| Sagsnummer: | 69/2024 |
| Dato: | 25-09-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Klaus Tougaard Kristensen, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Lægernes bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lægernes Bank, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Den 18. september 2023 blev der via klagerens netbank foretaget en overførsel på 100.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut P i Grønland.
Banken har fremlagt en log fra sin datacentral og har oplyst, at det fremgår heraf, at klageren selv var logget ind på sin netbank i forbindelse med overførslen, og at al aktivitet på klagerens netbank blev foretaget fra én enhed - en iPhone SE, som tilhører klageren. Det fremgår endvidere af loggen, at der i perioden ikke var indrulleret et nyt MitID.
Det fremgår ligeledes af den fremlagte log fra bankens datacentral, at der blev sendt en SMS til klagerens telefonnummer, og at klageren godkendte overførslen.
Den 19. september 2023 henvendte klageren sig til banken og oplyste, at han formentlig var blevet fuppet og spurgte, om banken kunne stoppe overførslen. Han oplyste følgende om hændelsesforløbet:
”Det startede med en dame ringer mig op ved ca.16.30 tiden om et lån i [et andet pengeinsitut] oprettet i mit navn, men med udbetali[n]g til en fremmeds konto. Det kender jeg ikke noget til og så siger hun vi kantakter politiet ! Så ringer en mand og præsenterer sig som politimand med navn og tjeneste nr. samt arbejdsted: [navn på arbejdssted] ! Han kommer så med oplysning om at det lån bliver trukket fra en af vore konti. Og jeg kan ikke se der er noget i vejen men på min kones konto siger han derfra vil de tage pengene sæt dem over på din konto, hvad jeg så gør! Nu mener han at der er fare for min konto, og tilbyder en sikringskont[o] i et par dage til vi får styr på tingene. Han siger også at alt bliver optaget og jeg vil få et referat efter det her!
Jeg overfører så de 100.000,- kr kl ca.18 til kto i [P] som tidl. skrevet. Men min kone der hele tiden har været skeptisk mener vi er blevet fubbet. Også hans reaktion da hun nævner det og han hører det. Bagefter kan jeg godt se sådan reagerer en politimand ikke! Jeg har udprint af politianmeldelsen me[n] der er intet nummer på. De skriver at der kommer noget i min E-boks, så må nummeret fremkomme! Det tel.nr. han opgav havde lukket så vi kunne ikke verificere sandheden i det !”
Ved en mail af 27. september 2023 til klageren anførte banken, at han selv hæftede for overførslen i netbanken og anførte blandt andet:
”Mange tak for din fremsendte mail med hændelsesforløbet.
Vi har nu haft lejlighed til at gennemgå din sag, hvor du har redegjort for transaktionen, som du selv har foretaget i din netbank 18.09.2023 kl. 17.59.
Desværre er du som bekendt blevet svindlet til at overføre penge til en konto i [P]. Straks efter at vi blev opmærksom på svindlen, tog vi kontakt både telefonisk og pr. mail til [P] med henblik på at få tilbageført det overførte beløb. Da Grønland er 4 timer bagud i tid i forhold til Danmark, kunne vi først få telefonisk kontakt til [P] den 19. september 2023 kl. 12.05 dansk tid.
[P] har returneret kr. 10.300 kr. til din konto [-398] den 19. september 2023, som det var lykkedes [P] at tilbageholde fra beløbet på de 100.000 kr., som blev overført.
På baggrund af det oplyste, har vi vurderet at du selv hæfter for overførslen i Netbank, idet du selv har foretaget overførslen og der således ikke er tale om tredjemandsmisbrug.
…”
Parternes påstande
Den 5. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lægernes Bank A/S skal tilbageføre 89.700 kr.
Lægernes Bank A/S har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han blev lokket til at overføre et større beløb til en såkaldt sikkerhedskonto og fik oplyst, at han ville få beløbet tilbagebetalt efter få dage. Der kom dog kun et mindre beløb på 10.300 kr. retur.
Lægernes Bank har afvist at gøre mere end at henvende sig til P. Banken må presse P til at tilbagebetale det fulde beløb som lovet.
Han har modtagers kontonummer, navn og adresse, og han syntes, at man skulle se nærmere på modtager og gå efter ham.
Lægernes Bank A/S har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke har været behandlet ved bankens klageansvarlige. Idet klageren ikke forudgående har klaget til den person eller afdeling, der i den finansielle virksomhed er ansvarlig for behandlingen af klagesager, bør sagen afvises af Ankenævnet, jf. nævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at der ikke er tale om tredjemandsmisbrug, men om at den omtvistede transaktion er blev autoriseret og godkendt af klageren selv.
Det er bestemmelserne i betalingsloven, der regulerer bankens forpligtelse til at godtgøre kunder for visse betalinger. Udgangspunktet er, at banken hæfter for tab som følge af uautoriserede betalinger, det vil sige betalinger, som en kunde ikke selv har foretaget eller godkendt.
En betalingstransaktion er kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen, jf. betalingslovens § 82. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at: ”Med autorisere forstås at godkende. Begrebet autorisering anvendes i praksis ved gennemførelse af betalingstransaktioner. Som eksempler på betalers meddelelse af samtykke kan nævnes, at betaler […] anvender sin kode i en netbank.”
Der skal derfor sondres mellem om en transaktion beror på tredjemandsmisbrug, eller om den er foretaget af betaleren selv med vedkommendes samtykke.
Klageren har oplyst, at han selv har udført og godkendt den i sagen omhandlende betaling ved indtastning af kontonummer til P, beløb samt godkendt transaktionen med anvendelse af stærk kundeautentifikation i form af MitID, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Der er således uomtvisteligt tale om en transaktion, som klageren selv har foretaget og ikke en transaktion som beror på tredjemandsmisbrug i betalingslovens forstand. Det forhold, at klageren er blevet svindlet til selv at foretage overførslen i sin netbank, medfører ikke, at overførslen kan anses som uautoriseret efter betalingsloven.
Idet klageren selv har iværksat og godkendt den pågældende transaktion, er der således tale om en autoriseret transaktion, jf. betalingslovens § 82, og klageren kan ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Der henvises til nævnets afgørelse nr. 520/2022. Denne afgørelse er, ligesom omstændighederne i nærværende sag, karakteriseret ved, dels at klageren talte med den formodede svindler, dels at klageren i forbindelse med samtalen blev forledt til selv at overføre penge til tredjemand under falske forudsætninger, samt at klageren overfor banken erkendte selv at have foretaget overførslerne.
Såfremt Ankenævnet i nærværende sag måtte finde, at transaktionen er uautoriseret, hæfter klageren for det fulde tab i henhold til betalingslovens § 100, stk. 5, idet det må have stået klageren klart, at en politimand eller en medarbejder i en bank, som klageren ikke var kunde i, ikke ville anmode om at overføre et beløb til en anden for kunden ukendt bank, idet det mest naturlige i sådan en sag ville være at bede personen om at kontakte sin bank med henblik på en spærring eller lignende. Der har i medierne været utallige historier om telefonsvindel, ligesom banken blandt andet i sin netbank og på bankens hjemmeside løbende har advaret imod sådanne svindlere.
Det er bankens opfattelse, at den har handlet i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis i banksektoren, jf. Ankenævnets praksis og Finans Danmarks notat om Vejledning til pengeinstitutter ved netbanksmisbrug, som er et bilag til Rammeaftale om deltagelse i infrastrukturen. Heraf fremgår det blandt andet, at banken skal forsøge at få beløbet spærret eller returneret ved blandt andet at fremsende en blanket til modtagende pengeinstitut med henblik på at tilbageholde et eventuelt indestående på modtagerkontoen.
Henset til tidsforskellen mellem Danmark og Grønland, kontaktede banken P, både telefonisk og ved at fremsende førnævnte blanket, med henblik på at sikre et eventuelt indestående på modtagers konto. Det kunne ikke forventes, at banken ud fra sagens faktiske omstændigheder skulle have ageret hurtigere eller anderledes.
Lægernes Bank driver ikke advokatvirksomhed og kan derfor ikke bistå sine kunder med at inddrive penge ved at tage direkte kontakt til en anden banks kunde. En sådan aktivitet vil formentlig ligge uden for bankens licens, og banken er derfor heller ikke bekendt med, at andre banker i Danmark tilbyder en sådan service.
Banken har desuden opfordret klageren til at politianmelde forholdet, idet der er tale om et anliggende for politiet at efterforske sagen yderligere, herunder tage kontakte til beløbsmodtager, hvis dette findes nødvendigt.
Banken har derfor ikke begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens overførsel eller det efterfølgende forløb, som kan medføre, at banken har handlet ansvarspådragende og dermed i øvrigt helt eller delvist kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Klageren var kunde i Lægernes Bank, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Den 18. september 2023 blev der via klagerens netbank foretaget en overførsel på 100.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut P i Grønland.
Klageren har oplyst, at han den 18. september 2023 først blev ringet op af en person, der oplyste, at der i et andet pengeinstitut var blevet oprettet et lån i hans navn med udbetaling til en fremmeds konto. Efterfølgende ringede en anden person og præsenterede sig som politimand. På denne persons foranledning foretog klageren selv via sin netbank en overførsel på 100.000 kr. til en sikringskonto i et pengeinstitut P.
Klageren har over for banken gjort indsigelse mod overførslen.
Banken har oplyst, at det lykkedes at få tilbageført 10.300 kr. til klageren.
Banken har anført, at netbankoverførslen til tredjemands konto blev godkendt med MitID fra en enhed, som klageren normalt benyttede, og med SMS-kode sendt til klagerens telefonnummer.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen og Klaus Tougaard Kristensen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder vi det godtgjort, at den omtvistede betaling blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 81.700 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.