Krav om erstatning for lavere afkast af pensionsmidler efter overførsel af pensionsordninger.

Sagsnummer:183/2018
Dato:09-11-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Overførsel - pensionskonti
Ledetekst:Krav om erstatning for lavere afkast af pensionsmidler efter overførsel af pensionsordninger.
Indklagede:Lån og Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for lavere afkast af pensionsmidler efter overførsel af pensionsordninger.

Sagens omstændigheder

Klagerne H og M var kunder i Lån & Spar Bank.

I efteråret 2016 indbød banken sine kunder til et pensionstjek. På et møde med en rådgiver, R, i banken den 2. december 2016 drøftede parterne en eventuel overførsel af H’s kapitalpension og M’s aldersopsparing fra pensionsselskabet P til banken. Klagerne ville overveje en flytning og vende tilbage herom.

I et brev til R af 15. december 2016 meddelte klagerne:

” ... Du må gerne flytte [pensionerne hos P] over til jer, hvis det ikke svækker den og du i øvrigt som nævnt dækker udgiften i forb. med flytningen. ...”

Banken accepterede dette.

I slutningen af december 2016 og begyndelsen af januar 2017 besvarede klagerne spørgsmål fra banken til brug for risikoafdækning.

Den 26. januar 2017 blev der fra klagernes konti i P overført henholdsvis 161.033,92 kr. til en nyoprettet aldersopsparing i banken og 213.580,48 kr. og en nyoprettet kapitalpension.

Den 21. februar 2017 underskrev klagerne investeringsaftaler med en syvårig investeringshorisont og en lav risikoprofil. Ifølge investeringsaftalerne skulle klagernes pensionsmidler investeres i bankens såkaldte FormueBalance B. Samme dag blev beløbene på 161.033,92 kr. og kr. 213.580,48 investeret i FormueBalance B.

Den 22. januar 2018 blev risikoprofilerne efter ønske fra klagerne ændret fra lavrisiko til mellemrisiko.

I maj 2018 tilbageførte klagerne pensionsordningerne til P.

Parternes påstande

Den 1. juni 2018 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale en erstatning svarende til forskellen i afkast på klagernes pensionsordninger hos banken og det afkast, som de ville have opnået hos P, i perioden fra overførslen til den 22. januar 2018.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld. De meddelte, at de var interesseret i at flytte deres pensioner, hvis de kunne være sikre på, at de ikke blev økonomisk ringere stillet. Banken bekræftede dette. De seneste års afkast på pensioner med lav risiko hos banken eller P blev ikke drøftet på mødet. Dette bestyrkede deres opfattelse af, at der ikke var forskel på lavrisikoprodukterne hos banken og P. De forlod mødet i den sikre overbevisning, at de ikke løb nogen økonomisk risiko ved at flytte pensionerne.

I brevet til banken af 15. december 2016 stillede de som betingelse, at deres pensioner ikke blev ”svækket”. På baggrund af mødet måtte de herefter gå ud fra, at de var sikret det samme afkast som hos P.

R burde som minimum have præciseret, at banken ikke kunne love præcis det samme afkast.

Deres eneste bevæggrund for at flytte pensionerne var at samle flere økonomiske aktiviteter hos banken. Hvis de havde været bekendt med, at banken ikke kunne love præcis det samme afkast, ville de ikke have flyttet pensionerne. De havde ikke ønske om et højere afkast, men alene at de ikke blev økonomisk dårligere stillet ved flytningen.

Det er uden betydning for klagen, om investeringen skal vurderes over en syvårig periode.

Afkastet for 2017 blev 0 % hos banken og 6 % hos P. Banken er forpligtet til at godtgøre dem differencen mellem bankens og P’s afkast i perioden fra overførslen og frem til, at pensionerne blev omlagt til mellem risiko i januar 2018.

Lån & Spar Bank har anført, at banken ikke afgav en garanti om, at afkastet i FormueBalance B til enhver tid ville være lig med eller højere end afkastet i klagernes hidtidige pensionsopsparinger hos P.

Afgivelsen af en sådan garanti har formodningen imod sig og har ikke støtte i korrespondancen, dokumenterne eller andet steds.

Klagerne kunne ikke have en berettiget forventning om, at R’s undladelse af specifikt at kommentere ordvalget: ”… hvis det ikke svækker den …”, indebar, at banken havde afgivet en garanti.

Klagerne gennemgik bankens rådgivningsforløb og valgte på et oplyst grundlag en lav risiko, der var forbundet med et lavere, men sikrere afkast, og en syvårig horisont. Afkastet af en investering med en syvårig horisont skal vurderes over en længere periode end ét år.

Klagerne har ikke lidt et tab, men klagernes forventninger til afkastet er blevet skuffede.

Ankenævnets bemærkninger

I forlængelse af et møde med Lån & Spar Bank i december 2016 traf klagerne beslutning om at overføre deres to pensionsordninger fra pensionsselskabet P til banken.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anita Nedergaard og Peter Stig Hansen – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Lån & Spar Bank på mødet eller efterfølgende havde givet klagerne tilsagn om, at afkastet i banken til enhver tid ville være lig med eller højere end afkastet hos P. Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder, at banken som svar på klagernes brev af 15. december 2016 burde have oplyst klagerne om, at de ikke var sikret det samme afkast som hos P. Vi stemmer herefter for, at banken skal godtgøre klagerne de eventuelle omkostninger ved overførsel af pensionsordningerne fra banken i maj 2018.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.