Spørgsmål om nedlukning af investeringer skete efter aftale. Genoptaget sag.

Sagsnummer:211/2011
Dato:29-09-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Maria Hyldahl, Rut Jørgensen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst:Spørgsmål om nedlukning af investeringer skete efter aftale. Genoptaget sag.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Den sag - som er en genoptagelse af Ankenævnets afgørelse af 2. marts 2011 i sag nr. 1221/2009 - vedrører, om nedlukningen af klagerens investeringer skete efter aftale med Danske Bank.

Sagens omstændigheder.

Af sagsfremstillingen i sag nr. 1221/2009 fremgår:

"Klageren har oplyst, at han i 1998 begyndte at investere i uran- og sølvmineaktier. Han foretog investeringer for frie midler, pensionsmidler og via investeringsselskaberne S1 ApS og S2 ApS, som han delvist ejede.

I forbindelse med investeringerne optog klageren i december 2003, oktober og november 2006 valutalån i Danske Bank.

Den 28. december 2007 indgik klageren en aftale med banken om et "Porteføljelån - Fællesmaksimum til finansiering af investering i værdipapirer og finansielle kontrakter - forbrugere (Netbank)". Af aftalen fremgår:

"…

Maksimum DKK 7.800.000,00

Inden for maksimum kan Låntager



optage lån og kreditter i DKK

optage valutalån i godkendt valuta

eventuelt indgå handel med valuta og derivater i henhold til særskilt rammeaftale samt andre finansielle kontrakter



Som sikkerhed for faciliteter etableret under dette fællesmaksimum pantsættes et eller flere værdipapirdepot(er) og en eller flere tilknyttede afkastkonto/-konti og evt. andre indlånskonti, f.eks. deposits.

Låntager har mulighed for via Danske Netbank at omlægge pantsatte aktiver inden for de aftalte rammer, jf. særskilt aftale om Finansiel Sikkerhedsstillelse – Pant – Porteføljelån – forbrugere.

De pantsatte aktiver kan belånes efter deres type. Den samlede udnyttelse af faciliteter under dette fællesmaksimum må ikke overstige den aftalte belåningsværdi af pantsatte aktiver.

Der henvises til Del 2, Kvalitetskrav til pantsatte aktiver.

Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

Faciliteter under dette fællesmaksimum betragtes som misligholdt ved Låntagers modtagelse af et skriftligt påkrav om indfrielse af faciliteterne og/eller realisation af de pantsatte aktiver.

Långiver kan kræve faciliteter under dette fællesmaksimum betalt tilbage og/eller kræve pantsatte aktiver, der tjener som sikkerhed for faciliteter under dette fællesmaksimum realiseret med henblik på indfrielse af de anførte faciliteter og kræve en eventuel restgæld på de anførte faciliteter betalt tilbage med et varsel på 8 dage ved fremsendelse af et skriftligt påkrav om indfrielse af faciliteterne og/eller realisation af de anførte pantsatte aktiver, hvis



den samlede udnyttelse under dette fællesmaksimum overstiger den aftalte belåningsværdi af pantsatte aktiver, jf. Del 2 og Låntager undlader at stille supplerende sikkerhed, der opfylder kvalitetskrav for pantsatte aktiver senest 24 timer efter, at ovennævnte skriftlige påkrav fra Långiver herom er kommet frem til Låntager



Særlig risiko

Låntager er gjort opmærksom på, at investering og spekulation i værdipapirer og/eller finansielle kontrakter indebærer en betydelig risiko for tab. Låntager er bekendt med, at værdien af de pantsatte værdipapirer kan falde, og at værdien af Finansielle kontrakter kan ændres således, at der efter realisation af de pantsatte værdipapirer/finansielle kontrakter kan forekomme en udækket gæld, som Låntager skal inddække.

…"

Klageren indgik samme dag en aftale om "Finansiel Sikkerhedsstillelse - Pant - Porteføljelån - forbrugere (Netbank)". Af aftalen fremgår:

"…

Sikkerhedsstiller giver Sikkerhedshaver pant i:

- de til enhver tid i depoter nr. […] og […] hos Sikkerhedshaver opbevarede/registrerede værdipapirer som kan omfatte

- det til enhver tid indestående beløb i en Godkendt Valuta, jf. Del 2, incl. Renter, på afkastkonti nr. […] og […], respektive deposits.

Investering kan alene foretages i ovennævnte aktiver og kun i Godkendte Valutaer og Godkendte Lande, jf. Del 2.

De pantsatte aktiver skal til enhver tid opfylde de aftalte kvalitetskrav jf. Del 2.

De pantsatte aktiver kan belånes i forhold til deres type. Belåningsgraden af pantsatte aktiver fremgår af Del 2. Den samlede udnyttelse af de ved pantet sikrede faciliteter under fællesmaksimum må ikke overstige belåningsgraden af de pantsatte aktiver.

De pantsatte aktiver giver Sikkerhedshaver sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som Sikkerhedsstiller har over for Sikkerhedshaver, ifølge



de til enhver tid etablerede faciliteter under Fællesmaksimum - Porteføljelån til finansiering af investering i værdipapirer og handel med valuta og derivater i henhold til særskilt rammeaftale samt andre finansielle kontrakter - forbrugere, stort kr. 7.800.000,00



Sikkerhedsstillelse henholdsvis supplerende sikkerhedsstillelse

Sikkerhedshaver foretager dagligt og ved hver handel en værdiberegning af de pantsatte aktiver, og udregner på denne baggrund en belåningsværdi, jf. Del 2.

Den samlede udnyttelse af de ved pantet sikrede faciliteter under fællesmaksimum må ikke overstige belåningsværdien af de pantsatte aktiver. Hvis belåningsværdien er mindre end den samlede udnyttelse under fællesmaksimum, skal Sikkerhedsstiller efter påkrav fra Sikkerhedshaver stille supplerende sikkerhed, således at belåningsværdien af pantsatte aktiver som minimum svarer til udnyttelsen under fællesmaksimum.

Pantsatte aktiver kan alene frigives med Sikkerhedshavers samtykke.

Værdipapirer, der er indlagt i det pantsatte depot eller beløb, der indestår på den pantsatte konto/deposit, og som ikke opfylder de aftalte kvalitetskrav, jf. Del 2, tillægges ingen værdi i ovenstående beregninger.

Realisation af pantsatte aktiver

Hvis en aftale om Porteføljelån – Fællesmaksimum til finansiering af investering i værdipapirer og finansielle kontrakter – forbrugere (Netbank) eller en af de faciliteter, der er sikret ved denne aftale om Finansiel Sikkerhedsstillelse - Pant - Porteføljelån - forbrugere (Netbank), forfalder til betaling på grund af misligholdelse, kan Sikkerhedshaver realisere pantet.

Hvis Sikkerhedshaver vil realisere de pantsatte aktiver, kan det først ske, efter sikkerhedsstiller har modtaget et varsel på mindst otte dage i et anbefalet brev, jf. retsplejelovens § 538 a, stk. 2, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab.

Debitor er gjort opmærksom på, at investering og spekulation i værdipapirer og valutaer indebærer en betydelig risiko for tab. Debitor er bekendt med, at værdien af de pantsatte aktiver kan falde og at værdien af finansielle kontrakter kan ændres, således at der efter realisation af de pantsatte aktiver kan forekomme en udækket gæld på engagementet, som debitor hæfter for.

Enhver handel med værdipapirer/finansielle kontrakter indgås på grundlag af debitors egen beslutning og på dennes eget ansvar. Sikkerhedshaver yder ikke investeringsrådgivning til debitor ved dennes investeringer via Danske Netbank. Debitor kan altid få rådgivning om investering ved at kontakte Sikkerhedshaver. Sikkerhedshaver yder ikke skattemæssig rådgivning, og debitor anbefales at søge ekstern rådgivning herom.

…"

Klageren indgik via selskabet S1 ApS den 3. januar 2008 erhvervsmæssige aftaler af samme karakter, som han havde indgået privat, med et maksimum på 17.500.000 kr.

Klageren har anført, at han den 5. september 2008 af banken telefonisk blev anmodet om at overføre yderligere kapital til S1. Da hans ægtefælle ikke ønskede dette, valgte han i stedet at reducere sine lån i banken.

Klageren indgik en aftale med banken om et stående valutalån på 300.000 USD (amerikanske dollar), som skulle omveksles til kurs 524,61 og udbetales i danske kroner den 10. september 2008. Han indgik via S2 ApS en aftale om et valutalån på 525.000 USD, som skulle udbetales den 11. september 2008. Af aftalerne fremgår:

"…

Misligholdelse

Uanset aftale vilkår og regler for opsigelse forfalder valutalånet til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af:

a.…

d. at der er sket en efter bankens skøn væsentlig negativ ændring af låntagers eller kautionists økonomiske forhold, eller et eventuelt stillet pant, herunder pant stillet af tredjemand, efter bankens skøn forringes, og låntager ikke inden 14 dage efter bankens anmodning stiller anden tilfredsstillende sikkerhed, respektive supplerende sikkerhed.

…"

Klageren har anført, at banken i forbindelse med kursfald på værdipapirmarkedet i oktober 2008 gjorde opmærksom på, at finanskrisen ville blive langvarig, men at han ikke skulle gå i panik og sælge sine aktier.

Ved et tillæg af 28. oktober 2008 blev klagerens "Fællesmaksimum" i aftalerne af 28. december 2008 nedskrevet med 500.000 kr. til 7.300.000 kr. Klageren har anført, at denne låneramme og den i S1 uændrede låneramme var en bekræftelse på, at banken ville bakke ham op gennem krisen. Klageren gav samme dag banken transport i sit tilgodehavende på 5.000.000 kr. i S1 ApS samt pant i sine anparter i selskabet.

Af klagerens mail af 20. november 2008 til banken fremgår:

"…

Gennem årene har i lært mig at kende som en valueinvestor, som investerede alle de penge som banken stillede til min rådighed i uran- og sølvaktier.

- …

- Jeg har også gennem årene sendt alle relevante informationer vedrørende uran, sølv og mineselskaber til de mennesker i banken som jeg mener var nødt til at foretage en professionel bedømmelse af mine investeringer og eksponering.

- …

- Den 28.10.2008 får jeg tilsendt et tillæg til vor kreditaftale hvor kreditmaksimum bliver nedsat fra 7.800.000 kr. til 7.300.000 kr. og vi gennemgår hele vores situation i relation til den nye aftale, og vi har kun et ønske og det er at gøre alt hvad vi kan for at leve op til aftalen.

- …

Jeg mener, at banken også har et medansvar for den situation vi er i, og kan ikke tro med den historik der foreligger, at banken ikke vil hjælpe os; vi beder jo ikke om anden behandling end den som banken har givet os de sidste 10 år, hvor vi har opfyldt vore forpligtelser, hvilket jeg også i mine mails har dokumenteret at vi kan fremover.

Hvis banken ikke vil hjælpe os, så virker det umiddelbart på mig mere fornuftigt at vi sælger vores hus, i stedet for at vi optager et nyt flexlån? Og inden min famile bliver smadret, og vi bliver smidt på porten, så burde vi da også få et konstruktivt forslag som reelt hjælper os. …

…"

Af bankens svar til klageren samme dag fremgår:

"…

Jeg forstår til fulde jeres situation, men er også opmærksom på, at I ønsker en fornuftig løsning på denne situation, uden at det går helt galt. I september måned da aktieandelen og lånene blev nedbragt væsentligt på min anbefaling for at undgå en ’forblødning’ på dette tidspunkt skete det efter denne løsning.

Med den anførte disposition lykkedes det, men med den seneste udvikling er situationen meget alvorlig igen.

Vi vil naturligvis hjælpe jer, men hvad hjælpen angår, er kun de muligheder jeg skitserede for [klagerens ægtefælle] i går:

* hjemtagelse af tillægslånet på ca. kr. 1,7 mio. nu

* indfri lånene privat samt din andel i [S2] nu med en terminsforretning

* sælg alle aktier i de frie midler, [S2] og [S1] nu.

På den måde ville der være med slutkurserne tirsdag aften ca. kr. 1,0 mio. tilbage i kontanter, men er faldet yderligere (for 1 uge siden var beløbet kr. 2,6 mio.). Dertil kommer naturligvis indestående på jeres pensionsordninger.

Salg af huset er ikke en brugbar løsning, da det er meget svært/umuligt at beregne hvad huset vil indbringe samt hvornår, da boligmarkedet er gået helt i stå.

Markederne er meget turbulente og hvis I ikke disponere nu, ja, så bliver det en utilfredsstillende løsning, hvor dit ønske fra september måned ikke længere er muligt.

…"

Af bankens mail af 21. november 2008 til klageren og hans ægtefælle fremgår:

"…

Med henvisning til telefonsamtale torsdag eftermiddag bekræftes følgende forhold, som er og bliver effektueret i dag:

- i privat depot er obligationerne solgt, aktierne forsøges solgt i dag, men p.g.a. skatten og jeres forventede potentiale i [en virksomhed] er der i 1. omgang beholdt for ca. kr. 500.000, da der formodentlig er denne overdækning.

- aktierne i [S1] forsøges ligeledes solgt i dag.

- [S2] 50 % andel overdrages til [en navngiven person] i.h.t. [jeres] aftale med [personen]. De nærmere forhold omkring overdragelse fremsender [personen], men han oplyser at I skal indbetale ca. kr. 1,425 mio.

Udlandslånene i USD i privat regi er indfriet i dag med valør på tirsdag, det betyder at valutakursen er afdækket.

Jeg opdateres mandag morgen med det endelige salg af aktierne fredag, herunder det samlede provenue og giver jer en opdatering.

…"

Af bankens brev af 6. august 2009 til klageren fremgår:

"…

I dit brev af 31. juli 2009 henviser du til det krav om kompensation, som du har fremsat i tidligere mail. Vi tillader os at gå ud fra, at du henviser til mail af 21. juni 2009 og ikke som anført 21. juli 2009. Det afvises, at banken har handlet ansvarspådragende i sagen. Samtlige dispositioner er sket efter aftale med dig, og banken har ikke tilsidesat bestemmelserne i aftalegrundlaget. Der er således ikke grundlag for dit krav om kompensation.

…"

"

Af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 1221/2009 fremgår, at nævnet efter fast praksis ikke behandler klager fra aktie- og anpartsselskaber, idet klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private, selvom det spørgsmål, som klagen angår, også ville kunne opstå i et privat kundeforhold.

Ankenævnet afviste derfor den del af klagen, som angik forholdene vedrørende S1 ApS og S2 ApS.

Danske Bank anførte, at bankens nedlukning den 21. november 2008 af klagerens investeringer skete efter aftale med ham. Klageren bestred dette.

Ankenævnet bemærkede, at det af bankens brev af 6. august 2009 fremgår, at klageren i sommeren 2009 fremsatte et krav om kompensation.

Ankenævnet bemærkede videre, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han straks efter nedlukningen reagerede overfor banken og gjorde indsigelse mod de af banken foretagne dispositioner.

Ankenævnet fandt det på denne baggrund sandsynliggjort, at bankens nedlukning af klagerens investeringer skete efter aftale med klageren. Klageren fik ikke medhold i den del af klagen, som vedrørte hans private forhold. Ankenævnet kunne ikke behandle forholdene vedrørende anpartsselskaberne.

Klageren anførte efter modtagelsen af Ankenævnets afgørelse, at han havde protesteret mod bankens handlinger ca. 2 ½ timer efter modtagelsen af bankens mail af 21. november 2008. Til støtte herfor fremlagde han en mail til banken af samme dato.

I april 2011 besluttede Ankenævnets næstformand på anmodning af klageren at genoptage den del af sag nr. 1221/2009, som relaterer sig til det private kundeforhold.

Klageren og banken har under forberedelsen af nærværende sag fremlagt kopi af yderligere mailkorrespondance.

Parternes påstande.

Oprindeligt indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal levere hans penge, obligationer og aktier tilbage, afvikle valutalånene på de i dokumenterne aftalte datoer, overtage et optaget FlexLån samt betale en kompensation for ansvarspådragende kredithåndtering på 2.032.646 kr. svarende til de renter og depotgebyrer, som S1 har betalt til banken i årene 2004-2008. I forbindelse med denne delvise genoptagelse af sag nr. 1221/2009 forstår Ankenævnet påstanden begrænset til kun at omfatte de elementer, som relaterer sig til det private kundeforhold.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren anførte under forberedelsen af sag nr. 1221/2009, bl.a. at han af banken den 20. og 21. november 2008 blev udsat for tvang, magtmisbrug og krænkelse af sin ejendomsret. Banken konfiskerede hans kontanter, tvangssolgte hans korte statsobligationer og aktier, således at banken kunne indfri alle hans lån, som var uopsagte.

Før oktober 2008 var de samlede lån - privat og via S - ca. 33 millioner kr. Lånerammerne var samlet ca. 25 millioner kr., så den var overskredet med ca. 8 millioner kr. Overskridelsen viser, at banken ikke tog porteføljeaftalerne bogstaveligt.

Ved et møde den 25. maj 2009 gjorde bankens kreditchef det klart, at banken hverken havde styr på det totale lånebeløb eller den værdi, som investeringerne havde.

Det kommer fuldstændig bag på ham, at banken kunne finde på at tilsidesætte de låneaftaler, som han har serviceret gennem mange år.

Bankens nedsættelse af lånerammen i oktober 2008 til 7.300.000 kr. og fastholdelsen af rammen for S1 var en bekræftelse af, at banken ville bakke ham op gennem hele finanskrisen.

I telefonsamtalerne i november 2008 truede banken med, at tilbuddet om et FlexLån ville blive trukket tilbage og at kreditafdelingen "ville hive stikket ud", hvis han ikke makkede ret.

Han havde op til den 18. november 2008 fremlagt et budget frem til 1. januar 2010, som han bad banken om at godkende. Banken tog ikke stilling til forslaget, men sendte mailen af 20. november 2008, der indeholder urigtige påstande og tåbelige økonomiske og finansielle forslag. Banken forstod ikke hans situation og tog ikke hensyn til bl.a. bankens egen rådgivning i oktober 2008. Henvisningen i mailen til rådgivningen i september er opdigtet. Banken havde anmodet ham om at tilføre S yderligere kapital. Hans ægtefælle krævede i stedet, at han reducerede de samlede lån dramatisk. Dette var grundlaget for beslutningen herom.

Den 21. november 2008 kunne han ikke længere få fat på folk i banken og modtog i stedet mailen med information om de ulovlige handlinger, som banken havde foretaget gennem dagen. Banken havde smidt ham ud af lånesystemet og nedlagt den aktivitet, som han gennem 10 år har betalt renter, kurtager og gebyrer for. Aftalen vedrørende S2 blev aftalt af banken, selvom den anden kundes økonomiske situation var langt dårligere. Kunden, som har haft stor økonomisk fordel af, at han blev slagtet, har udtrykt dyb forargelse over bankens opførsel.

Hvis banken ønskede at ændre i de indgåede aftaler, skulle banken dokumentere, hvilke bestemmelser i aftalerne, som giver ret til de ændringer og handlinger, som banken ønskede at foretage. Banken har groft tilsidesat disse grundlæggende regler, idet banken har disponeret, som om aftalerne ikke fandtes eller var gældende.

Det er usandt, at bankens handlinger den 21. november 2008 var aftalt med ham.

Han har aldrig misligholdt nogen aftale med banken.

Det hele har været en stor skandaløs kredithåndtering fra bankens side.

Det er ansvarspådragende, at banken ikke siden 13. oktober 2004 har oplyst om den gearing, som banken mente, at han havde.

Banken omtaler ikke valutalånene, som er grundlaget for, hvor mange penge han lånte. Porteføljelånsaftalerne regulerer betingelserne for, at banken kan udstede nye lån og kreditter. Han fik dem tilsendt i 2007 og fik oplyst, at de ikke havde nogen praktisk betydning.

Det er ulogisk, at banken hævder, at der i september 2008 var underdækning i forhold til porteføljelånsaftalerne, når banken den 8. september 2008 udstedte et valutalån.

Det fremgår af aftalerne om valutalån, at han havde 14 dage til at stille supplerende sikkerhed.

Banken anmodede ham ikke om at stille supplerende sikkerhed. Han kunne have fået udbetalt sine pensioner og givet pant i hus og sommerhusgrund.

Han har kun optaget to af valutalånene efter, at han underskrev porteføljelånsaftalerne.

Klageren har bl.a. yderligere anført, at hans mail den 21. november 2008 er sandfærdig og en korrekt beskrivelse af situationen.

Hans ægtefælle var også chokeret over dét, som banken havde foretaget sig den 21. november 2008. Hun troede ikke, at han kunne gøre noget, når banken allerede "havde trukket stikket ud".

Danske Bank anførte under forberedelsen af sag nr. 1221/2009 bl.a., at klageren i september 2008 som følge af de markante aktiekursfald besluttede at sælge en del af sine aktier. Han valgte at fastholde en del af porteføljerne med en reduceret gearing. Valutalånet i september 2008 var en del af denne løsning. Efterfølgende faldt kurserne yderligere, hvorfor det igen var nødvendigt at reducere engagementet.

Nedbringelsen af klagerens engagement i november 2008 skete efter aftale med ham.

Klageren ønskede at reducere sin risiko, da han frygtede yderligere tab på aktierne.

Klageren efterspurgte en løsning, således at han bl.a. kunne afværge salg af familiens bolig.

I november 2008 var der underdækning i forhold til kundens porteføljelånsaftaler.

Banken havde i henhold til de indgåede aftaler mulighed for at kræve supplerende sikkerhedsstillelse.

Klageren oplyste, at han ikke havde mulighed for at stille den nødvendige yderligere sikkerhed. Der var således grundlag for at indgå aftale med klageren om nedbringelse af engagementet.

En aftale om porteføljelån omfatter såvel fremtidige som allerede indgåede forretninger. Lån, som klageren havde optaget før indgåelsen af aftalerne, er således omfattet.

Investeringens gearing fremgår af de indgåede aftaler og af den tætte dialog med klageren.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Kravet er udokumenteret.

Banken har bl.a. yderligere anført, at klagerens mail af 21. november 2008 skal ses i sammenhæng med den øvrige kortfattede og indforståede korrespondance, der var mellem rådgiveren og klageren i forbindelse med afviklingen af klagerens spekulative aktiepositioner og valutaforretninger.

Klagerens ægtefælle sendte dagen efter en mail til banken, hvoraf fremgår, at rådgiveren ikke skulle ændre de ting, som var sat i gang og at hendes mand - klageren - var bekendt med hendes mail.

Klagerens forretninger blev lukket på instruktion fra kunden og i henhold til de juridiske betingelser, som fremgår af porteføljelånsaftalen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Danske Bank har anført, at klagerens forretninger blev lukket på grundlag af instruktion fra klageren, hvilket han bestrider.

Ankenævnet finder, at dette spørgsmål og sagens øvrige forhold ikke kan afklares uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, afvises klagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.