Indsigelser vedrørende ophør af kassekredit, tilvejebringelse af oplysninger til brug for ansøgning om huslejehjælp, mang-lende gennemførelse af betalinger, bortfald af forsikrings-dækning, spærring af engagement/netbank, overførsler fra mindreårig søns konto til inddækning af overtræk og salg af bolig på tvangsauktion.

Sagsnummer:214/2020
Dato:20-12-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Rin-give.
Klageemne:T - Tvangsauktion
Modregning - øvrige spørgsmål
Kassekredit - opsigelse
Betalingsformidling - tilbageførsel
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelser vedrørende ophør af kassekredit, tilvejebringelse af oplysninger til brug for ansøgning om huslejehjælp, mang-lende gennemførelse af betalinger, bortfald af forsikrings-dækning, spærring af engagement/netbank, overførsler fra mindreårig søns konto til inddækning af overtræk og salg af bolig på tvangsauktion.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser fra klageren vedrørende ophør af kassekredit, tilvejebringelse af oplysninger til brug for ansøgning om huslejehjælp, manglende gennemførelse af betalinger, bortfald af forsikringsdækning, spærring af engagement/netbank, overførsler fra mindreårig søns konto til inddækning af overtræk og salg af bolig på tvangsauktion.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde et boliglån nr. -849, en lønkonto nr. -099 og en budgetkonto nr. -115. Klagerens søn, der er født i 2002, var også kunde i banken, hvor han havde to ungdomskonti, nr. -513 og nr. -970. Klageren ejede et hus, der var behæftet med et realkreditlån på 1.760.000 kr. i Totalkredit.

I 2013 blev der knyttet en kredit på 30.000 kr. til budgetkontoen.

I 2017 blev der knyttet en kredit på 50.000 kr.  til lønkontoen. Kreditten var med udløb pr. den 31. maj 2022.

Pr. den 31. juli 2018 udløb kreditten på budgetkontoen.

Den 29. august 2018 fik klageren udbetalt et erstatningsbeløb på 150.000 kr. Beløbet blev indsat på lønkontoen, som herefter havde et indestående på 130.523 kr.

Samme dag, den 29. august 2018, blev der overført 20.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Banken har oplyst, at saldoen på budgetkontoen herefter var positiv.

Banken har anført, at det i begyndelsen af februar 2019 blev aftalt at slette kreditten på 50.000 kr. på lønkontoen. Klageren har bestridt dette og anført, at banken – efter at have taget de penge den ville – fjernede kreditten uden gyldig opsigelse og uden gyldig grund.

Der blev månedligt overført 13.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Fra budgetkontoen blev der månedligt overført 4.500 kr. til boliglånet.

I løbet af 2019 blev lånet nedbragt fra cirka 300.000 kr. til cirka 270.000 kr.

I begyndelsen af november 2019 blev klageren varetægtsfængslet.

Efter overførsel af 13.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen den 29. november 2019 var der en negativ saldo på lønkontoen, som blev inddækket ved en overførsel på 9.000 kr. fra klagerens søns konto nr. -513. Den 3. december 2019 blev der overført 2.000 kr. fra sønnens konto til klagerens lønkonto, og den 6. december 2019 blev der overført yderligere 1.000 kr. Der var herefter et indestående på sønnens konto på 195 kr. På en posteringsoversigt vedrørende klagerens lønkonto, som banken har fremlagt, er der anført posteringsteksten ”Intern overførsel” vedrørende de tre transaktioner. Banken har anført, at overførslerne fra sønnens konto blev foretaget af klageren, der havde fuldmagt til kontoen. Klageren har anført, at overførslerne blev foretaget af banken.

Efter overførsel af 13.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen den 30. december 2019 var der en negativ saldo på lønkontoen på cirka 10.000 kr. Den 2. januar 2020 blev der ved træk på lønkontoen foretaget to betalinger på i alt cirka 7.000 kr. Samme dag blev der overført 17.000 kr. fra budgetkontoen til inddækning af negativ saldo på lønkontoen.

Efter overførslen af de 17.000 kr. var der et restindestående på budgetkontoen på knap 20.000 kr. Den 6. januar 2020 blev der foretaget seks betalinger på i alt cirka 14.000 kr., hvorefter der var et indestående på budgetkontoen på cirka 6.000 kr.

Den 8. januar 2020 tilbageførte banken to af de betalinger, der var gennemført den 6. januar 2020. De tilbageførte betalinger vedrørte forsikringspræmie på henholdsvis 2.351,42 kr. og 1.654,27 kr. Efter tilbageførslerne var der et indestående på budgetkontoen på 10.231,44 kr. Om baggrunden for tilbageførslen har banken anført:

” Banken har ikke lavet notater eller andet i forbindelse med tilbageførslerne af de to forsikringsbetalinger. Klagers konto var ikke i overtræk hverken før eller efter betalingerne og der er samme dag gennemført en større betaling til samme forsikringsselskab, der ikke er tilbageført, ligesom der også efterfølgende er sket PBS-betalinger fra kontoen. …

Det kan være sket efter aftale med klager, der nogle gange ringede fra arresten under opsyn, men banken kan ikke sige det med sikkerhed.”

Den 17. januar 2020 hævede banken et gebyr på 500 kr. på lønkontoen for ”udskrifter m.v.”.

Den 20. januar 2020, blev der via budgetkontoen gennemført en betaling på 3.717,42 kr. vedrørende ejendomsskat. Der var herefter et indestående på budgetkontoen på 6.514,02 kr.

Banken har fremlagt en udskrift om spærring den 20. januar 2020 af klagerens netbank. Der var ved afkrydsning valgt:

”Spær bruger (spærrer adgangen til alle tilmeldte systemer og kommende betalinger gennemføres ikke)”

Den 21. januar 2020 hævede banken et gebyr på 400 kr. på lønkontoen for ”Kopi af 4 udskrifter”. Der var herefter et indestående på 5.162,32 kr. på lønkontoen.

Klageren har fremlagt diverse korrespondance i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 mellem ham, L, der var socialrådgiver i Kriminalforsorgen og banken. Af korrespondancen fremgår blandt andet, at banken den 21. november 2019 og den 17. januar 2020 afslog anmodninger fra L om henstand med ydelserne på boliglånet. Endvidere fremgår blandt andet, at klageren den 6. februar 2020 anmodede banken om at sende kontoudskrifter for sine og sønnens konti for de seneste tre måneder. Klageren anførte endvidere blandt andet:

”…

Der ønskes ligeledes en skriftlig forklaring og redegørelse for fastfrysning af mine midler og fjernelse af råderetten over mine midler fra november og frem til dags dato samt rokering af midler uden accept.

Der ønskes også en redegørelse og forklaring på at der er fjernet midler fra [sønnens] konti […] uden tilladelse eller accept.

…”

Banken har fremlagt et brev af 13. februar 2020 fra klageren, hvor klageren blandt andet anførte, at alle betalinger på lønkontoen skulle ophøre, at de månedlige overførsler på 13.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen skulle ophøre, og at fire nærmere angivne betalingsservicebetalinger via budgetkontoen, som vedrørte telefon, internet, TV og et medlemskab, skulle opsiges. 

Den 26. februar 2020 sendte L på vegne klageren en klage til bankens klageansvarlige over bankens behandling af klagerens pengesager. I mailen anførte L endvidere blandt andet:

”…

Ud over den klage som fremsættes, kan undertegnede tilføje, at det grundet et meget besværliggjort samarbejde fra bankens side, har været vanskeligt at udføre de opgaver, jeg i kraft af min funktion som socialrådgiver for indsatte i en arrest skal løse.

…”

Den 28. februar 2020 skrev klageren blandt andet følgende til banken:

”…

Jeg skriver for at få endnu en forklaring på at forsikringspræmien ikke er blevet betalt rettidig den 6. januar det drejer sig om landboforsikring og indboforsikring. Samt telebrev fra [teleselskab] og kontaktlinser der har været dækning og tilmeldt PBS.

…”

Den 3. marts 2020 sendte bankens klageansvarlige et svar til L. Banken anførte blandt andet, at bankens spærring af klagerens adgang til netbank var sket den 20. januar 2020, og at overførslerne fra sønnens konto var sket via netbank. Banken anførte endvidere blandt andet:

”…

… Dette overtræk [på cirka 17.000 kr. på lønkonto -099] er således inddækket via budgetkontoen. Når aftalte indbetalinger til budgetkontoen misligholdes, kan banken som en naturlig konsekvens ikke fremover betale de aftalte faste udgifter via denne konto. Da der var dækning på kontoen, har vi undladt at tilbageføre [forsikringspræmie] på 9.179,14 (formentlig ejendomsforsikring) samt 3.717,42 til […] kommune (formentlig ejendomsskat) Efter anmodning fra [klageren] bliver indestående på både lønkonto og budgetkonto 24. februar 2020 via Kriminalforsorgens konto overført til kontohaver.

…”

Ved breve af 12. marts 2020 og 3. april 2020 meddelte klagerens bopælskommune afslag på hjælp til klageren til boligudgifter under varetægtsfængsling. Begrundelsen for afslaget var mangelfuld dokumentation, og at klageren havde midler stående i sit pengeinstitut.

Den 17. juni 2020 indgav klagen en klage over Spar Nord Bank til Ankenævnet.

Klageren har fremlagt blandt andet rykkerbreve, inkassobreve og betalingspåkrav, der blev sendt til hans bopælsadresse i perioden december 2019 - maj 2020.

Ved brev af 12. august 2020 opsagde banken klagerens engagement på grund af misligholdelse af boliglånet, hvorpå restgælden blev opgjort til 264.464,61 kr.

Den 20. august blev der på vegne Totalkredit foretaget pantebrevsudlæg i klagerens hus. I oktober 2020 blev tvangsauktion over huset berammet til den 1. december 2020.

Ved et brev af 16. november 2020 afslog banken på vegne Totalkredit en anmodning fra klageren om henstand med betaling af forfaldne terminsydelser, indtil klageren blev løsladt.

I januar 2021 opgjorde klageren følgende erstatningskrav mod banken:

Totalkredit

  1.800.000 kr.

Spar Nord

270.000 kr.

Forsikringspolicer

24.000 kr.

Hofte erstatning

518.000 kr.

Tyveri af personlige ejendele

250.000 kr.

Skader på hus

125.000 kr.

Smart drive

7.500 kr.

Telenord

4.500 kr.

Call me

4.000 kr.

Skat

60.000 kr.

Moms som følge af lukning af konto

250.000 kr.

Børnepenge taget af Spar Nord

18.000 kr.

Penge taget fra sønnens konto

13.000 kr.

Wep consept reklame

47.000 kr.

Gylletankreparation. Misligholdt på grund af Spar Nord

7.000 kr.

Manglende huslejebetaling. Afvist på grund af Spar Nord

182.000 kr.

Tyveri af personlig formue på konti

100.000 kr.

Tilbagekøb af solgt hus efter salg

500.000 kr.

Reparation af hus

250.000 kr.

Tort udregnet af tabt arbejde og skader

414.400 kr.

I alt

4.844.400 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende og i strid med reglerne om god skik og derved har pådraget sig erstatningsansvar for hans tab. Banken udnyttede hans situation til at miskreditere og ruinere ham.

Han ønskede at bruge erstatningsbeløbet til at starte som selvstændig, men banken krævede uberettiget, at pengene blev anvendt til at indfri kreditterne og nedbringe boliglånet. Mod protest fra ham indfriede banken kreditterne og ophævede dem uden lovlig grund. Han indvilgede i at indbetale 10.000 kr. på boliglånet for at vise goodwill.

Han havde styr på sin økonomi og overholdt sine betalingsforpligtelser.

Han kontaktede banken, da han blev frihedsberøvet. Som varetægtsfængslet kunne han af kommunen få dækket sine boligudgifter, herunder lånet. Han skulle derfor betale sine øvrige regninger, men banken nægtede ham adgang til sine konti. Han lånte sit dankort ud til sønnen, så sønnen kunne hæve penge til sit underhold, men banken spærrede kortet uden lovlig grund.

Banken flyttede rundt på hans penge og varetog herved sine egne interesser, idet pengene blev overført fra lønkonto og opsparingskonto til budgetkonto og boliglån.

Banken har uberettiget taget hans søns børnepenge. Overførslerne på 9.000 kr., 2.000 kr. og 1.0000 kr. fra sønnens konto til hans lønkonto blev foretaget af banken og uden hans eller sønnens samtykke. Posteringsteksten ”intern overførsel” dokumenterer, at det var banken, der foretog overførslen. Banken bør derfor tilbageføre beløbene.

Det bestrides, at spærringen af netbank skete efter anmodning fra hans far. Faderen havde fuldmagt og ville hente udskrifter fra netbanken.

Spærringen af netbanken medførte, at mange betalinger overgik til inkasso, men på grund af fængslingen modtog han ikke meddelelse herom.

Banken afslog at betale hans regninger, selvom der var dækning, og nægtede at samarbejde med hans socialrådgiver, L. Banken låste hans penge. Han blev derved afskåret fra at betale til sønnens underhold og betale regninger, ligesom han blev afskåret fra at få huslejehjælp.

Trods gentagne anmodninger sendte banken ikke de kontoudskrifter, som han havde brug for. Banken har taget gebyrer for ydelser, som den ikke har leveret.

Huslejehjælpen, som kunne have dækket betalinger til både boliglånet og realkreditlånet, kunne ikke søges, før pengene på hans konti var brugt, hvilket blev forhindret af bankens spærring. Han har mistet huslejehjælpen, som ikke kan søges med tilbagevirkende kraft. Kommunen ville have betalt husleje i op til et år.

Bankens medarbejder udtalte, at banken havde i sinde at bruge alle hans penge og så lade hans hus gå på tvang, hvilket kan bevidnes af politiet.

Bankens handlemåde havde store konsekvenser for sønnen, der manglede penge til sit underhold mv., og for ham, fordi hans ubetalte regninger overgik til inkasso, og hans hus tog skade.

Manglende betaling af forsikringspræmier har medført unødige meromkostninger og mistet forsikringsdækning, herunder for en hofteskade og for retshjælp.

Banken var årsag til, at hans bolig blev solgt på tvangsauktion, og banken bør betale erstatning herfor.

Banken har oplyst, at den varetager Totalkredits sag mod ham om manglende betaling og tvangsauktion over hans hus, men banken må være inhabil.

Banken handlede ulovligt ved at nægte ham regninger fra Totalkredit. Det beviser også, at Totalkredit vidste, at han var fængslet, og således kunne have kontaktet ham i fængslet.

Banken handlede ulovligt og med den intention at ruinere ham. Han mistede sit hus og alt hvad han ejede på grund af bankens ulovlige handlinger. Han bor nu på et værelse uden noget som helst. Hans ejendele er solgt og stjålet.

Han blev løsladt efter 18 måneder, og han kunne have betalt sine udgifter, hvis banken ikke havde taget kontrol over hans konti. Hans firma er ikke lukket, men har fået kæmpe gæld på grund af banken.

Han er blevet nægtet at få en konto i et andet pengeinstitut.

Spar Nord Bank har anført, at banken har handlet i overensstemmelse med aftaler og regler. Banken er ikke ansvarlig for de økonomiske ulykker, der ramte klageren og klagerens familie som følge af varetægtsfængslingen. Klagerens krav er udokumenterede og savner sammenhæng med sagens fakta.

Siden klagerens fængsling indgik der ikke tilstrækkelige midler til betaling af de udgifter, som klager anfører i sit klageskrift, heller ikke selvom klager stadig havde haft rådighed over de udgåede kreditfaciliteter.

Der blev ikke indgået aftale om, at erstatningsbeløbet på 150.000 kr. skulle placeres på en kreditorbeskyttet konto. Beløbet gik ind på klagerens lønkonto, hvor der var trukket 19.476 kr. Efter overførsel af 20.000 kr. til klagers budgetkonto var der et indestående på 110.000 kr. på lønkontoen, som klager herefter anvendte løbende.

I forbindelse med at klageren ønskede at starte selvstændig virksomhed, slog banken fast, at det ikke skulle finansieres med den private lønkredit, og at klageren efter bankens opfattelse ikke havde behov for en kreditfacilitet. Det blev aftalt, at kreditten blev slettet, hvilket skete i begyndelsen af februar 2019. Det skete med klagers accept og i forbindelse med, at der blev oprettet en indlånskonto, -202, til brug for klagers påtænkte erhvervsvirksomhed. Der har ikke været transaktioner på nævnte konto. Banken har ikke praksis for at dokumentere aftaler om ophør af faciliteter. I korrespondancen i netbanken i oktober 2019 henviste klageren til sletning af kassekreditten.

Spærringen af netbanken skete efter en henvendelse fra klagerens far, der ønskede indsigt i klagers engagement i banken, hvilket banken ikke kunne imødekomme uden samtykke fra klager. Faderen oplyste, at han var af den opfattelse, at uvedkommende havde adgang til klagerens netbank. På den baggrund blev netbanken spærret.

De tre overførsler fra sønnens konto, som klageren anfægter, blev alle foretaget ved brug af klagerens NemID og med klagerens brugernummer. Den omstændighed, at der på klagerens posteringsoversigt står ”intern overførsel”, er ikke ensbetydende med, at det er banken, der har gennemført transaktionen.

Transaktionerne dækkede de træk, der var sket med anvendelse af klagerens Visa/dankort. Klageren har anført, at hans dankort var ”lånt til min søn, hvilket ikke er noget problem”. Det er bankens formodning, at sønnen har anvendt klagerens kort, at midlerne hertil blandt andet er kommet fra overførsler fra sønnens konto, og at det er sket med klagers samtykke eller efterfølgende accept. Der er ikke noget i brugen af netbanken eller NemID, der tyder på, at tredjemand uberettiget skulle være kommet i besiddelse heraf. Det er således ikke banken, der har foretaget de pågældende overførsler.

Tilbageførslen på 17.000 kr. den 2. januar 2020 fra klagerens budgetkonto til hans lønkonto skete, da lønkontoen som følge af den månedlige overførsel på 13.000 kr. og betaling af betalingsaftaler til fagforening og forsyningsvirksomhed var kommet i overtræk med dette beløb. Banken vurderede, at det var i klagers interesse frem for at afvise betalingerne.

Banken har ikke lavet notater eller andet i forbindelse med tilbageførslerne af de to forsikringsbetalinger. Klagerens konto var ikke i overtræk hverken før eller efter betalingerne, og der er samme dag gennemført en større betaling til samme forsikringsselskab, der ikke er tilbageført, ligesom der også efterfølgende er sket PBS-betalinger fra kontoen. Tilbageførslerne kan være sket efter aftale med klager, der nogle gange ringede fra arresten under opsyn, men banken kan ikke sige det med sikkerhed.

Banken opsagde ikke betalingsaftaler med klager – det skete på klagers egen foranledning ved brevet af 13. februar 2020.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke kan påtage sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af klagerens engagement.

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde et boliglån, en lønkonto og en budgetkonto. Klagerens søn, der er født i 2002, var også kunde i banken, hvor han havde to ungdomskonti. Klageren ejede et hus, der var behæftet med et realkreditlån i Totalkredit.

Den 29. august 2018 fik klageren udbetalt et erstatningsbeløb på 150.000 kr. Beløbet blev indsat på lønkontoen, som herefter havde et indestående på 130.523 kr.

Samme dag, den 29. august 2018 blev der overført 20.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Banken har oplyst, at saldoen på budgetkontoen herefter var positiv.

På klagerens lønkonto var der en kredit på 50.000 kr., som ifølge kreditaftalen skulle udløbe den 31. maj 2022. Kreditten ophørte i februar 2019. Det er uklart, om ophøret skete på baggrund af en gyldig aftale mellem parterne, eller om der var tale om, at banken uberettiget ophævede aftalen.

I begyndelsen af november 2019 blev klageren varetægtsfængslet. Den 29. november 2019 blev der overført 9.000 kr. fra klagerens søns konto til inddækning af overtræk på klagerens lønkonto. Den 3. og 6. december 2019 blev der overført yderligere 2.000 kr. og 1.000 kr. fra sønnens konto til klagerens lønkonto. Det er uklart, hvordan overførslerne skete, herunder om de skete med klagerens/sønnens samtykke.

I januar 2020 tilbageførte banken to forsikringspræmiebetalinger. Det er uklart om tilbageførslerne skete med klagerens samtykke, ligesom det er uklart, om banken kan have pådraget sig et ansvar for, at klageren ifølge egne oplysninger som følge af de tilbageførte præmiebetalinger gik glip af forsikringsdækning for en hofteskade, som klageren har oplyst, at han pådrog sig.

Det er uklart, om banken den 20. januar 2020 med rette spærrede klagerens adgang til netbank, og om banken slettede betalingsserviceaftaler på klagerens engagement i videre omfang end det anførte i klagerens brev af 13. februar 2020 berettigede til.

Det er uklart om banken loyalt medvirkede til, at klageren under sin fængsling fik mulighed for at opnå huslejehjælp fra det offentlige. Ankenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klagerens socialrådgiver i forbindelse med, at klageren klagede til bankens klageansvarlige, anførte, at det grundet et meget besværliggjort samarbejde fra bankens side havde været vanskeligt at udføre de opgaver, som hun i kraft af sin stilling skulle varetage. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at afslaget på huslejehjælp til klageren blandt andet var begrundet i mangelfuld dokumentation.

Efter en samlet vurdering af forløbet i sagen er det uklart, om banken kan have pådraget sig et ansvar for, at klagerens forpligtelser blev misligholdt med den følge, at klagerens hus blev solgt på tvangsauktion.

Ankenævnet finder herefter, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.