| Sagsnummer: | 30/2024 |
| Dato: | 01-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Forældelse - øvrige spørgsmål Rente - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om at banken har opkrævet for meget på låne- og kreditaftaler (forældede renter m.v.) på baggrund af fejl i bankens gældssystem. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at banken har opkrævet for meget på låne- og kreditaftaler (forældede renter m.v.) på baggrund af fejl i bankens gældssystem.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og H, var kunder i Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank). Forstædernes Bank blev købt af Nykredit Bank i 2008 og opløst efter fusion med Nykredit Bank i april 2010.
Der er i sagen fremlagt følgende låne- og kreditaftaler samt et frivilligt forlig, som klagerne og/eller M indgik med henholdsvis Forstædernes Bank og Nykredit Bank:
Kreditaftale 1:
Kreditaftale Forbruger (konto -990) med et maksimum på 4,5 mio. kr. optaget af klagerne den 2. september 2007. Det fremgik af kreditaftalen, at der var tale om en forhøjelse af en eksisterende kredit med 1 mio. kr., og at der skulle betales 4,5 mio. kr. i afdrag den 1. juni 2008. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 6,2 % om året.
Ved en kreditaftale af 18. maj 2009 blev kredittens maksimum forhøjet med 700.000 kr. til 3.907.291 kr., der skulle afdrages med 700.000 kr. den 1. september 2009, med 500.000 kr. den 31. december 2009, med 2.300.000 kr. den 1. marts 2010 og med 407.291 kr. den 31. december 2010. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 7,950 % om året.
Ved en kreditaftale af 18. juli 2009 var kredittens maksimum uændret 3.907.291 kr. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten blev ændret til for tiden 6,250 % om året.
Ved en kreditaftale af 11. juli 2014 blev kredittens maksimum forhøjet med 3.781.742,54 kr., og maksimum efter forhøjelsen var 3.889.033,54 kr. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 9,5 % om året.
Banken har fremlagt kontoudtog for kreditten fra den 7. juni 2007 til kreditten blev indfriet den 15. november 2016, hvoraf det fremgår, at flere af de indgåede afviklingsaftaler ikke blev overholdt, og at der løbende har været bevægelser på kassekreditten.
Kreditaftale 2:
Kreditaftale Forbruger (konto -291) med et maksimum på 250.000 kr. optaget af klagerne den 18. juli 2009. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 6,250 % om året. Der var tale om videreførsel af en allerede eksisterende kredit på konto -291.
Banken har oplyst, at kreditten blev omdannet til en friværdikonto, som ikke er indfriet.
Banken har fremlagt kontoudtog for kreditten fra den 5. marts 2007 til 31. december 2023.
Parterne er enige om, at banken ikke har opkrævet for meget på denne kredit.
Det frivillige forlig:
Frivilligt forlig med en hovedstol på 1.455.029,30 kr. samt 3 års rente 7 % p.a. bagud og frem til forligets indgåelse på 305.556,15 kr., i alt 1.760.585,45 kr. underskrevet af M den 29. maj 2016 vedrørende en kautionsforpligtelse for et anpartsselskab, anpartsselskab 1, under konkurs. Af forliget fremgik blandt andet, at skylden var afdragsfri frem til den 30. juni 2018, hvor skylden forfaldt i sin helhed. Det skyldige beløb blev forrentet med 2,0 % p.a. fra forligets indgåelse og frem til den 31. december 2017. Fra den 1. januar 2018 og frem til indfrielse forrentes skylden med 9,5 % p.a.
Banken har oplyst, at da gælden ikke blev indfriet den 30. juni 2018, blev inddrivelsesprocessen først overdraget til et inkassofirma, inkassofirma 1, og senere til et inkassofirma, inkassofirma 2.
Ved et brev af 25. marts 2022 til M oplyste inkassofirma 2, at banken havde konstateret en fejl i opgørelsen af tilgodehavendet i henhold til det frivillige forlig, at opgørelsen derfor var blevet rettet, så gælden og renteberegningen var opgjort korrekt, og at gælden udgjorde 2.198.747,41 kr.
Ved et brev af 15. december 2023 til M oplyste inkassofirma 2, at det desværre i en periode havde beregnet et beløb over for M, enten i form af renter, gebyrer eller omkostninger, der kunne være forældet. For en sikkerheds skyld havde inkassofirmaet valgt at frafalde den del af kravet, som potentielt kunne være forældet. M’s gæld blev herefter opgjort til hovedstolen på 1.455.029,30 kr. med tillæg af renter (rentesats p.t. 9,50 % p.a.) på 719.860,79 kr., i alt 2.174.890,09 kr.
Banken har oplyst, at M’s gæld allerede blev nedskrevet til 2.174.890,09 kr. den 2. oktober 2023, selv om M først fik meddelelse herom i december 2023.
Kreditaftale 3:
Kreditaftale Forbruger (konto -428) med et maksimum på 1,2 mio. kr. optaget af M den 9. juli 2009. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 6,250 % om året.
Boliglånet:
Låneaftale (gældsbrev) vedrørende lån (konto -636) på 613.190 kr. optaget af klagerne den 14. november 2016, der skulle afvikles med 18.500 kr. om måneden. Renten var variabel på for tiden 4,950 % om året.
Banken har fremlagt kontoudtog for lånet fra lånets etablering i november 2016 til lånet blev indfriet den 12. februar 2020. Det fremgår heraf, at lånet løbende blev afdraget som aftalt.
-------
Der er i sagen endvidere fremlagt følgende kreditaftaler, som et anpartsselskab, anpartsselskab 2, ejet af M indgik med Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank):
Kreditaftale 4:
Kreditaftale Erhverv (konto -094) optaget den 13. juli 2009 af anpartsselskab 2 med et maksimum på 100.000 kr. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 6,250 % om året. Udover at der var stillet sikkerhed for kreditten af anpartsselskab 2 samt af klagerne, havde M havde afgivet selvskyldnerkaution.
Kreditaftale 5:
Kreditaftale Erhverv (konto -450) optaget den 13. juli 2009 af anpartsselskab 2 med et maksimum på 11 mio. kr. Rente og provision var variabel, og udlånsrenten var for tiden 6,250 % om året. Udover at der var stillet sikkerhed for kreditten af anpartsselskab 2 samt af klagerne, havde M havde afgivet selvskyldnerkaution.
------
I sommeren/efteråret 2023 anmodede klagernes revisor banken om en fuldstændig specifikation og dokumentation for gælden i henhold til det frivillige forlig og for en række af klagernes øvrige gældsforhold med banken.
Den 5. december 2023 indgav klagerne en klage til banken og anførte, at banken og inkassofirma 2 havde beregnet renters rente uden for den aftalte hovedstol siden 2009 (en overopkrævning på flere mio. kr.) på en række af deres private mellemværender med banken og anpartsselskab 2’s mellemværender med banken.
I et brev af 22. december 2023 til klagerne og anpartsselskab 2 afviste banken klagen.
Den 24. januar 2024 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Klagerne har lavet beregninger af bankens overopkrævning af renter m.v. på private kreditter (kreditaftale 1 og kreditaftale 3), anpartsselskab 2’s kreditter (kreditaftale 4 og kreditaftale 5) og det frivillige forlig, og af en opgørelse udarbejdet af klagerne fremgår, at banken indtil slutningen af 2023 har foretaget en overopkrævning på 8,3 mio. kr., hvoraf de allerede har betalt 2,9 mio. kr. for meget til banken.
Klagerne har fremlagt årsoversigter fra banken til M for 2008 – 2020.
Klagerne har yderligere fremlagt et påbud af 12. januar 2023 fra Finanstilsynet til Nykredit Bank (offentliggjort den 12. januar 2024), hvoraf blandt andet fremgår:
”Påbud vedrørende information til berørte kunder om fejl i gældsinddrivelsessag
Afgørelse
Finanstilsynet vurderer, at Nykredit Bank A/S (Nykredit Bank) har handlet i strid med god skik ved ikke at have orienteret potentielt berørte kunder om fejl i deres sag, så snart banken havde identificeret de kunder, som kunne være berørt af en fejl.
Nykredit Bank har siden september 2020 ryddet op i fejl i bankens gældsinddrivelse. Efter banken havde konstateret fejl i gældinddrivelsesprocesserne satte banken gældsinddrivelsen i bero hos sin samarbejdspartner [inkassofirma 2]. Banken gennemgik og tilrettede for de konstaterede fejlkilder, og genoptog efterfølgende inddrivelsen via [inkassofirma 2].
Finanstilsynet kan dog konstatere, at Nykredit Bank A/S har en praksis for først at orientere kunderne om fejl i deres sag, efter sagen er blevet rettet - også i forbindelse med oprydningsarbejdet med fejlkilde ni, hvilket Finanstilsynet i sin afgørelse om påbud til [pengeinstitut P1] af 21. september 2020 slog fast, ikke var i overensstemmelse med god skik.
Finanstilsynet har noteret, at Nykredit Bank har afsluttet arbejdet med fejlkilde 9 den 29. september 2023 og kommunikeret til kunderne efter endt genberegning, men dette forhold ikke var afsluttet forud for Finanstilsynets undersøgelse. Finanstilsynet påbyder derfor Nykredit Bank at ændre praksis og fremadrettet kommunikere individuelt til de inkassokunder, som kan være berørt af eventuelle nye fejlkilder, så snart at fejlen er konstateret og kundegruppen identificeret.
…
… Af Nykredit Banks supplerende redegørelse af 10. marts 2023 fremgik, at de samlede antal konstaterede fejlkilder for banken nu udgjorde ni:
…
9) Rykkergebyr efter 10 dages reglen
…”
Klagerne har endvidere fremlagt Finanstilsynets ”Afgørelse om påbud vedrørende uvildig undersøgelse af [pengeinstitut P’s] gældsinddrivelsessag” af 23. april 2024, og har oplyst, at det fremgår heraf, at Finanstilsynet har givet pengeinstitut P påbud om at iværksætte en uvildig undersøgelse til afdækning af, i hvilket omfang pengeinstitut P har truffet relevante foranstaltninger for at rette op på fejl i sine gældsinddrivelsesprocesser.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal frafalde opkrævning af op imod 9 mio. kr. på de låne- og kreditaftaler, som klagerne og anpartsselskab 2 har indgået med banken, hvoraf ca. 2,9 mio. kr. allerede er betalt af klagerne.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår opgørelsen af gælden på de af klagerne og/eller M indgåede låne- og kreditaftaler samt det frivillige forlig og afvisning for så vidt angår opgørelsen af gælden på kreditaftale 4 og 5 indgået af anpartsselskab 2.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at banken har opkrævet for meget i henhold til de låne- og kreditaftaler, som de oprindeligt havde i Forstædernes Bank, der i årene 2007/2008 blev opkøbt af Nykredit Bank. Disse låne- og kreditaftaler er ikke blevet forvaltet i overensstemmelse med gældende lovgivning og/eller god bankskik, idet der er sket en overopkrævning i forbindelse med den mangeårige gældsinddrivelsesproces. Overopkrævningen skyldes en akkumulering af tilgodehavendet, hvori allerede forældede andele fejlagtigt er medtaget.
Banken har gjort sig skyldig i de kritikpunkter, der følger af Finanstilsynets påbud af den 12. januar 2024 (fejlagtigt dateret den 12. januar 2023) over for Nykredit Bank, herunder særligt vedrørende fejl nr. 1 ”sammenblanding af beløb med forskellig forældelsesfrist”.
Ifølge Finanstilsynets påbud af den 12. januar 2024 (fejlagtigt dateret den 12. januar 2023) over for Nykredit Bank, har banken en skærpet underretningspligt til sine kunder om fejl i deres sag, så snart fejlen er konstateret og kundegruppen er identificeret. Trods deres direkte henvendelse til banken, har de ikke modtaget orientering om potentielle fejlopkrævninger, hvilket er i strid med det udstedte påbud.
De har på bankens opfordring lavet beregninger af bankens overopkrævning af renter m.v. på private kreditter (kreditaftale 1 og kreditaftale 3), anpartsselskab 2’s kreditter (kreditaftale 4 og kreditaftale 5) og det frivillige forlig, og af opgørelsen fremgår, at banken indtil slutningen af 2023 har foretaget en overopkrævning på 8,3 mio. kr., hvoraf de allerede har betalt 2,9 mio. kr. for meget til banken. Bankens fejlopkrævning fortsatte i 2024.
Deres beregninger besværliggøres af, at de alene kan foretage disse ”i hånden” og primært i henhold til de løbende årsopgørelser, som de har modtaget for de berørte bankkonti samt deraf følgende materiale fra deres revisor og SKAT. I henhold til Finanstilsynets afgørelse tilkommer det imidlertid banken at dokumentere, at der ikke foreligger overopkrævning i henhold til de beregninger, som de har lavet.
Der henvises til forældelseslovens § 6, stk. 3, der udøver en debitorbeskyttelse i en sag som denne. Banken har igennem samtlige år fra 2009 til 2023 helt set bort fra blandt andet forældelseslovens § 6, stk. 3, og har herved overopkrævet dem for op imod 9 mio. kr. (opgjort på kvartalsbasis). Denne fejl fortsatte i 2024. Der henvises især til kreditaftale 1 (opr. 3,9 mio. kr. privat) og kreditaftale 5 (opr. 11 mio. kr. anpartsselskab 2, 100 % personligt ejet og kautioneret med private værdier som fuldgod sikkerhed).
Det er åbenbart modstridende, at banken i sin besvarelse af deres klage af 22. december 2023 har anført, at den ikke har kunnet konstatere, at beregningen af renter foretaget af inkassofirma 2 har været forkert eller er sket i strid med gældende lovgivning eller aftalegrundlaget, når inkassofirma 2 i sit brev af 15. december 2023 til M har erkendt fejl i sin inddrivelsesproces i forbindelse med det frivillige forlig.
Det er bemærkelsesværdigt, at banken har kunnet fremfinde relevant dokumentation for kreditaftale 2, som der ikke er problemer med, mens der ikke i forhold til de øvrige bestridte engagementer kan fremlægges tilsvarende dokumentationsgrundlag.
Som eksempler på uberettiget rentetilskrivning på kreditaftale 1 henvises der til kontoudtog pr. 30. september 2011 og kontoudtog pr. 30. marts 2012, hvor der er beregnet renter og overtræksprovision udover det bevilgede kreditmaksimum.
Udover at banken i perioden fra 2009 løbende uretmæssigt har foretaget overopkrævning på deres låne- og kreditaftaler, har banken ligeledes uretmæssigt presset dem til i utide at sælge værdier (pensioner, værdipapirer, ejendomme m.v.) for at inddække de uretmæssige overopkrævninger, og de har som en konsekvens heraf samtidig været stavnsbundet, idet banken har krævet pant i samtlige deres betydende aktiver. Dette er sket med betydelige tab til følge, som endnu ikke er opgjort.
Nykredit Bank og pengeinstitut P synes at have begået de samme hovedfejl ved gældsopkrævning. Som en følge af Finanstilsynets ”Afgørelse om påbud vedrørende uvildig undersøgelse af [pengeinstitut P’s] gældsinddrivelsessag” af 23. april 2024 påhviler det banken at dokumentere, at der ikke er foretaget fejlopkrævninger grundet eksempelvis sammenblanding af hovedstol og renter, med differentierede forældelsesfrister, på de engagementer, som de har haft hos banken.
Efter deres opfattelse kan sagen forenklet tilrettelægges ved, at banken afkræves en lovmedholdelig opgørelse af kreditaftale 1 (oprindeligt 3,9 mio. kr.) og kreditaftale 5 (oprindeligt 11,0 mio. kr.), da langt hovedparten af konflikten skyldes netop disse to engagementer.
Det bestrides, at Ankenævnet ikke kan behandle opgørelsen af gælden på kreditaftale 4 og 5. Allerede fordi M har afgivet selvskyldnerkautioner i forhold til engagementerne under kreditaftale 4 og kreditaftale 5, vil aftalerne være at sidestille med forhold indgået mellem M og banken. Såvel i forhold til anpartsselskab 1 og anpartsselskab 2 har klagerne endvidere måttet deponere alle væsentlige personlige værdier til fordel for banken.
Derudover fremgår det af Ankenævnets vedtægter, at der kan ske behandling af klager fra erhvervsdrivende, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold. Der er åbenbart tale om, at kreditaftale 4 og kreditaftale 5 ikke adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold, hvorfor en klage over disse kreditaftaler kan skal realitetsbehandles sammen med de øvrige engagementer, der er under behandling i denne sag.
Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken ikke har opkrævet for meget over for klagerne i henhold til kreditaftale 1, kreditaftale 2, boliglånet eller det frivillige forlig. Banken har ikke konstateret fejl eller andre forhold i sine interne IT-systemer, som har medført eller kunne medføre fejl i opgørelsen af tilgodehavenderne i henhold til aftalerne mellem klagerne og banken. Der henvises i den forbindelse til de fremlagte kontoudtog for kreditaftale 1, kreditaftale 2 og boliglånet.
Det kan ikke kan tillægges betydning, at det ikke har været muligt at finde kontoudskrifter fra perioden forud for 5. marts 2007. Eventuelle indsigelser mod opgørelsen vedrørende den pågældende periode må under alle omstændigheder anses for forældet.
Banken har heller ikke opkrævet for meget fra M i henhold til kreditaftale 3. Kreditaftale 3 blev indgået mellem M som låntager og Forstædernes Bank som långiver inden Nykredit Banks fusion med Forstædernes Bank, og det ikke har været muligt at finde kontoudtog eller lignende, som indikerer, at kreditaftale 3 rent faktisk blev effektueret, eller at der overhovedet blev trukket på kreditten i henhold til kreditaftale 3. Klagerne har ikke dokumenteret, at kreditaftale 3 rent faktisk blev effektueret, eller at banken har opkrævet for meget i henhold til kreditaftale 3;
Banken har således leveret tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af fordringerne i henhold til kreditaftale 1 og boliglånet ved løbende og under denne sag at have udleveret kontoudtog og kreditaftaler. Der er enighed mellem klagerne og banken om, at der ikke er begået fejl i forbindelse med kreditaftale 2, og (ii) det ikke har været muligt at finde dokumentation, der indikerer, at kreditaftale 3 blev effektueret, eller at der overhovedet blev trukket på kreditten i henhold til kreditaftale 3;
Inkassofirma 2 har ikke opkrævet for meget i henhold til det frivillige forlig på vegne af banken, da bankens tilgodehavende er opgjort som skylden fastsat i det frivillige forlig på 1.760.585,15 kr. med tillæg af 3 års renter af hovedstolen på 1.455.029,30 kr.
Banken har ikke handlet i strid med gældende lovgivning eller god bank skik i forbindelse med inddrivelsesprocessen over for klagerne.
Banken er bekendt med reglerne i forældelseslovens § 6, stk. 3 om forældelse af renter, gebyrer og lignende og har gennem kundeforholdet med klagerne handlet i overensstemmelse med bestemmelsen.
Forholdene beskrevet i Finanstilsynets afgørelse af 12. januar 2024 har ikke berørt klagerne eller klagernes engagementer hos banken udover fejlene vedrørende inkassofirma 2, som er rettet over for M, jf. inkassofirma 2’s brev af 15. december 2023 til M.
Klagernes opgørelse/beregninger er ikke egnet som dokumentation for, at banken har opkrævet for meget fra klagerne. Opgørelsen indeholder blandt andet ingen henvisning til løbende kontoudtog, forklaringer, beregninger eller lignende, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at banken har opkrævet for meget fra klagerne.
Det af klagerne anførte om, at banken har beregnet renter og overtræksprovision udover det bevilgede kreditmaksimum på kreditaftale 1 skyldtes, at kreditaftale 1 oprindeligt skulle indfries den 31. december 2010, og at der derfor i den efterfølgende periode blev tilskrevet renter og overtræksprovision af det samlede udestående beløb. Kreditaftale 1 blev først forlænget den 11. juli 2014.
Banken har ikke presset klagerne til at sælge aktiver eller til at stille bestemte sikkerheder.
Klagerne har ikke fremlagt dokumentation for, at banken har: (i) handlet i strid med god bankskik; (ii) opkrævet for meget fra klagerne; eller (iii) presset klagerne til at sælge aktiver eller stille bestemte sikkerheder.
Finanstilsynets afgørelse om påbud vedrørende uvildig undersøgelse af pengeinstitut P’s gældsinddrivelsessag af 23. april 2024 vedrører pengeinstitut P og er dermed denne sag uvedkommende.
Til støtte for den delvise afvisningspåstand har banken anført, at kreditaftale 4 og kreditaftale 5 vedrører erhvervsforhold, da kreditaftale 4 og kreditaftale 5 er indgået mellem anpartsselskab 2 som låntager og banken som långiver. Det kan ikke tillægges betydning, at M hæfter som selvskyldnerkautionist for gælden optaget i henhold til kreditaftale 4 og kreditaftale 5. Det er ikke usædvanligt, at en enekapitalejer hæfter for et kapitalselskabs gæld som selvskyldnerkautionist, og en kaution påtaget af en enekapitalejer betragtes almindeligvis som en kaution inden for erhvervsforhold i henhold til § 47 i lov om finansiel virksomhed. Af de anførte årsager adskiller den del af klagen, som vedrører kreditaftale 4 og kreditaftale 5, sig væsentligt fra en klage over privatkundeforhold.
En klage vedrørende kreditaftale 4 og kreditaftale 5 kan derfor ikke behandles af Ankenævnet, og vil skulle indbringes for de almindelige domstole. Denne del af sagen bør derfor afvises.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, M og H, var kunder i Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank). Forstædernes Bank blev købt af Nykredit Bank i 2008 og opløst efter fusion med Nykredit Bank i april 2010.
Der er i sagen fremlagt følgende låne- og kreditaftaler samt et frivilligt forlig, som klagerne og/eller M indgik med henholdsvis Forstædernes Bank og Nykredit Bank: Kreditaftale 1 (konto -990) optaget af klagerne og indfriet den 15. november 2016, kreditaftale 2 (konto -291) optaget af klagerne og omdannet til en friværdikonto, et frivilligt forlig af underskrevet af M den 29. maj 2016 og overdraget til inkassofirma 2 til inddrivelse, kreditaftale 3 (konto -428) optaget af M, og et boliglån (konto -636) optaget af klagerne og indfriet den 12. februar 2020.
Der er endvidere fremlagt følgende kreditaftaler, som anpartsselskab 2 ejet af M indgik med Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank): Kreditaftale 4 (konto -094) og kreditaftale 5 (konto -450).
Klagerne har anført, at banken siden 2009 løbende uretmæssigt har opkrævet for meget på deres låne- og kreditaftaler, herunder det frivillige forlig, og at det påhviler banken at dokumentere, at der ikke er foretaget fejlopkrævninger grundet eksempelvis sammenblanding af hovedstol og renter med differentierede forældelsesfrister på de engagementer, som de har haft hos banken. Der henvises især til kreditaftale 1 (privat) og kreditaftale 5 (anpartsselskab 2).
Klagerne har stillet krav om, at banken skal frafalde opkrævning af op imod 9 mio. kr. på de låne- og kreditaftaler, som klagerne og anpartsselskab 2 har indgået med banken, hvoraf ca. 2,9 mio. kr. allerede er betalt af klagerne.
Banken har anført, at den ikke har opkrævet for meget hos klagerne og/eller M i henhold til kreditaftale 1, kreditaftale 2, kreditaftale 3, og boliglånet. Banken har ikke konstateret fejl eller andre forhold i sine interne IT-systemer, som har medført eller kunne medføre fejl i opgørelsen af tilgodehavenderne i henhold til aftalerne mellem klagerne og banken. Der henvises i den forbindelse til de fremlagte kontoudtog for kreditaftale 1, kreditaftale 2 og boliglånet.
Banken har yderligere anført, at det ikke har været muligt at finde kontoudtog eller lignende, som indikerer, at kreditaftale 3 rent faktisk blev effektueret, eller at der overhovedet blev trukket på kreditten.
Banken har endvidere anført, at inkassofirma 2 på vegne af banken heller ikke har opkrævet for meget i henhold til det frivillige forlig efter en korrektion af opgørelsen af fordringen i december 2023, da bankens tilgodehavende er opgjort som skylden fastsat i det frivillige forlig på 1.760.585,15 kr. med tillæg af 3 års renter af hovedstolen på 1.455.029,30 kr.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4. I overensstemmelse hermed behandler Ankenævnet ikke engagementer med selskaber. Ankenævnet afviser derfor at behandle den del af klagen, der vedrører opgørelsen af gælden på kreditaftale 4 og kreditaftale 5 indgået af anpartsselskab 2.
Klagerne har fremlagt et påbud af 12. januar 2023 fra Finanstilsynet til Nykredit Bank (offentliggjort den 12. januar 2024) vedrørende information til berørte kunder om fejl i deres gældsinddrivelsessag. Finanstilsynet har ifølge det oplyste ikke over for Nykredit Bank stillet krav om, at banken iværksætter en uvildig undersøgelse til afdækning af, i hvilket omfang banken har truffet relevante foranstaltninger for at rette op på fejl i sine gældsinddrivelsesprocesser.
Finanstilsynets afgørelse om påbud vedrørende uvildig undersøgelse af pengeinstitut P’s gældsinddrivelsessag af 23. april 2024 har ikke virkning over for Nykredit Bank.
Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er begået fejl i forbindelse med kreditaftale 2.
Ud fra sagens omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at klagerne har godtgjort, at banken har opkrævet for meget fra klagerne og/eller M i henhold til kreditaftale 1, kreditaftale 3, det frivillige forlig eller boliglånet, og Ankenævnet finder heller ikke, at det kan pålægges banken i videre omfang end sket under nærværende sag at dokumentere, at der ikke er foretaget fejlopkrævninger på klagernes og/eller M’s engagementer.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af sagen.
Klagerne får herefter ikke medhold i den del af klagen, der vedrører opgørelsen af gælden på de af klagerne og/eller M indgåede låne- og kreditaftaler samt det frivillige forlig.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen den del af klagen, der vedrører opgørelsen af gælden på kreditaftale 4 og kreditaftale 5 indgået af anpartsselskab 2.
Klagerne får ikke medhold i den del af klagen, der vedrører opgørelsen af gælden på de af klagerne og/eller M indgåede låne- og kreditaftaler samt det frivillige forlig.