Krav om tilbageførsel af betalinger med Mastercard og Visa/Dankort til et udenlandsk investeringsfirma

Sagsnummer:449/2019
Dato:08-06-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Karin Duerlund, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af betalinger med Mastercard og Visa/Dankort til et udenlandsk investeringsfirma
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne sag vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af betalinger med Mastercard og Visa/Dankort til et udenlandsk investeringsfirma.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank. Klageren havde et Mastercard og et Visa/Dankort, der var udstedt af banken.

I perioden 18. maj 2017 - 5. juli 2017 foretog klageren ti transaktioner med kortene, svarende til i alt 83.689,29 kr., med henblik på investering af midlerne via en konto hos et udenlandsk firma, F.

Den 29. december 2017 udfyldte og underskrev klageren for hvert kort en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring, hvor han over for banken gjorde indsigelse mod transaktionerne. Af blanketterne fremgik blandt andet:

”…

 

Indsigelsesårsag …

 

Jeg har ikke fået pengene retur, selvom jeg har annulleret købet eller returneret varen. …

 

Hvad er der sket?

Efter løbende mail til [F] hvor jeg har bedt om forklaring på deres forehavende og tilbagebetaling 11/9-2017 uden respons har jeg fået udarbejdet en skrivelse (se venligst vedhæftede)

 

Hvad blev resultatet af henvendelsen til forretningen?
Forretningen har ikke reageret på henvendelsen.

…”

Den 22. januar 2018 afviste banken indsigelsen og henviste klageren til at løse sit mellemværende direkte med F.

Den 29. januar 2018 gjorde klageren på ny indsigelse over for banken. Klageren anførte blandt andet:

“… 

I am not disputing that I did make the transactions. I did authorize them. However – the mere fact that I authorized the transactions does not negate that I never received services as described. And therefore am within the right to initiate a chargeback for Chargeback code 53/ 4853. My KYC docs were submitted to the merchant. I was given access to a username/ password and was able to "trade" in only a simulated account that was provided. Please note, I was to be provided with an account that could actually trade in regulated financial products, see supporting docs.

With Regard to the merchant assertion that i accepted the Terms and Conditions – that were not followed, please note: The merchant presented himself on his webpage, as a brokerage firm (to which I provided screenshots), and that is the basis of the dispute request.

As such, the merchant was required to use my funds for funding a segregated brokerage account in my name, and my funds were to be used for the sole purpose of trading. The merchant never sent me any proof such as a bank statement that my funds were actually funded into a segregated brokerage account nor did he provide evidence that he traded with my funds (trading tickets) The merchant's website screenshots do not qualify as proof for an investment account. I can provide further evidence to these points if necessary.

The merchant's T&C were not provided at the time of the sale, in a downloadable format, as required.

Since my funds were never consumed as a result of "trading" as the merchant was unable and did not provide trading services, the acceptance of "terms and conditions" was never honored by the merchant and therefore does not bind me. Never did I actually receive any trading into my account- merely a fictitious trading account used to deceive me and others while giving a simulated or video game like account.

After showing all of the cards, I am requesting that the bank raise a dispute against this merchant and force him to show where my money went - force them to provide "a trading history" " trades slip" a brokerage account etc.

I know they cannot provide this as they have no ability to do so and kindly request a dispute to be raised against them.

…”

Den 20. februar 2018 afviste banken på ny klagerens indsigelse.

Danske Bank har fremlagt en udskrift vedrørende Mastercards “Cardholder dispute standards for investments (and similar types)”, hvoraf fremgik:

”(Effective … 21 april 2017)

This change recognizes that when funds are loaded into an investment, foreign exchange, or similar type of account, the Mastercard service is considered provided as described.

Mastercard will not consider the terms and conditions concerning such transactions.”

Banken har endvidere fremlagt en udskrift fra det engelske finanstilsyn, FCA’s, hjemmeside, hvoraf fremgik, at FCA den 22. marts 2017 advarede om, at F ikke havde tilladelse til at udbyde investeringsprodukter i UK.

 Parternes påstande

Den 4. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre transaktionerne, svarende til i alt 83.689,29 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at transaktionerne beroede på svindel og bør tilbageføres. Han har forgæves forsøgt at få kontakt til betalingsmodtager, F.

Ifølge Finanstilsynet har F ikke tilladelse til at tilbyde tjenesteydelser omfattet af lov om finansiel virksomhed i Danmark og andre lande, da dette betragtes som et kontraktbrud mellem tjenesteudbyderen og modtageren.

På internettet findes der flere advarsler mod F.

Den omstændighed at han godkendte transaktionerne ændrer ikke på, at han ikke modtog den ydelse, som han betalte for.

Den kendsgerning at han får adgang til en konto med password godtgør ikke at betalingsloven § 112 er overholdt.

Chargebackreglerne finder anvendelse både for Visa og MasterCard, og det følger af reglerne, at han kan støtte ret på dem, jf. blandt andet ”Kode 53/4853 tilbageførselsguide for august 1 2017”. Mastercard har på baggrund af en indsigelse fra ham via en anden kortudsteder tilbageført en betaling til F på 2.000 USD.

Banken har handlet ansvarspådragende. Banken burde have stoppet transaktionerne og advaret ham.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv har haft kontakt med og selv har foretaget de ti betalinger til F. I den forbindelse har klageren accepteret F’s ”Terms and conditions”. Betalingerne skete med klagerens samtykke og er korrekt registrerede og bogførte. Betalingerne gik ind på klagerens konto hos F.

I investeringssager anses levering for sket, når indbetalingerne er sket med kundens samtykke til den ønskede investeringsprofil hos investeringsselskabet. Ifølge klagerens egne oplysninger havde han adgang til at logge ind på sin profil på F’s hjemmeside. Da de omtvistede beløb med klagerens samtykke blev indsat på klagerens konto hos F, var der ikke tale om manglende levering, jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2. Banken har løftet bevisbyrden for, at der skete levering, og var derfor berettiget til at debitere klagerens konto i banken.

Mastercards regler gav ikke mulighed for at få transaktionerne tilbageført. Klageren har ikke ret til at kræve chargeback, da chargebackreglerne er et regelsæt, der er lavet af kortselskabet, og som regulerer forholdet mellem kortudbyder og kortindløser.

Den omstændighed, at F ikke havde tilladelse til at udbyde investeringsprodukter, var ikke ensbetydende med, at F ikke levede op til sin aftale med klageren.

Banken er ikke ansvarlig for en betalingsmodtagers eventuelle misligholdelse af en aftale.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

De omtvistede ti transaktioner med klagerens Mastercard og Visa/Dankort, svarende til i alt 83.689,29 kr. skete med klagerens samtykke.

Ankenævnet lægger til grund, at beløbene blev indsat på en konto, som klageren havde oprettet hos betalingsmodtageren F.

Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af den dagældende § 74 i betalingstjenesteloven, nu betalingslovens § 112, om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af betalingerne.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Det kan ikke føre til et andet resultat, hvis banken måtte have undladt at søge charge back hos Mastercard og Visa i forbindelse med klagerens indsigelse.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.