Krav om erstatning begrundet i manglende gentegning af forsikring mod kritisk sygdom.

Sagsnummer:288/2014
Dato:21-09-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Inge Kramer, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg, Finn Borgquist
Klageemne:Forsikring - gruppeforsikring
Forsikring - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i manglende gentegning af forsikring mod kritisk sygdom.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatningbegrundet i manglende gentegning af forsikring mod kritisk sygdom.

Sagens omstændigheder

Klageren i sagen er boet efter nu afdøde M, der var kunde i Lån Spar Bank.

I 2007 tegnede M via banken en forsikring mod bl.a. kritisk sygdom hos forsikringsselskabet F1, som banken samarbejdede med. F1 blev senere overtaget af et andet forsikringsselskab, F2.

I september 2010 opsagde F1 en række gruppeforsikringer, herunder M’s, til ophør ved udgangen af 2010. Banken har fremlagt et eksempel på F1’s brev af 28. september 2010 til en anden kunde, hvoraf fremgår, at F1 opsagde gruppelivsforsikringen til udgangen af kalenderåret 2010, da F1 ikke længere kunne tilbyde gruppelivsforsikringer.

Banken har oplyst, at F1 den 19. november 2010 sendte et brev til M om, at forsikringsselskabet F3 havde indgået aftale med banken om at overtage forsikringen med dødsfaldsdækning, men at F3 ikke kunne tilbyde invalideforsikring og forsikring mod kritisk sygdom. Banken har fremlagt et eksempel på F1’s brev af 19. november 2010 til en anden kunde, hvoraf bl.a. fremgik:

Ønsker du en ny gruppelivsforsikring?

Den 28. september 2010 sendte vi dig et brev, hvor vi opsagde din gruppelivsforsikring i [F1], fordi vi ikke længere tilbyder private gruppelivsforsikringer. Det betyder, at du mister din gruppelivsforsikring hos [F1] med udgangen af kalenderåret 2010.

Du kan få en ny forsikring via Lån Spar

Vi vil gerne give dig mulighed for at få en ny forsikring i stedet for den gamle. Lån Spar …

Lån Spar kan ikke tilbyde at overtage andre forsikringer. Det gælder f.eks. forsikringer ved kritiske sygdomme og forsikringer, der giver dig et engangsbeløb, hvis du bliver invalid. …”

På grund af en procedurefejl ved opsigelsen tilbød F1 at forlænge forsikringsdækningen mod kritisk sygdom til udgangen af 2011, således at forsikringen ville bortfalde uden opsigelse den 31. december 2011. Banken har oplyst, at M meddelte til F1, at han ønskede denne forlængelse. Banken har endvidere oplyst, at F3 senere i løbet af 2011 tilbød at tegne forsikring mod kritisk sygdom, men at F3 forlangte afgivelse af helbredsoplysninger i den forbindelse.

M’s ægtefælle, H, havde en forsikring mod kritisk sygdom hos forsikringsselskabet F4. F4 overdrog med virkning fra 2012 en række forsikringer til F3, der ikke krævede afgivelse af helbredsoplysninger ved overtagelsen af forsikringerne fra F4. Den 30. november 2011 underskrev H et dokument vedrørende accept af tilbud om forsikring mod kritisk sygdom i F3 på 129.000 kr. og en opsigelse af sin forsikring mod kritisk sygdom i F4 på 148.000 kr. med virkning fra den 1. januar 2012. H’s forsikring mod kritisk sygdom blev herefter videreført i F3.

På et ikke oplyst tidspunkt fik M konstateret kræft. Den 27. november 2012 anmodede M banken om at sende en anmeldelsesblanket vedrørende ”kritisk sygdom på min forsikring, som [en medarbejder i banken] har lavet til mig.” Banken svarede den 28. november 2012, at der ikke var tegnet forsikring mod kritisk sygdom for M, men alene for H. I e-mail af samme dag med teksten ”Hermed dato for jeg har afleveret det hos jer i banken” sendte H et word dokument til banken dateret 5. februar 2012, hvoraf fremgik:

”Hermed [M’s] kritisk sygdoms papirer retur til overflytning som aftalt fra [F4] til [F3].”

Banken svarede den 4. december 2012, at forsikringen ikke var videreført i F3, da banken ikke havde modtaget en helbredserklæring fra M. I e-mail af samme dag anførte H, at hun havde afleveret papirerne vedrørende M’s forsikring personligt i bankens filial i Odense mandag den 6. februar 2012. Klageren har fremlagt et print vedrørende betaling af en P-billet i Odense den 6. februar 2012. Banken svarede den 27. december 2012, at den ikke havde modtaget en helbredserklæring fra M eller brevet af 5. februar 2012, som H videresendte som word dokument i mailen til banken af 28. november 2012. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

M afgik ved døden på et ikke oplyst tidspunkt.

Den 12. maj 2014 indsendte klageren en klage til forsikringsankenævnet, der den 8. september 2014 videresendte klagen til Pengeinstitutankenævnet.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Lån Spar Bank skal stille klageren som om M havde tegnet en forsikring mod kritisk sygdom hos F3.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at M og H havde tegnet en forsikring mod kritisk sygdom gennem banken. Forsikringerne ophørte ved udgangen af 2011. Banken havde til opgave at få M og H indtegnet i et nyt selskab, F3.

M og H afleverede det originale underskrevne følgebrev dateret 5. februar 2012 sammen med helbredserklæringer på et bord i banken til videre foranstaltning den 6. februar 2012. Dette er dokumenteret ved deres køb af P-billet i Odense den samme dag, jf. bankudskriften.

H’s forsikring blev oprettet, men ved en fejl fra bankens side blev der ikke oprettet en forsikring til M. Banken forsømte at viderebringe papirerne til F3 og er erstatningsansvarlig for dette.

Banken burde endvidere have haft et opfølgningssystem, som sikrede, at banken fik dokumenter tilbage, som banken havde bedt dem om at udfylde. I så fald havde banken opdaget, hvis helbredserklæringen, som påstået af banken, ikke var afleveret.

Banken har fremlagt skærmdumps og har anført, at dokumentet 5. februar 2012 blev oprettet den 28. november 2012. Dette er forkert. Dokumentet brev oprettet den 5. februar 2012. H printede dokumentet ud, så hun og M havde en kopi. Denne kopi blev scannet ind den 28. november 2012 kl. 18.56 og sendt til banken samme dag kl. 19.56. Den 28. november 2012 kl. 18.56 er således tidspunktet for indscanning og ikke for oprettelsen af dokumentet. Computeren, som brevet af 5. februar 2012 blev skrevet på, eksisterer ikke længere. Det er derfor ikke muligt at fremlægge skærmdumps vedrørende oprettelsen af dokumentet.

Lån Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, atdet efter modtagelsen af F1’s brev af 19. november 2010 måtte have stået M klart, at der ikke var tegnet en forsikring mod kritisk sygdom gennem F3. I 2011 var eller burde M være bekendt med, at hans forsikring mod kritisk sygdomville ophøreden 31. december 2011. M måtte selv drage omsorg for at tegne en ny forsikring, når den eksisterende forsikring udløb. M undlod dette.

Banken har hverken modtaget et følgebrev, en underskreven accept om tegning af forsikring for M i F3 eller en udfyldt og underskreven helbredserklæring fra M. Dækningen bortfaldt derfor den 31. december 2011. Det må have formodningen imod sig, at M den 6. februar 2012 afleverede en helbredserklæring eller følgebrev. Klageren har ikke kunnet fremlægge en kopi af en original helbredserklæring eller et følgebrev. Modtagelsen er ikke registreret i bankens system.

Banken var ikke i januar 2012 forpligtet til at drage omsorg for, at M gennem bankens samarbejdspartner F3 tegnede en forsikring mod kritisk sygdom til afløsning af den pr. 31. december 2011 udløbne forsikring.

Det kan ikke pålægges et pengeinstitut at foretage en opfølgning eller igangsætning af en rykkerprocedure for en kundes reaktion på et tilbud, som banken har fremsendt. Kunden kan have egne bevæggrunde for ikke at reagere, f.eks. hvis kunden har modtaget et billigere tilbud fra anden side.

Hvis M havde ønsket at tegne en forsikring, måtte M forvente at modtage en opkrævning fra F3. En sådan opkrævning blev ikke sendt. M fulgte ikke selv op på, at opkrævningen udeblev.

Klageren har fremlagt et genudskrevet word dokument, der angiveligt skulle have dannet grundlag for det oprindelige følgebrev. Klageren fremsendte worddokumentet ved e-mail af 28. november 2012. Af de i worddokumentet indlejrede oplysninger (skærmdumps, der fremkommer ved højreklik) fremgår, at dokumentet er oprettet den 28. november 2012, og at der ingen tidligere versioner er tilgængelige. H har forklaret, at hun den 28. november 2012 indscannede et papirbaseret brev i programmet word på en måde, så det var muligt at redigere i dokumentet, og at computeren, hvor dokumentet med det indscannede brev var skrevet, ikke eksisterer længere. Bankens it-afdeling har oplyst, at det ikke er sandsynligt, at et oprindeligt brev fra februar 2012 blev indscannet i november 2012 via et indscannerprogram. Word dokumentet viser ingen indikationer på, at det er dannet via et scanner program. Behandlingstiden for en indscanning vil typisk være få sekunder. Behandlingstiden for det fremlagte word dokument er to minutter. Dette tyder på, at dokumentet blev oprettet til lejligheden den 28. november 2012.

Lån Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen beror på, om der i 2012 var tegnet en forsikring mod kritisk sygdom for M. En stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse, herunder vidneafhøring, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren i sagen er boet efter nu afdøde M, der via Lån

Klageren har anført, at M og H personligt afleverede en helbredserklæring for M i banken til videre foranstaltning den 6. februar 2012 sammen med et følgebrev dateret 5. februar 2012. Banken har bestridt dette og har anført, at den hverken modtog et følgebrev, en accept om tegning af forsikring for M i F3 eller en helbredserklæring fra M.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.