Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til investeringsfirmaer og kortbetalinger til firma, der skulle genvinde klagerens betalinger til investeringsfirmaerne.

Sagsnummer:74/2021
Dato:09-11-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til investeringsfirmaer og kortbetalinger til firma, der skulle genvinde klagerens betalinger til investeringsfirmaerne.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til investeringsfirmaer og kortbetalinger til firma, der skulle genvinde klagerens betalinger til investeringsfirmaerne.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et MasterCard og et Visa/dankort udstedt gennem banken.

Klageren har anført, at han siden juli 2017 er blevet svindlet vedrørende investering for mere end 78.000 EUR af forskellige firmaer.

I januar 2018 blev der foretaget to betalinger á 1.000 EUR med Visa/dankortet til et firma, F1, med henblik på investering. I februar 2018 blev der foretaget tre betalinger á 1.500 EUR med MasterCard’et til F1, med henblik på investering. Fra den 21. til den 29. marts 2018 blev der foretaget fire betalinger på henholdsvis 1.000 EUR, 2.000 EUR, 1.000 EUR og 2.000 EUR med MasterCard’et til F1, med henblik på investering.

Klageren indgav indsigelsesblanketter til banken vedrørende de ni betalinger til F1 på i alt 12.500 EUR foretaget i perioden fra januar til marts 2018. Indsigelserne var i kategorien ”Jeg har købt en vare/ydelse som ikke er modtaget/leveret”. I blanketterne anførte klageren blandt andet:

”… Hvilken dato rykkede du for den manglende vare/service?                                 01-10-2018 …”

Dateringen på indsigelsesblanketterne var den 26. februar 2018. Banken har anført, at den først modtog indsigelse om transaktionerne fra klageren den 1. marts 2019.

Ifølge en af banken fremlagt transaktionsliste blev der i perioden fra den 7. maj til den 2. juli 2018 foretaget ti betalinger til firmaerne F2, F3, F4 og F5 via klagerens MasterCard. Banken har oplyst, at betalingerne blev gennemført ved brug af sikkerhedsløsningen 3D-secure.

Klageren indgav indsigelsesblanket til banken vedrørende 14 betalinger med hans MasterCard på i alt 24.086 EUR til firmaerne F2, F3, F4, F5 og firmaet F6. Dateringen på indsigelsesblanketterne var den 5. juli 2018. Banken har anført, at den først modtog indsigelse om transaktionerne fra klageren den 1. marts 2019. Indsigelserne var i kategorien ”Jeg har ikke modtaget den lovede kreditering eller jeg har annulleret/returneret købet”.  Banken har oplyst, at den alene kan genfinde syv af disse betalinger til F2, F3, F4 og F5 på i alt 11.300 EUR på sin transaktionsliste, og at klageren ikke har gjort indsigelse mod de resterende tre betalinger i peroden fra den 7. maj til den 2. juli 2018 på transaktionslisten. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet:

”… jeg er blevet svindlet (scam) jeg har handlet med et tradingfirma i London og tabt ca 15000 Euro det har jeg som sådan accepteret, jeg bliver så kontaktet af et engelsk kontor der udgiver sig for at være et officielt regeringskontor, der hjælper folk med at få deres penge igen, Jeg har 4-6 lange samtaler med … og en tredje person … de påstår at jeg kan få dækket ca 90% af mit tab de tager en lille kommission på ca 5 %, for at de kan sætte penge ind på mit kort skal de have mine kreditkort oplysninger, de siger til mig at disse beløb der står på trækkene bliver refunderet når mine penge kommer retur, igennem flere samtaler bliver jeg gjort opmærksom på at pengene er lige på trapperne, der skal bare lige gå ca 48 timer så vil jeg modtage alle mine penge. Lige pludselig er det som om disse mennesker er som sun[k]et i jorden … Jeg kan ikke finde disse firmaer som står til at modtage beløbene på trækkene, de 14 træk er alle lavet mellem d 20/06-2018 til d. 03/07-2018.

Det samlede beløb er 22086,50 EURO, måske minus et træk på 7000 Euro som blev afvist i systemet med NETS.

… Hvilken dato har forretningen informeret dig om at du havde et beløb til gode?   20-06-… 018 …

… Hvilken dato har du rykket for kreditering af varekøbet?                                        01-07-2018 …”

Klageren har fremlagt udskrift fra internettet af sin søgning om F1 og andre online investeringsfirmaer, herunder advarsler fra udenlandske myndigheder og oplysning om, at F1 også anvender navnet ”S”.

Klageren har fremlagt en klage fra ham til banken dateret 29. april 2020, hvori han blandt andet anførte:

”… Starting the 11th of July 2017, I fell victim to a fraudulent Forex companies …

… 1. The Companies provided direct investment advice - not utilizing 3rd party recommendations.

2. The Companies offered investment services/advice not related to real market/exchange data (manufacturing false charts etc.).

3. The Companies performed misrepresentation - pretending to be regulated (fictitious agents names and location).

4. The Companies prohibited my ability to withdraw my funds.

5. The Companies were guaranteeing returns/yields (unrealistic ones).

6. The Companies furnished me with bonuses - which are not allowed to be given.

7. The Companies were trading on my behalf (use of remote control of my computer).

8. My money was not held in a segregated account. …”

Som bilag til klagen af 29. april 2020 var vedlagt udskrift af en konto med en balance på 7.737 USD, som viste, at der var foretaget indskud på kontoen i perioden fra juli til december 2017. Endvidere var vedlagt udskrift af en handelskonto hos S, som blandt andet viste, at der i perioden fra 25. januar til 5. marts 2018 var foretaget to indskud i januar og tre indskud i februar. Som bilag til klagen var endvidere vedlagt en af klageren underskrevet ”Declaration of Deposits” dateret 4. juli 2018 vedrørende tre betalinger á 1.000 EUR et firma, F7, med hans Visa/dankort, og hvoraf blandt andet følgende fremgik:

”… all the transactions appearing below that were conducted for and in relation with trading on my trading account no. … were made by myself or on my behalf and all such transactions were done with my full knowledge, consent and authorization.

I hereby declare and confirm that the funds were deposited with [F7] to my trading account  … with [F7] Group LP”

Parternes påstande

Den 9. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de i sagen omhandlede transaktioner.

Nordea Danmark har for så vidt angår betalingerne til F1 nedlagt påstand om principalt frifindelse og for så vidt angår de øvrige, efterfølgende betalinger nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han siden juli 2017 er blevet svindlet for over 78.000 EUR, 20.000 USD og 76.000 DKK.

Han overførte betalingerne til firmaerne i god tro under falske forudsætninger og fandt efterfølgende ud af, at han var offer for svindel.

Hans betalinger blev ikke brugt til investering, handel eller andre ydelser, men blev blot overført til svindlernes egne konti.

Banken har anført, at syv af betalingerne blev foretaget til en slags ”regeringskontor”. Han er ikke klar over, hvad banken mener med denne fejlagtige påstand. Alle de omtvistede betalinger skete til svindelforetagender, som stjal hans penge uden hans kendskab. Han forstår ikke, hvorfor banken alene forholder sig til de syv ud af de 14 betalinger.

Banken har forsømt at opfylde sine forpligtelser og har handlet ansvarspådragende over for ham. Banken forsømte at advare ham.

Banken har ikke opfyldt sine forpligtelser efter EU's direktiv nr. 2015/2366 om betalingstjenester i det indre marked (PSD2), hvoraf det blandt andet fremgår, at banken kan blokere en betaling ved for eksempel mistanke om svindel. Banken har endvidere ikke opfyldt sin forpligtelse til at advare betaleren i tilfælde af mistanke om eller faktuel svindel.

Banken har ikke fulgt retningslinjerne og anbefalingerne fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vedrørende tiltag mod svindel ved manipulation af betaleren.

Det påhvilede banken at udføre ”Transaction-Risk Analysis” med henblik på at opdage mistænkelige transaktioner og advare kunderne, særligt de sårbare kunder eller i tilfælde af betydelig risiko for svindel. Det påhvilede banken proaktivt og effektivt at minimere og begrænse risikoen for svindel i sine systemer, herunder ved at opdage og advare om mistænkelige transaktioner, såsom for eksempel ændringer i transaktionsmønstre, pludseligt øget forbrug, overførsler til andre konti, gentagne log in forsøg, log in fra andre enheder, gentagne overførsler til en ny modtager mv.

Banken har set bort fra advarslerne fra den britiske Financial Ombudsman Services (FOS) og dennes henstilling til bankerne om at tage ansvar for sikkerheden.

Det følger af Visa’s og MasterCard’s regler, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler.

Det påhvilede banken at undersøge betalingsmodtagerne ved at gennemføre kend-din-kunde undersøgelser og undersøgelser mod hvidvask. De pågældende undersøgelser blev aldrig foretaget af banken.

Der var massive advarsler mod firmaerne, herunder fra myndigheder, hvilket en simpel søgning på internettet ville have afsløret.

Banken har handlet uacceptabelt og kriminelt. Ved sin handlemåde muliggør og understøtter banken kriminelle aktiviteter. Han undrer sig over, om banken ville have accepteret en overførsel til en terrororganisation, hvis denne etablerede en hjemmeside og udgav sig for at være et investeringsfirma.

Andre banker tager ansvar for at holde deres kunder skadesløse for svindel og bedrageri. Han er bekendt med, at andre banker har godtgjort deres kunder i lignende tilfælde.

Banken har handlet helt uprofessionelt og har svigtet ham. Banken har blokeret hans netbank og blacklistet ham over for andre pengeinstitutter.

Der er ikke tale om passivitet, når der er tale om svindel, hvor banker ifølge loven skal gemme oplysninger i syv år, og hvor forældelsesfristen er op til syv år. Han havde ikke mulighed for at anmode om bankens assistance, før han forstod, at han var offer for online svindel. Han anmodede derefter om bankens assistance.

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv foretog samtlige korttransaktioner til F1, hvorfor der er tale om autoriserede transaktioner. Alle transaktionerne var korrekt gennemført og bogført. Betalingerne gik ind på klagerens konto hos F1, jævnfør de af klageren fremlagte bilag, hvoraf det indirekte fremgår, at klageren havde adgang til at logge ind på sin profil hos F1. I investeringssager anses levering for sket, når indbetalingerne er sket til kundens konto hos investeringsselskabet. Da de omtvistede beløb med klagerens samtykke blev indsat på klagerens konto hos F1, er der ikke tale om manglende levering, jævnfør betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.

Den omstændighed, at F1 eventuelt er medtaget på en advarselsliste, er ikke ensbetydende med, at F1 ikke levede op til sin aftale med klageren. Banken er ikke ansvarlig for en betalingsmodtagers eventuelle misligholdelse af en aftale.

Efterfølgende kom klageren i kontakt med et ”officielt regeringskontor”, som ville hjælpe ham med at få nogle af sine investerede midler retur. I den forbindelse skulle klageren overføre penge til dem, for at de kunne hjælpe ham. Idet banken kun kan genfinde syv ud af de 14 transaktioner, som klageren gør indsigelse imod, bør sagen kun omhandle disse syv transaktioner. Disse blev korrekt registreret og bogført. Klageren foretog selv disse transaktioner. Der er dermed tale om autoriserede transaktioner. De syv korttransaktioner blev alle gennemført med 3D-secure efter de da gældende sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor klageren som minimum må have godkendt sms til godkendelse af gennemførelsen af transaktionerne. Banken har i øvrigt ikke noget ansvar herfor, da der er tale om forudbetaling, hvilket ikke er omfattet af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.

Yderligere gøres det gældende, at klageren indgav sin indsigelse for sent. Transaktionerne, som klageren gør indsigelse imod, blev alle foretaget i foråret og sommeren 2018, men klageren indgav først sin indsigelse, så banken modtog den 1. marts 2019. At klageren selv har anført en anden meget tidligere dato på indsigelsesblanketterne kan ikke tillægges betydning, særligt ikke når der henses til, at mange af transaktionerne ikke var gennemført på det tidspunkt.

Da klageren har en historik med massiv investering, har det formodningen for sig, at han følger meget med i sine investeringer. Klageren har da også anført i indsigelsesblanketterne, at han allerede i oktober 2018 rykkede F1, og at han allerede i juli 2018 rykkede regeringskontoret. Det er derfor også sandsynligt, at han på disse tidspunkter - meget tidligere end 1. marts 2019 - blev bekendt med eller burde være bekendt med, at der var problemer med investeringerne/returmidlerne.

Med sin indsigelse af 1. marts 2019 overholdt klageren ikke fristen ”snarest muligt”, jævnfør betalingslovens § 112, og på den baggrund bør klageren heller ikke få medhold.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke har besvaret bankens opfordringer om at redegøre for transaktionerne til ”regeringskontoret”. Det må komme klageren til skade, at han har medtaget 14 transaktioner, hvoraf banken kun kan genfinde syv, og at klageren ikke har præciseret, hvordan disse transaktioner blev gennemført. Det fremgår ikke klart, hvordan korttransaktionerne til ”regeringskontoret” blev gennemført og af hvem. Idet de faktuelle omstændigheder ikke er klarlagt, bør denne del af sagen afvises.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et MasterCard og et Visa/dankort udstedt gennem banken.

Klageren har anført, at han siden juli 2017 er blevet svindlet for betydelige beløb af forskellige firmaer.

I januar, februar og marts 2018 blev der med klagerens kort foretaget ni betalinger på i alt 12.500 EUR til et firma, F1, med henblik på investering. Klageren indgav indsigelsesblanketter til banken vedrørende de ni betalinger i kategorien ”Jeg har købt en vare/ydelse som ikke er modtaget/leveret” og anførte, at han havde rykket ”for den manglende vare/service” den 1. oktober 2018. Indsigelsesblanketterne var af klageren dateret den 26. februar 2018. Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at den først modtog indsigelsen fra klageren den 1. marts 2019.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingerne i 2017 og januar, februar og marts 2018 skete med klagerens samtykke. Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de omhandlede betalinger blev indsat på kundekonti hos de pågældende firmaer. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som kan føre til, at banken i medfør af § 112 i betalingsloven er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af betalingerne. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbene.

Det følger af betalingslovens § 112, stk. 4, at indsigelser i forbindelse med fjernsalg, herunder indsigelse om, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, skal fremsættes snarest muligt efter, at betaleren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt. Ankenævnet finder, at klageren senest ved udgangen af oktober 2018 burde være i besiddelse af sådanne oplysninger, at han kunne have fremsat indsigelserne. Klageren får herefter ikke medhold i sit krav vedrørende betalingerne foretaget i 2017 og januar, februar og marts 2018.

I peroden fra den 7. maj til den 2. juli 2018 blev der via klagerens MasterCard foretaget ti betalinger til firmaerne F2, F3, F4 og F5. Banken har oplyst, at betalingerne blev gennemført ved brug af sikkerhedsløsningen 3D-secure. Klageren indgav indsigelsesblanket til banken vedrørende 14 betalinger på i alt 24.086 EUR til F2, F3, F4, F5 og firmaet F6. Banken har oplyst, at den alene kan genfinde syv af disse betalinger til F2, F3, F4 og F5 på i alt 11.300 EUR på sin transaktionsliste. Klageren anførte i indsigelsesblanketten, at han var blevet kontaktet af nogle personer, der udgav sig for at være fra et regeringskontor, og som ville hjælpe ham med at få hans betalinger til investeringsfirmaerne retur. Indsigelsesblanketten var af klageren dateret den 5. juli 2018. Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at den først modtog indsigelsen fra klageren den 1. marts 2019.

Ankenævnet lægger desuden til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Ankenævnet finder, at en afklaring af de nærmere omstændigheder, og en afklaring af det af klageren oplyste om hændelsesforløbet i øvrigt vedrørende betalingerne til firmaerne F2, F3, F4, F5 og F6, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

 

 

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen vedrørende betalinger i perioden fra 2017 til marts 2018.

Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af klagen.