Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.

Sagsnummer:382/2020
Dato:11-06-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
Indklagede:Express Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for et lån i Express Bank på grund af misbrug af hans NemID.

Sagens omstændigheder

Ved en kreditaftale 26. februar 2020 blev der optaget et lån på 50.000 kr. hos Express Bank i klagerens navn. Ifølge kreditaftalen, der blev underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID, var klageren debitor på lånet, og der var angivet adresse og fødselsdato. Det fremgik ligeledes af kreditaftalen, at der blev udbetalt 50.000 kr. til klagerens NemKonto.

Den 27. februar 2020 overførte banken 50.000 kr. til en konto i et andet pengeinstitut, som var registreret som klagerens NemKonto.

Klageren har fremlagt en kvittering for anmeldelse til politiet af 8. marts 2020, hvoraf fremgår, at politiet den 28. februar 2020 havde modtaget en anmeldelse fra klageren om, at han fra den 26. februar til den 28. februar 2020 havde været udsat for bedrageri.

Klageren rettede ligeledes henvendelse til banken og oplyste, at det ikke var ham, der havde optaget det pågældende lån, idet han var blevet udsat for bedrageri.

Banken bad klageren om en nærmere redegørelse for, hvordan en anden person kunne få adgang til hans CPR-nummer og hans NemID-oplysninger.

Klageren har fremlagt screenshots fra brugerinfo vedrørende NemKonto, hvoraf fremgår, at konto -813 i pengeinstituttet P, der havde været hans NemKonto siden 2013, den 26. februar 2020 blev ændret til en konto i et andet pengeinstitut. Den 7. marts 2020 ændrede han selv sin NemKonto til igen at være konto -813 i P.

Klageren har oplyst, at banken, på trods af hans talrige henvendelser til banken, hvor han forklarede, hvad der var sket, blev ved med at sende ham regninger og rykkere vedrørende lånet.

Den 5. oktober 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Under sagens forberedelse har klageren fremlagt en udskrift af dombogen vedrørende en dom over en tiltalt, T1, afsagt den 30. juni 2020 i en straffesag, der blev behandlet som en tilståelsessag. Af udskriften fremgår blandt andet:

”[T1] er tiltalt for

Straffelovens § 131, bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og databedrageri efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2, ved den 26. februar 2020 i forening med andre for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have kontaktet forurettede [klageren] og udgivet sig for at være fra politi og derved bestemme forurettede til at opgive koder til NEM-ID og andre personlige oplysninger ved at få ham til at tro at, han var blevet hacket, hvorefter der blev oprettet lån i forurettedes navn og hans kreditkortsoplysninger blev misbrug[t], hvorved forurettede eller andre led et tab.

Der blev foretaget følgende låneoptagelser mv.:

401) den 26. februar 2020 optaget lån i Ekspres Bank på 50.000 kr.

De rejste erstatningskrav tages ikke under pådømmelse, men henskydes til eventuelt civilt søgsmål. Der er herved lagt vægt på de foreliggende omstændigheder, hvor anklageren har frafaldet at fremsætte erstatningskrav på vegne de mange øvrige forurettede. Endvidere er der for så vidt angår krav på baggrund af låneoptagelse henset til, at det ikke fremgår tilstrækkeligt klart, om disse erstatningskrav tilkommer bankerne eller de forurettede privatpersoner.

…”

Klageren har endvidere fremlagt en udskrift af dombogen vedrørende en dom over en tiltalt, T2, afsagt den 10. august 2020 i en straffesag, der blev behandlet som en tilståelsessag. Af udskriften fremgår, at tiltalen mod T2 er enslydende med tiltalen mod T1, og at T2 ligeledes har tilstået følgende forhold: ”401) den 26. februar 2020 optaget lån i Ekspres Bank på 50.000 kr.”.

Klageren har oplyst, at der ligeledes verserer en straffesag mod en tiltalt, T3.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Express Bank skal frafalde sit krav vedrørende lånet.

Express Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det ikke er ham, der har optaget lånet i Express Bank. Han er blevet snydt af gerningsmænd, der har optaget lånet i hans navn, hvoraf der er to, der er blevet dømt i sagen, og der er en tredje dom på vej.

Han har aldrig har set nogen penge fra banken, men på trods af det har den sendt utallige regninger og rykkere vedrørende lånet. Han har skrevet og ringet til banken og har forklaret flere gange, at det ikke er ham, der har oprettet lånet eller på nogen måde har haft noget med det at gøre, men det er ikke lykkedes at få det stoppet.

Lånet er ikke optaget fra hans ip-adresse.

De domme, som han har fremlagt, beviser, at der indtil videre er to gerningsmænd, T1 og T2, der er dømt for at have snydt ham og ændret alle hans oplysninger, herunder hans NemKonto til deres egen konto. Pengene er ikke udbetalt til hans konto. Der er ikke anvendt rigtige oplysninger om ham og ikke anvendt hans mail eller mobilnummer.

Express Bank har anført, at klageren underskrev låneaftalen med sit NemID, og at banken overførte låneprovenuet til den konto, der var registreret som klagerens NemKonto. Af sikkerhedsmæssige grunde overfører banken låneprovenuet til kundens NemKonto, det vil sige til den NemKonto, der er tilknyttet kundens CPR-nummer.

Der er indgået en bindende og gyldig låneaftale mellem klageren og banken, og klageren hæfter for kravet i overensstemmelse med låneaftalen.

Det fremgår af de af klageren fremlagte domsudskrifter, at han selv udleverede koder til NemID og andre personlige oplysninger til gerningsmanden.

Det fremgår af reglerne og vilkårene for anvendelse af NemID, at samtlige tre elementer af NemID er fortrolige og ikke må udleveres til andre.

Klageren hæfter fortsat for kravet, idet han handlede groft uagtsomt ved at udlevere sine strengt personlige og fortrolige oplysninger. Det forhold, at klageren var af den opfattelse, at han udleverede oplysninger til en politimand, ændrer ikke på denne vurdering, idet det er i strid med regelsættet for NemID at udlevere oplysningerne, uanset hvem oplysningerne udleveres til.

Klageren er således aftaleretligt forpligtet på det foreliggende grundlag, selv om tredjemand har misbrugt klagerens NemID, idet han har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han hæfter for låneoptagelsen på et aftaleretligt grundlag.

Ankenævnets bemærkninger

Ved en kreditaftale af 26. februar 2020 blev der optaget et lån på 50.000 kr. i Express Bank. Ifølge kreditaftalen, der blev underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID, var klageren debitor på lånet.

Det fremgår af udskrifter af domme af henholdsvis 30. juni 2020 og 10. august 2020 fremlagt af klageren, at to tiltalte, T1 og T2, har tilstået at have optaget ovennævnte lån i Express Bank i klagerens navn efter: ”at have kontaktet forurettede [klageren] og udgivet sig for at være fra politi og derved bestemme forurettede til at opgive koder til NEM-ID og andre personlige oplysninger ved at få ham til at tro at, han var blevet hacket…”

Ankenævnet bemærker, at udgangspunktet er, at klageren ikke vil være bundet af en låneaftale, der er indgået af en gerningsmand, der uberettiget har fået adgang til klagerens NemID-oplysninger (der foreligger falsk). Selv om en eller flere gerningsmænd har tilstået at have misbrugt klagerens NemID-oplysninger, kan klageren dog ifølge retspraksis have udvist en sådan grad af uforsigtighed, at han alligevel kan blive aftaleretligt forpligtet til at betale i henhold til den indgåede låneaftale.

Det følger af retspraksis, at afgørelsen heraf skal foretages ud fra en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår blandt andet, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af klagerens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om klageren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om klageren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID.

Ankenævnet finder på baggrund af ovennævnte, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.