Krav om erstatning for tab ved investering i spansk erhvervsobligation. Indsigelse om manglende spredning. Middel risikoprofil.

Sagsnummer:111/2016
Dato:02-11-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Lani Bannach
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab ved investering i spansk erhvervsobligation. Indsigelse om manglende spredning. Middel risikoprofil.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i en spansk erhvervsobligation. Indsigelse om manglende spredning. Middel risikoprofil.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Jyske Bank i starten af 2015. På et møde den 6. januar 2015 drøftede klageren og banken klagerens evt. investering i værdipapirer for 1 mio. kr. Banken har oplyst at, klageren tilkendegav, at han ikke ønskede at investere i aktier.

Den 28. januar 2015 sendte banken et oplæg til klageren om investering i syv forskellige udenlandske obligationer, herunder en spansk erhvervsobligation, Abengoa, 8,875 % (effektiv rente 7,7 %), der var rated som ”B”, og en anden europæisk erhvervsobligation, ”Boparan” 4,375 % (effektiv rente 7,1 %), der var rated som ”B+”. I bankens fremsendelsesbrev af samme dag var anført:

”Jeg har lavet et oplæg på nogle forskellige enkelt fondskoder - en ide til opstart af vores samarbejde.

Jeg har ikke sat beløb på, da de ikke er udtryk for en portefølje snarere imødegåelse af dit ønske om renteprodukter. Men du bør ikke være i tvivl om, at en mand med din risikoprofil bør have en langt større andel af aktier ganske enkelt for at opnå et større og mere stabilt afkast. …”

På et møde den 6. februar 2015 drøftede parterne forskellige højrenteobligationer som investeringsmulighed for klageren. Af en af banken fremlagt præsentation fra mødet fremgik bl.a.:

”… Du sigter primært på obligationer der giver renteindtægter

Du har oplevet store afkast – de seneste 5 år, hvor renten har været faldende …”

I præsentationen bragte banken bl.a. otte udenlandske erhvervsobligationer i forslag (fire i euro med B og C ratings og fire i USD med B ratings) samt fem udenlandske obligationer i andre valutaer med A ratings, bl.a. betegnet Indien og Indonesien. Banken har oplyst, at klageren meddelte, at han ikke ønskede at være eksponeret mod USD. Banken har endvidere oplyst, at de tilbageværende erhvervsobligationer i bankens oplæg blev handlet i styk størrelser á 100.000 eller 50.000 euro, og at banken på baggrund heraf anbefalede klageren at investere i alt 2 mio. kr.

I forlængelse af mødet udarbejdede banken en risikoprofil baseret på klagerens oplysninger. I et brev af 11. februar 2015 til klageren anførte banken:

”… På baggrund af vores telefonsamtaler har jeg tegnet din investeringsprofil ud fra dine ønsker og behov.

Dine svar fremgår af det vedlagte resumé af vores samtale og peger på, at din risikoprofil er det, vi kalder dynamisk.

Den dynamiske risikoprofil

Der er to væsentlige forhold for den risikoprofil, som jeg anbefaler.

Det første er din investeringshorisont. Det er den periode, du forventer, investeringen skal strække sig over. Da du har svaret 11-12 år, er din horisont, hvad vi kalder lang.

Det andet er din holdning til risiko og dermed tab. Altså om du er indstillet på, at investeringen risikerer at blive mindre værd end på investeringstidspunktet. Svarene på de spørgsmål, der omhandler risiko, siger mig, at din holdning er moderat. Heri indgår, at jeg på baggrund af dine svar vedrørende afhængighed og formue har taget højde for, at du er uafhængig eller lidt afhængig af det beløb, som du ønsker at investere.

Jeg har valgt at anbefale dig den dynamiske profil, som kombinerer denne holdning med den ønskede investeringshorisont.

Du kan læse mere om profilen på det vedlagte ark. …

Anbefaling

Med udgangspunkt i dit ønske om at involvere dig i de store linjer i sammensætningen af dine investeringer vil jeg anbefale dig Jyske Invest aktiv.

Investeringsstrategi

Den valgte løsning - Jyske Invest aktiv – tager højde for fordelene ved en porteføljestrategi. Filosofien bag porteføljestrategien er, at jo mere du spreder din investering, jo mere begrænser du risikoen. Målet er at optimere afkastet i forhold til den involverede risiko.

Rådgivning

Nogle handler vil passe bedre til din investeringsprofil end andre.

Du har i første omgang bedt om udelukkende at få forslag om højrenteobligationer – især virksomhedsobligationer. Men profilen viser at du bør på sigt have aktier i din portefølje.

Når jeg fremover rådgiver dig, vil jeg fortsat rådgive dig om højrenteobligationer. Men håber, at vi med tiden kan få nogle aktier ind i din portefølje, så den passer med den afdækkede risikoprofil. …

Vær opmærksom på

Denne investeringsplan tager kun hensyn til de penge, du ønsker at investere hos os nu. …”

Af bankens vedlagte resumé fra samtalen om risikoprofil fremgik bl.a., at klageren havde en god basisviden, at han ønskede at involvere sig moderat i den løbende pleje af investeringen, at hans holdning til risiko var moderat, og at han kunne acceptere et negativt afkast på 20 % på et enkelt år. Endvidere fremgik, at klagerens samlede formue var 60 mio. kr., at hans friværdi i bolig var 40 mio. kr., og at han havde investeret 20 mio. kr. i finansielle aktiver. I resuméet var endvidere anført:

"… Der ligger i resuméet ikke nogen aftale om, at Jyske Bank skal overvåge eller styre mine investeringer. …

Jeg er klar over, at selv om jeg har oplyst banken om, hvor stort et negativt afkast jeg kan acceptere, disponerer Jyske Bank ikke på den baggrund og tager ikke ansvar for, at et eventuelt negativt afkast under uheldige omstændigheder kan blive større."

Af bankens faktablad for den dynamiske profil fremgik, at udgangspunktet for bankens porteføljesammensætning for denne profil var 54 % i etablerede aktiemarkeder, 6 % i nye aktiemarkeder, 30 % i danske obligationer og 10 % i højrenteobligationer. Desuden fremgik følgende:

" … En vifte af forskellige værdipapirer

Med en porteføljestrategi spreder du din investering – og dermed din risiko – på forskellige områder:

- aktiver (obligationer, aktier og kontanter)

- regioner (fx Fjernøsten og Europa)

- lande/sektorer

- valutaer

- og værdipapirer …”

I en mail til klageren af 5. marts 2015 anførte banken:

”Som lovet har jeg ud fra dit ønske om rente produkter lavet kortfattet følgende anbefalinger (du kan få analyser på alt): …[..]. Risikoen på Indien - Kina og Indonesien er valutarisikoen. Risikoen på Abengoa, Univeg og Boparan er kreditrisikoen, dvs at de går konkurs. Bemærk ratingen. Lad mig høre fra dig. …”

I en mail til banken af samme dag anførte klageren:

”… Jeg skal bare have det der giver bedst efter skat:) og det er dit ansvar:) …”

Den 6. marts 2015 overførte klageren 2 mio. kr. til banken. Den 6. og 9. marts 2015 blev der købt nominelt 100.000 euro Abengoa til kurs 107,875 for 807.018,92 kr., nominelt 100.000 euro Boparan til kurs 96 for 718.114,01 kr. og tre af de foreslåede A-ratede obligationer (Indien, Kina, Indonesien) for hver ca. 158.000 kr., 165.000 kr. og 168.000 kr.

I en mail til klageren af 6. marts 2015, der indeholdt en oversigt over de fem A-ratede obligationer (Indien, Kina, Indonesien, Mexico og Brasilien), anførte banken:

”… Jeg har rundet købene op, så de rammer et rundt tal. I alt rammer vi lige omkring tkr. 2 mio. … Jeg har kun anbefalet de øverste - Indien, Kina og Indonesien. Mexico følger udviklingen i USD. Og da du ikke er positiv overfor USD, så har jeg sprunget den over. Brasilien vender du tilbage til … Du kan få analyse på alt incl. Abengoa og Boparan. …”

Banken har oplyst, at Abengoa på daværende tidspunkt havde en rating hos Moodys på ”B”, som blev anvendt på værdipapirer, der er ”considered speculative and subject to high credit risk”, og at Standard Poors B+ ratingen. I e-mail af 22. september 2015 til banken anførte klageren:

”Det er jo dig der forvalter mine penge, så det er dig der kommer med anbefalinger lige som den gang der blev investeret.”

I e-mails af 23. og 24. september 2015 til klageren anførte banken:

”… Abengoa stiger 60 % på forlydender … om, at der indenfor én til to dage vil blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen kan blive vedtaget. Der endvidere forlydender om, at bankerne stiller betingelser om frasalg af dele af koncernen.”

”Abengoa er faldet på plads. Stiger kraftigt i dag. Nu skal du blot vente på indfrielse. Du får ikke yderligere info om Abengoa, medmindre der sker noget nyt. Nu går vi blot efter indfrielsen.”

Forhandlingerne om kapitalforhøjelse brød sammen i november 2015, og selskabet kom under rekonstruktion. Banken har oplyst, at Moodys den 19. november 2015 foretog en nedgradering af Abengoa fra B2 til B3 og en yderligere nedgradering til Caa2 den 26. november 2015, og at Standard Poors foretog en nedgradering til CCC- den 26. november 2015.

I en e-mail af 30. november 2015 til klageren anførte banken:

”Tror man på ratingbureauernes seneste bud på recovery rates (en recovery rate er den andel af investorens krav, som bliver dækket i tilfælde af en konkurs), skal man fastholde den eksisterende position. Udstedelserne handler således under ratingbureauernes mest konservative bud på recovery rates.”

Efter det oplyste udgjorde klagerens urealiserede tab på Abengoa i maj 2016 ca. 720.000 kr.

I sagen er fremlagt oversigter over klagerens og et af klageren ejet anpartsselskab, S’s, beholdning af værdipapirer i andre pengeinstitutter. Af oversigterne fremgår, at klageren og S havde værdipapirer for ca. 18 mio. kr. i fire depoter, heraf to pensionsdepoter, og at S derudover havde værdipapirer for ca. 4 mio. kr.

Parternes påstande

Den 29. marts 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal erstatte ham tabet som følge af manglende risikospredning og tab som følge af rådgivningen den 24. september 2015.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det var banken, som valgte sammensætningen af papirerne. Banken anbefalede ham at investere i Abengoa. Han ønskede ikke at involvere sig i de enkelte papirer, men kun i de store linjer. Det eneste, han tilkendegav, var, at han ikke ønskede at investere i aktier og i USD. Herefter rettede han sig fuldstændig efter bankens anbefalinger. Banken mente, at den kunne give et meget bedre afkast end konkurrenterne. Det gav på baggrund heraf ikke mening for ham at blande sig i sammensætningen af værdipapirer. Han havde ikke selv forudsætninger for at vælge sammensætningen og kunne kun følge bankens råd.

Investeringerne var alt for risikable. Under overskriften ”Investeringsstrategi” i bankens brev af 11. februar 2015 om risikoprofil står der netop om stor risikospredning. Dette blev ikke opfyldt ved de foretagne investeringer. Han var bestemt ikke bevidst om den dårlige spredning, som bankens forslag medførte.

Der havde været mulighed for en meget større risikospredning. Banken kunne have rådgivet ham, så han havde fået en risikospredning. Han er ikke bekendt med, hvorfor der ikke kunne ske risikospredning ved investering i erhvervsobligationer.

Aktier kunne give et større afkast, men han ønskede ikke at investere i aktier, som indebar en højere risiko.

Under overskriften ”Vær opmærksom på” står, at investeringsplanen kun tog hensyn til de penge, som var placeret hos Jyske Bank. Hans samlede risikoprofil var derfor ikke relevant.

Banken pådrog sig endvidere et rådgivningsansvar i e-mailen af 24. september 2015, hvori han klart fik at vide, at han skulle beholde Abengoa obligationen til udløb.

Jyske Bankhar anført, at klageren havde betydelig indsigt og erfaring med at investere. Klageren havde i marts 2015 en portefølje på ca. 19 mio. kr., hvoraf ca. 90 % var investeret i erhvervsobligationer med lav eller ingen rating, og en portefølje på ca. 2 mio. kr., der hovedsageligt var investeret i erhvervsobligationer.

På mødet den 6. januar 2015 oplyste klageren, at han havde handlet med erhvervsobligationer i ca. fem år, og at han ikke ønskede at investere i aktier, da disse ikke gav renter. Klageren ønskede heller ikke at investere i investeringsforeninger. Klageren ønskede ikke en fuldmagtsløsning, men ønskede selv at være involveret i udvælgelsen af værdipapirer.

Som det fremgår af klagerens risikoprofil, er filosofien bag en porteføljestrategi, at jo mere investeringen spredes, jo mere begrænses risikoen. På trods af bankens anbefalinger om at sprede investeringerne, herunder også at investere i aktier, valgte klageren kun at investere i erhvervsobligationer. På baggrund af bankens anbefalinger valgte klageren at investere i Abengoa og Boparan, samt indiske, kinesiske og indonesiske emerging markets obligationer. Klagerens valg af erhvervsobligationer med store minimums størrelser gav kun mulighed for at investere i et begrænset antal fondskoder. Klageren var helt bevidst om dette.

Klagerens krav om kompensation for ”tab som skyldes manglende risikospredning” er en efterrationalisering. Klageren valgte selv at investere i Abengoa obligationen. Klagerens ønske om kun at investere i erhvervsobligationer øgede hans eksponering. Klageren blev gjort opmærksom på risikoen for udsteders konkurs. Banken havde ikke mulighed for at forudse udviklingen i Abengoa obligationen, da klageren foretog sin investering.

Bemærkningen i bankens e-mail af 24. september 2015 skal ses i lyset af forventningen på daværende tidspunkt om, at de igangværende forhandlinger om kapitalforhøjelse ville få et positivt resultat. Det var klagerens egen beslutning at beholde Abengoa obligationen.

Ankenævnets bemærkninger

På et møde den 6. januar 2015 drøftede klageren og Jyske Bank klagerens evt. investering i værdipapirer. Banken har oplyst, at klageren tilkendegav, at han ønskede at investere i erhvervsobligationer, og at han ikke ønskede at investere i aktier og i USD. I marts 2015 investerede klageren via banken for i alt 2 mio. kr. i udenlandske obligationer, herunder for 807.018,92 kr. i erhvervsobligationen Abengoa.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved Ankenævnet, men må ske ved domstolene. Ankenævnet finder derfor, at klagen skal afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.