Indsigelse om at pant blev stillet alene til sikkerhed for låneforhøjelse

Sagsnummer:252/2018
Dato:25-01-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Tredjemandspant - stiftelse
Ledetekst:Indsigelse om at pant blev stillet alene til sikkerhed for låneforhøjelse
Indklagede:Kreditbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at pant blev stillet alene til sikkerhed for låneforhøjelse.

Sagens omstændigheder

Klagerens ægtefælle, M, var kunde i Kreditbanken.

Klageren og M ejede en ejerlejlighed og et sommerhus.

Den 26. juli 2013 underskrev klageren og M et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i sommerhuset. Samme dag underskrev klageren og M en pantsætningserklæring, hvorefter Kreditbanken fik underpant i ejerpantebrevet på 500.000 kr. i sommerhuset og et yderligere ejerpantebrev på 500.000 kr. i ejerlejligheden til sikkerhed for enhver forpligtelse M havde eller måtte få over for Kreditbanken. Af pantsætningserklæringen fremgik endvidere blandt andet:

”…

Information til pantsætter

Pantsætningen er udstedt i forbindelse med udvidelse af låntagers eksisterende forpligtelser.

…”

Den 31. januar 2014 underskrev klageren en pantsætningserklæring, hvorefter banken fik underpant i en aktiebeholdning, som klageren havde i et depot i et andet pengeinstitut, P. Samme dag underskrev klageren og M en ny pantsætningserklæring vedrørende ejerpantebrevene. Pantsætningerne var til sikkerhed for enhver forpligtelse M havde eller måtte få over for Kreditbanken. Endvidere fremgik blandt andet, at pantsætningen var udstedt i forbindelse med udvidelse af låntagers eksisterende forpligtelser, svarende til pantsætningserklæringen af 26. juli 2013.

Banken har oplyst at M havde en kreditaftale på 2.200.000 kr., som i 2014 blev forhøjet med 150.000 kr. til 2.350.000 kr.

På et ikke oplyst tidspunkt gik M konkurs. I den forbindelse blev de pantsatte aktier solgt. Provenuet, der udgjorde 196.336,40 kr., blev den 22. december 2016 modtaget i banken og anvendt til delvis dækning af engagementet med M.

Den 6. juli 2018 sendte klageren en klage til banken, hvor hun gjorde gældende, at pantet alene var stillet til sikkerhed for låneforhøjelse til M.

Ved en e-mail af 10. juli 2017 svarede banken, at sikkerhedsstillelsen i sommerhuset dækkede enhver forpligtelse, som M havde over for banken. I e-mailen anførte banken endvidere blandt andet:

”…

Banken har været særdeles tålmodig med hensyn til realisation af pantet i sommerhuset – men det ser nu ud til at alle muligheder er udtømte, og at I ikke kan eller vil beholde sommerhuset i familiens eje.

Du bedes venligst snarest – og inden d. 16. juli 2018 – komme med et konkret forslag til hvordan sommerhuset kan sælges. Såfremt vi ikke hører fra dig eller ikke kan acceptere salgsforslaget, vil vi overgive sagen til bankens advokat, der så må forestå realisationen af bankens pant.

…”

Parternes påstande

Den 23. juli 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Kreditbanken skal frafalde pantsikkerhederne helt eller delvist.

Kreditbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun højst hæftede for kreditforhøjelsen, som banken nu har oplyst udgjorde 150.000 kr. Beløbet blev indfriet med aktieprovenuet på 196.336,40 kr. Banken bør derfor frigive de øvrige sikkerheder og udbetale det overskydende beløb på 46.336,40 kr. til hende.    

Hun blev involveret, da banken ikke ville foretage en kreditudvidelse, medmindre hun eller en anden stillede sikkerhed for denne kreditudvidelse. Dette understøttes af det i pantsætningsaf­ta­l­en anførte om, at "Pantsætningen er udstedt i forbindelse med udvidelse af låntagers eksisterende forpligtelser." Hun modtog ingen vejledning eller rådgivning. Hun blev ikke orienteret om andet, end at banken ved samme lejlighed oprettede to pantebreve, som alene skulle fungere som ”beskyttelse” af hende. Der blev fremstillet et dokument, som blev placeret foran hende til underskrift. Underskriftsiden var den eneste side, hun så.

M’s lån var tilknyttet en ejendom, som M havde en salgsaftale på. Køber ønskede godkendelse hos Kystdirektoratet, som havde en ekspeditionstid på cirka et halv år. Hun skulle alene stille sikkerhed for rentetilskrivningen på M’s lån i den periode.

Det har formodningen imod sig, at hun skulle påtage sig at hæfte for gammel gæld.

Efter salget af aktierne, som primært var stillet som sikkerhed, krævede banken indfrielse af pantebrevet i sommerhuset, og hun blev da klar over, at der ved sikkerhedsstillelsen for kreditudvidelsen var anvendt et dokument, som ifølge banken medførte, at hun også hæftede for den gamle gæld.

Pantsætningserklæringen er ugyldig, da den ikke svarer til det, der blev aftalt på mødet, og da formkravene ikke var opfyldt. Banken anvendte sin sædvanlige pantsætningserklæring, selvom der var tale om tredjemandspant, og der blev ikke påført to vitterlighedsvidner.

Bankens manglende rådgivning var i strid med reglerne om god skik. Banken havde en særlig forpligtelse til at orientere og informere private kunder særdeles grundigt.

Banken har varetaget egne interesser og forsøgt at berige sig på hendes bekostning.

Kreditbanken har anført, at pantsætningen er gyldig og foretaget ud fra gældende regler.

Banken har arbejdet på grundlag af sædvanlige, indarbejdede og åbne rutiner.

Ifølge pantsætningserklæringerne lå de pantsatte værdier, herunder klagerens aktier og ejerpantebrevet i sommerhuset, til sikkerhed for enhver forpligtelse, som M havde eller måtte få over for banken. Pantsætningserklæringerne var sædvanlige og blev underskrevet af både klageren og M. Manglende vitterlighedsvidner har ikke betydning for dokumenternes gyldighed.

I forbindelse med M’s konkurs blev alle sikkerheder, der var stillet for engagementet, gjort gældende.

Ankenævnets bemærkninger

Ved pantsætningserklæring af 23. juli 2013 blev et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i klagerens og hendes ægtefælles sommerhus og et pantebrev på 500.000 kr. i ægtefællernes ejerlejlighed lagt til sikkerhed for ægtefællens engagement med Kreditbanken, der bestod af en kreditaftale på 2.200.000 kr. Det fremgår af pantsætningserklæringen, at pantsætningen er udstedt i forbindelse med udvidelse af ægtefællens eksisterende forpligtelser.

Den 31 januar 2014 blev en aktiepost i klagerens depot i pengeinstituttet P lagt til sikkerhed for klagerens ægtefælles gæld til Kreditbanken. Samtidig underskrev klageren en ny pantsætningserklæring vedrørende de to ejerpantebreve.

Det kan ikke lægges til grund, at banken ved pantsætningserklæringerne af 31. januar 2014 gav afkald på sikkerhedsstillelsen for kreditaftalen på 2.200.000 kr. for i stedet at få sikkerhed for forhøjelsen på 150.000 kr.

Ankenævnet finder herefter, at det hverken efter ordlyden i pantsætningserklæringerne eller på baggrund af de konkrete omstændigheder kan lægges til grund, at klagerens pantsætninger alene var stillet til sikkerhed for forhøjelsen af ægtefællens engagement.

Klageren har ikke bestridt, at hun har underskrevet de omhandlede dokumenter, og eventuelle manglende vitterlighedspåtegninger på dokumenterne kan allerede derfor ikke medføre, at dokumenterne tilsidesættes som ugyldige.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Kreditbanken har tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse over for klageren.

Klageren får ikke medhold i klagen. 

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.