Investering i juli 2007 i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod III PLC 2014).

Sagsnummer:785/2009
Dato:31-01-2011
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Karin Duerlund og Bent Olufsen.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Investering i juli 2007 i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod III PLC 2014).
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod III PLC 2014).

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans ægtefælle H var i 2006 kunder i Amagerbanken. Klageren og H fik hver lavet en investeringsprofil den 17. maj 2006 på baggrund af en risikotest. Klageren var da 63 år, mens H var 59 år.

Af investeringsprofilerne fremgik, at såvel klagerens som H’s risikovillighed var mellem risiko, at begge havde kendskab og erfaring med obligationer, kendskab men ikke erfaring med investeringsbeviser og intet kendskab til strukturerede produkter. Ifølge profilerne havde klageren en investeringshorisont på 6 år, mens H’s investeringshorisont var 3 år. Risikoprofilerne er ikke underskrevet af klageren og H.

I telefonsamtale den 13. juni 2007 drøftede klageren og en rådgiver R fra bankens investeringsafdeling investeringsmuligheder for midler tilhørende H’s faster E, som var 86 år.

Den 15. juni 2007 kontaktede klageren banken telefonisk. Klageren og R drøftede investering i Kalvebod obligationer I PLC 2013 for midler tilhørende E. Banken havde ikke disse obligationer til salg, hvorefter R foreslog Kalvebod III PLC 2014.

Banken har under klagesagen sendt lydoptagelser til klageren af telefonsamtalen den 15. juni 2007. Samtalen varede i alt ca. 18 minutter. Klageren har udfærdiget udskrift af i alt 5½ minuts optagelse; passage 1 af ca. 1½ minuts varighed startende fra ca. 3. minut og passage 2 af ca. 4 minutters varighed startende fra ca. 6. minut. Banken har fremlagt udskrift af de første 2 minutters optagelse.

Af udskrift af passage 1 fremlagt af klageren fremgår:

"PASSAGE 1- Start 1 min. 58 sek. Slut 3 min. 30 sek.

SR [Klageren]: "Dvs. at den evt. bliver indfriet?"

MO [R]: "I 2010, ja."

SR: "10, ja. "

MO: "En god fordel ved denne her, det er, at man kan købe den til en fornuftig under …. til en god underkurs også, for der er også det skattefri element i det … "

SR: "Ja."

MO: "…og den går ind med et udløb til kurs 100, og den ligger … lige nu og her ville jeg kunne sælge den på 89,85 "

SR: " 89,85 "

MO: "Ja. "

SR: "Hvis nu den ikke bliver indløst i år 2010 …. "

MO: "Det gør den! "

SR: "Nå, det gør den?"

MO: "ja,. Det er … "

SR: "Du sagde, så ville rente stige betydeligt, hvis ikke …. "

MO: "Jamen, det er simpelthen, så kommer der en tillægsrente på, som pengeinstitutterne så skal betale. "

SR: "Ja."

MO: "Og det ved jeg man positivt , at man ikke er indstillet på at gøre, så det er det, der hedder en 5 + 3 obligation, og princippet med dem her det er , at de vil med 99,999 %’s sandsynlighed blive indfriet i år 2010 for de hers vedkommende."

SR: "Ja."

MO: "Det er kun sket en gang, hvor de … hvor det … hvor den ikke er blevet … hvor sådan et lignende papir ikke er … er gjort, og der var det simpelthen en forglemmelse fra et af pengeinstitutterne, og så blev den indfriet igen ved førstkommende lejlighed, fordi det simpelthen er for dyrt at have den så."

SR: "Hvad stiger den til, hvis ikke … hvis ikke den bliver indløst?"

MO: "Hvad siger du?"

SR: " Hvad stiger den til, hvis den ikke bliver indløst?"

MO: "Uhh, jeg kan ikke … jeg kan ikke huske … jeg kan lige ikke huske satsen …"

SR: "Nej."

MO: "… faktisk i hovedet ….. Det kan man se inde på ….. jeg kan ikke lige huske det, men det er i hvert fald lukrativt for investor."

Den 15. og den 22. juni 2007 købte klageren på vegne E 2 % Kalvebod III PLC 2014 for henholdsvis 650.000 kr. og ca. 636.000 kr. gennem E’s eget pengeinstitut, P.

I telefonsamtale den 20. juli 2007 med R drøftede klageren investering i 2 % Kalvebod III PLC 2014 for sine egne og H’s midler.

Den 20. juli 2007 købte klageren til sit depot nominelt 60.000 kr. 2 % Kalvebod PLC 2014 til kurs 87,4 svarende til en kursværdi på 52.400 kr.

Samme dag købte H til sit depot nominelt 100.000 kr. 2 % Kalvebod PLC 2014 til kurs 87,4 svarende til en kursværdi på 96.140 kr.

Efter anmodning fra klageren sendte banken den 23. september 2008 til klageren genpart af præsentationsmateriale fra Nykredit af 9. oktober 2006 vedrørende Kalvebod obligationer serie III. Klageren har bl.a. fremhævet, at det fremgår af præsentationsmaterialet, at der er tale om en kompleks obligation kun egnet for investorer med fornøden viden og erfaring til at forstå obligationerne samt til at håndtere risici, og at minimumsinvesteringen var 400.000 kr.

Ved breve af 20. og 21. april 2009 rettede klageren henvendelse til Amagerbanken med indsigelse mod bankens anbefaling om køb af Kalvebod obligationerne. Klageren stillede krav om, at banken tilbagekøbte obligationerne til købsprisen. Ved brev af 18. maj 2009 afviste banken klagerens krav.

Banken har fremlagt transaktionsoversigter for klagerens depot nr. (-883) og H’s depot nr. (-235) for perioden fra januar 2002 til august 2009. Klageren har oplyst, at oversigten er fejlagtig vedrørende skibskreditobligationer. Han har aldrig købt skibskreditobligationer.

Banken har fremlagt notaer, hvoraf fremgår, at klageren den 5. januar 2006 købte 3 % Nykredit Realkreditobligationer for ca. 450.000 kr. og den 3. januar 2007 købte 3 % Nykredit Realkreditobligationer for ca. 399.000 kr.

Ved brev af 22. februar 2010 til Ankenævnet frafaldt klageren den del af klagen over Amagerbanken, som vedrørte E’s køb af Kalvebod obligationer den 15. og den 22. juni 2007 under hensyn til, at der ikke var et kundeforhold mellem banken og E.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal tilbagekøbe Kalvebod obligationerne, således at han og H stilles som om handlerne aldrig var indgået, samt at banken skal dække udgifterne i forbindelse med handlen.

Amagerbanken har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgivning var mangelfuld og forkert.

Han ønskede at købe en lavtforrentet kort obligation med mulighed for lidt kursgevinst ved udtrækning/udløb. Banken anbefalede 2 % Kalvebod obligationer med udløb 2011 eller senest 2014, i sidstnævnte tilfælde mod en merrente.

Han blev ikke ved telefonsamtalerne med R den 13. og 15. juni og den 20. juli 2007 oplyst om, at Kalvebod obligationerne havde en anden risiko end realkredit- og skibskreditobligationer.

Før hans og M’s køb af obligationerne drøftede han omlægning af værdipapirer tilhørende E med R, som anbefalede Kalvebod obligationerne.

Banken gav fejlagtig rådgivning i telefonsamtalen den 13. juni 2007 vedrørende E’s investeringer, og vedrørende hans og H’s afledte investeringer.

I telefonsamtalen den 15. juni 2007 efterspurgte han Kalvebod PLC I 2013, idet han havde hørt om denne i sin første samtale med R den 13. juni 2007.

Udskriften af telefonsamtalen den 15. juni 2007 beviser bankens mangelfulde rådgivning. R sagde her "Når obligationerne indfries til kurs 100, og det gør de med 99,999 % sikkerhed i 2011". Klageren opfattede det som om, at der ikke var nogen risiko ved investeringen, og at obligationen var ligestillet med en realkreditobligation. Dette var ikke korrekt ifølge Nykredits præsentationsmateriale. Et tab i den underliggende portefølje, hvor Amagerbanken indgik med 21 %, ville medføre et tilsvarende tab til obligationsejerne.

Banken frarådede køb af skibskreditobligationer i telefonsamtalen den 15. juni 2007. Udskriften af 2. passage af telefonsamtalen dokumenterer, at banken oplyste, at der ikke var nogen nævneværdig forskel på risikoen ved skibskreditobligationer og Kalvebod obligationerne.

Banken nævnte kun de positive forhold ved obligationerne. Banken oplyste fejlagtigt at Nykredit var udsteder af obligationerne. Denne oplysning var afgørende for ham. Han troede på baggrund heraf, at obligationerne fungerede som almindelige realkreditobligationer. Han og H har aldrig ejet en erhvervsobligation.

Han kontaktede R igen den 20. juli 2007, da han og H efter hans tidligere samtaler med R syntes, at køb af Kalvebod obligationer virkede som en fornuftig investering.

Han fik ingen skriftlig information, bortset fra købsnotaen.

Han erfarede først senere, at obligationerne var et kompliceret og risikabelt produkt. Ifølge præsentationsmaterialet fra Nykredit, som han modtog i september 2008, var hverken han eller H kvalificerede til at købe eller håndtere risici ved Kalvebod obligationerne. Banken burde have gjort dem bekendt med præsentationsmaterialet inden købet af obligationerne.

Risikoprofilerne er ikke relevante for købet af Kalvebod obligationerne. I januar 2006 var han 63 år, var gået på efterløn og havde fået sin kapitalpension udbetalt. H var da 59 år og havde planlagt at gå på efterløn som 62-årig. Klageren og H bad om et møde med bankens investeringsrådgiver til drøftelse af økonomi og pension. Han var ikke interesseret i en investering med en tidshorisont på 6 år.

Profilerne blev udarbejdet på investeringsrådgiverens initiativ. Klageren og H blev "påduttet" profilerne og opfattede profilerne som uforpligtende. Profilerne afspejlede ikke deres risikovillighed. De havde ingen risikovillighed. De konkluderede, at de ikke ønskede at følge investeringsrådgiverens investeringsforslag og købte i stedet obligationer og nedbragte gælden i deres faste ejendom.

Banken har ikke ønsket at fremlægge en fuldstændig udskrift af bankens lydoptagelser, hvilket må komme banken bevismæssigt til skade.

Amagerbanken har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren blev informeret om karakteristika ved Kalvebod obligationen i forbindelse med købet, herunder at der var tale om en virksomhedsobligation, og at sikkerheden for obligationen bestod af ansvarlig lånekapital i danske pengeinstitutter.

Klageren måtte være bekendt med, at Kalvebod obligationerne – også som følge af den højere effektive rente – alt andet lige var forbundet med en større risiko end skibs- og realkreditobligationer. Klageren accepterede denne større risiko ved at vælge at investere i obligationen.

Formålet med klagerens henvendelse den 15. juni 2007 var at købe Kalvebod PLC I 2013. Da banken ikke havde disse til salg, pegede R i stedet på en tilsvarende obligation, Kalvebod PLC III 2014.

På baggrund af telefonsamtalerne har det klart formodningen imod sig, at klageren ikke var bekendt med, at Kalvebod obligationerne var virksomhedsobligationer med sikkerhed i lån til danske pengeinstitutter.

Passagerne af telefonsamtale den 15. juni 2007 udskrevet af klageren udgør en mindre del af samtalen, er løsrevet fra sammenhængen og i øvrigt ikke alle steder citeret korrekt.

Banken gav i telefonsamtalen af 15. juni 2007 udtryk for sin forventning baseret på de hidtidige erfaringer med denne type værdipapirer, om at obligationen ville blive indfriet 3 år før tid. Udtalelsen kan ikke tages til indtægt for, at der ikke var nogen risiko ved investeringen.

Det fremgår tydeligt af udskriften af 1. passage af telefonsamtalen den 15. juni 2007, at pengeinstitutterne ville skulle betale en tillægsrente. Klagerens påstand om, at han troede, at der var tale om en realkreditobligation, må på baggrund heraf afvises.

Udskriften af 2. passage af telefonsamtalen den 15. juni 2007 dokumenterer klagerens overvejelser om kurser og forrentning af henholdsvis 2 % Kalvebod PLC III 2014 og skibskreditobligationer med udløb år 2013 samt klagerens håb om at købe 2 % Kalvebod PLC I 2013. Banken sammenlignede ikke risikoen ved Kalvebod obligationerne med skibskreditobligationer, men sammenlignede Kalvebod PLC I 2013 med Kalvebod PLC III 2014.

Banken har ikke garanteret et bestemt afkast, eller at investeringen ville blive indfriet til kurs 100.

Klageren traf selv beslutningen om investeringen og må bære risikoen herfor.

Klagerens og H’s investering ligger klart inden for de udarbejdede investeringsprofiler, som for begges vedkommende viste en risikovillighed på "mellem risiko".

Da klagerens faste rådgiver ikke længere er ansat i banken, er det ikke muligt at kommentere omstændighederne ved oprettelse af investeringsprofilerne. Banken udfærdiger kun investeringsprofiler til reelle rådgivningsmæssige formål.

Der foreligger en tilfredsstillede risikospredning for klagerens og H’s samlede likvide midler, også i lyset af klagerens køb af realkreditobligationer i januar 2006 og 2007 for i alt nominelt 924.000 kr. set i forhold til de mindre investeringer i Kalvebod obligationerne.

Investeringen i Kalvebod obligationen var i overensstemmelse med klagerens og H’s reelle risikovillighed, selv hvis det på trods af risikoprofilerne måtte lægges til grund, at klagerens og H’s risikovillighed var lav.

Til støtte for afvisningspåstanden har Amagerbanken anført, at klageren og banken har modstridende opfattelser af hændelsesforløbet, og at en afklaring af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, og at sagen derfor bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund – udtaler:

Klageren har anført, at han ikke modtog nogen rådgivning om Kalvebod obligationernes karakter, og at han gik ud fra, at der var tale om sædvanlige obligationer, mens Amagerbanken har anført, at klageren blev informeret om, at obligationerne var virksomhedsobligationer, og at sikkerheden for obligationen bestod af ansvarlig lånekapital i danske pengeinstitutter.

På denne baggrund finder vi, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:

Vi lægger til grund, at klagerens risikovillighed ikke blev nærmere fastlagt til brug for investeringen. Derudover har banken ikke har været i stand til at dokumentere den faktisk ydede rådgivning, herunder særligt at Amagerbanken påtager sig en dobbeltrolle ved at rådgive kunden til at låne penge til banken selv, eftersom Amagerbanken er låntager bag disse obligationer, samt at bankerne bag disse obligationer hæfter pro rata og ikke solidarisk, som man som kunde umiddelbart måtte forvente, hvorved en kunde lider tab på obligationen, hvis blot en enkelt bank ikke kan betale. Desuden lægges vægt på, at klageren ikke fik udleveret skriftligt materiale om disse obligationer forud for investeringen.

Under disse omstændigheder finder vi, at Amagerbanken ved at råde klageren til at investere i Kalvebod erhvervsobligationer har pådraget sig et ansvar. Vi stemmer derfor for, at klagen tages til følge, således at Amagerbanken tilpligtes at tilbageføre købet, såfremt klager fremsætter anmodning herom inden 8 uger.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.