Indsigelser i forbindelse med kreditter i udenlandsk valuta til brug for køb af ejendom og investeringer

Sagsnummer:38/2013
Dato:28-08-2013
Ankenævn:Vibeke Rønne, Christian Bremer, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Karin Sønderbæk
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Udlån - udlandslån/valutalån
Ledetekst:Indsigelser i forbindelse med kreditter i udenlandsk valuta til brug for køb af ejendom og investeringer
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for Spar Nord Bank i forbindelse med optagelse af kreditter i udenlandsk valuta til brug for køb af ejendom og investeringer.

Sagens omstændigheder

Klageren K og hendes tidligere ægtefælle M var i 2005 kunder i Spar Nord Bank. Banken har oplyst, at parret optog en kassekredit på 2.000.000 kr. til køb af sommerhus og en investeringskredit på 1.600.000 kr. Kreditterne kunne udnyttes i JPY (japanske yen), CHF (schweizerfranc) og DKK (danske kroner). Parret købte værdipapirer ved træk på investeringskreditten.

Banken har anført, at parret i 2006 på grund af valutauro i JPY valgte at omlægge fra CHF og JPY til danske kroner.

Af bankens brev af 25. august 2006 til K og M fremgår:

"…

Som aftalt i går, blev vekslingerne af både CHF og JPY gennemført.

Hvis I gør engagementet op i dag ser det ud som følger:



Kredit

Konto nummer

Maksimum

Saldo

Sommerhus

...

2.000.000

-1.950.848

Sommerhus CHF

5.821

Sommerhus JPY

2.877

Investeringskredit

1.600.000

-1.547.471

Investeringskredit CHF

4.292

Investeringskredit JPY

324

Depot jf. vedlagte

1.711.934

Nettostilling

1.773.071



…"

Klageren har oplyst, at parret blev skilt i 2007. Banken har oplyst, at engagementet fortsatte med samme fælles rådgiver R.

Banken har anført, at K og M i 2008 både på sommerhuskreditten og investeringskreditten selv valgte at gå ind i CHF igen - hvilket klageren bestrider. I sagen er fremlagt bekræftelser på valutaspots, som er stilet til M.

Af R’s mail af 7. juli 2010 til M og K fremgår, at han vedrørende deres sommerhus har udarbejdet en status, som vedlægges, og at der er overtræk på deres sommerhuskredit.

Den 7. december 2010 underskrev M en aftale med banken, hvorved kreditrammen på M og K’s sommerhuskredit blev forhøjet til 2.700.000 kr.

Af R’s mail af 4. januar 2011 til M og K fremgår:

"…

Hej … [K og M]

Jeg har igen lavet en opgørelse over hvordan jeres fælles engagement ser ud.



04.01.2010

Kurs

Sommerhus finansiering

Dkk kredit …

301.308

CHF kredit …

426766

5,9792

2.551.719

Total

2.853.027

Investeringskredit

Dkk kredit

30

CHF kredit

341690

5,9792

2.043.033

Netto

2.043.063

Værdipapirer

1.553.395

Tab

489.668

Indgangskurs

Aktuel kurs

Tab

Kurstab på CHF

4,67

5,9792

-1.006.063

Kursgevinst værdipapirer

1.504.535

1.553.395

48.860



"Teknisk analyse" siger, at CHF kan gå i kurs 6,20, hvorfor I bør overveje at lade os ligge enten et stop eller en alarm ind på fx kurs 6,00, for på et senere tidspunkt at ind på 6,15 – 6,20 således det bliver muligt at få del i et fald fra dette niveau.

Forventningen på 12 mdr. er p.t. et kursniveau på 5,40 – 5,50. En kursændring på 10 kurspoint fx fra 5,9792 til 6,0792 koster jer ca. kr. 76.850 og modsat hvis den falder.

Samtidig har der været rentetilskrivning som betyder at … [sommerhuskreditten] dags dato er i overtræk med 39.308,22, jeg vil i den forbindelse foreslå, at I hver især indbetaler kr. 20.000,00 til nævnte konto.

Giv mig venligst en tilbagemelding på dette.

I december skrev min kollega … til dig, i forbindelse med at de gamle dokumenter var udløbet. I den forbindelse vil jeg gerne du kontakter mig, så vi kan aftale et tidspunkt for underskrift af de nye dokumenter. Vil du drøfte det andet i nærværende mail vil det også være en mulighed.

Jeg ser frem til at høre fra jer begge.

…"

Af klagerens mail af 5. januar 2011 til R fremgår:

"…

Jeg tror et møde vil være passende. Både til underskrift samt til en snak om hvor jeg lige finder 20.000,- samt til at få et overblik over hvad jeg reelt har af værdipapirer. Undrer mig over hvad Spar Nord valgte at sælge sidste gang når jeg bad om at få afviklet den kapital der var sat i Kapitalpleje med stort kurstab og overtaget af Spar Nord med kurstab.

…"

Af M’s mail af 7. januar 2011 til revisor RE fremgår:

"…

ER der noget i nedenstående, der kan ændres til vores fordel??

Vores indtryk er, at det primært, og sandsynligvis udelukkende, er Spar Nord, der har glæde af engagementet - som de i øvrigt var varme fortalere for og opfindere af.

…"

Af revisor RE’s mail af 8. januar 2011 til K og M fremgår:

"…

Ja, det er svært at sige noget positivt om et kurstab på næsten 1 mio, når man ser på tallene nedenfor!!

Vi har tidligere talt herom, og der er ikke tvivl om hvem, der er de sikre vindere på dette projekt!

Ingen af os kan forudsige hvor Schweizerfrancen bevæger sig henad; men med de klø I allerede HAR fået, vil jeg dog nok mene, at det ikke er nu I skal lukke forretningen.

Har Spar Nord ret i, at den indenfor 1 år vil bevæge sig ned på kurs 540 – 550 vil jeres tab kunne begrænses med 76.800 kr. hver gang den falder 10 point i forhold til nuværende niveau – altså i runde tal 400.000 kr HVIS forudsigelsen er korrekt.

Risikoen er naturligvis også tilstede for at den fortsat stiger; men personligt synes jeg ikke, at timingen er rigtig til at lukke og konstatere tabet, når man forventer (og de seneste dage har set) at CHF skal nedad igen.

Jeg ved ikke om I tidligere er blevet foreslået at lukke forretningen?

…"

Den 13. januar 2011 underskrev K aftalen med banken, hvorved kreditrammen på M og K’s sommerhuskredit blev forhøjet til 2.700.000 kr.

Af R’s mail af 6. juli 2011 til K og M fremgår, at kursen på CHF er steget til ca. 6,1 og at de anbefales at aftale et stop for engagementet, hvis kursen stiger til f.eks. 6,25.

Af R’s mail af 9. august 2011 til K og M fremgår, at kursen på CHF er steget til ca. 7. K og M anbefales at aftale et stop for engagementet, hvis kursen stiger til 7,25 - samt at begynde at indbetale et månedligt beløb til reduktion af tabet, idet R’s skønner, at de ikke undgår et tab, selvom kurserne måtte bedres.

Klageren har oplyst, at hun og M i den følgende tid hver indbetalte ca. 80.000 kr.

Af R’s mail af 8. september 2011 fremgår, at M og K - efter at kursen på CHF var faldet - etablerede et "stop" på kurs 6,25.

Banken har oplyst, at de to kreditter i schweizerfranc blev indfriet i april 2012.

Af revisor RE’s mail af 18. oktober 2012 til klageren og M fremgår, at de i runde tal har lidt et tab på ca. 1.050.000 kr. Tabet er fordelt med ca. 350.000 kr. på finansiering af sommerhuset set i forhold til et lån i danske kroner og ca. 700.000 kr. på investeringskreditten - hvoraf kursudviklingen på schweizerfranc udgør ca. 500.000 kr. og ca. 200.000 kr. vedrører investeringen i værdipapirer. I denne overordnede beregning er ikke indregnet skattemæssige konsekvenser.

I forlængelse af et møde den 8. januar 2013 med K og M oplyste banken efterfølgende i et brev, at klageren og M ikke kunne ydes nogen kompensation i relation til deres tab på engagementet.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår:

"…

3. FLERE KONTOHAVERE

Indgår flere kunder aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, med mindre andet er aftalt.

Banken kan, medmindre andet aftales, fremsende meddelelser om renteændringer, kontoudtog, overtræksmeddelelser m.m. til én af kontohaverne, som modtager oplysningerne på vegne af alle kontohavere. Kontooversigt ved årsultimo fremsendes til alle kontohavere.

…"

Parternes påstande

Den 30. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Spar Nord Bank skal yde hende en kompensation på minimum 573.904 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken oplyste, at der var en minimal risiko ved dobbeltfinansieringen i forbindelse med køb af sommerhuset, og at værdipapirerne ville betale renterne.

Hun pointerede inden indgåelsen af aftalen, at hun intet kendskab havde til investering og kun var meget lidt risikovillig.

Hun har en lille indkomst.

Engagementet fortsatte efter skilsmissen i 2007. Hun modtog ingen rådgivning og først da kursen på schweizerfranc ændredes drastisk, reagerede banken. Den første mail, som hun modtog, var af 7. juli 2010. Hun er aldrig blevet ringet op.

Hun havde ingen fornemmelse af, hvor det bar hen.

Hun blev ikke spurgt i forbindelse med omlægningen i 2008. Banken burde have informeret og rådgivet hende.

Banken rådgav for sent, hvilket har medført et tab for hende.

Hun blev på mødet den 3. marts 2010 bekendt med tab på CHF-kreditterne, men hendes opfattelse var, at der ikke var større tab end, at dette ville vende på "de sikre CHF" og hentes ind igen.

M og banken har gennem årene holdt mange møder i forretningsøjemed. De har ved disse møder talt om sommerhusfinansieringen. Hun har ikke haft samme mulighed for at få samme indsigt og rådgivning i sagen, hvilket banken erkendte på mødet den 8. januar 2013.

Banken vidste godt, at M ikke frit kunne disponere.

Revisor RE blev anvendt til udfyldelse af selvangivelse og til at oversætte banksprog i få tilfælde i slutningen af engagementet. Han ydede ikke rådgivning i den forbindelse.

Banken er erstatningsansvarlig og skal yde kompensation for tab på investeringer med lån i CHF og valutakurstab.

Hun fik i forbindelse med skilsmissen nogle frie midler, der blev investeret. Banken ydede hende også i denne forbindelse mangelfuld rådgivning. Hun har tabt en del penge på disse investeringer.

Sagen er ikke forældet, da engagementet først blev afsluttet medio 2012, og tallene først kom frem der. Man kan ikke klage over noget, man ikke er informeret om.

Spar Nord Bank har bl.a. anført, at klageren og M optog kreditterne i 2005.

De valgte i 2006 selv at gå tilbage til finansiering i danske kroner og i 2008 at gå ind i CHF igen.

I 2009 blev klageren eller i hvert fald M informeret om kursudviklingen og muligheden for omlægning af kreditterne.

I 2010 og 2011 havde banken kontakt til både klageren og M, da der ikke skete nogen afvikling på kreditterne samtidig med, at kursen på CHF steg.

Klageren og M valgte at fortsætte i CHF bl.a. efter råd fra deres fælles revisor.

Der har været en løbende dialog med klageren om at træde ud af CHF.

Banken har ikke tilsikret klageren, at CHF "var sikker".

Bankens forventninger til kursudviklingen beroede på et skøn og klageren burde have indset, at forventningerne kunne vise sig ikke at holde stik. Klageren må selv bære risikoen for kursudviklingen.

Det kan ikke afvises, at der kan være opgørelser, der alene er sendt til M. Men han er altid vendt tilbage med en fælles holdning eller alternativt bedt banken kontakte klageren for en holdning. Banken har handlet i tillid til, at der fortsat var enighed mellem klageren og M om engagementets fortsatte beståen.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår, at når, der er flere kontohavere, kan banken sende meddelelser til den ene kontohaver.

De kunne i 2009 have indfriet CHF- kreditterne stort set uden kurstab.

I marts 2010 kunne de være blevet indfriet med et kurstab på ca. 320.000 kr.

Finansieringen af sommerhuset blev på et møde med klageren den 3. marts 2010 drøftet i forbindelse med bankens forslag om omlægning af CHF-kreditten til enten EUR eller til realkreditfinansiering. Klageren og M valgte at udskyde omlægningen, da de ville istandsætte sommerhuset først.

Klageren og M valgte selv at fortsætte med CHF-finansieringen på begge kreditter uanset, at de var bekendt med, at der var tab herpå.

Klageren har ikke tilkendegivet, at hun har manglet oplysninger i forhold til at træffe beslutninger om engagementet. Klageren har i hele perioden truffet beslutninger om engagementet i samråd med M og deres fælles revisor.

Revisoren har i hvert fald i 2008 og 2009 modtaget opgørelser vedrørende kreditterne således, at renteudgifterne kunne fordeles.

Klageren og M har hvert år fået lavet indkomstopgørelser. Forøgelsen af klagerens gæld på grund af kurstabet må fremgå heraf.

Klageren og M har haft et kurstab på ca. 1.147.809 kr. på de to CHF-kreditter. Klagerens andel heraf udgør alene 573.904 kr.

Selve investeringerne har for klageren og M givet et positivt afkast på 341.487 kr., hvoraf klagerens andel udgør 170.743 kr.

Klagerens tab udgør således 573.904 kr. minus 170.743 kr. svarende til 403.161 kr.

Der er imidlertid løbende blevet hævet fra kontoen, hvorfor saldoen på kontoen ikke er lig med tabet.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, hverken ved oprettelsen af engagementet eller efterfølgende.

Rådgivningen om optagelse af lån i CHF og investering i værdipapirer skete i 2005 og 2008. Klagerens indsigelse om dårlig rådgivning er forældet, jf. § 3, stk. 1 i lov om forældelse.

Ankenævnets bemærkninger

Spar Nord Bank har anført, at klagerens eventuelle krav som følge af ansvarspådragende rådgivning er forældet, jf. § 3, stk. 1 i lov om forældelse.

Ankenævnet bemærker, at efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Klageren har anført, at hun først under et møde i marts 2010 blev bekendt med bankens mangelfulde rådgivning vedrørende etablering i 2005 og omlægningen i 2008 af investeringskreditten. Klagen blev indgivet til Ankenævnet i januar 2013.

Ankenævnet finder det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at klageren på et tidligere tidspunkt end marts 2010 har modtaget sådanne oplysninger, at hun havde grundlag for at vurdere bankens rådgivning af hende. Ankenævnet har derfor ikke grundlag for at anse klagerens eventuelle krav for forældet.

Ankenævnet finder, at en afklaring af sagens nærmere omstændigheder herunder vedrørende Spar Nord Banks rådgivning af klageren, og om banken i den forbindelse måtte have pådraget sig et erstatningsansvar samt spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt erstatningskrav måtte være forældet, vil forudsætte en yderligere bevisførelse blandt andet i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.