Ansvar for aflysning af ejerpantebrev

Sagsnummer:36/2012
Dato:04-10-2012
Ankenævn:Eva Hammerum, Anita Barbesgaard, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ejerpantebrev - aflysning
Ledetekst:Ansvar for aflysning af ejerpantebrev
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for bankens aflysning af hans ejerpantebrev.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank i 2011. Klageren havde stillet et ejerpantebrev på 350.000 kr. til sikkerhed for sit mellemværende med banken.

Klageren henvendte sig til banken i efteråret 2011 og oplyste, at han var i færd med at indhente tilbud på omlægning af sit realkreditlån hos Nykredit. På et møde i banken den 15. november 2011 med rådgiver R1 spurgte banken, om klageren var interesseret i at modtage et tilbud på låneomlægningen fra Realkredit Danmark. Det blev herefter aftalt, at banken skulle indhente et lånetilbud fra Realkredit Danmark. Banken har anført, at man endvidere aftalte, at banken skulle sørge for at slette ejerpantebrevet. Klageren har bestridt dette og anført, at han alene ønskede ejerpantebrevet frigivet, da han havde lovet Nykredit pantebrevet i forbindelse med låneomlægningen.

Den 5. december 2011 rykkede klageren for modtagelse af lånetilbud fra Realkredit Danmark. I e-mail af 6. december 2011 svarede banken, at man havde koncentreret sig om at få ejerpantebrevet slettet i tingbogen. I en senere e-mail af samme dag oplyste klageren, at han ønskede et tillægslån på 100.000 kr. i forbindelse med låneomlægningen.

Ejerpantebrevet blev efter det oplyste aflyst den 7. december 2011.

Klageren har oplyst, at han var til møde i banken den 12. december 2011 med rådgiver R2, hvor banken gennemgik forskellige lånetyper. Klageren har anført, at han oplyste, at han havde lovet Nykredit pantebrevet, og at han anmodede om betænkningstid til sammenligning af lånetilbuddene.

Den 19. december 2011 meddelte klageren, at han havde valgt at hjemtage det nye realkreditlån i Nykredit. Klageren anmodede samtidig banken om at sende ejerpantebrevet til Nykredit, når ejerpantebrevet var frigivet. Samme dag svarede banken, at ejerpantebrevet ikke kunne sendes til Nykredit, da det var aflyst.

Den 28. december 2011 rejste klageren indsigelse mod aflysningen og anførte, at det kun var bankens sikkerhed (underpant), der skulle have været aflyst. Den 9. januar 2012 afviste banken klagerens indsigelser og anførte, at der var enighed på mødet den 15. november 2011 om, at klageren ikke ville betale for rykning af pantebrevet, hver gang foranstående prioriteter skulle omlægges, at klageren ikke skulle bruge pantebrevet mere, og at det derfor ville være billigst at aflyse pantebrevet.

Parternes påstande

Den 24. januar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte ham udgiften til oprettelse af et nyt ejerpantebrev på 350.000 kr. alternativt foranledige, at der oprettes og tinglyses et nyt ejerpantebrev på 350.000 kr. med pant i hans ejendom.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han hverken havde til hensigt eller aftalte med banken, at ejerpantebrevet skulle slettes. Han ønskede kun bankens sikkerhed aflyst, så han kunne gøre brug af pantebrevet.

Han havde lovet Nykredit pantebrevet i forbindelse med låneomlægningen og havde aftalt med Nykredit, at han skulle kontakte banken for at få frigjort pantebrevet. Han rettede derfor henvendelse til banken, som foreslog ham at komme til et møde. På mødet den 15. november 2011 mente banken ikke, at der var noget til hinder for frigivelse af pantebrevet. Han anmodede om, at pantebrevet efter frigivelse blev sendt til Nykredit. Banken spurgte, om banken måtte komme med et tilbud fra Realkredit Danmark, hvilket han gik med til.

På mødet den 12. december 2011 oplyste han, at han havde lovet Nykredit pantebrevet.

Han valgte tilbuddet fra Nykredit, og i e-mail af 19. december 2011 anmodede han igen om, at pantebrevet blev sendt til Nykredit.

Det er endvidere udtryk for dårlig rådgivning fra bankens side at aflyse pantebrevet, som kunne bruges til sikkerhed for diverse fremtidige lån.

Danske Bank har bl.a. anført, at parterne aftalte, at banken skulle iværksætte sletning af ejerpantebrevet. Klageren ønskede at få frigivet og efterfølgende slettet ejerpantebrevet, da han ikke ønskede at have udgifter til rykningspåtegninger på ejerpantebrevet, hverken i forbindelse med den igangværende låneomlægning eller ved eventuelle fremtidige låneomlægninger.

Klageren oplyste, at han ikke skulle bruge ejerpantebrevet fremover.

Ejerpantebrevet blev aflyst på klagerens foranledning.

Klageren reklamerede ikke straks overfor banken, da han den 6. december 2011 modtog oplysning om, at ejerpantebrevet var på vej til at blive slettet fra tingbogen.

Klageren oplyste efterfølgende, at han manglede ejerpantebrevet, da han var i gang med at overflytte sit engagement til en anden bank. Klageren blev tilsyneladende først opmærksom på, at der var en forskel på, om underpantet blev aflyst, eller om ejerpantebrevet blev aflyst, da han planlagde et bankskifte, og han derved alligevel ville få brug for ejerpantebrevet.

Oplysning om klagerens ønske om et tillægslån på 100.000 kr. krydsede aflysningen af ejerpantebrevet. Der ville i øvrigt ikke have været økonomi i en overførsel af tinglysningsafgift fra ejerpantebrevet til tillægslånet på 100.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Banken har anført, at parterne på mødet den 15. november 2011 aftalte, at banken skulle aflyse pantebrevet. Klageren har bestridt dette og anført, at han alene anmodede banken om at frigive pantebrevet og sende dette til Nykredit. På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.