Indsigelse mod bankens modregning i privat lån optaget til betaling af udgifter til ejerlejlighed.

Sagsnummer:	225/2024
Dato:	12-02-2025
Ankenævn:	Bo Østergaard, Janni Visted Hansen, Karin Sønderbæk, Ann-Mari Agerlin og Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Modregning - øvrige spørgsmål Modregning - trangsbeneficium
Ledetekst:	Indsigelse mod bankens modregning i privat lån optaget til betaling af udgifter til ejerlejlighed.
Indklagede:	Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod bankens modregning i privat lån optaget til betaling af udgifter til ejerlejlighed.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -194 og et forbrugslån -465. Klageren ejede en ejerlejlighed.

Klageren har oplyst, at han har modtaget kontanthjælp i mange år som eneste faste indtægtskilde.

I sagen er klageren repræsenteret af en økonomisk rådgiver ansat i klagerens hjemkommune, kommune K.

Af gældsbrev af 24. juli 2020 fremgår blandt andet, at klagerens forbrugslån -465 havde en oprindelig hovedstol på 36.530,61 kr.

Af bankens ”Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål” gældende fra den 1. januar 2020 fremgår blandt andet:

”…

14 Modregning

Banken kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent krav mod kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har hos banken. Banken modregner dog ikke i den del af kundens løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.

…”

Banken har oplyst, at klageren misligholdt sine månedlige afdrag på konto -465, og at han havde et ubevilget overtræk på konto -194 primo 2021, hvorfor banken påbegyndte en rykkerprocedure.

Ved brev af 4. maj 2021 sendte banken rykker nummer to til klageren, og ved brev af 20. maj 2021 sendte banken rykker nummer tre med inkassovarsel til klageren.

Ved brev af 29. juni 2021 opsagde banken klagerens forbrugslån -465 til fuld indfrielse, da han fortsat ikke havde betalt de forfaldne afdrag. Restgælden inklusive renter og omkostninger blev opgjort til 35.686,20 kr. Banken meddelte samtidig, at sagen blev sendt til inkasso via bankens eksterne inkassofirma, inkassofirma I.

Banken har oplyst, at kommune K den 1. oktober 2021 indgik en afdragsaftale på vegne af klageren med inkassofirma I, hvorefter klageren skulle afdrage med 500 kr. månedligt, startende den 1. november 2021. Aftalen er ikke fremlagt i sagen.

Den 7. oktober 2021 indgik klageren og banken en aftale om oprettelse af en basiskonto -022 til klageren pr. 13. oktober 2021. Af aftalen fremgår blandt andet, at bankens Generelle vilkår for privatkunder og Vilkår for betalingskonti til privatkunder var omfattet af aftalen.

Banken har oplyst, at klageren ikke betalte afdragene rettidigt i henhold til afdragsaftalen indgået med inkassofirma I, og at han løbende var i misligholdelse flere gange frem til den 17. juni 2022, hvorefter han helt stoppede med at afdrage. Banken sendte rykkere hver måned i perioden. Rykkerbrevene er ikke fremlagt i sagen.

Den 30. november 2022 modregnede banken 5.000 kr. på klagerens basiskonto -022 til delvis indfrielse af den forfaldne gæld.

Ved brev af samme dag oplyste banken klageren om modregningen og henviste til bankens generelle vilkår, pkt. 11, hvoraf fremgår:

”…

11 Modregning

Banken kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent krav mod kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har hos banken. Det gælder dog ikke den del af kundens løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.

…”

Af kontoudskrifter for klagerens basiskonto -022 i perioden 19. oktober 2022 til 19. december 2022 fremgår blandt andet:

 

Dato	Tekst	Hævet	Saldo
…
03.11	Rentekorrektion	5.263,23
…
03.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-93,00	15.722,84
…
28.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-57,00
28.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-19,50	11.734,09
29.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-94,00	11.640,09
30.11	Overførsel Kommunernes ydelsess	8.751,00
30.11	Bgs Modregning [nummer]         [modregning nr. 1]	-5.000,00	15.391,09
30.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-63,80	15.391,09
30.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-19,50
30.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-29,25
30.11	Nordea pay køb [butiksnavn]	-57,00	15.221,54
…

Banken har oplyst, at inkassofirma I den 21. oktober 2022 påbegyndte inddrivelse af restgælden via fogedretten, hvor det første møde blev berammet til den 21. januar 2023. Klageren udeblev fra mødet trods gyldig forkyndelse, og inkassofirma I anmodede derfor om politifremstilling af klageren til et nyt møde i fogedretten.

Den 5. april 2023 blev mødet i fogedretten gennemført, hvor klagerens gæld til banken blev opgjort til i alt 43.707,51 kr. Klageren erklærede sig under mødet ude af stand til at betale, og banken fik udlæg i hans ejerlejlighed. Klageren tilbød at afdrage med 1.000 kr. månedligt, og fogedretten vejledte klageren om, at den tilbudte afdragsordning endnu ikke var accepteret af banken.

Ved e-mail af samme dag skrev inkassofirma I blandt andet til klageren:

”…

Da du ejer en lejlighed med stor friværdi, ønsker Nordea, at gælden skal være betalt indenfor de næste 6 mdr.

Det vil informationer om din økonomi desværre ikke kunne ændre på.

I modsat fald vil Nordea DK se ind i salg af din lejlighed.

…”

Ved e-mail af 6. april 2023 svarede klageren, at han ville forsøge at finde en løsning hurtigst muligt.

Den 19. og 20. april 2023 blev der indbetalt låneprovenu på klagerens basiskonto -022 på i alt 50.000 kr. De samme datoer modregnede banken henholdsvis 25.000 kr. og 16.516,68 kr. på basiskonto -022 til nedbringelse af den forfaldne gæld, hvorefter saldoen på kontoen udgjorde 15.083,58 kr.  

Ved breve af 19. og 20. april 2023 oplyste banken klageren om modregningerne og henviste til bankens generelle vilkår.

Af kontoudskrifter for klagerens basiskonto -022 i perioden 20. marts 2023 til 16. maj 2023 fremgår blandt andet:

 

Dato	Tekst	Hævet	Saldo
…
18.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-53,20	6.930,12
19.04	Anfordringslån fra Mutti	25.000
19.04	Bgs modregning [modregning nr. 2]	-25.000
19.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-32,90
19.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-76,50	6.820,72
20.04	Anfordringslån fra Mutti	25.000
20.04	Bgs til ret ink [modregning nr. 3]	-16.516,58
…
20.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-32,45	15.083,58
24.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-27,90	14.485,33
25.04	Bgs J.nr. [xxx]	-7.582,73
…
25.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-44,00	6.624,17
26.04	Rentekorrektion	939,05
…
28.04	Overførsel Kommunernes ydelsess	8.869,00
28.04	Bgs [forsyningsselskab]	-900,46
…
28.04	Nordea pay køb [butiksnavn]	-88,45	14.988,46
…
08.05	Bgs [ejendomsforvaltningsselskab E]	-6.666,48	6.709,03
…
12.05	[Advokat]	-1.932,03
12.05	Nordea pay køb [butiksnavn]	-74,55	4.275,20
…

Klageren har oplyst, at han efter mødet i fogedretten lånte nogle penge privat, da han var bagud med terminer og ejendomsskat, og at det var disse penge, som banken modregnede sit krav i den 19. og 20. april 2023.

Den 8. maj 2023 blev bankens udlæg i klagerens ejerlejlighed aflyst.

Ved e-mail af 6. februar 2024 skrev kommune K på vegne af klageren til banken og gjorde indsigelse mod modregningerne foretaget den 19. og 20. april 2023.

Ved e-mail af 23. februar 2024 afviste banken indsigelsen med henvisning til bankens Generelle vilkår pkt. 11 og bankens Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål pkt. 14.

Den 4. marts 2024 klagede kommune K på vegne af klageren til bankens klageansvarlige, der afviste klagen den 15. marts 2024.

Primo 2024 blev klagerens ejerlejlighed begæret solgt på tvangsauktion af ejendomsforvaltningsselskab E, fordi klageren var bagud med sine betalinger.

Klageren har oplyst, at der var berammet møde i fogedretten den 20. marts 2024, hvor der ville blive gjort udlæg og begæret tvangsauktion. Kommune K har løbende været i kontakt med fogedretten, og arbejdet målrettet for at hjælpe ham ud af denne situation. Mødet den 20. marts 2024 blev omberammet, og kommune K hjalp ham med at ansøge om en enkeltydelse den 22. marts 2024 for at afværge tvangsauktionen. Efter utallige dokumentationskrav og beskrivelser af hans situation, fik han den 15. maj 2024 bevilget enkeltydelsen af Socialforvaltningen, og tvangsauktionen blev derfor afværget. Enkeltydelsen blev bevilget med krav om tilbagebetaling – pengene blev sendt direkte fra Socialforvaltningen til hans kreditorer.

Den 15. april 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Ved brev af 31. juli 2024 skrev banken til klageren, at den havde gennemgået hans engagement for at sikre sig, at der ikke var sket fejl i forbindelse med hans gældssag i lyset af bankens igangværende gældsinddrivelsessag, herunder om der var opkrævet forældede renter og gebyrer. Banken skrev endvidere, at den ikke havde fundet fejl i opgørelsen af kravet, der blev indfriet via de skete modregninger, men at den havde konstateret, at der ved opgørelsen af inkassosagen var et provenu på 63,11 kr., der blev indsat på konto -465 den 14. juni 2023, selvom den var opsagt. Der var herefter blevet opkrævet 120 kr. kvartalsvist i gebyr for ”Min hverdag”, selvom klageren havde indgået aftale om en basiskonto -022. Banken tilbageførte derfor de uretmæssigt opkrævede gebyrer, opgjorde kontoen og indsatte provenuet på 862,43 kr. på klagerens basiskonto -022 den 30. juli 2024.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de modregnede beløb af 19. og 20. april 2023 til hans konto.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke havde hjemmel til at foretage modregningerne.

Under fogedretsmødet den 5. april 2023 tilbød han en afvikling af gælden, men banken svarede ikke på hans tilbud. Banken indgik ikke på noget tidspunkt i en dialog med ham herom, selvom han meget gerne ville samarbejde, da han har en stor friværdi i sin ejerlejlighed og er næsten gældfri. Banken burde som minimum være vendt tilbage med et modbud i april 2023 på hans tilbud om afvikling af gælden.

Det var urimeligt, at banken ikke ønskede at tage imod et tilbud om et månedligt afdrag på 1.000 kr., der var rimeligt set i forhold til lånets størrelse og løbetid. Bankens løsningsmodel var, at han skulle sælge sin bolig og stå uden tag over hovedet, så banken kunne få indfriet et lån på 35.000 kr., hvilket er uproportionelt – og han sidder tilbage med en oplevelse af en bank, der ikke vil samarbejde og hjælpe.

Han har altid ønsket at være samarbejdsvillig, hvilket han også viste ved at tilbyde banken afviklingsordningen. Det har aldrig været et spørgsmål om vilje, men om evne. Kommune K har undersøgt, om han kunne optage et kreditforeningslån, men han kan ikke kreditgodkendes grundet sin indtægtsform, hvorfor han ikke har haft andre muligheder end at tilbyde et realistisk afdragsbeløb. Alternativt blive hjemløs.

I forhold til inkassofirma I’s e-mail af 5. april 2023, så er det ikke realistisk, at en kontanthjælpsmodtager kan afvikle en gæld på ca. 35.000 kr. over seks måneder, hvorfor han ikke kunne acceptere denne løsningsmodel.

To uger efter retsmødet foretog banken to modregninger i lån, han havde optaget hos sin mor for at afværge en potentiel tvangsauktion, da han var bagud med terminer, fællesudgifter og ejendomsskat til sit realkreditinstitut og ejendomsforvaltningsselskab E. De lånte midler var ikke møntet på banken, men på realkreditinstituttet og ejendomsselskab E. Banken tvang sig adgang til disse lånte midler ved modregningerne uden samtykke eller dialog og sendte besked til ham, da det var sket.

Bankens modregninger satte ham i en udsætningstruet situation, og han har nu en potentiel tvangsauktion hængende over hovedet, da hans ejerlejlighed gennem 28 år er begæret solgt på tvangsauktion, fordi han er bagud med sine betalinger, som han ikke har kunnet servicere, da hans private lån blev ”spist” af banken. Tvangsauktionen har hele tiden luret, da han var bagud med terminer og fællesudgifter, og det spidsede til i foråret 2024.

Som kontanthjælpsmodtager har han været udfordret når terminer, udgifter til ejerforening og ejendomsskat skal betales månedligt, kvartalsvist og årligt, yderligere besværliggjort af, at banken ikke tillader ham at benytte sig af betalingsservice. Dette har gjort det svært og dyrt. Banken har aldrig før oplyst til ham, at det er muligt at tilmelde betalinger via andre konti, men blot afvist, at det kunne ske fra hans nuværende konto. Fremover vil kommune K administrere hans boligudgifter, så hans økonomi stabiliseres.

Han har i den grad lidt et økonomisk tab, da han ikke kunne betale sine udeståender på grund af bankens modregninger, hvorfor der er kommet masser af påkrav og gebyrer – udover den kolossale stress over at miste sin bolig, da kravene blev ved med at vokse og truslerne større.

Han har udtømt alle sine muligheder ved blandt andet at tilbyde en afdragsordning til banken, klage til banken, ansøge om kreditforeningslån, som blev afvist, og lånt penge af sin mor, som blev ”spist” af banken. Han har forsøgt alle muligheder og savnet, at banken vil indgå dialog og samarbejde på en realistisk løsning.

Han står fortsat med lånet til sin mor og nu også til kommune K på grund af enkeltydelsen, som reddede ham fra tvangsauktion. Det er derfor meget vigtigt at få annulleret modregningerne som fandt sted den 19. og 20. april 2023, så han kan være selvbestemmende over fordelingen af sine lånte midler.

Han har ingen andre gældsforpligtigelser end dem, der vedrører hans ejerlejlighed. Han har et meget begrænset forbrug. Hans restgæld hos realkreditselskabet er cirka 20.000 kr. og restløbetiden er under to år, hvorefter hans rådighedsbeløb vil stige og han vil have en gældfri ejerlejlighed. Han er derfor ærgerlig over, at banken ikke har været rimelige i sit løsningsforslag.

Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken var berettiget til at foretage de tre modregninger, idet modregningsbetingelserne var opfyldt både i forhold til dansk rets almindelige betingelser for modregning, pkt. 11 i bankens Generelle vilkår for privatkunder og pkt. 14 i bankens Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål.

Fordringerne var således udjævnelige (fordringerne var af samme art), afviklingsmodne (gælden var forfalden), gensidige (fordringerne bestod mellem banken og klageren) og retskraftige (bankens krav var ikke forældet).

Ad trangsbeneficiet

Efter modregningerne havde klageren et beløb til rådighed, der var tilstrækkeligt til opretholdelse af en beskeden levefod, jf. retsplejelovens § 509 og gældende praksis for god skik for finansielle virksomheder. Banken sikrede således, at klageren havde tilstrækkelige midler til at opretholde en beskeden levefod, inden der blev modregnet.

Modregning nr. ét: Efter modregningen havde klageren 15.221,54 kr. til december måned 2022. Foruden udbetalingen af den offentlige ydelse blev der den 3. november 2021 indsat 5.263,23 kr. i rentekorrektion fra et andet pengeinstitut.

Modregning nr. to: Den 19. april 2023 modregnede banken 25.000 kr. på klagerens basiskonto -022, idet klageren modtog en indbetaling på 25.000 kr. Saldoen var herefter 6.820,72 kr. til resten af måneden (11 dage).

Modregning nr. tre: Den 20. april 2023 modregnede banken 16.516,68 kr. på klagerens basiskonto -022, idet klageren modtog en indbetaling på 25.000 kr. Saldoen var herefter 15.083,58 kr. til resten af måneden (ti dage).

Ad fordringernes beskaffenhed:

Den del af indeståendet, der blev modregnet i ved modregning nr. ét stammede fra en rentekorrektion den 3. november 2021 på 5.263,23 kr. Inden indbetalingen af rentekorrektionen havde kontoen et indestående på 10.813,06 kr., der hovedsageligt stammede fra offentlige ydelser. Inden modregningen havde kontoen et indestående på 11.640,09 kr. Banken var således berettiget til at modregne 5.000 kr., og modregningen kan ikke anses for at være sket i de offentlige ydelser, men i midler (indbetalingen på 5.263,23), hvis beskaffenhed ikke hindrede en modregning.

Hvad angår modregning nr. to og nr. tre, så var midlerne indgået på klagerens konto fra hans mor ved et lån, og var dermed af en sådan beskaffenhed, at banken kunne modregne i dem. Formålet var netop, som klageren har oplyst, at ”dække en række forskellige udeståender” – og det kan vel ikke fortænkes, at det på tidspunktet blandt andet har været til banken på grund af bankens udlæg.

Et alternativ til modregningerne havde været at begære tvangsauktion af klagerens ejerlejlighed på baggrund af udlægget, idet der blev foreslået en afdragsordning, som banken ikke kunne acceptere. Modregningerne bevirkede således, at banken ikke iværksatte tvangsauktion af klagerens ejerlejlighed.

Klageren havde allerede tidligere og inden fogedretsmødet i 2023 misligholdt den oprindelige afdragsaftale fra 2021, og det har således formodningen for sig, at klageren endnu en gang ville misligholde en sådan afdragsaftale. Banken var rimelig og gav klageren rimelig tid til at sælge sin ejerlejlighed i fri handel.

I februar 2024 gjorde kommune K på vegne af klageren indsigelse mod modregningerne, altså først ca. 10 måneder efter modregningerne og efter at banken havde aflyst sit eget udlæg.

Fogedretten havde ikke i medfør af retsplejelovens § 525, stk. 2, fastsat en afdragsordning, der var bindende for banken, jf. retsbogen af 5. april 2023. Det fremgår direkte af retsbogen fra fogedretsmødet den 5. april 2023, at udlægget kunne anvendes til fyldestgørelse ved forauktionering. Det er den tort, man må lide som misligholdende debitor, såfremt man har fast ejendom eller øvrige aktiver af væsentlig værdi, som inden for lovens rammer kan tjene til opfyldelse af kreditors krav via henholdsvis individual- eller universalforfølgning.

Det er positivt, at kommune K har overtaget administrationen af klagerens økonomi, men banken skal i givet fald ikke stilles ringere end to kreditorer og udlægshavere, som er senere i tid end banken, og som har opnået dækning via kommunens bevilling af en særydelse (enkeltydelsen). Hvis banken ikke havde foretaget modregningerne, så ville det næste skridt potentielt have været en tvangsauktion, og ville da (forudsat kommune K havde handlet på samme måde som i 2024) potentielt have været indfriet via en særydelse (enkeltydelsen).

Det er korrekt, at der ikke er tilknyttet betalingsservice på klagerens basiskonto, da det ikke er del af produktet. Der er mulighed for at indgå aftale om en basal betalingskonto, som understøtter betalingsservice, hvis klageren måtte have behov herfor. Det beror på en fejl, hvis klageren ikke er blevet gjort bekendt hermed før.

Ad økonomisk tab:

Finder Ankenævnet, at banken ikke var berettiget til helt eller delvist at modregne i klagerens indestående den 30. november 2022 som følge af udbetalingen af kontanthjælp, gøres det gældende, at klageren ikke har lidt et økonomisk tab som følge heraf.

Havde banken ikke modregnet beløbet på 5.000 kr., så ville banken under alle omstændigheder have været berettiget til at modregne i indeståendet den 19. og 20 april 2023, hvor der var tilstrækkelige midler af en beskaffenhed, som gav mulighed for modregning, hvorfor klageren ikke har lidt et tab som følge af denne modregning.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -194 og et forbrugslån -465 med en oprindelig hovedstol på 36.530,61 kr. Klageren ejede en ejerlejlighed og var gennem mange år på kontanthjælp.

På grund af misligholdelse opsagde banken den 29. juni 2021 klagerens forbrugslån -465 til fuld indfrielse, og sagen blev sendt til bankens eksterne inkassofirma I.

Den 1. oktober 2021 indgik klageren og inkassofirma I en afdragsaftale, hvorefter klageren skulle afdrage med 500 kr. månedligt, startende 1. november 2021.

I oktober 2021 fik klageren oprettet en basiskonto -022 i banken.

Banken har oplyst, at klageren flere gange misligholdt afdragsaftalen frem til den 17. juni 2022, hvorefter afdragene stoppede helt.

Den 30. november 2022 modregnede banken 5.000 kr. på klagerens konto -022.

Ved fogedretsmøde den 5. april 2023 blev klagerens gæld til banken opgjort til i alt 43.707,51 kr. Klageren erklærede sig ude af stand til at betale, og banken fik udlæg i hans ejerlejlighed. Klageren tilbød at afdrage med 1.000 kr. månedligt, og fogedretten vejledte ham om, at den tilbudte afdragsordning endnu ikke var accepteret af banken.

Samme dag skrev inkassofirma I til klageren, at han skulle betale gælden indenfor de næste seks måneder, og at et salg af hans ejerlejlighed kunne blive et alternativ.

Den 19. og 20. april 2023 modregnede banken henholdsvis 25.000 kr. og 16.516,68 kr., i alt 41.516,68 kr. på klagerens konto -022 til nedbringelse af den forfaldne gæld, hvorefter der pr. 20. april 2023 var et indestående på kontoen på 15.083,58 kr.

Ankenævnet finder, at banken på modregningstidspunktet i april 2023 havde et forfaldent, retskraftigt krav mod klageren, og at banken som udgangspunkt var berettiget til at foretage modregningerne som sket.

For en person, hvis indtægt alene består af kontanthjælp, og som ikke har formue, vil der sjældent være et overskud, der kan danne grundlag for modregning, idet disse ydelser i almindelighed ikke samlet overstiger, hvad der er nødvendigt til dækning af leveomkostningerne for skyldneren og dennes husstand.

Ankenævnet bemærker imidlertid, at klageren forinden modregningerne den 19. og 20. april 2023 modtog private lån på i alt 50.000 kr., der blev indbetalt på konto -022, og at der efter bankens modregninger var et indestående på 15.083,58 kr. på kontoen. Klageren ejede desuden en lejlighed, hvori banken havde udlæg, og hvori der efter klagerens oplysninger kun var en restgæld på 20.000 kr.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at banken har overholdt sin forpligtelse til at sikre, at der efter modregningerne var tilstrækkelige midler til dækning af nødvendige leveomkostninger for klageren, jf. retsplejelovens § 509.

Ankenævnet finder endvidere, at lånene fra klagerens mor på i alt 50.000 kr. ikke var af en sådan beskaffenhed, at banken var afskåret fra at foretage modregning heri.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Da banken under sagens forberedelse for Ankenævnet har indsat et provenu på 63,11 kr. og uberettiget opkrævede kvartalsmæssige gebyrer på i alt 862,43 kr., på klagerens konto -022, får klageren klagegebyret tilbage.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.