Udlandslån, indfrielse m.v.

Sagsnummer:638/1993
Dato:14-11-1994
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Ole Simonsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlandslån, indfrielse m.v.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Denne sag vedrører klagerens engagement med indklagede, som blev etableret i november 1988, omfattende bl.a. udlandslån samt formueplejeaftale.

Udlandslån.

I november 1988 overflyttede klageren sit engagement fra andet pengeinstitut til indklagedes Korsør afdeling. I denne forbindelse etableredes et etårigt udlandslån på modværdien af 440.000 DEM. Omkring samme tidspunkt fik klageren udbetalt en invaliditetserstatning på 1,3 mio. kr., ligesom klageren realiserede en obligationspost på 700.000 kr. efter afslutningen af et byggeri. Klageren indgik herefter en investeringsaftale med indklagede, hvorefter indklagede forestod formuepleje af ca. to millioner kr. Den 1. juli 1990 opsagde klageren formueplejeordningen på grund af utilfredshed med afkastet og overtog herefter selv forvaltningen af formuen.

I januar 1991 hjemtog klageren igennem indklagede et nyt udlandslån på modværdien af 85.000 USD; lånet var tiårigt.

Den 19. december 1991 afholdtes møde i afdelingen med klageren, hvor engagementet blev drøftet. Ved skrivelse af 2. januar 1992 bekræftede indklagede med henvisning til mødet, at det var aftalt, at indklagede undersøgte, om USD-lånet kunne omlægges til DKK. Endvidere skulle nogle af klageren ejet Hatting-aktier overvåges og sælges bedst muligt senest 31. januar 1992; provenuet skulle anvendes til nedbringelse af udlandslån. Klageren har anført, at han protesterede imod salget af Hatting-aktierne.

Salget af Hatting-aktierne skete til kurs 825. Klageren har anført, at de 1.550 stk. aktier burde være solgt til 25 kurspoint højere, svarende til et tab på 38.750 kr.

Pr. 31. januar 1992 indfriede indklagede udlandslånet på 85.000 USD. Klageren finder, at dette var i strid med parternes aftale.

Den 18. februar 1992 hjemtog klageren gennem indklagede et nyt udlandslån på modværdien af 210.000 USD. Lånet var tiårigt og afdragsfrit. Lånet blev indfriet i januar 1993; ifølge indklagede i henhold til aftale indgået på et møde den 11. september 1992 hos klageren, hvilket klageren bestrider. Ved skrivelse af 22. september 1992 vedrørende mødet nævner indklagede, at udlandslånet nedskrives væsentligt gennem hjemtagelse af kreditforeningslån i klagerens ejendom.

Valutaterminsforretninger.

Klageren har løbende siden engagementets etablering indgået valutaterminsforretninger til afdækning af valutarisikoen på udlandslån. Klageren har fremsat indsigelser mod de i kontrakterne anførte kurser/tillæg. Klageren har været tilknyttet indklagedes elektroniske informationssystem, hvor kurser har været oplyst.

Køb af aktier i Det Danske Luftfartsselskab.

Den 16. oktober 1991 afgav klageren ordre om køb af en post aktier i Det Danske Luftfartsselskab. Ordren blev afgivet telefonisk. Efter at have modtaget afregning på købet protesterede klageren skriftligt og forlangte handlen annulleret med henvisning til, at han fandt, at afregningskursen var for høj.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder har udvist svig overfor klageren ved købet.

Indklagede har oplyst, at handelsprisen blev aftalt efter opringning til indklagedes hovedsædes aktieafdeling, hvorefter klageren accepterede den opgivne kurs. Klageren konstaterede imidlertid en time efter handlen, at kursen var faldet, og forsøgte herefter at få indklagede til at tilbageføre handlen.

Omprioritering af to ejendomme.

I forbindelse med omprioritering af to af klagerens ejendomme blev der hjemtaget kreditforeningslån. Provenuet herfra indsattes på sikringskonti med henblik på frigivelse ved lånesagens afslutning. Klageren protesterede mod forrentningen af sikringskontiene under henvisning til, at det var hensigten, at låneprovenuerne skulle krediteres hans kassekredit. Indklagede tilbød herefter at forhøje renten på sikringskontiene, men har under klagesagen oplyst, at dette endnu ikke er sket, da forholdet ikke var drøftet endelig færdig med klageren og dennes revisor, inden klageren indbragte sagen for Ankenævnet.

Påstande:

Klageren har opgjort sit samlede erstatningskrav mod indklagede pr. 17. oktober 1993 til 899.719,65 kr., der fremkommer således:

Tab ved salg af Hatting-aktier kr. 38.750,00 Tab i forbindelse med indklagedes indfrielse af udlandslån, jf. mødet den 19. december 1991 kr. 418.969,65 Tab i forbindelse med indklagedes indfrielse af udlandslån i januar 1993 kr. 442.000,00

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har bl.a. anført, at indklagede har handlet i strid med indgåede aftaler og ikke varetaget klagerens interesser.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren oppebærer sine indtægter via lejeindtægter fra fem ejendomme og kan derfor ikke anses for forbruger.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, bl.a. at klageren ved egne handlinger har forvaltet sine værdipapirer med samlet tab til følge. Indklagede har ikke rådgivet klageren ved disse investeringer. Vedrørende de enkelte poster i erstatningsopgørelsen har indklagede bemærket:

Vedrørende erstatningskrav kr. 38.750,00 (salg af Hatting-aktier):

Det blev på mødet den 10. december 1991 aftalt, at Hatting-aktierne skulle overvåges og sælges bedst muligt, senest den 31. januar 1992.

Hatting-aktierne blev solgt løbende indtil den 31. januar 1992 til kurser fra 810 til 840.

Først i marts måned 1992 opnåede Hatting-aktierne kurs 870. Det er således ikke givet, at der rent faktisk kunne være solgt 1550 Hatting-aktier til kurs 870 i marts måned 1992. Da aftalen om salget af Hatting-aktierne blev indgået var kursen ca. 750-770.

Vedrørende erstatningskrav kr. 418.969,65 (ophævelse af udlandslån):

Det blev på et møde hos klageren den 11. september 1992 aftalt, at udlandslånet skulle løbe uændret videre frem til næste rentetermin, hvorefter det skulle indfries over kassekreditten.

Indklagede har alene handlet i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Vedrørende erstatningskrav kr. 442.000,00 kr. (indfrielse af udlandslån i 1993):

Kravet er ganske udokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder - som sagen er oplyst - ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren i alle de påklagede forhold bør anses for erhvervsdrivende. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klagerens erstatningskrav begrundes med, at indklagede uberettiget har truffet dispositioner over klagerens aktiver og vedrørende engagementet i øvrigt, mens indklagede gør gældende, at de i klagen indeholdte dispositioner er foretaget efter aftale med klageren.

En stillingtagen til klagepunkterne findes herefter at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.