Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for et 30-årigt realkreditlån grundet skilsmisse, frasigelse af adkomst til ejendommen og refinansiering af realkreditlån. Spørgsmål om debitorskifte.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes daværende ægtefælle T var kunder i Danske Andelskassers Bank.
Den 3. april 2006 købte klageren og daværende ægtefælle T en ejendom i lige sameje. Købet af ejendommen blev finansieret ved et 30-årigt variabelt forrentet realkreditlån med ti års afdragsfrihed i Totalkredit, som Danske Andelskassers Bank formidlede.
Af låne- og pantsætningsaftale af 3. april 2006 fremgår blandt andet:
”…
PANTEBREV. OBLIGATIONSLÅN pant nr. [-745].
RENTETILPASNING, DELVIS AFDRIGSFRIHED
EFTER REALKREDITLOVENS § 4, STK. 2
Debitors
Navn og bopæl: [Klageren]
[Daværende ægtefælle T]
Erkender herved at skylde
Kreditors Totalkredit A/S, CVR-nr. 21832278
Navn og bopæl: …
Lånets størrelse: kr. 734.000,00 30-årigt inkonverterbart obligationslån, rentetilpasningslån, rentetilpasning, med op til 10 års afdragsfrihed.
…
Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbetingelser” samt ”Særlige bestemmelser i nærværende pantebrev. For lånet hæfter debitor både med det pantsatte og personligt over for Totalkredit. Såfremt ejendommen har flere ejere, skal samtlige ejere tiltræde pantebrevet som solidarisk hæftende debitorer.
…
4. Rentefastsættelse og refinansiering
…
Den periodevise rentetilpasning er foreløbig aftalt til og med perioden 1.7. -31.12.2015, i det lånets obligationer udløber den 01.01.2016 til kurs 100, og hvor lånet derfor skal refinansieres, se nedenfor.
…
Med virkning fra den 01.01.2016 vil lånets restgæld blive refinansieret ved salg af nye 10-årige, inkonverterbare obligationer med variabel rente, jf. ovennævnte rentefastsættelsesvilkår.
Refinansieringen vil herefter ske på samme vilkår hvert 10. år med virkning fra en 1.1. I øvrigt forbliver pantebrevets bestemmelser uændret gældende efter en refinansiering. Såfremt låntager træffer beslutning om anden refinansiering, som indebærer andre ændringer end beskrevet i nærværende afsnit, vil refinansieringen medføre tinglysning af nyt pantebrev. …
…
9. Debitors opsigelse af lånet til fuld indfrielse
Der kan ikke foretages delvis indfrielse af lånet ifølge nærværende pantebrev, men der kan foretages fuld indfrielse på en af nedenstående måder:
a) Indfrielse med obligationer
…
b) Opsigelse af lånet til indfrielse til kurs 100 i året for refinansieringen af lånet.
…
c) Straksindfrielse
…
For de ovennævnte indfrielsesmetoder gælder det, at såfremt de anførte frister overskrides, skal lånet refinansieres.
…”
Låne- og pantsætningsaftale af 3. april 2006 blev samme dag underskrevet af klageren og hendes daværende ægtefælle T.
Den 10. april 2006 blev låne- og pantsætningsaftalen tinglyst ved retten.
Klageren har oplyst, at hun i 2010 blev skilt fra sin daværende ægtefælle T, som overtog ejendommen med virkning fra den 7. januar 2010, og at hun ikke siden 7. januar 2010 har haft noget med ejendommen at gøre. Klageren har endvidere oplyst, at ejendommen den 13. marts 2015 blev tinglyst med hendes tidligere ægtefælle T som eneejer.
Af tingbogsattesten for ejendommen udskrevet den 12. marts 2024 fremgår, at der den 13. marts 2015 er tinglyst en bodeling, så klagerens tidligere ægtefælle T var eneejer af ejendommen. Det fremgår herudover:
”…
Hæftelser
Dokument:
Dato/løbenummer: 10.04.2006-[-36]
Prioritet: 5
Dokumenttype: Realkreditpantebrev
Hovedstol: 734.000 DKK
Rente: var
Kreditorer:
Navn: Totalkredit A/S
…”
Ved brev af 6. september 2015 anmodede klageren banken og realkreditinstituttet om at blive slettet som debitor på lånet, da hun ikke havde noget med ejendommen at gøre, og da hun ikke kunne yde noget ved en eventuel misligholdelse af lånet.
Ved brev af 28. december 2015 meddelte banken klageren og klagerens tidligere ægtefælle T, at realkreditlånet var blevet refinansieret med virkning fra den 1. januar 2016 ved et variabelt forrentet rentemax-lån, som havde en hovedstol på 734.000 kr., et renteloft på 4 % og en restløbetid på 20,25 år.
Af brevet af 28. december 2015 fremgår herudover blandt andet:
”…
Vilkår for obligationshandel
…
Obligationerne er handlet af Totalkredit A/S, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, som også er modpart. Når der handles obligationer med Totalkredit, er handelsstedet altid Totalkredit A/S. Da Totalkredit A/S har fælles obligationsudstedelse med [realkreditinstitut R], er lånets obligationer udstedt af sidstnævnte.
…”
Ved brev af 20. februar 2016 meddelte klageren realkreditinstituttet på ny, at hun ønskede at blive slettet som debitor, da hun ikke havde noget med ejendommen at gøre, da det lån, som hun havde skrevet under på, var indfriet i forbindelse med refinansieringen, og da hun ikke havde underskrevet en aftale om refinansiering til rentemax-lånet.
Den 24. september 2018 sendte klageren en anmodning om at frigive hende som debitor på pantet i ejendommen til Totalkredit.
Den 8. oktober 2018 meddelte banken klageren på vegne af Totalkredit, at den ikke ønskede at frigive hende som debitor på lånet og at lånet var det samme, som blev optaget i 2006, og at de nye fondskoder skyldes, at det var et F1-lån, som blev fornyet hvert år med nye fondskoder.
Ved brev af 26. april 2020 anmodede klageren på ny realkreditinstituttet om at blive frigjort som debitor. Den 22. juli 2020 anmodede klageren realkreditinstituttet om svar på sin henvendelse af 26. april 2020.
Den 4. august 2020 meddelte banken klageren, at klageren fortsat var debitor på realkreditlånet.
Den 3. marts 2023 anmodede klageren på ny realkreditinstituttet om, at hun blev frigjort som debitor på realkreditlånet.
Banken har anført, at der ikke er ændret på pantebrevet eller debitorforholdet, og at der ikke er bevilliget klageren frigivelse som debitor på realkreditlånet.
Parternes påstande
Den 13. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank og Totalkredit skal anerkende, at hun ikke er debitor på realkreditlån optaget til finansiering af ejendommen.
Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Totalkredit har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken og realkreditinstituttet skal anerkende, at hun ikke er juridisk meddebitor på det i realkreditinstitut R optagne lån af den 1. januar 2016, idet dette er benyttet til at indfri det i 2006 optagne lån, som udgik som "obligationsserie" ved indfrielsen.
Hun overtog oprindeligt ejendommen i lige sameje med sin tidligere ægtefælle T. I ejendommen blev der optaget et realkreditlån i realkreditinstituttet med serie 12, afdeling 2CI, årgang 2016 og fondskode -798, hvorved hun blev kunde nr. -396 af ejendoms BBR-nr. -730 og ejendomsnummer -234.
Ved separation og skilsmisse fra hendes tidligere ægtefælle T blev hendes andel af ejendommen med virkning fra 7. januar 2010 overdraget til hendes tidligere ægtefælle T. Dette skete ved tinglysning af skøde den 13. marts 2015, hvor hendes tidligere ægtefælle T blev eneejer af ejendommen.
Realkreditlånet, hun optog, var afdragsfrit i ti år, hvorfor det med virkning fra den 1. januar 2016 skulle refinansieres. Af låne- og pantsætningsaftalen fremgår, at lånets obligationer ville udløbe den 31. december 2015 til kurs 100. Til indfrielse af lånet blev der optaget et nyt lån, rentemax-lånet, i et andet realkreditinstitut, realkreditinstitut R med serie 22, afdeling Hdo, årgang 2026 og med fondskode -822. Hun har hverken været involveret i ejendommen eller refinansieringen, og hun har ikke underskrevet aftaler vedrørende det nye lån i realkreditinstitut R. Ved optagelse af det nye lån anses hendes forpligtelser som meddebitor for ophørt.
Banken medvirkede til oprettelsen af realkreditlånet i realkreditinstitut R. Banken var vidende om ejerskabet og realkreditlånet i ejendommen. Banken optog ikke hendes tidligere ægtefælle T som enedebitor eller foranledigede ham at anskaffe en anden meddebitor/kautionist, hvilket man ikke kan belaste hende for.
Hun havde flere gange anmodet banken og realkreditinstituttet om at udlevere lånedokumenter vedrørende optagelsen af rentemax-lånet, så det kunne bekræftes, at hun ikke har underskrevet disse. Hun har hverken modtaget lånedokumenterne fra banken eller realkreditinstituttet. Hvis hendes underskrift fremgår af lånedokumenterne, vil bankens og realkreditinstituttets fastholdelse af hende om meddebitor kunne udgøre dokumentfalsk. Der vil herved være grundlag for retsforfølgelse af de personer, som har været medvirkende til forfalskningen.
At banken og realkreditinstituttet kalder rentemax-lånet for en refinansiering i sine interne terminologier, ændrer ikke på, at hendes underskrift ikke fremgår af de lånedokumenter for det i realkreditinstitut R optagne lån, hvorfor hun ikke er forpligtet til at medvirke til dets indfrielse som meddebitor.
Hun har adskillige gange anmodet banken og realkreditinstituttet om at blive slettet som meddebitor på lånet i realkreditinstitut R, hvilket banken og realkreditinstituttet har afvist.
Danske Andelskassers Bank har anført, at klageren den 3. april 2006 fik tinglyst endeligt skøde med en ½ ejerandel af ejendommen. Ejendommen havde klagerens daværende ægtefælle T som med-adkomsthaver.
Realkreditpantebrevet med en hovedstol på 734.000 kr. er tinglyst den 10. april 2006 med klageren som meddebitor. Der er ikke foretaget ændringer heraf. Klageren var medejer af ejendommen på tidspunktet for tinglysningen af realkreditlånet.
Det bagvedliggende rentemax-realkreditlån er et obligationslån (fondskode -822) med en variabel rente, idet klagerens oprindelige variabelt forrentede realkreditlån blev refinansieret den 1. januar 2016. Rentemax-lånet skal refinansieres næste gang den 1. juli 2026.
Ved rentemax-låntypen med renteloft udskiftes obligationerne bag lånet, når renteloftet udløber. Af realkreditinstituttets vilkår for obligationshandel fremgår, at obligationerne er handlet af realkreditinstituttet, som modpart. Det betyder, at selvom der står realkreditinstitut R på de bagvedliggende obligationer og ikke realkreditinstituttet, så er pantebrevet, som blev tinglyst den 10. april 2006, fortsat gældende. Det som har ændret sig, er kun de bagvedliggende obligationer, som følge af den valgte rentemax-låntype.
Da der ikke er sket aflysning af det den 10. april 2006 tinglyste realkreditpantebrev eller er sket tinglysning af et nyt pantebrev, er klageren stadig meddebitor på realkreditlånet med en hovedstol på oprindeligt 730.000 kr. til trods for, at klageren ikke længere har adkomst til ejendommen.
Totalkredit har anført, at klageren har underskrevet låne- og pantsætningsaftale af 3. april 2006. Det er ubestridt at klageren oprindeligt var debitor og pantsætter.
En bodeling i sig selv har ikke direkte virkning på gælden til realkreditinstituttet. For at klageren skulle blive frigjort som debitor på lånet, skulle hendes tidligere ægtefælle T være blevet bevilget gældsovertagelse hos realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet har ikke modtaget og har dermed ikke behandlet en ansøgning om gældsovertagelse til klagerens tidligere ægtefælle T, hvorfor klageren stadig hæfter for gælden som meddebitor.
På trods af at obligationerne blev indfriet og erstattet af nye i forbindelse med den aftalte refinansiering til rentemax-lånet, så består gældsforholdet uforandret.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes daværende ægtefælle T var kunder i Danske Andelskassers Bank.
Den 3. april 2006 købte klageren og hendes daværende ægtefælle T en ejendom til 734.000 kr. i lige sameje. Købet af ejendommen blev finansieret ved et 30-årigt variabelt forrentet realkreditlån med ti års afdragsfrihed i Totalkredit, som Danske Andelskassers Bank formidlede.
Låne- og pantsætningsaftalen blev den 3. april 2006 underskrevet af klageren og hendes daværende ægtefælle T. Den 10. april 2006 blev låne- og pantsætningsaftalen tinglyst ved retten.
Klageren har oplyst, at hun i 2010 blev skilt fra sin tidligere ægtefælle T, som overtog ejendommen med virkning fra den 7. januar 2010, og at hun ikke siden 7. januar 2010 har haft noget med ejendommen at gøre. Klageren har endvidere oplyst, at ejendommen den 13. marts 2015 blev tinglyst med hendes tidligere ægtefælle T som eneejer.
Ved brev af 28. december 2015 meddelte banken klageren og klagerens tidligere ægtefælle T, at realkreditlånet var blevet refinansieret med virkning fra den 1. januar 2016 ved et variabelt forrentet rentemax-lån, som havde en hovedstol på 734.000 kr., et renteloft på 4 % og en restløbetid på 20,25 år.
Klageren har anført, at hendes forpligtelse som debitor ophørte på tidspunktet for refinansieringen den 1. januar 2016, da der i denne forbindelse blev optaget et nyt lån, som hun ikke var involveret i eller havde underskrevet.
Vedrørende Danske Andelskassers Bank
Det lån, som klageren og hendes tidligere ægtefælle T sammen optog i 2006, er ikke afviklet, og refinansieringen af lånet pr. 1. januar 2016 udgør ikke et nyt lån. Klageren hæfter derfor forsat for lånet. Det følger således af almindelige obligationsretlige grundsætninger, at et debitorskifte, herunder frigørelse af en debitor, kræver samtykke fra kreditor, og et sådant samtykke foreligger ikke.
Klageren kan derfor ikke få medhold i klagen over Danske Andelskassers Bank.
Vedrørende Totalkredit
Det lån, som klageren og hendes tidligere ægtefælle T sammen optog i 2006, er ikke afviklet, og refinansieringen af lånet pr. 1. januar 2016 udgør ikke et nyt lån. Klageren hæfter derfor forsat for lånet. Det følger således af almindelige obligationsretlige grundsætninger, at et debitorskifte, herunder frigørelse af en debitor, kræver samtykke fra kreditor, og et sådant samtykke foreligger ikke.
Klageren kan derfor ikke få medhold i klagen over Totalkredit.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen over Totalkredit.