Betalingsformidling. Afvisning, bevis.

Sagsnummer:436/1991
Dato:07-02-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingsservice - afmelding
Ledetekst:Betalingsformidling. Afvisning, bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Pr. 1. juni 1990 foretog klageren en byttehandel, hvorved en udlejningsejendom, klageren hidtil havde lejet for en månedlig husleje på 6.000 kr. tilhørende et byggefirma, blev mageskiftet med et klageren tilhørende sommerhus. En automatisk overførsel af huslejeindbetalinger fra klagerens konto i indklagedes Frederikshavn afdeling til byggefirmaets konto, der ligeledes førtes i indklagedes Frederikshavn afdeling, blev ved denne lejlighed ikke slettet. Ca. 5 måneder efter blev klageren opmærksom på forholdet, hvorefter han rettede henvendelse til indklagede, der foranledigede den automatiske overførsel slettet. Indklagede rettede herefter henvendelse til byggefirmaet med anmodning om bemyndigelse til at tilbageføre de fejlagtigt overførte huslejeindbetalinger på i alt 30.000 kr., hvilket firmaet imidlertid afviste.

Efter at klageren har brevvekslet med indklagede vedrørende sagen, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 30.000 kr. samt renter i 1 år.

Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at han i forbindelse med byttehandelen skulle erlægge 400.000 kr. foruden sommerhuset. Da begge parter havde samme pengeinstitut og samme revisor, blev handelen gennemført hos en nærmere angiven medarbejder i afdelingen, der tillige bevilgede et lån til klageren på de 400.000 kr. Da alle dokumenter vedrørende handelen var underskrevet, blev denne medarbejder for en sikkerheds skyld mundtligt anmodet om at standse den månedlige overførsel af 6.000 kr. fra klagerens kassekredit til byggefirmaets kassekredit. På trods heraf har indklagede alligevel overført beløbet hver måned. Klageren bestrider, at den tidligere ejer af ejendommen skulle have et krav mod ham på beløbet, hvorfor denne har afvist at tilbageføre beløbet til klageren.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det af klageren anførte møde i afdelingen, hvorunder handelen blev gennemført, ikke har fundet sted, hvorfor det tillige bestrides, at man under sådan et møde eller på anden måde er blevet bedt om at standse de månedlige overførsler til byggefirmaets konto. Under disse omstændigheder finder indklagede, at en stillingtagen til klagerens krav vil forudsætte en bevisførelse herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at afdelingen adskillige gange har anmodet klageren om at indlevere PBS-oversigter med henblik på at skabe overblik over, hvilke betalinger, der fandt sted på klagerens forskellige ejendomme. Dette materiale er ikke blevet indleveret, og klagerens manglende medvirken til at skabe dette overblik har været den direkte årsag til, at afdelingen først blev opmærksom på overførslerne, da klageren selv gjorde indklagede opmærksom herpå. Såfremt det godtgøres, at byggefirmaet har et retskraftigt modkrav modklageren af samme størrelse eller derover, har klageren intet tab lidt, og en stillingtagen til modkravet vil ligeledes forudsætte en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet. Klageren har endvidere ved først at reagere efter 5 måneder udvist en retsfortabende passivitet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har anført, at det på et møde i afdelingen blev aftalt, at afdelingen skulle foranledige de månedlige overførsler af husleje standset, medens indklagede har bestridt dette. En stillingtagen hertil findes at ville forudsætte en bevisførelse herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.