der blev givet saldokvittering for, var ikke forældet på tidspunktet for afgivelse af saldokvittering.

Klagerens aldersopsparing blev den 15. maj 2015 opgjort, og pengene blev overført til klagerens anden aldersopsparing med kontonummer -013. Indeståendet herpå blev overført til en konto i pengeinstituttet P.

Klageren har kun modtaget pension på konto -673. De fremlagte kontoudtog viser posteringerne i al den tid kontoen har været aktiv. Betalingerne på kontoen vedrørte klagerens privatengagement.

Klageren, klagerens værge og advokat har underskrevet saldokvitteringen, hvor de bekræfter, at såfremt forhold vedrørende saldokvitteringen påberåbes vil saldokvitteringen bortfalde. Dermed kan banken gøre sit krav på 14.547.419,35 kr. gældende over for klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor han havde et privat- og et erhvervsengagement. Klageren drev en erhvervsvirksomhed via et selskab. Klageren kautionerede for selskabet over for banken.

I sommeren 2012 blev klageren ramt af en hjerneskade, og den 18. oktober 2012 blev klagerens bror beskikket som klagerens værge. Værgemålet var begrænset til at angå økonomiske forhold.

På et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2015 gik klagerens selskab konkurs.

I henhold til en aftale af 23. juni 2016 med banken underskrevet af klageren sammen med broderen/værgen og en advokat gav banken saldokvittering for klagerens privat- og kautionsgæld til banken, som i aftalen blev opgjort til i alt 14.547.419,35 kr. med tillæg af renter.

I december 2016 blev klagerens fætter beskikket som værge for klageren i stedet for broderen. I marts 2017 ophørte værgemålet.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise sagen.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han ikke er bundet af aftalen af 23. juni 2016 med banken.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens betingelse om timebetaling i henhold til bankens prisliste for at finde de ønskede oplysninger frem til klageren.

Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.