Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktion, som klageren ikke kunne vedkende sig.

Sagsnummer:253/2000
Dato:06-12-2000
Ankenævn:John Mosegaard, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktion, som klageren ikke kunne vedkende sig.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren hæfter for en hævekorttransaktion debiteret på klagerens konto. Klageren kan ikke vedkende sig transaktionen.

Sagens omstændigheder.

Klageren har en totalkonto hos indklagede, hvortil der er knyttet et dankort.

Den 16. maj 2000 blev der på klagerens konto hævet 2.000 kr. vedrørende en hævekorttransaktion.

Indklagede har anført, at transaktionen blev foretaget den 14. maj 2000, hvor der i en automat i pengeinstituttet P's afdeling på Amager blev hævet 2.000 kr. ved anvendelse af klagerens dankort og klagerens PIN-kode.

Den 17. maj 2000 henvendte klageren sig i indklagedes H.C. Andersens Boulevard afdeling, hvor klageren er kunde. Klageren anførte, at hun ikke kunne vedkende sig transaktionen, samt at hun havde haft kortet i besiddelse på hævetidspunktet.

Ved skrivelse af 29. juni 2000 oplyste den afdeling af pengeinstituttet P, hvor den omtvistede hævning fandt sted, at afdelingens automat den 14. maj 2000 havde virket, som den skulle og udbetalt på sædvanlig vis. Der var ikke registreret fejl på maskinen, og beholdningen stemte.

Ved skrivelse af 29. august 2000 oplyste PBS over for indklagede:

"Vi har ved gennemgangen af posteringsflowet (anerkendte/ikke anerkendte) lagt vægt på følgende: Alle udbetalinger (på nær én udbetaling) er foretaget fra samme pengeautomat, som kortholder normalt plejer at benytte. Kortet er ikke forsøgt anvendt efter det er spærret.

Det skal bemærkes, at alle posteringerne er gennemført med det rigtige korts magnetstribe samt den tilhørende PIN-kode.

PIN-koden har ikke på noget tidspunkt været indtastet forkert.

Det kan samtidig konstateres, at PBS A/S ikke har oplevet nogen systemmæssige fejl, som kan henføres til den ikke anerkendte transaktion.

Der foreligger ikke et tilstrækkeligt grundlag til at betragte den omhandlende transaktion som værende gennemført uretmæssigt, og at kortholder dermed ikke skulle have deltaget i denne."

Af en vedlagt oversigt over betalingstransaktioner foretaget med klagerens dankort fremgik, at klageren fra den 3. marts 2000 til og med 16. maj 2000 havde foretaget ni hævetransaktioner i den afdeling, hvor den omstridte hævetransaktion er foretaget.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. juni 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 2.000 kr. til hendes konto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke har foretaget hævningen, og hun er 100% sikker på, at hævningen ikke er foretaget med hendes kort, da det på intet tidspunkt har været bortkommet.

Fra såvel PBS som politiet har hun fået oplyst, at fejl som den foreliggende kan forekomme.

Der er ikke andre end hende selv, der har haft adgang til kortets PIN-kode.

Hun føler sig mistænkt for at prøve at snyde indklagede for 2.000 kr.

Indklagede har anført, at klagerens dankort med tilhørende PIN-kode er blevet anvendt ved den omstridte hævning, som skete i en automat, som klageren plejede at benytte.

Der er ikke konstateret systemfejl eller uregelmæssigheder i øvrigt i forbindelse med transaktionen. PIN-koden er anvendt under hævningen og blev indtastet korrekt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at den omhandlede transaktion er korrekt registreret og bogført, og at den til klagerens dankort hørende PIN-kode har været anvendt ved hævningen.

Klageren hæfter herefter under alle omstændigheder for 1.200 kr. af det hævede beløb, jf. den dagældende betalingskortlovs § 21, stk. 1.

En stillingtagen til, om klageren hæfter for hele det hævede beløb, enten fordi der ikke er tale om misbrug, eller fordi der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klagerens hæftelse ikke er begrænset til 1.200 kr., vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Som følge heraf afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.