Indsigelse om manglende nedskrivning af lån med provenu og manglende afregning af restprovenu ved salg af ejendomme i 1991. Krav om erstatning for modkrav.

Sagsnummer:466/2019
Dato:26-06-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Anita Nedergaard, George Wenning, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne:Afvisning - klage tidligere behandlet
Ledetekst:Indsigelse om manglende nedskrivning af lån med provenu og manglende afregning af restprovenu ved salg af ejendomme i 1991. Krav om erstatning for modkrav.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende nedskrivning af lån med provenu og manglende afregning af restprovenu ved salg af ejendomme i 1991. Krav om erstatning for modkrav.

Sagens omstændigheder

I 1988 underskrev klageren et gældsbrev, hvorefter han erkendte at skylde Sparekassen Sydjylland (senere Sparekassen Bikuben og nu Danske Bank) 798.000 DEM. Lånet blev nedbragt til 398.000 DEM i maj 1989.

I august 1991 blev nogle erhvervslejligheder tilhørende klageren solgt for 1.800.000 kr. Klageren har anført, at banken ikke afskrev provenuet i hans gæld, og at banken heller ikke afskrev provenu vedrørende salg af en timesharelejlighed tilhørende klageren til en værdi på 31.000 kr.

Banken indledte en inkassosag mod klageren. Ved et brev af 4. juli 2013 til klageren meddelte banken, at gælden var slettet pr. kulance.

Den 26. august 2013 indgav klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skulle betale 2.181.270,89 kr. samt tilpligtes at anerkende, at banken havde udøvet selvtægt og undladt at afregne et provenu på 493.709,81 kr., at banken havde gennemført en fogedsag på urigtigt grundlag, og at banken uberettiget havde fastholdt ham som debitor i 21 år. Under klagesagen bekræftede banken, at bankens krav mod klageren vedrørende lånet er forældet, og at banken ikke længere havde et krav mod klageren. Ankenævnet traf afgørelse i sagen den 12. december 2013. Klageren fik ikke medhold i klagen. Af afgørelsen fremgik blandt andet:

”... Efter modtagelse af årsoversigten for 2012 fremsatte klageren indsigelse mod bankens anvendelse af provenuet ved salget af hans ejendomme i 1991. Klageren gjorde blandt andet gældende, at banken ikke havde nedskrevet lånet med det modtagne provenu, at der fremkom et restprovenu ved salget, og at banken havde undladt at afregne restprovenuet. Banken har oplyst, at ejendommene enten intet provenu indbragte eller alene indbragte yderst beskedne provenuer til banken. Banken har endvidere oplyst, at provenuerne til banken blev afskrevet på klagerens gæld i banken. Banken har inden klagesagen sendt kontoudskrifter for perioden fra den 28. februar 1989 til den 9. november 1992 for lånekontoen og kontoudskrift pr. den 26. november 1999 for inkassokontoen til klageren.

Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken yderligere at redegøre for eller dokumentere, hvordan der blev forholdt med provenuet vedrørende salg af ejendommene.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren. …”

Parternes påstande

Den 13. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal acceptere hans opgørelse af kundeforholdet, herunder hans modkrav på 2.181.270,89 kr., at banken skal redegøre for posteringer på 1.400.000 kr. på konto nr. -959 og nr. -668 og kontering af provenu på 1.800.000 kr., samt at banken skal pålægges at udarbejde en slutopgørelse af kundeforholdet.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken uberettiget har undladt at udfærdige slutopgørelse i forbindelse hans tidligere kundeforhold. Banken prøver uretmæssigt at tvinge ham til at acceptere et gældsforhold, der ikke eksisterer, men er retsstridigt. Banken har uberettiget fastholdt ham som debitor i mange år.

Banken har uberettiget afvist hans modkrav på 2.181.270,89 kr.

Banken skal redegøre for posteringen på 1.400.000 kr. på konto nr. -959 og nr. -668.

Banken har ikke dokumenteret eller redegjort for, hvordan provenuet på 1.800.000 kr. vedrørende salg af hans erhvervslejligheder blev konteret.

Der er nye oplysninger i sagen, der viser bankens kriminelle forretningsmetoder, jf. den offentlige omtale, som han har fremlagt vedrørende ”Forsikringsselskaber siger fra: Nu skal aktionærerne betale Danske Bank-toppens kæmpeerstatninger”.

Danske Bank har anført, at klagen udelukkende vedrører forhold, som Ankenævnet har taget stilling til i den tidligere klagesag. Klageren har opfordret banken til at redegøre for en specifik transaktion på 1.400.000 kr. Banken henviser til Ankenævnets tidligere afgørelse, hvor transaktionen allerede har været behandlet. Klageren skulle have indbragt sagen for domstolene, hvis han ikke var enig i Ankenævnets afgørelse.

Forhold vedrørende bankens estiske filial har ingen relevans for klagesagen. Klageren har ikke med nærværende klage fremlagt nye oplysninger, der kan danne grundlag for en ny behandling af sagen. 

Ankenævnets bemærkninger

Den 26. august 2013 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. Klagen angik indsigelse om manglende nedskrivning af lån med provenu og manglende afregning af restprovenu ved salg af ejendomme i 1991 samt krav om erstatning for manglende forlængelse af lån i 1990 m.v. Banken havde i juli 2013 meddelt klageren, at banken havde slettet klagerens gæld pr. kulance. Under klagesagen bekræftede banken, at bankens krav mod klageren vedrørende lånet var forældet. Den 12. december 2013 traf Ankenævnet afgørelse i sagen. Klageren fik ikke medhold i klagen.

Ankenævnet finder, at den foreliggende klage vedrører de samme forhold, som blev behandlet ved Ankenævnets afgørelse af 12. december 2013. Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at genoptage sagen. Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.